udmålling af straffen

[Drazilla Dragoens]

Forsættelse af tråden med Maka..

Drazilla var endelig nået hjem efter havde hentet penge på kroen, hvor hun tilfældigvis havde stødt ind i Rai som havde det lidt sjovt med en anden kvinde, hvilket havde fået hende til at flippe ret meget og gennem banke denne kvinde, som vidst hed Maka men det var ikke i Zills interesse at vide det for hun havde bare set rødt den gang, hvor hun havde set de 2 på vej ned af trappen. Om de egentlig havde gjort noget eller ikke var Zill ligegyldig for enhver kvinde som havde noget at gøre med Rai fortjente bare tæsk, fordi Rai netop ikke ville lærer at den eneste kvinde i hans liv skulle være Zill og enhver anden kvinde hun fandt ud af han havde noget at gøre med fik tæsk eller på anden vis straffet. Noget hun snart regnede med at Rai lærte for hun det var ikke første gang hun havde straffet en kvinde fordi hun havde et eller andet forhold til Rai.

Zill var dog før hjemme end Rai på slottet så hun havde forbedret den mindre straf under hendes rejse på vejen tilbage hertil, hvor hun havde været nød til at overnatte nogen steder undervejs fordi der var langt på en hesteryg, så hun havde reddet lige indtil hestene ikke havde, kunne klare mere og så måtte de jo overnatte et sted, så hestene kunne få noget hvile. Hvis hun dog bare havde fløjet så var det gået meget hurtigere..
Uanset hvad var hun kommet tilbage til slottet og havde forbedret Rais straf, hvilket betød hun havde fået hentet en af smedene som havde installeret en ring i væggen i tronsalen, ligesom sådan nogen ringe hun havde i fangekælderen, her havde hun så fået en lænke sat i, en af de magiske lænker i kælderen også, så den lignede måske den var rusten men den var så solid at ingen rigtigt kunne bryde den for den gjorde en helt forsvarsløs som et menneske, hvilket man betød man mistede sin magi hvis man havde en. Denne lænke var så installeret i væggen bag tronen, dog omkring 4 meter fra dyrenes lænker bare så at dyrene ikke angreb ham.
Zill selv havde placeret sig i tronen efter hun havde afleveret guldet i skattekammeret og havde skiftet til en mere behagelig sort silke kjole, for hun regnede ikke med at Rai var dum nok til at kæmpe særlig meget imod, men på den sikre side havde hun stille vagter langs søjlerne så de altid kunne komme til undsætning hvis der var behov fordi han ville kæmpe imod denne midlertidige straf indtil hun fandt noget der var lidt værre.

[Rai Mirriko]

Turen havde været lang og yderst udmattende for Rai, dog var det værste faktisk, at han ikke fik et øjebliks fred, eftersom at vagterne tilsyneladende ikke gad at spilde al for meget tid på ham, derfor han han knap så udhvilet som han måske kunne være. Dog havde han forsøgt at klare hele turen i sin ulve skikkelse.. Det var sådanset lykkedes ham at komme et godt stykke, før at han blev nød til at tage sig et hvil.. Han var udmattet, men havde kun fået mulighed for at sove nogle timer, før at det var nødvendigt for ham at komme videre, ellers ville rejse tage al for lang tid. Rai endte dog også med at skulle gå det sidste stykke, da han ikke længere havde kræfter til at opretholde sin ulve skikkelse.
Da han endelig kunne se slottet i horisonten, gik han blot i stå og havde mest lyst til at vende om, hvilket han ikke fik mulighed for, dog blev han nærmest skubbet mod porten til slottet, før at der ikke var nogen vej tilbage for ham igen..

Rai's krop var allerede udmattet og smadret efter turen, han tog så også en anelse til halsen, hvor han kom til at mærke de 2 mærker efter Maka's tænder. Han sank en klump og bevægede sig ind i slottet. Et suk forlod hans læber, da han havde fået besked på at møde Drazilla i tronsalen, hvad havde hun tænkt sig at udsætte ham for.. Rai gik dog ikke selv ind igennem porten til tronsalen, men endte med at blive skubbet ind, før at døren blev lukket bagved ham. Han landede på knæene og turde ikke rigtig kigge op, da han jo forventede at hun allerede befandt sig i tronsalen. Der gik noget tid før at han fik kæmpet sig op på benene igen og vaklede hen mod Drazilla, med blikket rettet mod jorden. Han ønskede ikke at se hende i øjnene og lagde heller ikke mærke til, hvad hun havde stilt an for at straffe ham.

[Drazilla Dragoens]

Hvordan Rais rejse havde været, anede Zill intet om og egentlig var hun ret ligeglad så længe han bare vente hjem til slottet som hun havde beordret ham til, for det var her han skulle havde sin straf, ikke i kroen men et sted der ville være mere ydmygende for ham og en advarsel til alle dem der kom i tronsalen og så ham.
Zill sad roligt i hendes trone mens Rai blev skubbet imod hende og tvunget til at møde hende, fordi nu skulle han havde sin straf, så vagterne kunne lærer noget af dette, for svigtede man hende så blev det værst for en selv fordi hun var koldt om hjertet omkring den slags, og kendte ikke rigtigt til nåde. ”Du har svigtet mig endnu en gang Rai..” startede hun ud med at sige da Rai var kommet tæt nok på hende til at han ville kunne høre hende uden hun skulle hæve stemmen alt for meget. ”Jeg så dig med en anden kvinde, til trods for mine strenge ordre om at du ikke skulle omgås kvinder.. uanset om det er fra mit folk, eller ikke.. og uanset standen for jeg er ligeglad med om det er slaver eller adelig, du skal bare ikke omgås dem og være tæt på dem” sagde hun roligt men hendes stemme var ellers helt følelsesløs for der var ikke flere følelser i hende, hun var træt, træt af hun konstant skulle true ham før han fattede noget, men igen han forstod ikke meget af det for han blev jo ved med at gøre det, så nu måtte han altså virkelig få at føle at han ikke skulle gøre sådan noget, for det hjalp jo ikke at banke fornuft ind i ham.
”Hvad har du at sige til forsvar?” spurgte hun bare roligt til sidst for hun gav ham dog en chance for at forsvarer sig selv, når han havde gået direkte imod hendes ordre og moret sig med en anden kvinde. Havde han måske ikke en gang indrømmet at han elskede Drazilla og ikke ønskede nogen anden kvinde? Noget hun desværre havde taget ham op på, for hans fordele havde jo ikke været helt væk netop fordi hun tog ham med forskellige steder hen hvor det kun var dem. Men nu var hun træt, træt af at blive ved med at prøve på at få ham til at forstå at hun blev jaloux når han var med andre kvinder, netop fordi hun ville være den eneste der rigtigt betød noget for ham.

[Rai Mirriko]

Hvordan dette ville ende havde han absolut ingen ide om, men en ting var sikkert, hun ville næppe være sød ved ham, uanset om han formåede at forklare sig ordentlig, så ville straffen næppe blive mildere af den grund, dog ønskede han inderligt, at mødet med Maka aldrig var endt på den måde. Han sank en mindre klump, da han tydeligt kunne fornemme hendes tilstedeværelse, derfor blev han også nød til at rette blikket op.. Det syn der mødte ham var ikke noget nyt, eftersom at han ikke kunne se det hun havde fået installeret, fordi hans blik hvilede mod hende. Han så ydmygt ned i jorden, før at han kiggede op på hende igen. Hvad skulle han sige?
"Min dronning.."
begyndte han langsomt, selvom han inderst inde ikke vidste hvordan han skulle forklare sig, så kunne det umuligt skade at gøre et forsøg, dog ville han næppe kunne give alkoholen skylden, da det kun havde været Maka, som havde været fuld, han havde jo sådanset været ved sine fulde fem, så der var ingen undskyldninger. Hun havde set ham sammen med en anden kvinde, selvom det ikke havde været andet end morskab, så kunne det jo godt være at det havde udviklet sig til noget helt andet? Han foldede hænderne foran sig og lod blikket glide rundt på de mange vagter, som sikkert var blevet placeret der i håb om at han ikke en gang ville overveje at stikke af.
"Jeg vil umuligt kunne komme med en oprigtig forklaring på det. Så jeg er klar til min straf.."
sagde Rai ganske ydmygt og lod blikket glide tilbage på Drazilla, selvom han ikke var så meget for at skulle tage imod en straf, som hun sikkert havde tænkt længe over. Men hvad ville der ikke ske med ham, hvis blot overvejede at stikke af. Egentlig havde han ikke en gang kræfterne til at stikke af, samtidig med at Drazilla næppe ville lade ham slippe. Han skulle nok få sin straf på den ene eller anden måde.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på ham, selvom hun ikke udstrålede nogen form for følelser udover kulde, for nok havde Rai haft et specielt sted i hendes hjerte men det var efterhånden fyldt ud af så meget andet, eftersom hun ikke orkede at blive ved med alle mulige ting der bare talte til hans fordel, for der fandtes bedre elskere og mere trofaste tjenere end ham, så hvorfor blev hun egentlig ved? Hvorfor var han så interessant for hende når hun var ham overlegen på så mange måder? Selv anede hun ikke svaret og lige nu ønskede hun heller ikke at finde ud af noget svar til netop det spørgsmål.
Da han ikke kunne komme med nogen forklaring, nikkede hun kort som tegn på at hun havde hørt ham. ”Din straf bliver fordelt ud over en uge, så du aldrig nogensinde vil gå imod mine ordre igen.” sagde hun bare roligt for sådan havde hun tænkt sig det, bare for at se om han kunne lærer af det, så hun ikke gav ham nogen større fysisk smerte for det lærte han jo ikke af, så nu måtte han havde den mere psykiske. Hun lod blikket glide fra ham over på de vagter som stod hendes nærmest ”Lænk ham til væggen” sagde hun roligt, og nikkede kort som tegn til at de skulle gøre det. Hvilket fik dem til at gå fra rør til ret inden de gik hen til Rai for at hive ham mellem dem over til den lænket der var sat op, helt for hans skyld og til skræk og advarelse for alle andre der trodsede hende, selvom folk burde snart havde lært det efter hendes hoved, for Geralt havde jo også svigtet hende og blevet dømt til landsforræder inden han var blevet fanget, først fik han en krystal som hendes og siden blev han henrettet. Så han havde bare været endnu et eksempel på at man ikke skulle svigte hende for så ville det bare ende galt i sidste ende.

[Rai Mirriko]

Løbet var tilsyneladende allere kørt for ham, der var intet han kunne stille op end at gøre som der blev sagt, medmindre at han kunne komme med en ordentligt grund. Dog var han ret sikker på, at Drazilla ikke ville tage imod en god forklaring uanset hvad det gik ud på. Hvad han egentlig frygtede mest var han ikke særlig sikker på, men lige nu var han dog bange for, hvad hun kunne finde på. Så længe hun ikke valgte at smide ham ud af landet.. Selvom dette blot ville betyde frihed for ham, så var det jo ikke det han ønskede, for han havde ikke noget imod at være tjener for Drazilla og ønskede at ikke miste sit job.. Men hvad var det værst tænkelige? At miste sit job og aldrig kunne se Drazilla igen? Heller ikke en gang på afstand.
"En uge?"
sagde han en smule spørgende og vidste ikke rigtig hvad hun havde tænkt sig, for hvad kunne der ikke ske på een helt uge. Mon han nogensinde ville få muligheden for at gå ud af slottet igen? Måske han bare skulle lade vær. Rai stivnede, da hun bad vagterne om at lænke ham fast, først da de begyndte at nærme sig ham, gik det op for ham, at hun havde ment det alvorligt. Han rystede på hovedet og trak sig en smule væk fra vagterne og havde mest af alt lyst til at stikke af.
"Jeg beder Dem.. Hvorfor?"
spurgte han med en anelse angst i stemmen, hvorefter han blot hev og sled i sine arme for at komme fri fra vagterne, da han bestemt ikke havde lyst til at tilbringe en uge i lænker i tronsalen. Et suk forlod hans læber, da han lod sit blik glide op på Drazilla og nærmest bad hende om at finde på en anden straf.. Det var overhovedet ikke meningen at det skulle være kommet så langt! Han havde behov for at kunne bevæge sig frit.. Og derfor passede det ham overhovedet ikke.

[Drazilla Dragoens]

Hvilken straf der egentlig var værst, vidste hun ikke for hun havde jo en bestemt straf i tankerne som hun jo kunne udføre, en straf hun havde truet ham med flere gange så måske burde hun tage alvor af det denne gang? Så det ikke bare var tomme trusler hun kom med, og på den måde kunne Damian jo også være sikker på at hun ikke gik i seng med Rai, så han intet havde at frygte fra den ulv.
Der var ingen smil at se på hendes læber eller i hendes øjne, da vagterne tog ham fordi han skulle lænkes, men det her morede hende heller ikke men han måtte jo lærer for hun ville gerne være den eneste for ham selvom at hun nok ikke længere var det for hun lod ham jo allerede lide i forvejen ved at lade ham vide at der fandtes en anden som var bedre end ham og som var værdi til en forlovelse med hende, det var jo ikke ligefrem særlig sødt af hende men igen meget hjerte havde hun alligevel ikke.
”Fordi du tvinger mig til det.. Du går springer på hver eneste kvinde som du ser, så når du virkelig vil være et dyr så bliver du også behandlet som et” svarede hun bare køligt, men når han virkelig gerne ville behandles som et dyr og en slave så blev han det også med alt hvad det indebar, hvilket også betød at hans fordele var taget fra ham, så nu var han faldet i rank hos hende efter han havde været en af de højeste og mest værdsatte tjenere, så nu var han ikke mere værd end en simpel slave.
Derefter lod hun blikket glide hen mod køkkenet hvor nogle slaver stod ved døren ”INGEN giver ham mad.. Men han har lov til at få noget vand at drikke.. og INGEN taler til ham for så ville de lide en værre skæbne” råbte hun hårdt til slaverne fordi de skulle vide hvad der skete hvis folk talte til Rai eller bare gav ham noget bedre at spise.

[Rai Mirriko]

Om han skulle bekymre sig, selvfølgelig skulle han det, lige nu var der ikke andre tanker i hans hoved end dem der omhandlede hans straf.. Han skulle aldrig nogensinde være taget til kroen.. Men det var jo slet ikke starten på den måde, egentlig havde han bare hjulpet Maka væk fra den mængde af mænd, som blot ventede på at hun bukkede under for al den alkohol, som hun fik foræret. Hvem kunne vide at det så ville ende i en udfordring, der ledte til et bid..
Rai rystede på hovedet og hev stadig i sine arme, selvom han kom tættere og tættere på lænken, så ville han ikke give op. Grunden til at han rystede på hovedet var nok nærmere, at han forsøgte at få Maka ud af hovedet, men det hjalp ikke rigtig. At han var faldet i værdi og rang havde han muligvis allerede regnet ud, da Drazilla først havde fået øje på ham i selskab med en anden kvinde. Men kunne hun nu også tillade sig at afholde ham fra andre kvinder, når han ikke en gang måtte nyde Drazilla.. Selvfølgelig måtte hun det, hun var jo dronningen i landet, han havde absolut intet at sige i denne situation.
"NEJ!!"
Skreg han blot op, som hun mente at han blot var en dyr, men han hoppede jo ikke på hver eneste kvinde han stødte ind i. Han havde ikke lyst til at få sådan noget hængende over sig og valgte simpelthen at sige hende imod! Nok havde Rai ikke mange kræfter tilbage, men han havde bestemt ikke lyst til at give op lige med det samme. Han skulle bare ikke lænkes.. Han blev blot mere og mere arrig, som lænken kom tættere og tættere på. Han forsøgte virkelig at komme ud af vagternes greb og endte da også med at forvandle sig til ulv, hvorefter han bed sig fast i nakken på den ene vagt. Efterfølgende forvandlede han sig tilbage og strittede imod den anden vagt.
"Jeg er ikke nogen slave.."
sagde han irriteret og det var muligvis første gang, at man rent faktisk oplevede ham på denne måde, men det var nok mere fordi han var bange for at blive lænket til væggen.. Samtidig med at han ikke ville få noget mad i en hel uge.

[Drazilla Dragoens]

Zill vendte igen blikket imod Rai da han vitterlig forsøgte at kæmpe sig væk fra en ellers uundgåelig straf, blot fordi han absolut skulle have noget med andre kvinder at gøre.. Hvorfor kunne han ikke bare vælge hende? Hvad der egentlig var sket siden han var sammen med en anden kvinde anede hun ikke, men det morede hende ikke ligefrem at se ham sammen med andre og så ville han jo ikke en gang forsøge at forsvare sig med ord? Måske ville det ikke hjælpe noget men det kunne alligevel havde hjulpet lidt, selvom det var for sent nu for hun havde bestemt noget af hans straf og det måtte han leve med. Så hun forholdt sig bare roligt i hendes trone indtil videre.
”Jo Rai, hvis du ikke vil høre må du føle” svarede hun bare ligegyldigt, for hun havde jo så tit set ham og mest i hans ulveform, så han måtte jo være ret glad for det, ligesom det med at han var med mange kvinder så hun troede ikke på han kunne være hende tro på nogen måde, så han måtte behandles som et dyr og dyr her på slottet blev enten lænket eller bundet til noget, og bare for at sikre sig han ikke brugte sin magi, så blev han lænket. Flere vagter kom til hjælp da han forvandlede sig og bed en af de få vagter som skulle have hevet ham hen til væggen og lade ham blive lænket der.
”Du er en slave nu..eller foretrækker du at jeg skærer noget hvis af?” svarede hun bare køligt som endnu et tegn til at Rai var faldet en del i rank i hvert fald for en uges tid, så måtte hun jo bare se hvordan det så ud når de 7 dage var gået. Lige nu gav hun ham dog et valg, om at tage straffen med lænken eller få noget bestemt skåret af, dog gjorde hun mine til at rejse sig for hun gad ikke se på det her. Hun havde jo været ret glad for ham og nu måtte det blive anderledes, for hun gad ikke blive ved med at vise ham sin blinde tillid.

[Rai Mirriko]

Rai ønskede ikke at give op, da han virkelig ikke kunne forestille sig, hvad han skulle få tiden til at gå med, så snart at han var lænket fast til væggen. Han ønskede ikke en gang at finde ud af det, da det umuligt kunne være særlig hyggeligt at være lænket til en væg, imens at de andre på slottet bare kunne glo på ham. Det var ikke særlig værdig, men på den anden side, så var der ingen straf, som var værdig for nogen. Drazilla så ikke ud til at være særlig rørt af situationen, hun virkede fuldstændig ligeglad.. Hvilket blot irriterede ham yderligere.
"Jeg skal nok lytte til Dem"
sagde han efter noget tid, før at det endelig gik op for ham, at hun rent faktisk snakkede til ham, men det kunne have noget at gøre med, at han faktisk var ret frustreret over det der skete lige nu. Idet at der dukkede flere vagter op, blev Rai nød til at give efter for sandheden og lade sig føre hen til lænken, dog hang han blot slap, og ønskede ikke at hjælpe vagterne med at få ham hen til lænken.
"Jeg tager min straf, Deres Majestæt"
sagde han lavmælt og lukkede blot øjnene, selvom han godt kunne høre, at hun på sin vis bevægede sig en smule, men han vidste ikke rigtig hvorfor. Tankerne farede rundt i hans hovede og han havde egentlig mest lyst til at stikke af og aldrig nogensinde dukke op igen. Det ville jo også gøre hendes situation med Damian meget bedre.

[Drazilla Dragoens]

Det her var slet ikke noget som morede Zill på nogen måde, og hun morede sig trods alt altid med sådan nogen ting her, bare ikke lige i dag. Måske var det bare fordi hun var generelt træt, træt af at være kongelig, træt af at være mor og forlovet, træt af folk hele tiden svigtede hende og endelig træt af livet generelt for intet gik jo som hun ville have det, hvilket var noget som gjorde hende træt fordi livet ikke længere var spændende, eller jo Rai havde da gjort det en smule spændende men ellers kedede livet hende.
”du har ikke lyttet i flere år og nu er jeg træt af at gentage mig selv” svarede hun lidt ligegyldigt som hun lod blikket vandre rundt i tronsalen, så man kunne se et kort glimt af træthed i hendes ansigt, for hun orkede ikke mere, hvilket var en af grundene til at en arving pressede sig på, for nok var hun selvisk men hun ville alligevel ikke lade Darklia gå under, så hun havde brug for den helt rigtige til at overtage tronen og helst en af hendes eget kød og blod. Det kunne godt være hun var ung af hendes race men hun følte sig æld gammel nogen gange.

Da Rai var blevet lænket fik hun rejst sig op for nu var der jo ikke nogen videre grund til at blive for Rai havde fået sin straf. Eller rettere den var jo ikke helt udmålt endnu for mens han var lænket til væggen ville hun jo torturer ham mere netop fordi hun ville indtage alle måltiderne her i tronsalen med hendes børn, og køkkenet var jo så tæt på og der duftede næsten altid af mad.
Et suk forlod hendes læber som hun trådte ned af trinene fra tronen, uden at se på Rai som hun vandrede igennem tronsalen efterfulgt af de vagter som hun nu gik forbi så der kun blev et par stykker tilbage for at holde øje med ingen talte til Rai og han ikke fik noget af det mad som han ikke skulle have.

2 dage senere
Zill kom ind i tronsalen endnu en gang, det var meget tidlig morgen, solen var kun lige ved at komme over Nirelia, så den var ikke en gang begyndt lyse over Darklia endnu, men hun var oppe for hun havde sovet utroligt dårligt så hun havde ikke gidet at ligge i hendes seng mere, Damian var alligevel ikke på slottet fordi han havde en eller anden opgave, som egentlig ikke interesserede hende særlig meget. Da hun kom ind i tronsalen sendte hun de få vagter væk der var der, inden hun gik hen til Rai og satte sig på hug foran ham, men han kunne ikke se meget af hendes krop for hun havde taget bukser på denne dag og en sort top, for hun havde i tankerne at hun skulle træne på et tidspunkt men lige nu ville hun bare vågne op.
”Godmorgen Rai” sagde hun bare roligt selvom man kunne se hun var træt og ikke rigtigt var vågen endnu, men igen det ville i sig selv være overraskende at hun sagde noget til ham for hun havde intet sagt siden hun havde lænket ham til væggen, ej heller kastet blikke imod ham så virkelig fik den kolde skuldre fra hendes side af men nu ville hun dog lige se hvordan han egentlig havde det.

[Rai Mirriko]

Rai orkede ikke at overveje sine muligheder mere, for der var virkelig ikke nogle muligheder tilbage mere, eftersom at han havde forspildt sin chance for lang tid siden. Derfor valgte han blot at sætte sig en smule til rette ved væggen, da de valgte at lænke ham fast. Dog fik han sig en mindre overraskelse, da han mærkede hvilke lænker det var.. Så han måtte ikke en gang fordrive tiden med magi? Nej, han skulle sgu sikkert kede sig ihjel, hvilket sikkert godt kunne passe hende. Han sukkede en smule og hang blot en smule med hovedet, da han hørte hendes ord. Det var alt for sent at gøre noget, han havde forspildt sin eneste chance og var nu dømt til at sidde lænket i en uge..
"Jeg beklager Drazilla.."
sagde han lavmælt og kiggede blot ned i gulvet, hvorefter han kunne høre at Drazilla valgte at rejse sig. Derfor gled hans blik også op, men til sine skuffelse, så kiggede hun ikke en gang på ham.. Denne gang havde han virkelig dummet så, derfor var han bare nød til at være mere forsigtig en anden gang, medmindre at han virkelig ønskede at blive ydmygt endnu en gang. Han lod sine arme hænge en smule, selvom han forsøgte at finde en afslappet stilling, så lykkedes det ikke rigtig for ham og det sted hvor han var placeret hjalp egentlig heller ikke.. Der ville næppe gå særlig lang tid, før at han faktisk ville være sulten og nok ville komme til at sulte fremover.. Helved var kun lige begyndt.

Rai var overbevidst om at han ikke ville kunne holde denne straf ud i længden, derfor vidste han ikke rigtig om han overhovedet havde lyst til at forblive på slottet. Måske han virkelig skulle overveje at stikke af? En ting var sikkert, han ville få rig mulighed for at tænke, eftersom at han ville få 7 dage med ro til at tænke, han blev jo også nød til at beskæftige sig med et eller andet, hvis ikke han skulle tænke på sulten.
De første par timer var svære at komme igennem, da de var langsomme og uudholdelig, samtidig med at han ikke kunne undgå at overveje fremtiden.. Hvorfor ikke bare stikke af og efterlade Drazilla på slottet, sammen med sin elskede forlovede, som hun jo havde viet hele sit liv til. Hun ville med sikkerhed ikke lede efter ham, så snart at hun fandt ud af, at han var stukket af.. Det ville blot glide ud i ingenting, og så ville hun kunne skaffe sig en ny. Lige nu var han ikke særlig meget værd alligevel i hendes øjne, så hvorfor ikke skifte ham ud. Rai knurrede hænderne sammen og hamrede den blot ind i væggen, før at han lod blikket glide over mod køkkenet. Han var sulten.. Noget han ikke kunne løbe fra.

2 dage senere
Det havde selvfølgelig ikke været muligt for ham at holde sig vågen og lige på denne tid af dagen ville det være lettest at sove, hvilket han også gjorde. Men han sov med ryggen op af væggen, eftersom at lænkerne ikke tillod ham at ligge sig ned. Derfor lagde han ikke mærke til at Drazilla trådte ind i tronsalen, han var jo efterhånden også van til at blive ignoreret, så han ignorerede stort set sine omgivelser, imens at han fordrev tiden med at sove. Han bevægede sig en anelse, da hun valgte at komme tættere på ham, det var først da han hørte hendes stemme, at han faktisk vågnede..
"Jeg vil ikke kalde det en god morgen.."
sagde han en anelse irriteret også selvom han vidste at det var Drazilla han talte til, så var det kommet en smule bag på ham, at han faktisk hørte en stemme, så måske var han alligevel ikke klar over, hvem der talte til ham? Han havde dog fortsat lukkede øjne og forsøgte langsomt at glide ind i søvnen igen.

[Drazilla Dragoens]

Zill vidste udmærket hvor kedeligt det kunne være at være lænket på denne måde, for hun havde trods alt været lænket og indespærret i 2 år af Messi, selvom det godt nok var ved at være 5 år siden efterhånden at det var sket, men hun kunne udmærket godt sætte sig ind i hans sted, for det kunne være umådeligt kedeligt bare sidde at stirre og halvsove hele tiden, bare fordi man skulle fordrive tiden. Til forskel fra Rai havde hun kunne gå rundt i hele huset men det havde ikke interesseret hende, og til den tid var hun også holdt op med at tale, noget der først var kommet tilbage den dag hun var sluppet fri fra den forbandet lænke omkring halsen, en lænke der var mere magisk end den han havde på for hun kunne ikke en gang bryde den op med kniv eller andet. Det var dog ikke noget Rai fik nogen mulighed for han blev jo overvåget konstant og det var Zill ikke ligefrem blevet men intet hun havde gjort for at slippe fri havde lykkes for hende på grund af den irriterende magi, som Messi havde været fræk at bruge imod hende.

Hun sad roligt og så på den lettere sovende Rai, selv da hun lod hånden stryge over hans kind, ganske blidt. ”Du trænger til et bad” sagde hun bare roligt og egentlig ret blidt som hun betragtede ham, inden hun rejste sig for at løsne lænken fra ringen på ryggen, men så han stadig var lidt lænket men hun havde bare snor på ham som et andet dyr, men så havde hun stadig styr på ham og han ville stadig ikke kunne bruge sin magi.
Hvis han rejste sig ville hun føre ham til et af de mindste gæsteværelser med eget badeværelse til, hvor hun selv ville gøre et bag klart til ham, for han trængte jo nok til det, specielt fordi hun jo ikke rigtigt lod ham komme på toilet, eller jo han havde da fået en spand at gøre det hvis han virkelig skulle gøre det. Så han lugtede ikke ligefrem særlig godt og hun anede ikke hvornår han havde været i bad sidst.

[Rai Mirriko]

Lige nu kunne Rai sikkert godt bande helt vildt, for det rod han var endt i på bekostning af at han bare ville more sig en smule, i stedet for at være indspærret på slottet, men noget kunne tyde på, at han ikke skulle have mulighed for at more sig mere, eftersom at det sikkert ville få samme konsekvens, noget han ikke brød sig om. Allerede efter de første par dage havde han besluttet sig for at holde lav profil og ikke længere forsøge på at gøre indtryk på nogen ikke en gang Drazilla.. Han ville blot forsøge at være forholdsvis neutral eller måske endda gøre et forsøg på at blive smidt ud? Tankerne om at stikke af befandt sig stadig i hans hoved, og fortvivlelsen gjorde blot det hele meget værre, netop fordi han ingen grund kunne se til at blive. Han hadede sig selv på dette tidspunkt, men hvad der var værst, var nok hendes behandling af ham..

Til at starte med registrerede han ikke engang hendes ord, han mumlede blot noget utydeligt før at han mærkede lænken blive løsnet. Men nu følte han sig blot som et kæledyr, der var nødvendigt at lufte en gang imellem. Rai selv havde ikke rørt den spand der var blevet stillet frem til ham. Samtidig med at han havde sagt nej til noget at drikke og blot forsøgte at dvale ind i en drømmeverden..
Uden at sige noget forsøgte han at rejse sig op, men det virkede ikke rigtig som om hans ben ville lystre ham. Derfor gik der noget tid før at han fik tvunget sig selv op af stå og blot stirrede tomt ud i luften og virkede til at være gået ind i sig selv. Dog endte han med at lade blikket glide mod Drazilla, hvorefter man kunne fornemme en svag bevægelse ved hans mund, som skulle have været et smil, men det blev ikke rigtig til noget. Han forsøgte at strække benene en smule før at de bevægede sig mod gæsteværelserne. Han fulgte blot med uden at sige et ord.

[Drazilla Dragoens]

Hun sagde ingenting for han sagde jo heller ikke rigtigt noget, men hun lagde dog en arm om ham til støtte som de begyndte at gå stille og roligt, dog havde hun stadig en hånd om lænken for at han ikke skulle stikke af, selvom hun virkelig tvivlede på at han ville flygte når han knap kunne gå?
Så hun hjalp ham i stedet bare ind på gæsteværelset, hvor hun i starten bare lagde ham på sengen, hvor hun kort lige lod kæden sno sig om gelænderet på sengen, så hun ville kunne høre ham bevæge sig, hvis han overhovedet bevægede sig, for måske var han taknemmelig for at få lov at ligge ned? Hun forlod ham dog kort for at gå hen til døren for at lukke den og låse den inden hun gik hen til ham igen, dog så hun kun kort på ham inden hun gik ud åbne badeværelse hvor hun ved hjælp af magi satte en spand i gang med at hælde vand fra en tønde op i et kar, så da hun havde sat den i gang gik hun tilbage til ham igen. Denne gang for at afklæde ham for hun regnede ikke rigtigt med at han selv orkede det, så hun kunne lige så godt hjælpe ham, nu hvor hun havde set ham nøgen adskillige gange, dog da hun så hans bare maveskind lod hun kort hånden glide over det. ”Du er allerede blevet for tynd” mumlede hun bare for sig selv inden hun forsatte med at afklæde ham indtil han var nøgen. Først her hjalp hun ham op at sidde inden hun igen begyndte at hjælpe ham ud på badeværelset hvor hun placerede ham på en skammel, indtil hun havde stoppet magien med spanden og bare havde stukket hånden ned i vandet for at bruge hendes varme til at varme det op for ham, så da det havde den rigtige temperatur gik hun tilbage til ham for at hjælpe ham over i karet så han kunne blive vasket.