udmålling af straffen

[Drazilla Dragoens]

At det irriterede ham at hun var sådan her, kunne hun godt lidt gætte for hun var selv utroligt irriteret over det, men hvad kunne hun gøre? Hun var lænket på hænder og fødder fordi hun ingenting måtte mere, så der var jo intet sjovt i at leve, for selv det at drikke en pind i øret var ikke spor morsomt når hun vidste hvem hun skulle dele seng med eller bare have sjov med.
”Jeg så dig jo på kroen hvor du havde sjovt sammen med en anden kvinde.. hvorfor i alverden skulle du så ville rejse med mig? Når du kan få enhver anden kvinde” spurgte hun bare lettere irriteret for han havde jo ret godt i andre kvinder, så kunne han jo lige så godt bare lade hende lide i stilhed, det gjorde alle andre jo.. Der fandtes åbenbart ingen sjove mennesker mere i denne verden, hun manglede Cec for det var den eneste dronning hun havde accepteret fordi hun ikke var så fornem som Clarisa men hun var heller ikke helt irriterende som Anno havde været det. Hun havde været den perfekte blanding af så mange ting og så havde hun været som en søster for Zill. Og der havde jo været en gang hvor Rai havde været sjov også men den gang havde hun heller ikke lænker på fra Damians side.
Det at han gav hende en lussing kom fuldstændig bag på hende, så hun satte sig ret hurtigt op og tog hånden op til kinden, han havde da aldrig lagt hånd på hende på den måde, så hun forventede jo aldrig sådan noget af ham. I starten så hun helt overrasket på ham inden hun blev meget mere irriteret for det havde da gjort ondt at få en lussing på den måde. ”Du har ingen ret til at slå mig på den måde” sagde hun ret irriteret inden hun stillede sig helt op og tog fat i kæden han slæbte med sig.

[Rai Mirriko]

Han ikke ønskede at gemme sig mere, han var træt af at blive behandlet på denne måde, samtidig med at Drazilla tilsyneladende ikke vidste hvem hun egentlig var. Hun virkede egentlig ikke til at kende sig selv mere, fordi hun tvivlede på sig selv og hvem ville have en dronning, der ikke havde styr på sig selv. Rai ville ikke acceptere det..
"Hvad forventer du, at jeg skal stille op, når jeg ikke må ligge hånd på den kvinde, som jeg forguder? Den kvinde, som tidligere var med på selv det værste. Den kvinde, som forstod at sætte andre på plads, men stadig var med på sjov?"
spurgte han irriteret og var egentlig meget ligeglad med at hun havde bragt Maka på banen, for det var jo ikke det, det handlede om. Nej nu handlede det om Drazilla, noget som hun tilsyneladende ikke ville acceptere, men han havde ikke tænkt sig at give slip eller give op nu. At hun ikke følte, at der ikke var nogen som værdsatte hende, som den hun nu en gang var, men det kunne han jo ikke gøre noget ved. Rai kunne sagtens være sjov, men lige for tiden var han bange for at støde ind i Damian, som sikkert kunne dukke op, hvornår det skulle være, derfor forsøgte han at holde sig en smule på afstand af Drazilla, da han var bange for konsekvenserne. Måske derfor at han havde opsøgt andre kvinder, selvom det ville ende galt mellem ham og Drazilla så. Man kunne vel sige, at han var en lus fanget imellem 2 negle..
At det kom bag på hende kunne han ikke tage sig af, men han ville bare ikke høre på hendes klynkeri mere, så han havde blot valgt at handle en smule, selvom det måske ville give bagslag, så synes han faktisk at hun havde fortjent det.
"Jeg har ikke ret til noget i denne verden.. Men det er også ligemeget, for du fortjente det"
sagde han roligt og vendte sig mod hende, da hun tog fat i kæden og kiggede blot afventede på hende, for at se hvad hun havde tænkt sig at gøre ved ham. Han havde jo sikkert fortjent det.

[Drazilla Dragoens]

Det irriterende hende at denne snak skulle handle om hende, for hun kunne sagtens klare sig selv, og hvorfor skulle hun dog ikke have lov at lide i stilhed? Det gjorde så mange andre jo.. Og det hun måske tvivlede på sig selv, var egentlig noget hun godt var klar over til tider men hun sad jo også konstant at tænke over alle hun havde gjort og alt hun egentlig burde gøre.
”Det er da ikke min skyld at du er bange..Jeg kan stadig sætte folk på plads” sagde hun irriteret for det var specielt ikke hendes skyld at han ikke turde at ligge hånden på hende bare fordi Damian kunne opdage dem, det ville jo ikke ligefrem være første gang han tog Zill i at være ham utro, selvom det egentlig var nogle år tilbage nu, hvor han havde opdaget hende sammen med hendes lærling Mira. Selvom de på havde overstået den del og havde kastet sig over studierne med magi, så havde han stadig kunne lugte det, så egentlig forbandet være vampyrer og deres lugtesans, for de kunne da også ødelægge alt det sjove for en person.

”Det fortjente jeg sgu da ikke.. Du skal ikke gå og slå mig..” sagde hun vredt efter hun havde rejst sig og taget kæden, for det her havde han da ingen ret til at gøre, og det var ikke ligefrem noget som hjalp ham med at komme hurtigere fri af straffen. Så var det måske ikke lidt dumt gjort fra hans side? Uanset hvad gik hun tættere på ham, tydeligt på grænsen til at være rasende over han havde givet hende en lussing, så da hun kom tæt nok på hævede hun den frie hånd fordi hun ville slå ham men i stedet tog hun fat i lænken om hans hals og hev ham det sidste stykke tæt på hende før hun plantede et dybt kys på hans læber bare så han kunne lærer hun ikke var kedelig, selvom hun måske nok stadig var en del træt, så ville hun bare vise hun stadig kunne overraske selvom hun havde nogle depri dage.

[Rai Mirriko]

Selvfølgelig skulle det handle om hende, da han ikke havde lyst til at snakke om hans mindre uheld på kroen, selvom han stadig gerne ville vide, hvad der var sket med Maka efter hendes møde med Drazilla. Men han blev også nød til at tænke på noget andet ellers ville han ende med at stikke af, for at undersøge sagen. Dog ønskede han ikke at Drazilla skulle lide i stilhed, så heller slippe sin fortvivlelse overfor ham og måske afreagere på ham.
"Du vil jo have at jeg er bange? Ellers havde du vel aldrig sat mig i lænker? Kan du?"
det kunne godt være, at han virkede en smule for flabet, men alligevel havde han ikke tænkt sig at trække noget tilbage, eftersom at han ikke mente at hun skulle have ro til at tænke mere over sin situation. Han ville jo blot have hende til at indse, at han ikke ønskede at svigte hende, men hvis hun blev ved med at opføre sig på den måde, så havde han ikke tænkt sig at blive siddende. Men der var også en ganske naturlig årsag til at han ikke havde lagt hånd på hende og det var Damian, fordi han jo ikke ville kunne stille noget op imod en vampyr, hvis han først endte med at trodse en.

Rai lagde armene over kors og så blot på hende med et koldt blik, som om han bare var ligeglad med hendes mening, selvom han inderst inde ønskede at få den dronning tilbage, som han havde kendt så længe.
"Efter min mening, så gjorde du.. Jeg slår kun når det er nødvendigt"
sagde han roligt og blinkede med den ene øje, eftersom at han ikke havde i sinde at slå hende lige foreløbig, om hun så ville slå igen eller ej, så ville han ikke følge trop. Han valgte ikke at gå sin vej, da hun først begyndte at bevæge sig mod ham, han havde heller ingen mulighed for at flygte, da hun havde fat i hans lænke. Rai lukkede øjnene da hun hævede sin hånd, fordi han forventede at hun ville slå ham, derfor kom det virkelig bag på ham, at hun valgte at trække ham hen til sig for at give ham et dybt kys på munden. Han åbnede øjnene og virkede fuldstændig mundlam. Måske var det dumt, men han valgte at gengælde kysset og lod en hånd glide ned over hendes kind.

[Drazilla Dragoens]

Egentlig så tænkte hun ikke over at han måske gerne ville vide hvad der var sket med Maka, men hvis han spurgte kunne hun jo egentlig ikke svarer ham, dog kunne hun med lethed sende en ud for at undersøge det, hvis det virkelig var det han ønskede, men igen hun ville blive lidt småsur over det fordi han igen ville tilsidesætte hende for at være sammen med den ting.
”Det er mig du skal frygte, for jeg kan gøre værre ting til dig end nogen anden ville gøre det” sagde hun irriteret for hun var den eneste han burde frygte, for hun vidste hvilke ting han ikke kunne lide eller bare frygtede, så hun kunne med lethed udnytte det hvis hun virkelig ønskede det, så det var langt fra Damian han skulle frygte, fordi Zill ville stille sig i vejen eller skaffe sig af med Damian selv hvis han ikke adlød hendes ordre, for nok var Damian en af de få der betød utroligt meget for hende, så skulle han stadig adlyde ordre fordi hun for længe siden havde sagt at han altid ville være under hende når det kom til kongelige pligter. Så rørte han Rai uden at have lov til det ville han få med hende at bestille.

At han var ligeglad med hendes mening, gjorde hende bare mere irriteret for hendes mening betød da alt? Eller det burde den gøre selvom den nok ikke gjorde det lige nu for hun klynkede lidt ja, men det havde hun da også ret til.
At han troede hun ville slå ham var også meningen for hun ville jo vise at hun stadig kunne være fyldt med overraskelser, selvom han måske fandt hende kedelig siden han gik med andre kvinder, men igen han kunne også bare være bange. Hun holdt kysset i noget tid inden hun brød det igen men lod dog hendes ansigt være få centimeter fra hans ”Slå mig igen og du bliver lænket en ekstra dag” hviskede hun roligt og lod kort hendes læber glide over hans, så det lignede hun ville kysse ham igen men hun gjorde det ikke ligefrem så det var en form for drilleri, selvom hun mente det med at lænke ham en ekstra dag hvis han slog hende igen.

[Rai Mirriko]

Rai burde egentlig ser at få styr på sine tanker ellers ville det blot ende galt i sidste ende for på et tidspunkt ville han nok ende med at tænke højt, specielt hvis han blev lænket i flere dagen uden nogen form for kontakt, så kunne han vel bare håbe på at Drazilla ikke ville komme forbi lige netop i det øjeblik, hvor han ville snakke over sig.
"Jeg frygter dig skam.."
sagde han lettere irriteret, da han jo egentlig ikke burde indrømme det, men på den anden side, så kunne han jo heller ikke lyve overfor hende, netop fordi han vidste hvordan hun kunne blive overfor ham. Han skulle bare lære at holde hovedet koldt ellers ville hans tanker komme til at fylde for meget og genere hans koncentration. I bund og grund vidste han godt at Drazilla nok var den der kendte ham bedst i denne verden og det var muligvis ikke helt så smart igen, eftersom at hun sagtens kunne udnytte det til sin fordel, fordi han næppe ville kunne ignorere sandheden.

Rai var tilsyneladende alt for åben, fordi han var alt for ærlig overfor hende. Han var dog ikke bange for at sige sin mening, når han allerede havde rodet sig ud i en del ballade, så hvorfor ikke bare fortsætte, selvom han næppe ville kunne holde til at hun valgte at forlænge straffen.
"Det er det sidste jeg ønsker, at du gør"
sagde han med et ydmygt blik i øjnene og lod sit blik glide en smule ned mod jorden, dog rettede han sig op og så ind i hendes øjne. Han havde savnet denne form for nærvær, men han var dog ret sikker på, at det ikke var noget der ville forekomme særlig tit, eftersom at han muligvis stadig ville frygte Damian, uanset hvad hun sagde. Han var dog ikke bange for at kysse hendes kind, før at han trådte nogle skridt væk fra hende, hvis det nu var, hun ikke ønskede at han skulle tage sig den form for frihed.

[Drazilla Dragoens]

Det havde nu altid moret hende når Rai talte over sig, eller selvfølgelig ikke altid men det måtte hun jo give ham for han turde at sige sandheden til hende, det var jo altid en ting hun værdsatte selvom hun selv var ret dygtig til at lyve så fortrak hun stadig sandheden, en ting der også gjorde hun normalt nedsatte folks straffe.
"Nej du frygter mig ikke.. du frygter Damian fordi du tror han er stærkere end mig... Alt jeg vil have er at du frygter mig og elsker mig" sagde hun bare roligt for det virkede jo sådan når han kunne finde på at svare igen overfor hende når de var i ene rum men lige så snart han troede Damian kunne komme forbi blev han jo igen kedelig, så det var ikke sjovt når han skiftede fra den ene til den anden, det var jo hendes job at gøre sådan noget, eller rettere det var jo hendes personlighed som lå til at skifte ret hurtigt men så skulle han ikke gøre det også for det var nok med at en af dem gjorde det.

Hun kunne læse ham som en åben bog, eller rettere det troede hun til tider hun kunne men den lussing han havde givet hende var jo kommet fuldstændig bag på hende, så han kunne da stadig overraske hende til tider, selvom det ikke ligefrem havde været nogen god overraskelse. Ved hans ord kunne hun dog ikke lade være med at smile skævt og lidt lusket "Jeg sagde jo ikke hvor du ville blive lænket" sagde hun bare roligt for den lille detajle havde hun jo ikke nævnt noget om, det kunne jo være at hun lænkede ham til en seng i stedet eller et andet sted der lige morede hende.
Dog da han forsøgte at træde væk fra hende, hev hun ham bare tættere på igen for hun havde ikke sluppet lænken eller kæden for den sags skyld, men hun havde så heller ikke givet ham lov til at træde væk for hvem sagde at hun var færdig med ham? Hun skyldte ham jo stadig en lussing fra tidligere.

[Rai Mirriko]

Måske han virkelig var kommet ind i noget, som han aldrig skulle have blandet sig i, selvom der ikke var nogen vej tilbage nu, så vidste han ikke hvad han skulle stille op med sig selv, bortset fra at forsøge at få deres samtale over på noget andet? Han sank en mindre klump, da han hørte hendes ord.. Det var jo i bund og grund sandt, så hvad kunne han sige?
"Jeg..."
begyndte han stille, men det gik så op for ham, at det ikke nyttede noget at gøre et forsøg, fordi han umuligt ville kunne overbevise hende om noget andet, da hun jo desværre havde ret. Han lod blikket glide ned mod gulvet, da han ikke var sikker på om han nu også gerne ville kigge på Drazilla, selvom han håbede at hun bare ville lade det ligge.

Rai var blot glad for at hun ikke kunne læse ham som en bog, da det blot ville få ham i meget mere ballade, end han allerede var i. Så ville han stå i problemer til halsen, noget som sikkert ville føles en anelse trængt. Han så dog en anelse overrasket på hende, da hun valgte at gøre ham opmærksom på at hun endnu ikke havde fortalt ham, hvor han skulle lænkes henne, hvis det var. Et lumsk smil gled over hans læber, hvorefter han så hende ind i øjnene.
"Alt er bedre end op af væggen i tronsalen"
sagde han med et drilsk blik i øjnene. Han blev dog en smule overrasket over det ryk hun tog i lænken for at få ham tættere på, hvilket resulterede i, at han på sin vis fik overbalance og støttede sig op af hendes bryst.. Han var vel undskyldt eftersom at han endnu ikke var helt frisk på benene. Dog trak han sig hurtigt og så en anelse undskyldende på hende.

[Drazilla Dragoens]

Hun betragtede ham roligt selvom der var noget køligt over hendes måde at være på, men hun var jo heller ikke helt sikker på om hun skulle flippe ud eller bare være ligeglad, for han burde altså ikke frygte nogen mere end hende, for det i sig selv gav jo tegn til at han undervurderede hende, noget man ikke skulle gøre.
”Du hvad? Du er mere bange for ham, hvorfor forstår jeg ikke” sagde hun bare roligt efter hans mindre forsøg på enten at skifte emne, bortforklarer sig eller give hende ret. I hendes øjne var Damian ikke så farlig igen, selvom han virkede meget truende overfor folk så kendte hun jo en helt anden side af ham, desværre ikke en særlig sjov side selvom det var ind i mellem rart at få en mands fulde opmærksomhed, selvom det skete mere og mere sjældent.

Det lumske smil som Rai sendte hende fik hende bare til at smile lumsk selv, men igen hun havde jo ikke sagt hvor det skulle være, det kunne jo lige så godt være til væggen som det kunne være til en seng. ”Du nyder måske ikke at se mig gå rundt?” spurgte hun en anelse drillende selvom hun udmærket godt vidste han ville nyde hende mere hvis han lå i sengen og hun bare tøvede rundt i værelset, for der var jo ingen som sagde hun behøvede at have tøj på i et lukket rum? Der var jo så mange muligheder når man var i et lukket rum, selvom det måske ikke var det bedste sted at være, altså her på slottet. Da han nærmest væltede ind i hende forblev det lusket smil bare på hendes læber, selvom hun havde stået imod hans overfald for hun ville ikke ryge med ham bagover.

[Rai Mirriko]

Han burde egentlig blot have holdt sin mund og forsøgte at drage hendes opmærksomhed mod noget helt andet, selvom han tvivlede på at det overhovedet ville kunne lade så gøre overfor hende. Rai forsøgte at finde en måde hvorpå han kunne finde på en løsning, på det store problem, men mon ikke han bare ville komme til at sige det forkerte?
"Du har ret..."
sagde han stille og håbede virkelig ikke at hun hørte ham, da det sikkert ville give ham problemer, selvom han jo blot kunne have ignoreret det og forsøgt at rette sin opmærksomhed mod hende, blot for at betragte hendes slanke krop. Han fangede sig selv i at stirre på hendes krop i noget tid, før at det gik op for ham. Derfor lod han sine hænder folde sig foran sig, da han muligvis havde tænkt lidt for meget..

Han var egentlig ganske lettet over, at hun ikke så sig sur på ham, blot fordi han havde valgt at smile en anelse lumsk til hende, fordi han kunne jo ikke lade vær med at overveje sine muligheder, selvom han helt klart håbede på at han ville blive lænket til en seng og ikke nede i fangehullet.. Hvilket jo også var en mulighed?
"Ikke når du er uden for rækkevidde"
indrømmede han med et ærligt smil på læben og trådte nogle skridt tættere på hende, da han havde genfundet balancen, selvom han langsomt var ved at miste sin koncentration, så lykkedes det da for ham at koncentrere sig om hendes krop..

[Drazilla Dragoens]

Hun så stadig roligt på ham for hun ventede bare på at han gav hende ret i at han frygtede Damian meget mere end hende, hvilket der ikke rigtigt var grund til for hun ville jo sætte Damian på plads hvis hun nogensinde fandt ud af at han havde rørt Rai.
”Du burde ikke frygte ham, kun mig.. Desuden så render han jo ikke meget rundt om dagen og du kunne bare have stukket af med mig for noget tid..” svarede hun bare roligt for hun mente stadig at det var hans egen skyld, for hun havde da rejst rundt flere gange uden han var taget med hende, og hun havde jo sagt at han bare kunne tage med til Tortuga når hun skulle derhen og der havde hun da været men han var alligevel aldrig kommet, selvom det ikke havde været nogen hemmelighed når hun tog af sted for hun gav folk besked nogle dage før. Så han kunne jo bare havde listet efter hende men igen han var jo aldrig hjemme, så hvordan kunne han overhovedet vide det?
Der var mange muligheder for at lænke ham, så ja fangehullet var også en mulighed men så ville hun jo ikke rigtigt kunne se ham lide? Og så ville hun nok med tiden bare glemme ham ligesom de andre hun havde proppet derned, så hun anede ikke hvem der var dernede egentlig.
”Det er ikke min skyld, du vælger jo selv at skubbe mig længere væk” sagde hun bare roligt for han havde jo selv skubbet hende længere væk ved at gå med andre kvinder, så det var i bund og grund hans egen skyld når det kom til stykket, for han kunne jo bare gå til hende i stedet for at gå til alle andre.

[Rai Mirriko]

Hvis han kunne så havde han nok bandet sig selv langt væk, blot i et om om at slippe væk fra problemer, fordi han næppe var en af dem, der havde særlig meget tålmodighed til at få løst problemerne, men lige nu havde han også lyst til at stikke af og bare forsvinde, fordi han ikke kunne komme ud af denne situation.
"Sådan... Har jeg slet ikke tænkt over det"
sagde han mere eller mindre roligt, da han egentlig ikke rigtig havde tænkt over et Damian var vampyr eller jo han vidste godt at han var vampyr, men alligevel havde han glemt alt om det at han så ikke kunne bevæge sig ud i lyset, hvilket han jo sagtens selv godt kunne? Så hvorfor havde han egentlig ikke udnytte det? Hvorfor var det aldrig faldet ham ind.. Og nu var det for sent, nu hvor han fandt ud af det. Selvom han jo godt havde vidst det et sted..
"Jeg beklager virkelig, at jeg ikke har været der for dig.."
sagde han med en lettere undskyldende stemme, hvorefter han vendte sit blik mod hende, selvom han sikkert ikke ville kunne komme til at komme med den undskyldning, som hun muligvis forlangte af ham, for hvad skulle han sige? Et suk forlod hans læber, og man kunne godt fornemme på ham, at han så småt havde opgivet og måske bare gerne ville tilbage til væggen.
"Det var jo ikke meningen at skubbe dig væk.. Jeg .. jeg ville jo bare hjælpe hende væk fra de sultne mænd.. Det var slet ikke meningen at jeg skulle blive.. Bar hende blot op på sit værelse så hun kunne få noget søvn. Men jeg endte med selv at falde i søvn.. Dagen forsvandt så hurtigt, men jeg var altså ikke sammen med hende! Og det var heller ikke meningen at hun ville bide mig, fordi hun drikker kun blod fra dyr.. Vi var faktisk på vej ud efter nogle dyr, da du mødte os, selvom det måske ikke så sådan ud"
det var ganske tydeligt for ham, at han blev nød til at tage sig sammen og forklare hende situationen, selvom det sikkert ikke kun var det møde hun talte om. Men mødet med Phoenix havde ikke været noget specielt ud over, at han havde følt at han havde mødt en lillesøster og ingen anden.

[Drazilla Dragoens]

Måske ville han gerne stikke af, men hun gav ham ikke ligefrem lov til det, for hun ikke ville have han skulle stikke af, nu skulle han blive og underholde hende nu hvor hun havde fået ham lidt fri fra væggen i tronsalen. Så måtte han jo også give noget igen for det var jo ham der var ofret, så han måtte jo gøre noget så hun lod ham slippe med mindre straf.
”Nej gjorde du vel ikke, for du tænker jo kun på dig selv.. ikke længere hvad der er mine behov” svarede hun bare roligt for igen mente hun ikke at han brugte hovedet for hvis han virkelig gerne ville være sammen med hende så havde han overvejede alle mulighederne for at tilbringe tid med hende, men det havde han jo ikke ligefrem gjort, i stedet havde han jo bare rendt rundt efter andre kvinder, igen en ting der ikke ligefrem hjalp ham særlig meget for hun troede jo bare mere og mere på at hun helt havde mistet ham, for der var jo ingen der sagde de behøvede at være fysisk sammen i en seng for at kunne hænge ud med hinanden, men den del tænkte han vel heller ikke over for Damian kunne jo ikke blive sur over hun morede sig med nogen.
”Undskyldninger hjælper mig ikke.. ” sagde hun lettere irriteret for det hjalp jo ikke på alle de timer hvor hun havde sat og gloet op i loftet fordi der ikke kom nogen og underholdte hende, var han måske ikke personlighed tjener og skulle sørge for hans dronning havde det godt? Uanset hvad mente hun egentlig ikke at han gjorde sit job godt nok, så hun kunne overveje at lade ham forblive nede i rang, for han havde jo travlt med alt muligt andet end at opvarte hende, eller forstod han ikke tjenerjobbet godt nok? Jobbet som tjener var jo et 24 timers job, så der skulle man ikke tage for mange friheder. ”Sultne mænd? Du glemmer at tælle dig selv med i den del.. for jeg er ret sikker på du gerne ville gøre det hvis du fik chancen” sagde hun lettere irriteret for hun vidste godt at han ville have gjort det hvis han havde fået chancen, det ville hun jo selv havde gjort så hvorfor skulle han være anderledes på det punkt?

[Rai Mirriko]

Rai var frustreret og ønskede blot at lukke munden på hende, men hver gang at han forsøgte at svare hende eller forklare noget overfor hende, så valgte hun at bide hovedet af ham, uden at give ham en eneste chance.. Noget der virkelig kunne gøre ham frustreret var hendes måde at sige tingene på, der var i hvert fald ikke mulighed for at komme uden om sandheden. Måske han bare skulle lade vær og gå tilbage til tavsheden, da han tilsyneladende ikke ville få nogen som helst mulighed for at trænge ind til hende, derfor endte han med at trække en smule på skuldrene af hendes ord, og på sin vis ignorere hendes ord og deres betydning.
Frustration var ikke ligefrem noget der hjalp på hans humør, selvom han jo tydeligvis ikke skulle tænke på sig selv, men på hende og selvfølgelig var det da også meningen, at han skulle tænke på hendes behov, men måske hans frihed havde fået ham til at glemme det. Det ville bare være dumt at indrømme det over for hende. Han trådte roligt tættere på hende uden at sige et ord og lod blot en hånd glide ned langs med hendes kind, hvorefter han så ind i de yndefulde øjne, som sikkert var bedrag, fordi han i virkeligheden godt vidste, hvad hun kunne finde på at gøre ved ham, hvis han trådte bare et lille skridt ved siden af.
"Hvad ønsker min dronning?"
hviskede han roligt ind i hendes ører, og lod sine hænder glide ned af hendes krop for at mærke hendes former og yndefulde skikkelsen. Egentlig vidste han ikke hvad hun ønskede, men han ønskede ikke at grave i fortiden og ville blot forsøge at tage det hele fra begyndelse af, i håb om at han ville komme levende fra dette. Den ene hånd lod han glide op langs med hendes overkrop, for at ligge den mod hendes kind og blot se ind i hendes øjne.

[Drazilla Dragoens]

Det at han bare startede ud med at ignorere hende gjorde ikke ligefrem noget for at få hende i bedre humør, for hun ville ikke ignoreres når hun ville diskutere bare så han kunne fatte at hun var virkelig vred over at finde ham sammen med andre kvinder gang på gang, netop fordi han forlod hende for at være sammen med dem og det var uanset hans forhold til dem. For man kunne roligt sige at hun ikke brød sig om at blive efterladt fra de folk hun allerhelst ville have opmærksomhed fra. Så det var egentlig klart hun stod her og nærmest rev hovedet af ham, fordi han var en af de personer hun ville have opmærksomhed fra men han gav hende det meget sjældent og det drev hende ud i kedsomheden, som senere hen tvang hende til at blive mere vanvittig med alle mulige skøre ideer som hun gik og fandt på fordi hun kedede sig.
Da han lagde hænderne på hendes krop gav hun et ryk i kæden til advarelse om at det skulle han ikke prøve på noget i den stil. ”Hvis du tænker på at hore med mig så drop den tanke.. Jeg er mere end bare legetøj i sengen” sagde hun lettere irriteret for de virkede jo som om de ikke lavede andet end at horer når de var sammen. Hun ville have mere for hun var egentlig også træt af de forhold hvor det bare gik ud på at være sammen på den måde, det havde gjort hende vred at se hvordan Rai og Maka havde moret sig bare ved at gå ned af trappen, men der var ingen der gjorde sådan noget med hende. Det var så længe siden hun bare havde danset eller bare spillet et spil med folk. Der var så meget af hende som folk ikke så for de så jo mest af alt den krigeriske og liderlige dronning der bare ville have mere og mere magt, men sådan var hun jo ikke altid, med tiden var hun også blevet lidt af en romantiker så længe det ikke blev for sukkersødt, men det var jo også bare hyggeligt at sidde foran ilden og drikke mens man snakkede eller det at danse kunne til tider også være lokkende når hun var for urolig til at sidde stille men også for doven til at ville træne til krig.