udmålling af straffen

[Rai Mirriko]

Nogle gange skulle Rai tage den med ro for at få et overblik over situationen, men lige nu var det overhovedet ikke muligt for ham at skabe et sådan overblik, selvom han alligevel gerne ville gøre et forsøg på at tilfredsstille hende på den måde, som hun ønskede, men det var ikke ligefrem let at finde frem til, hvad hun ønskede. Han ville blot ønske, at han aldrig havde forladt slottet, fordi det jo netop havde bragt ham i så mange problemer, samtidig med at Drazilla næppe ville komme til at stole på ham igen.. Han havde mest af alt lyst til at bande over sin opførelse, men lod alligevel sin hånd hvile mod hendes kind, blot for forsigtigt at plante et kys på hendes kind, før at han mærkede det svage ryk i kæden. Han gispede en smule efter vejret, da det kom bag på ham.
Han bukkede lettere ydmygt for hende og kiggede blot op på hendes ansigt, hvorefter han blot rettede sig en smule op og så ganske ydmygt på hende, da han ikke vidste hvad han skulle stille op. Han rakte hende roligt sin hånd, ligesom for at bede om hendes.
"Vil min dronning ikke bare stole på mig, denne ene gang?"
spurgte han med et mindre håb i øjnene, selvom han selvfølgelig ikke ville kunne bede hende om noget, så forsøgte han bare at lette stemningen en smule, men om han greb det forkert an, vidste han ikke. Men mon ikke han ville finde ud af det meget snart, eftersom at Drazilla ikke havde holdt sig tilbage hele morgenen. Rai lod den modsatte hånd glide om på hans ryg, så han blot ventede på hendes reaktion.

[Drazilla Dragoens]

Der var et punkt han havde ret i, netop det at han greb det alt for forkert an, for hun opfattede hans berøringer som tegn til at han gerne ville noget med hende, men lige nu var hun alt for vred til den slags, specielt lige med ham. Lige nu havde hun mest af alt lyst til bare at drikke alle sanserne væk igen, og det var jo ikke en gang formiddag? Drev han hende virkelig til at drikke en del ligesom kedsomheden gjorde det?
Hendes blik var lettere koldt som hun så ned på ham da han bukkede let for hende, for han skulle træde meget varsomt for et enkelt skridt i den forkerte retning ville få hende til at udbryde i raseri og når han var den eneste anden i rummet udover hende selv ville det være naturligt at lade det gå udover ham, i stedet for møblerne der var her. For det virkede ligesom mere afslappende at slå på noget kød i stedet for hårdt træ.
”Hvorfor skulle jeg stole på en der konstant svigter mig?” spurgte hun mere roligt selvom vreden stadig lå lige under overfladen, for hun kunne ikke se hvorfor hun skulle stole på ham, når han alligevel svigtede hende hver eneste gang hun troede han ville blive ved hende, så stak han jo bare af i flere måneder før han kom igen. Det var jo bare som at have forholdet til Geralt helt om igen, dog bare med en anden person, for der troede hun jo også hele tiden at personen ville blive men så stak personen bare af for at være med andre kvinder.. med andre ord var hun ikke helt heldige med de mænd hun fandt interesse i, for de ville jo ikke have hende når det kom til stykket uanset hvad hun gjorde for at holde på dem.
Hun så lettere tvivlende på hans hånd for hun kunne godt overveje at tage den men hun overvejede også bare at gå inden hun blev for vred.

[Rai Mirriko]

Rai ønskede blot at få et overblik over situationen, fordi hvis det først kom for langt ud, så ville han aldrig nogensinde kunne komme tilbage igen, selvom hun tilsyneladende ikke havde lyst til at give ham en chance, så ville han ikke stoppe det, han havde gang i. Han forsøgte dog at holde sit blik mod hendes ansigt, selvom hendes krop altid ville lokke ham, dog lykkedes det ham at lade vær..
Stemningen var bestemt ikke god og han burde muligvis have givet op for lang tid siden, da der ikke rigtig var noget som burde få ham til at fortsætte. Men alligevel ignorerede han sig selv og det han selv følte ved situationen. Rai var jo egentlig van til at blive brugt som boksebold, så han kunne sagtens stille sin krop til rådighed, hvis det var nødvendigt for hende.
"Det ved jeg ikke, men det er det sidste jeg vil bede dig om.. Og så må du gøre med mig hvad du har lyst til, jeg stritter ikke imod. Bare stol på mig i 5 min"
sagde han svagt, selvom han sikkert ikke kunne være særlig overbevisende overfor hende, da hun jo tydeligvis ikke ønskede at blive overbevidst om noget andet end det hun faktisk havde i hovedet.. Han fjernede ikke blikket fra hende og ønskede heller ikke at gøre det, fordi han ville være sikker på at han fik hendes signaler med.
"Bare slip dine hæmninger en sidste gang"
sagde han efter noget tid, da hun åbenbart ikke havde tænkt sig at tage imod hans hånd, skulle han så finde på noget andet eller bare lade hende være i fred, det ville jo helt klart være det letteste at smutte fra det hele.

[Drazilla Dragoens]

Hun sukkede for hun anede ikke helt hvad hun skulle foretag sig fordi hun nægtede at få forventningerne op omkring Rai, eftersom han jo bare skuffede gang på gang til at hun orkede at gøre det mere. Det endte dog til sidst med hun slap lænken om hans hals for at tage hans hånd, måske skulle hun bare smide ham for porten og selv slette minderne omkring ham i hendes eget hoved, for det ville da måske gøre livet en smule lettere hvis hun ikke huskede en af dem der konstant svigtede og skuffede hende, hun var sådan set vant til at gå rundt med såkaldte blackout og det gjorde hende egentlig ikke særlig meget, for hvis hun ikke huskede det så var det ikke værd at huske.
”Du er stadig irriterende” svarede hun bare til det han sagde, selvom hun havde taget hans hånd, så skulle han stadig ikke tro det ville hjælpe på at få hende op i humør, fordi han havde gjort hende irriteret, specielt fordi han var så ihærdig med at.. ja hvad havde han egentlig gang i? udover at forsvarer sig selv fordi hun havde taget ham i at være sammen med adskillige kvinder, så hvorfor troede han egentlig hun gad at blive ved? Måske skulle hun bare sætte ham til at være personlig tjener for Damian, for så kunne han jo lærer det, så ville hun placere ham med en han frygtede mere end hende, i straf fordi han ikke morede hende mere.

[Rai Mirriko]

Inderst inde så ønskede Rai ikke at forlade Drazilla, men på den anden side, så havde han nok overlevet meget længere end så mange andre, derfor kunne det godt være at det var ganske naturligt for hende, at blive træt af ham og synes at han var kedelig? Derfor blev han jo også nød til at forandre sig, så hun ikke ville gøre alt for hurtig træt i hende. Dog havde Rai ikke i sinde at forlade hende efter denne samtale, da han tydeligvis kunne fornemme på hende, at hun ikke var tilfreds med at han blev væk, som om hun manglede noget støttet, hvilket han jo var der for at være.
Da hun valgte at tage imod hans hånd gav han hendes hånd et mindre klem, før at han plantede et mod hendes håndryk og blot smilede udfordrende til hende, hvorefter han langsomt rejst sig helt op og tog fat rundt om hendes hofte med den ene hånd, samtidig med at han holde fast i hendes hånd med den anden. Han havde ikke tænkt sig at give slip i hende, men valgte at nikke en smule til hende, da han godt vidste at han var irriterende, sådan havde han jo altid været, efter hans mening i hvert fald. Rai smilte let til hende og forsøgte at føre hende rundt i det lille gæsteværelse i en mindre dans, også selvom lænken godt kunne komme i vejen, så valgte han at fortsætte og nogle gange forsøge at få hende til at dreje rundt. Det kunne godt være at hun følte sig svigtet, men han havde ikke tænkt sig at svigte hende igen, så ville det i hvert fald ikke være hans skyld.

[Drazilla Dragoens]

I starten fattede hun ikke rigtigt hvad det var han havde i færd med for det virkede ret sært at han pludselig ville have hendes hånd og han var holdt op med at diskutere med hende! Hvem pokker skulle hun så diskutere med når Rai ikke en gang gad at sige hende imod, selvom hun godt var klar over at hun tog fejl, men på den anden side så var det måske heller ikke så smart at diskutere når man var vred? Eller jo for hun sagde jo alligevel sandheden omkring alt, så om det sårede folk eller ikke var hun bedøvende ligeglad med.
Hun så undrende på ham da han lagde hånden rundt om hendes hofte og tog et fast greb, hvad var det lige han havde gang i? forsøget han at ligge op til en dans? Det gav jo ingen mening det her, først havde de stået og diskuteret med hinanden og nu ville han danse? Den mand gjorde det da også bare svære for hende at forblive vred på ham når han var så underlig som han var. Hun lod ham dog føre i dansen, selvom hun så meget underligt på ham, men hun anede nu heller ikke hvad hun ellers skulle gøre end bare at følge ham, i hvert fald ikke før hun havde fået en forklaring på hvorfor de pludselig skulle danse, selvom det nu var rart nok så fattede hun ikke helt grunden.

[Rai Mirriko]

Rai var mere eller mindre lettet over, at hun faktisk havde valgt at give ham sin hånd, selvom han efterhånden var begyndt at tvivle på sig selv og om han nogensinde ville få muligheden for at komme tæt på hende igen, derfor valgte han at nyde dette øjeblik og håbede ikke at det ville slutte alt for hurtigt, eftersom at han ikke ønskede at det skulle slutte. Han ønskede i bund og grund ikke at diskutere med hende, både fordi han vidste at hun ville vinde, når det gjaldt ham, men også fordi han på sin vis ikke kunne tillade sig at gøre det. Så nu ville han blot holde sin mund og håbe på, at hun på et eller andet tidspunkt ville kunne tilgive ham.
Det var ikke fordi han holdt hende helt tæt til sig, da han muligvis var bange for at hun ville få den helt forkerte opfattelse af, hvad han prøvede på, derfor var der et mindre mellemrum imellem dem, selvom det ikke var større end 1 cm, så var det der. Rai smilte roligt til hende, og lod blikket glide ned på gulvet, da han ikke ønskede at træde hende over tæerne, selvom han forsøgte at lade vær med at glo ned i gulvet. Han ville sikkert gerne have sørget for noget musik, men da det ikke var en mulighed, så måtte de jo bare danse uden. Egentlig var han lettet over, at hun fulgte ham, eftersom at det jo havde været meningen, samtidig med at det gav dem begge en mulighed for at slippe tankerne. Rai stoppede roligt op og hævede hendes og sin hånd over hendes hovede i et forsøg på at få hende til at dreje rundt. Det ville måske virke dumt, men han kunne da godt gøre det samme? Så de stod lige?

[Drazilla Dragoens]

Hun mente stadig han var meget underlig lige nu, men det hjalp åbenbart på hendes vrede for hun glemte helt at stå og råbe og skrige af ham, fordi dansen undrede hende men hun sagde nu heller ikke meget til det, for hvad skulle hun egentlig lige sige? Hun anede jo ikke hvilke tanker han havde i hovedet, for lige nu havde hun havde hun i hvert fald ikke særlig mange.
Selv var hun ret god til at danse, selvom hun sjældent gjorde det så havde hun da lært det for mange år siden og det hang ligesom stadig ved hende, for det at danse kunne til tider minde om en kamp, altså hvis man dansede det rigtige, frem for dette mere rolige. Selvom man egentlig ikke skulle tro hun kunne danse når hun var en der gerne ville være den som bestemte, så lod hun jo sig føre nu, hvilket ikke gav meget mening hellere. Hun havde sådan set lyst til at sige et eller andet men hun anede virkelig ikke hvad hun skulle sige?
Da han stoppede den mindre dans fordi han ville dreje hende rundt, slap hun først der kæden for det var jo ikke smart at hive ham med sig når det var, så hun slap den bare. Så han kunne dreje hende rundt. ”Hvorfor gør du egentlig det her?” spurgte hun bare undrende for hun kunne ikke holde dette spørgsmål tilbage mere, for hun undrede sig en del over hvorfor han egentlig pludselig ville danse med hende.

[Rai Mirriko]

Rai kunne tilsyneladende ikke være andet end underlig, men det var da meget bedre som at være irriterende i hendes øjne, selvom hun jo også havde overbevidst ham om at han også var irriterende, så var det jo noget han godt kunne leve med. Der gik ikke så mange tanker igennem hans hoved, udover at han ikke ønskede at havne på porten, da han følte at det var hans skyld, at hun havde det på den måde, derfor var det hans pligt at forsøge at hjælpe hende.
Det kom ikke rigtig bag på ham, at hun faktisk sagtens kunne danse, men det havde nok noget at gøre med at nogle faktisk forventede det af hende, eftersom hun havde et job at leve op til. Han skulle blot forsøge at more sig sammen med hende lige nu, derfor smilte han da også til hende.
Idet at der var mulighed for at dreje hende rundt tog han også chancen og valgte at dreje hende rundt med en elegant bevægelse, før at han tog fat rundt om hendes hofte igen.
"Jeg fik aldrig muligheden for danse med dig til vinterfesten, så tænkte jeg ville gøre det nu"
svarede han ganske roligt, da det jo var sandt nok eftersom at han ikke havde fået en dans, da hun jo for det meste af tiden sad oppe ved sit bord og holdt øje med ham. Men det ville måske også være forkert af hende at danse med en tjener?

[Drazilla Dragoens]

Det havde til dels været hans skyld at hun havde kedet sig noget så grusomt i meget lang tid, men igen hun burde måske havde rejst noget mere, dog kunne hun jo ikke rejse særlig langt væk fordi hun jo havde det her irriterende job, hvilket også betød hun aldrig ville kunne forlade denne ø som så mange andre kunne. Så hun måtte jo bare få det bedste ud af det, måske skulle hun tage op i bjergene til hendes mindre fristed som fandtes deroppe, men igen hun ville aldrig få lov til at tage derop alene fordi de var i krig og Damian var irriterende overbeskyttende på det punkt overfor hende.
Hun undrede sig stadig en del, men kunne nu ikke helt til at lade et meget stille skævt smil liste sig over hendes læber ved det svar han kom med. ”Du kunne jo bare have spurgt eller gjort det før” sagde hun roligt for han kunne jo bare havde forslået det igennem de mange år som de efterhånden havde kendt hinanden, for der fandtes kun meget få som havde kendt hende i længere tid end Rai, men alle dem var enten udødelige eller vampyrer, så de havde også kendt hendes far og set hende vokse som.

[Rai Mirriko]

Lige for tiden så var alt egentlig hans skyld, men det var så også noget han godt kunne leve med, da hun jo helst ikke skulle have skylden for noget. Han forsøgte dog at gøre det godt igen, selvom han ikke havde det helt store ide omkring hvordan han skulle gribe det an. Det var nok også derfor at han havde det med at gribe situationerne helt forkert an, hvilket sikkert ikke faldt i god jord hos hende. Han holdt hende dog ind til sig uden at presse alt for meget på, fordi hun tidligere havde givet udtryk for at han slet ikke skulle prøve på noget af den slags, så det valgte han at holde sig fra, han kunne sagtens respektere hende, det var der ikke noget problem i.
"Jeg skulle jo først lige overvinde frygten for et nej"
sagde han med et mindre smil på læben, selvom han langsomt vendte blikket væk fra hende, da det egentlig var en smule pinligt at forklare sig på den måde, men det havde jo været sandheden. Selvom han jo også var tæt på at få et nej denne gang, så havde han dog ikke givet op. Rai valgte endnu en gang at føre hende rundt i værelse, selvom der ikke var meget plads, så havde de da mulighed for at bevæge sig lidt rundt, selvom det godt kunne virke som om de bare bevægede sig rundt i ring.

[Drazilla Dragoens]

Lige nu koncentrerede hun sig ikke om hvad hendes krop egentlig havde gang i, for hendes tanker kørte bare på højtryk overfor hvorfor han var sådan her, var det virkelig den lille tøs som havde gjort det her ved ham? For han havde jo ikke ville danse med hende i flere år, men så bare fordi hun havde givet Maka tæsk ville han pludselig godt? Det gav jo ikke meget mening, eller jo det gav rigeligt mening til at hun vidste at han havde følelser for en anden efterhånden og nu passede han bare sin pligt som tjener. En tanke der fik hende til at trække sig væk fra ham, så dansen ophørte for hun ønskede ikke at danse med, det var virkelig en plage at vide han gik med andre kvinder.
”Det tager dig en dag at spørge en kvinde men flere år at spørge mig.” konstaterede hun bare for i hendes hoved viste det jo bare at han var mere villig til at gøre ting med andre kvinder, som han ikke ville gøre med hende, hvilket hun ikke helt forstod for hvornår havde hun lige nægtet ham noget? Udover delen med at gå i seng med ham, så det gav jo bare et tydeligere billede at hun bare var noget han tjente og var i seng med, ikke noget han ligefrem kunne morer sig med som han havde moret sig med den anden kvinde. Hun sukkede kort og gjorde mine til at hun ville trække sig endnu længere væk fra ham og hvis det lykkedes hende ville hun sætte sig på sengen og bare tænke over om hun ikke bare burde slippe ham fri og fjerne ham fra slottet, for hun gad snart ikke mere.

[Rai Mirriko]

Det var allerede for sent, uanset hvor meget han forsøgte så ville han umuligt kunne stoppe hendes tanker i at køre på højtryk, men havde han vidst hvad hun havde i tankerne, så havde han nok forsøgt at tiltrække hendes opmærksomhed på en helt anden måde, selvom dansen nu havde været ganske underholdende for ham, men tydeligvis ikke for hende, da hun valgte at trække sig væk fra ham. Hans ansigtsudtryk var fuldstændig uforstående, som han lod armene dale ned langs med siden, kunne han ikke stille noget som helst op? Nu var slet ikke modtagelig overfor ham eller noget, hun var kun imod ham!!
"Et nej fra en anden kvinde betyder intet, som et nej fra dig"
sagde han med en ganske stædig stemme, som han forsøgte at gå tættere på hende, da hun nærmest lagde an til at ville gå endnu længere væk fra ham. Det billede hun havde i hovedet af ham kunne han på sin vis godt nægte, da det ikke kun var hans skyld at det var endt på den måde imellem dem. Hun havde jo ikke rigtig givet ham noget valg eftersom at hun ofte valgte at hælde alkohol på ham blot for at more sig med ham.. Men han havde inderst inde ikke lyst til at blive ved, men alligevel så ville han så gerne overbevise hende om at han slet ikke var sådan, som hun forestillede sig.
Rai kunne sagtens blive mere stædig, da han valgte at gå helt hen til hende og plante et kys på hendes kind, eftersom at et kys på munden nok ville være blevet tolket på en helt anden måde, men han forsøgte dog at afholde hende fra at gå sin vej.

[Drazilla Dragoens]

For hende var det lige nu en selvfølge at hun var imod ham, alt det han sagde, havde jo tydet på det modsatte af hans handlinger. Hun havde jo set hvor meget han havde moret sig med kvinden, og hun vidste hvor charmende var væk, for hun havde jo godt hørt kvinderne på slottet fnise ret piget når de havde nævnt Rais navn, hvilket normalt bare gjorde hende rasende, blandt andet fordi hun ikke forstod hvorfor hun blev vred over det, for han var jo bare en tjener som hun havde underholdt sig med da hun ikke rigtigt havde noget hjerte, det blev dog bare svære med tiden.
”Jeg har aldrig nægtet dig noget.. og alligevel nægter du mig noget morskab” svarede hun bare for han var da ikke blevet afvist særlig tit af hende, eller jo måske lige omkring hor men ellers havde hun da ikke nægtet ham meget, og konstant givet ham flere friheder og fordele end nogen af de andre tjener havde på slottet. ”Alt du skal er at spørge, for du ved at jeg giver dig hvad du vil have” sagde hun lidt irriterende for hun havde altid ment han bare kunne komme til hende, men det gjorde han jo heller ikke, han valgte jo at gå med andre kvinder i stedet.
Da han kyssede hende på kinden, så hun bare op på ham for dansen havde ikke ligefrem hjulpet fordi det mindede hende jo bare om at han gik med andre kvinder, specielt den kvinde hun havde set i kroen men hun var sikkert bare en af mange. ”Giv mig bevis på ikke at skulle smide dig for porten med det samme” bad hun stille for hun ville egentlig gerne have en grund til at hun ikke bare skulle smide ham for porten så han kunne morer sig med alle de kvinder han ville.

[Rai Mirriko]

Han måtte efterhånden bare til at lære, at han ikke havde styr på kvinder, uanset hvem det var, så ville han altid ende med at dumme sig i sidste ende. Han var jo ikke ligefrem en romantiker, der vidste alt om alle kvinder i denne verden. Fint, han havde mødt nogle stykker, men det gjorde ikke at han var særlig god til at håndtere dem.. Det var også lettest når de havde fået noget at drikke. Desuden så kunne Rai ikke gøre for at han var som han nu var, og hvordan pigerne på slottet opførede sig kunne han jo ikke tage sig af, desværre.
"Du lader mig ikke more mig sammen med dig"
sagde han kort, før at han lod hænderne glide om på ryggen, blot for at folde dem sammen bagved sig og stå en smule stille blot for at kigge på hende, selvom han virkelig forsøgte at holde sin egen mening inde, så var det ikke rigtig muligt. Mente hun nu også det hun sagde, fordi lige nu var han jo egentlig ikke hendes personlige tjener, eftersom at han bare var en fange lige nu, og var faldet helt vildt voldsomt i rang, så han skulle først kæmpe sig op.
Rai lukkede øjnene i et kort øjeblik, hvorefter han åndede roligt ud, før at han lod blikket glide hen mod hende og smilte en anelse, selvom der sikkert ikke var noget at smile over. Han gik helt hen til hende og lod en hånd glide hen over hendes kind, hvorefter han så hende ind i øjnene.
"Jeg vil have dig"
sagde han ganske ærligt og der var overhovedet ikke noget forkert i det, eftersom at han mente det fuldt ud. Han bukkede sig en smule ned for at tage fat rundt om hendes ben og ligesom smide hende hen over hans skulder, med et drilsk smil på læben, selvom hun sikkert ikke kunne se det. Hvorefter han gik hen mod sengen for at smide hende ned i den, hvorefter han så ned på sin lænke, der egentlig ikke var andet end i vejen. Han sukkede let før at han samlede den op og forsøgte at binde hendes hænder fast til sengen med lænken. Han lagde sig hen over hende uden at røre hende alt for meget, hvorefter han valgte at nusse hende en smule i håret, selvom han ikke vidste om dette var smart, så forsøgte han at give hende den opmærksomhed som hun krævede. Hun burde jo vide at han altid gerne ville have hende og gerne for sig selv, selvom det ikke kunne lade sig gøre.
Lænken kom en smule i vejen, så han endte med at dumpe ned på gulvet ved siden af sengen med et mindre gisp, hvorefter han tog sig en smule til hovedet. Det var egentlig ødelagt, måske han bare skulle give op?