udmålling af straffen

[Drazilla Dragoens]

Det kunne på sin vis godt irritere hende at han bare stod der og gjorde ingenting, for normalt så havde han gang i et eller andet ballade, noget som gerne morede hende og det var nærmest uanset hvad for noget ballade, udover noget med andre kvinder som bare gjorde hende irriteret i stedet for at få hende til at smile, så der var ingen grund til at smile lige nu, i hvert fald ikke efter hendes hoved.
”Det vil sige jeg overhovedet ikke er morsom for dig?”
spurgte hun bare til det med han ikke mente at hun ikke lod ham morer sig sammen med sig, okay hun kunne godt se de tidspunkter hvor hun havde drukket ham fuld blot for at tæske ham, men havde de måske ikke moret sig i bjerget eller ved andre lejligheder? Det kunne godt være hun ikke var den nemmeste til at få til at grine men de havde vel hver deres form for humor, måske var de bare for forskellige til at de kunne morer sig sammen? Egentlig ikke noget hun troede for hun mente da bestemt de havde prøvet at morer sig med hinanden. Da han kom hen til hende så hun bare roligt på ham, uden at slå hans hånd væk fra hendes kind.
”Bevis det” var de eneste ord som kom over hendes læber, for hun ville have bevis for at hun stadig var den eneste, for lige med hensyn til ham så ville hun være den vigtigste som betød mest. Da han smed hende over skulderen kom hun med et mindre overraskende gisp, for det havde hun ikke ligefrem forventet at han ville gøre, så en hurtig tanke kørte igennem hendes hoved om hun skulle til at have en røvfuld eller hvad? Sådan man gjorde ind i mellem gjorde når man smed folk over skuldre, blot for at give dem et smæk i røven. En mindre latter kom dog fra hende da hun blev smidt ned i sengen, for det var alligevel lidt sjovt, så et lidt grinende smil forblev på hendes læber, selv da han forsøgte at binde hende med sin egen lænke, noget der ikke gik helt specielt godt men hun valgte ikke at løse den lige nu bare fordi hun ville se hvad han egentlig var ude på.
Dog kunne hun ikke lade være med at komme med et lidt højere grin da han faldt ned af sengen, noget der gav et ryk i hendes hænder, men hun fik dem nu fri, så hun lagde sig bare på siden for at ligge og se lettere grinende på ham. ”Synes du selv at det gik godt, hvis det er kan vi godt fjerne lænken” sagde hun bare roligt for det morede hende lidt at han sad der nede og måske ikke havde det helt godt på grund af lænken, som hun jo med lethed kunne få op hvis det var.

[Rai Mirriko]

Der var en grund til, at han ikke rigtig turde gøre noget ved hende, da han lige nu var under en straf, som sikkert bare ville blive værre, hvis han først gjorde noget helt forkert, derfor valgte han at være en smule forsigtig, selvom hun tydeligvis ikke brød sig om hans opførelse, hvilket kunne være grunden til hans nuværende opførelse.
"Det var ikke det jeg sagde, jeg siger bare, at du ikke lader mig more mig sammen med dig. Du stoppede jo vores lille dans?"
forsøgte han roligt at forklare hende, eftersom at han ikke ønskede at blive beskyldt for noget, som han ikke havde sagt eller i hvert fald ikke mente. Han var dog ikke helt sikker på, hvordan hun ville reagere på at blive kastet hen over skulderen for at blive lagt hen i sengen, men heldigvis for ham så resulterede hans opførelse i, at hun faktisk grinte af ham. Det kunne både tages negativt, men også positivt, da det i hvert fald ikke så ud til at være et problem for hende, nu havde han jo også noget at skulle bevise overfor hende.
En ting var sikkert han havde helt klart ligget meget bedre i sengen, men det skulle jo selvfølgelig ende galt, så snart at han virkelig forsøgte at gøre det rigtigt, derfor lå han også bare og ømmede sig en smule, selvom han godt kunne høre på hende at hun morede sig, hvilet jo også var meningen. Rai kløede sig en smule i nakken, da det selvfølgelig var irriterende og pinligt for ham, at han ikke en gang kunne holde sig i sengen.. Men alligevel smilte ham blot fjollet op til hende, hvorefter han forsøgte at komme op på benene.
"Det gik da ganske udmærket"
sagde han med et drilsk smil på læben, hvorefter han blot satte sig op ved siden af hende og nikkede en smule til at hun gerne måtte fjerne kæden. Han havde jo ikke i sinde at skulle stikke af, selvom det nok ville være lettere, så snart hun fjernede lænken. Rai smilte roligt til hende, selvom man godt kunne se på ham at han var en smule omtåget efter slaget i hovedet. Han kunne dog ikke rigtig vente på at hun ville fjerne lænken, derfor valgte han at ligge sig helt ind til hende, hvorefter han nærmest knurrede sig hen til hende bare for at være i nærheden af hende. Det kunne dog godt opfattes som et mindre overfald, selvom han ikke ligefrem var hoppet op i sengen, så virkede hans reaktion underlig. Man skulle næsten tro, at den barnlige sjæl var kommet op i ham efter det mindre styrt ned af sengen. Han kravlede derfor hen over hende og forsøgte at ligge lænken hen over sin ryg, så den ikke var i nærheden af hende. Han så med et fjollet blik ned på hende, som han forsøgte at få hende til at ligge sig på ryggen igen.

[Drazilla Dragoens]

Nej, hun brød sig ikke rigtigt om den forsigtige opførelse som han havde lige nu, for hun kunne nu stadig bedst lide når han forsøgte at tage chancer, og blev hun irriteret over det gav det jo hende en grund til at slå på ham.
”Man behøver ikke en dans for at more sig ved at danse, ” svarede hun bare for hun var jo ikke ligefrem i humør til at danse, så den del havde nok passet bedre til når hun havde en af de dage hvor hun bare sad foran en af pejsene med et glas vin, helt alene fordi Damian havde travlt med noget andet. Men lige nu ville hun helst havde den gamle Rai lidt tilbage for han kunne nærmest lokke hende til alt, og hun havde da leet da han havde smidt hende over skuldrene, for det var da bare lidt morsomt.
Det at han faldt ned af sengen, var nu også morsomt for det var da kun en klodset person som ham som ville falde ned af en seng på den måde, for hun havde da ligget stille? Det var jo ham selv som absolut skulle ligge og rode rundt, så det var jo hans egen skyld, men det morede hende at se han ømmede sig på den måde. ”Tja hvis det går godt at komme til skade, så vinder du i hvert fald den ting” svarede hun bare roligt med et lettere grinende smil for på det punkt måtte han da vinde stort, for hun var stort set aldrig faldet ud af en seng, da specielt ikke når der ikke blev tumlet rundt, så hun forstod ikke helt hvordan han kunne falde ned af sengen, men hun valgte nu heller ikke at tænke over hvordan.
Da han nikkede fordi han gerne ville have fjernet lænken, smilte hun bare drillende til ham, men kom dog til at grine over det næste han gjorde for det var da en underlig reaktion, så han måtte have slået hovedet ret hårdt. ”Nå ha min lille skat da, du slog hovedet ret hårdt. En skam at nøglen er gemt væk” sagde hun en smule drillende med et lige så drillende smil for hun kunne ikke lade være med at morer sig over det. Hun valgte dog at ligge sig på ryggen igen da han virkede til at ville have det, ”Du må jo bare finde nøglen, kan fortælle den er et sted på min krop” sagde hun drillende men hun ville altså også have noget mere sjov ud af det, så hun ville lige se om han virkelig turde selv at finde den under hendes top eller bukser, selvom hun nu selv godt var klar over den gemte sig imellem hendes kavalergang for der blev den jo godt skjult samtidig med at hun kunne komme let til den hvis hun nu skulle finde på at slippe ham fri før tid, for når det ham så havde hun godt regnet lidt med hun ville gøre det.

[Rai Mirriko]

Det var langsomt gået op for Rai, at hun ikke brød sig om den mere forsigtige side af ham, men det var noget hun selv havde sørget for, eftersom at han ikke ville ende med at gøre noget dumt, samtidig med at han nok skulle tænke sig en smule mere om, når han først bevægede sig udenfor slottet. Rai kunne dog godt fornemme på hende, både ud fra hendes ord, men også den måde hun ligesom havde afsluttet deres dans på, at hun måske ikke en gang var i humør til at danse, selvom man godt kunne føle sig fri, når man bare slog sig løs.
Rai havde længe været klodset, noget som han ikke rigtig kunne slippe af med, selvom det med sikkerhed kunne blive meget værre, så var det egentlig irriteret ikke at vide hvornår det ville gå galt næste gang. Han forsøgte dog at komme ud af situationen ved at smile en smule uskyldigt.
"Alting noget at jeg kan vinde i nogle ting"
sagde han drillende og lod en hånd glide ned over hendes kind, før at han endte med at føre en finger hen over hendes bryst, dog valgte han at holde øjenkontakten med hende. Dog så han en smule overrasket på hende, da hun sagde at nøglen var gemt væk. Rai valgte at sætte sig op ovenpå hende med armene let over kors, for at se en smule skuffet på hende, da han selvfølgelig havde håbet på at hun ville låse lænken op med det samme. Men samtidig skulle han forsøge at holde sig over hende, så han ikke pressede sig på.
"Du er ikke særlig sød ved mig"
sagde han med et lumsk smil på læben, da det gik op for ham, at han skulle finde nøglen, som var gemt på hendes krop, hvilket også fik et lusket glimt frem i hans øjnene, da det jo gav ham mulighed for at gå på opdagelser af hendes slanke krop. Han kravlede ned til hendes fødder og spredte hendes ben en smule ad, hvorefter han lod sine hænder glide hele vejen op af hendes ben for at lade sin hånd strejfe hendes skød blot for at lede efter nøglen.

[Drazilla Dragoens]

Hans klodsethed havde altid moret hende, uanset hvor galt det gik for ham, selvom hun dog blev sur ind i mellem når det gik ud over hendes ting, men det var jo altid noget der kunne erstattes så det var ikke så alvorligt igen, og han havde jo selv lært en besværgelse der gjorde han kunne lave tingene igen når han havde smadret dem.
”Nogen talenter har du da” sagde hun bare roligt for han havde da visse talenter udover at være klodset og det var da også at fast holde hendes interesse selvom hun godt vidste han skuffede og gjorde hende sur alligevel, så kunne hun ikke rigtigt slip på ham uanset hvor meget hun prøvede, for han var der jo stadig og kunne stadig røre hende selvom hun havde flippet lidt tidligere men der havde hun også været lettere sur og nu havde han jo hørt hende grine, noget der altid var en god ting. Oh hun kunne da heller ikke lade være med at smile lettere drillende til ham da han så skuffet på hende med armene over kors, for hun vidste da godt at han da ikke ville sige nej til sådan et tilbud, medmindre han virkelig ikke fandt hende tiltrækkende mere, men igen han havde jo kun givet tegn til at han ville være tæt på hende, selvom hun ikke ligefrem tænkte over det.
”Nå ikke det?” spurgte hun bare drillende for hun mente da selv hun var ret sød når hun selv lå og sagde han måtte tage på hende uden der skete noget, for han skulle jo finde nøglen der var gemt på hendes krop. Så hun smilte også bare frækt til ham da han valgte at begynde hans søgen fra hendes fødder og op af hendes krop, for det morede hende lidt som hun bare lå og så på ham og lod ham gøre det uden at gøre mine til at ville slå ham eller skubbe ham væk.

[Rai Mirriko]

Rai blev vel nød til at tage det hele som det kom, da han umuligt kunne være forberedt på hvad som helst, så længe at han var sammen med hende. Selvom det helt klart ville være lettere for ham, hvis han ikke var helt så klodset, og dog, det så jo ud til at more hende, så måske han bare skulle lade vær med at forbedre sig selv? Til tider var han blot lettet over sin stædighed, ellers ville han næppe være kommet på en besværgelse, som ville kunne reparere det, der allerede var ødelagt.
"Det er da godt at du kan se mine talenter"
sagde han med et drillende smil på læben og lod blikket glide op på hende, før at han endnu en gang gik på jagt efter nøglen, som ville kunne slippe ham fri fra den belastende lænke, som kun irriterede ham lige nu. Derfor endte han da også med at smide den hen over nakken, så den ikke lå over hende, men over ham. Det kunne dog godt irritere ham en smule, at lænken skulle være så meget i vejen, men på den anden side, så gav den ham muligheden for at lede efter nøglen, som jo befandt sig på hendes krop.. Så der var da noget positivt ved at blive lænket med denne lænke.
"Det kan vist godt diskuteres"
sagde han med et lokkende smil hvilende hen over læberne, hvorefter han blot lod sine hænder studere hendes krop fra top til tå, til sidste endte det da også med, at han helt glemte, hvad han ledte efter. Derfor endte det også bare med at han tog sig den frihed at studere hendes skød yderligere, før at det rent faktisk gik op for ham, at han jo skulle lede efter nøglen, som ville kunne få ham fri. Han kravlede derfor hen over hende og satte sig en smule til rette oven på hendes underliv. Før at han gik på jagt efter nøglen på hendes overkrop, plantede han et kys mod hendes læber.

[Drazilla Dragoens]

På nogen punkter ville hun ikke have han forandrede sig, men på andre punkter måtte han nu godt, som hans kvindeglade sind, for hun ville stadig være den eneste for ham, eller i hvert fald bare have følelsen af det og den havde hun ikke ligefrem når hun så ham med andre kvinder på den måde.
”Lad os håbe der ikke er andre”
Svarede hun bare til det med talenterne, for hvis der var andre ville han jo nok forlade hende og det kunne hun bestemt ikke have, eller jo hvis hun selv smed ham ud men ellers ikke. Hun smilede dog drillende til ham som han gik på jagt efter nøglen endnu en gang, men hun kunne nu ikke lade være med at drille ham en smule ved at vride hendes krop under ham og nærmest gøre sig lidt til for ham mens hun også forsøgte at gøre det svære for ham at finde den nøgle.
”Jeg kan da godt fortælle dig hvor nøglen er, hvis du ikke nyder den her leg” svarede hun med et drillende smil på læberne for hun kunne da godt gøre det nemt for ham, selvom han ikke ligefrem så ud til at have nogen problemer med denne leg, udover kæden han hele tiden måtte rette på, men han skulle jo bare finde nøglen så ville den sag være klaret. Da han kort glemte hvad han søgte kunne hun ikke lade være med at sukke stille over hans studier af hendes skød, hvilket ikke gav meget mening når hun ikke ville ses som et legetøj i sengen og lige nu var hun det, men der var ligesom noget over ham som gjorde hun ikke kunne lade være, selv det drillende og frække smil fandtes stadig på hendes læber som hun betragtede ham indtil han var kravlet op over hende og placeret sig og gav hende det kys som hun gengældte, selvom hun stadig mente han burde finde den nøgle, selvom han nok trak tiden ud.

[Rai Mirriko]

Inderst inde vidste Rai godt, at han ikke burde opholde sig i selskab med andre kvinder end hende, men alligevel så havde han yderst svært ved at tage sig sammen og virkelig holde sig fra dem, selvom han sagtens kunne se alvoren efter at have set Drazilla's reaktion. Derfor blev han vist også nød til at indrømme, at han ikke kunne blive ved med at opføre sig på den måde, som han næsten altid havde gjort. Dog var han ikke van til den opmærksomhed, som nogle kvinder hurtigt kunne tiltrække sig blot ved at lade deres blikke glide hen over ham.
"Jeg har ingen skjulte talenter"
sagde han ganske ærligt, før at han igen vendte sin opmærksomhed mod hendes yndefulde krop, som hun tilsyneladende ikke valgte at holde ham fra, da hun jo tillod ham, at undersøge hendes krop fra top til tå, hvilket han blot nød til fulde. Rai valgte meget hurtigt at ryste på hovedet, da hun først sagde, at hun godt kunne fortælle hvor nøglen var. Så ville han jo ikke få noget som helst ud af det, hvilket han jo umuligt kunne sige nej til. Han smilte blot lumsk til hende, hvorefter han lod sine hænder glide op af hendes krop og nærmest tilbede hendes krop ned til mindste detalje. De gled længere og længere op af hendes bryst, hvorefter han blot tog et blidt greb rundt om hvert bryst, før at han lagde mærke til noget hårdt imellem dem.
"Jeg tror faktisk at jeg fandt nøglen"
sagde han med et lumsk smil på læben, hvorefter han blot lod sin hånd glide ind under hendes tøj og ned i hendes kavalergang, hvorefter han roligt fiskede nøglen op med et drillende smil på læben. Da han slet ikke havde regnet med at hun ville lade ham finde den. Nu skulle han bare finde ud af, om det overhovedet var den nøgle til kæden.

[Drazilla Dragoens]

De blikke som folk kunne sende til en, der var ret lokkende var noget hun udmærket godt kendte til for hun havde selv svært ved at holde sig fra dem, men hun måtte jo gøre det selvom det var svært specielt overfor Rai, for han kunne altid fange hendes opmærksomhed når det var, uanset om det var den gode eller dårlige måde.
”Du har skam mange, som jeg for din skyld håber du kun deler med mig” sagde hun roligt for hun mente da selv han havde nogen skjulte talenter, i hvert fald i sengen så hun håbede da ikke for hans skyld at han delte dem med nogen, for så kunne det godt være han mistede noget bestemt. Hvilket jo i sig selv ville være en skam, hvis både ham og hende skulle have muligheden for at være i seng med hinanden igen, selvom det ville gøre Damian rolig men hun ville nu ikke tænke så meget over det lige nu for hun nød bare denne her lille leg. Hun kunne dog ikke lade være med at komme med et mindre grin da han nåede til hendes bryster og sagde han fandt nøglen for det kunne hun da godt mærke at han gjorde, men det morede hende stadig lidt.
”Det siger du ikke” sagde hun bare drillende med et lettere frækt smil på læberne, selvom hun igen ikke kunne lade være med at grine da han fiskede nøglen op fra hendes kavalergang, selvom hun dog ikke stoppede ham i at gøre det for han ville jo gerne fri fra den lænke og så længe de bare forblev i rummet så kunne han da godt undvære den.

[Rai Mirriko]

Det eneste made, hvorpå man ville kunne læse en andens meninger eller følelser ville nok være ved at betragte øjnene i et kort øjeblik, før at man ville få en klar opfattelse af, hvordan personen havde det. Hvilket nogle ofte forsøgte at skjule, det var dog ikke noget, som Rai gjorde, da han ikke mente at det var farligt at udtrykke situationen igennem øjnene. Han havde ikke noget imod at smile lokkende til hende, dad et bestemt var sådan han havde det lige nu. Udfordrende og ude på ballade. Han lod en hånd glide igennem hendes hår, hvorefter han blot nikkede til hende med et frækt smil hvilende over hans læber.
Rai vidste efterhånden godt at det ville være klogest af ham, at blive i nærheden af hende. Og hvis der skulle ske noget, så blev han i hvert fald nød til at have en ordentlig forklaring ellers ville det næste straf måske blive hans sidste.. Fordi det var ikke sikkert at Drazilla ønskede hans selskab, så snart at hun havde taget hans manddom fra ham.. Noget der sikkert betød mest for alle mænd. Det ville jo være at tabe deres egen værdighed. Lige nu var han blot lettet over, at det endnu ikke var kommet til den straf, selvom han var overbevidst om at hun sagtens ville kunne gøre alvor af det, så ønskede han inderligt ikke at det kom til det. Rai studerede nøglen en smule, før at han satte sig lettere til rette over hende og åbnede op for låsen. I det at lænken endelig faldt til jorden åndede han lettet op og lod sit blik glide ned på Drazilla.
”Jeg takker min dronning”
sagde han tydeligvis taknemmelig for at hun havde ladet ham tage lænke af sig, eftersom at det efterhånden var en tung ting at skulle bære rundt på, specielt i sengen sammen med hende. Han lagde sig hen over hende og kyssede hende en smule ned af halsen, imens at han blot forsøgte at gøre det hele behageligt for hende, det var jo nødvendigt for ham, at gøre noget klart overfor hende, nemlig at han kun tilhørte hende, noget som han ville blive ved med at gøre, lige ind til at hun smed ham for porten eller mistede livet.

[Drazilla Dragoens]

Ude på ballade var Zill nu også, eller rettere hun var blevet det på grund af Rai for han var en der konstant lokkede til ballade, også selvom det måske ikke var meningen, så gjorde han det. Ligesom han konstant fristede hende til at gå i seng med ham, så måske var det egentlig ikke særlig smart at have ham i nærheden? Eller jo for hun kunne ikke helt undvære ham, fordi han stadig fik den gamle dronning tilbage i hende og det var en del af hendes liv som hun ikke kunne slippe uanset hvor meget andre mente hun skulle slippe den del, men hun havde jo været lykkelig i den tid, og knap så ulykkelig nu hvor hendes frihed nærmest var taget fra hende.
Måske var Rai ikke helt vild med ideen om at miste sin manddom, men hun ville gøre brug af den, for hvis hun ikke kunne få ham så skulle ingen have ham, altså i sengen men igen hun kunne jo skære hans tunge af samtidig med så ville han heller ikke kunne snakke med andre kvinder end hende, men igen hun var også bare ret jaloux anlagt, noget han efterhånden nok havde opdaget for ellers var han bare blind hvis han ikke havde opdaget det.
Hun betragtede ham roligt som han fik kæden af halsen igen og virkede til at ånde lettet op. ”Resten af din straf bliver her i rummet” svarede hun blot med et lettere frækt smil for han skulle ikke helt slippe for straffen selvom han slap for kæden, så måtte han bare bruge de sidste par dage i dette rum for at tænke grundigt over tingene, for hun gav ham nærmest kun denne ene mulighed for at indse at han i fremtiden skulle passe på fordi hun ville have ham.
Små suk undslap hendes læber da han kyssede hende på halsen, som hun strakte en smule så han bedre kunne komme til. For hun kunne jo godt lide det så hun ville ikke rigtigt stoppe ham lige nu, selvom hun nok blev nødt til at gøre det på et tidspunkt, så blev det bare ikke lige nu.

[Rai Mirriko]

Desværre for Rai så kunne han ikke rigtig ændre på den indflydelse eller påvirkning, som han havde på de fleste, han stødte ind i. Hvilket til tider kunne være en fordel, men på den anden side, så kunne det også meget hurtigt ende galt for ham eftersom at han ikke ønskede at blive smidt på porten bare fordi han valgte at hjælpe nogen - også selvom det ikke lå naturligt for dem fra Darklia. Men han havde vel mulighed for at vælge, eller ikke? Rai ønskede næppe at skulle forlade Zill på grund af de forkerte grunde, derfor vidste han også a det var nødvendigt for ham ikke at ligge sig ud med flere kvinder, selvom byerne havde det med at vrimle med dem..
Inderst inde ville Rai med sikkerhed ikke blive glad, hvis straffen nogensinde blev aktuel, selvom han ikke regnede med det, så ville han måske forsøge at tage det med oprejst pande, selvom han i forvejen ikke havde håndteret selve situationen med lænken særlig godt, så det ville sikkert blive rigtig slemt, hvis han først dummede sig igen. Han var dog klar over, at det ville være dumt overhovedet at snakke med en anden kvinde, hvis der var den mindste mulighed for at Drazilla ville høre om det, derfor blev han nød til at gå stille med dørene.
Lænken var nærmest et symbol på hans situation. Han var fanget i hendes hule hånd, men alligevel gav hun ham mulighed for at få frihed i ny og næ, hvilket jo burde være nok for ham.
"Jeg takker min dronning"
sagde han med et lidt bredere smil på læben, da han sikkert godt ville kunne overleve de sidste par dage i dette rum. Så slap han jo også for at skulle dufte til maden ude fra køkkenet, samtidig med at han ikke behøvede stirre på Drazilla, når hun og hendes børn valgte at spise morgenmad i tronsalen, noget der havde gjort det meget klart for ham, at han med lethed kunne miste hende.
Rai smilte en smule tilfreds for sig selv, da han kunne høre hendes små suk forlade hendes yndefulde læber, hvilket jo var tegn på at hun godt kunne lide det, men hvor langt måtte han egentlig gå? Skulle han bare nøjes med at forgude hendes krop eller måtte der ske mere? For at være på den sikre side, valgte han at kysse hende langs med halsen, før at han bevægede sig hen ovenover hendes bryst. Men selvfølgelig kunne han ikke lade vær med at lade sin hånd glide ned langs med hendes krop og op under hendes tøj for at nusse og pille en smule ved hendes skød.

[Drazilla Dragoens]

At han skulle gå stille med dørene var måske en meget god ide, i hvert fald undgå at gøre det på kroerne, for der ville det være meget sandsynligt at støde på Zill, selvfølgelig ikke hvis det var i Nirelia for det var et land hun meget sjældent og meget nødigt ville sætte hendes fødder i, så der var han meget fredet, medmindre hun hørte at han havde lagt med andre kvinder, hvilket nok ikke ville særlig smart, så var det nok bedre han bare var ærlig overfor hende hvis han havde lagt med andre kvinder også selvom straffen blev hård, men det gjorde den jo uanset hvad for hun var ikke ligefrem kendt for at være nådig mod nogen som helst, ikke en gang hendes egne børn var hun den sødeste overfor med straffe, men igen så meget ballade lavede de heller ikke.
Hun smilte bare da han takkede hende fordi han måtte være låst inde i dette rum i stedet, for hvad skulle hun sige? Han var jo teknisk set under straf så hun burde ikke gøre det nemmere for ham at bære den byrde at være den tjener som hun havde et godt øje til, for det var jo i sig selv bare en farlig og dum ide, men igen Rai frygtede hende jo ikke nok til at han ikke ville svarer igen overfor hende, noget hun til tider godt kunne lide for så fik hun bare en smule modspil i stedet for altid at få ret for det kunne godt blive kedeligt i længden.
De små suk forsatte som han kyssede hendes hals og længere ned af hendes krop, selvom hun dog kom med et mindre støn da han rørte ved hendes skød, men denne gang satte hun nu en stopper for ham ved at tage hånden der pillede ved hendes skød og gjorde et forsøg på at fjerne den igen, for han var alligevel ved at gå lidt for langt. Tanken omkring kæde slog ned i hende for det var altid noget han ikke havde tænkt over han kunne bruge den imod hende, for han vidste jo godt at hun gerne ville men det eneste som holdt hende tilbage var tanken om Damian, men igen så ville Rai jo også få hans straf efter for hun ville ikke overgive sig uden kamp, fordi hun i flere år havde været Damian tro og så skulle en tjener da ikke komme og lave om på det hele, også selvom hun egentlig gerne ville.

[Rai Mirriko]

Rai havde efterhånden fået sig en ordentlig lærestreg, selvom det muligvis ville være yderst svært for ham at finde frem til den grænse, som var blevet sat op foran næsen på ham af Drazilla, måske fordi hun ikke altid var til at regne med eller måske bare til at forudsige. Så hvad skulle der til, før at det ville gå helt galt imellem dem? Han forsøgte ikke rigtig at tænke på det, da han aldrig nogensinde kunne tænke sig at fin de frem til det, netop fordi det ville være enden på hans levestil.
Det var egentlig ganske rart for ham at vide at han ikke skulle afsone resten af sin straf i tronsalen, netop fordi de 2 dage, nok havde været nogle af de værste dage, som han overhovedet kunne komme i tanke om. Men derfor var han også overbevidst om, at han blev nød til at opføre sig ordentlig overfor hende, ellers ville hun måske bare smide ham tilbage til tronsalen og afskære ham fra sine omgivelser, ved at placere ham uden for rækkevidden. Så han blev afskåret fra alt det sociale, som han jo nærmest behøvede. Man kunne vel godt sige, at Rai til tider kunne være mere stædig end de fleste, da han ofte havde fået lov til at tage sig nogle friheder, men det var ligesom blevet ændret en helt del efter at Damian var kommet ind i hendes liv.. Hvilket han ikke bare sådan lige kunne indse, for han havde ikke lyst til at blive afskåret fra hende.
Han rettede sig en smule op for at kigge på hende med et frækt smil på læben, da han først hørte hendes støn så påvirkede det ham ganske positivt, derfor var han ganske motiveret til at fortsætte. Derfor trak han en smule ned i hendes tøj for at kysse hende hen over brystet, dog valgte han at respektere hendes valg og flyttede derfor sin hånd fra hendes skød for at lade sin hånd glide ned langs med hendes krop og blot nyde hendes former. Dog slikkede han drillende på hendes bryst uden at nærme sig hendes brystvorte, da det jo kunne være, at hun heller ikke ville have ham til at komme alt for tæt på der.. Ligesom ved hendes skød. Man kunne vel godt sige, at han lykkeligt havde valgt at glemme alt om kæden. Da det jo ikke ligefrem var en god ting.

[Drazilla Dragoens]

Det at de var her i værelset hjalp ikke ligefrem Zill i at holde sig fra ham, for hun glemte jo helt verden uden for døren, noget der måske ikke var det bedste hun kunne gøre for uden for døren kunne vente så mange forskellige ting, blandt andet en meget jaloux anlagt forlovede som i mange år ikke havde haft grund til at bekymre sig om hun var utro for hun havde skam været tro til ham, men Rai her kunne gøre op og ned på alt ting, så han var en meget farlig mand, ikke i fysisk styrke men i tiltrækkelsesevnen var han meget farlig for hende. For han kunne jo lokke hende til nærmest alt men det var dumt at gøre i dette rum, specielt fordi hun ikke anede hvor Damian var. Men tankerne om Damian forsvandt lige så stille for Rai gjorde hun glemte ham, hvilket igen nok ikke var særlig smart, men han var så lokkende at hun egentlig lykkeligt havde glemt det lige indtil hun havde fået ham med ind i dette rum så begyndte det ligesom at komme tilbage til hende hvorfor hun ikke kunne holde fingrene fra denne mand.
Hun sukkede helt af hans kys på hendes krop men smilte nu stadig meget frækt, mens hun virkelig kæmpede for at holde fingrene for sig selv og ikke begynde at kærtegne ham også, for det ville i hvert fald ikke ende særlig godt. ”Du ved godt vi ikke bør gøre det her” hviskede hun bare lidt drillende for nok var hun ikke bange for Damian, men hun orkede ikke helt den drama dronning når han først blev vred eller bare skuffet, hun havde forhindret ham i at begå selvmord en gang og det var ikke sikkert at hun gad at gøre det endnu en gang, så de måtte begge gå stille med dørene i stedet for at være så åbenlyse her. For de vidste jo begge at hun ikke ville kunne tie stille hvis de først gik i gang og murene og døren var ikke ligefrem lydtætte, og folk ville undre sig over hvorfor det ville tage så lang tid.