Closer

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede til hendes svarvog med er smil nikkede han roligt til hende inden han vendte hende rundt og førte hende gennem den mørkeste del af skoven "han kan jo lige så godt få det ... Jeg kan ilke bruge det til noget så jeg ser ingen grund til at holde det for mig selv" sagde han med et stort smil og gik lidt mere inden han lo kort og så så på hende "du skylder mig intet ... Jeg har alt hvad jeg har brug for" han tav kort "men jeg ville ikke sige nej til lidt af dit blod" sagde han prøvende og det var tydeligt at han på ingen låde forventede et ja og at han ikke ville skramme hende. Efter noget tid kom de frem til et stort palæ omkredet af en stor mur og en stort låge. Der vsr inden vinduer i huset ud til den side men blot noget der var malet på. Han førte hende gennem lågen og over gården til den store tunge dør men stoppede hende "hvis der er nogen der taler til dig eller du føler dig truet... Så sig at jeg vrider hoved om på dem" sagde han bestemt inden han åbnede døren "de er nemmelig ikke dumme nok til at ligge sig ud med mig uanset hvor sultne de er" sagde han mere roligt inden han førte hende ind og lukkede døren bag dem. "føl dig hjemme.. Jeg finder dig om lidt" sagde han og forsvandt ned af en fakkeloplyste gang. Han fandt hurtigt rummet og sin flaske frem samt sin notis bog og læste lidt i den inden han roligt gik tilbage og fandt hende. Han førte hende lydløst ind i en lille stue hvor en korthåret udgave af ham ham stod og kiggede på dem lukas nikkede til ham og han nikkede roligt igen inden han forsvandt "min tvilling" sagde han kort som forklaring inden han gav tegn til at hun skulle aætte sig i sofaen før han satte flasken på bordet "3dråber 3gange om dagen i mindst 2uger så skulle han gerne blive rask snart" sagde han venligt og satte sig ned siden af hende dog ikke så tæt at han var påtrængene da det ikke var det han var ude efter "jeg har desværre ikke noget mad jeg kan byde på ..n min familie spiser ikke så meget menneske mad" sagde han roligt dog det sidste med et let grin.

[Deleted]

Hvordan i al verden skulle hun kunne takke ham for dette, ingen havde gjort noget så stort for hende. Som de gik igennem skoven, tænkte hun lidt, få gange gled hende blik hen mod ham, men forsvandt hurtigt, tænk hvis han kiggede tilbage, så ville hun bare falde over et eller andet. Kathy så ned mod tasken, han skulle nok blive god igen, det var hun sikker på. Hvis bare hun var stædig nok, hviket hun sagtens kunne være når det kom til stykket. At han nævnte blod fik hende ikke til at reagere skræmt, for lige nu tænkte på bare på Juju og det gjorde hende intet at skulle undvære noget hvis bare han ikke slog hende ihjel. Derfor nikkede hun bare, om han så så det, det var ikke til at sige. Da en stort palæ kom frem måbede hun, sådan et sted så hun sjældent og at skulle derind virkede faktisk lidt skræmmende for hende. Imponeret, nej ikke rigtig, hun havde det bedst med små steder som var åbne, så hun stadig var i naturen. Hans ord da de kom ind fik hende dog til at se efter ham med løftet øjenbryn, betryggende. Hendes hjerterytme var lidt hrutig, da hun var oppe og køre igen, både på grund af stedet, men også hans ord. Kathy holdte nu tasken i sine arme, hun bed sig i læben og smilte bare da han kom tilbage. Her lod hun sig så føre ind i en stue hvor hun fik lidt et chok over ligheden mellem de to brødre, hun havde aldrig mødt tvillinger før eller lært om dem, så hun var lidt paf over dette. Hun kunne ikke lade være med at kigge efter ham, nysgerrig. Enestående var det egentlig. Roligt satte hun sig, herefter tog hun sin lille ven op af tasken og så bekymret på ham, det var virkelig sødt af Lukas at gøre dette for dem. Hun kunne vel lige så godt starte nu, så hun tog flasken, åbnede sin vandflaske og lavede en lille vandboble, her dryppede hun de 3 dråber i og hjalp Juju med at få vandet. Et lille smil gled hen over hendes læber, hun lagde ham i tasken igen og puttede ham, hun endte dog med at rykke tættere på Lukas for at ligge tasken i sofaen så Juju lå godt. Og da hun vendte rundt for at se på Lukas, endte hun med at give ham et kys på kinden.
"Tusind tak, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige ud over tak. Han er min bedste ven, min...... min eneste ven." Kom det stille fra hende, de havblå øjne var tydeligt mere trygge igen, nu hvor hun vidste at han var i behandling, eller hun valgte da at tro på Lukas, selvom han bare kunne havde givet hende et eller andet tilfældigt. Mad var ikke nødvendigt, hun klarede sig.
"Jeg har skam spist, så der går noget tid før mad bliver aktuelt igen, men tak for tanken." Sagde hun med et sødt smil, hun pustede lidt ud og rystede på hovedet af sig selv, hvor havde hun egentlig overreageret, men tanken om at miste Juju gjorde hende helt oppe og køre.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han holdte øje med hende som hun styrrede vandet og gav aben det og det var tydeligt at han berundrede hendes evner meget."hvor ville jeg gerne kunne det der ... Er det ikke svært ?" sagde og spurte han med en stemme der tyseligt viste at han kunne lide henes evner. Kysset på han kind havde fået ham til at smile og det var tydeligt at han ikle havde noget som helst imod at hun havde gjort det. Da hun havde nikket ude i skoven som svar tiæ det han havde sagt havde han ikke set det og han overvejede derfor at spørge hende da sulten igen dukkede en smugle op som han sad og betragtede hende i stilhed. "så smuk en kvinde som dig brude da eller have mange omkring sig... Ja jeg ville da være utrolig beæret nhvis jeg havde.en ven med så fantastisk et ydre og så dejlig en duft" sagde han med sin charmerende stemme som han forsatte med at betragte hende og forsigt rykkede sig hen til hende dog på en måde der viste at hun gerne måtte stoppe ham hvis hun ikke ville have det. "den bedste måde at takke en vampyr på er med blod men jeg forstår skam hodt hvis du ikke vil af meddit" sagde han smilende men med en spørgende undertone og det var tydeligt at han gerne ville have hendes blod men dog var betaget nok af hende til ikke at tage det med magt.

[Deleted]

"Jeg har haft rigelig tid at øve i, så for mig er så lille og simpel en ting ikke så svær, men i starten var det. Tro mig jeg havde nogle uheld som min klanleder ikke var helt glad for." Grinte hun sødt, for bare tanken om hvordan hun havde tabt vandbobler ned i hovedet på folk fik hende til at grine, det morede hende jo lidt. Det var de tider hvor hun nok havde løbet som vinden, for ikke at blive offer for deres hævn. Selvom at det var svært når man boede på en ø, hun fik en del vandbobler kylet efter sig, men hun kunne jo ikke blive vred over sådan noget, for hun elskede vandet uanset hvor og hvornår det kom. Kathy så lidt på ham, hans ord fik hende sådan til at rødme, for hun følte sig jo både køn og ønsket i hans selskab. Sådan som han rykkede endnu tættere på, stoppede hun næsten med at trække vejret og hendes hjerte sprang vidst et slag over, det havde i hvert fald føltes lidt sådan.
"Hvis du lover mig at jeg ikke dør, så, så skader det vel ikke, det er det mindste jeg kan gøre." Hviskede hun så, lidt tøvende da hun var usikker på dette. Gjorde det ikke ondt sådan noget? At blive bidt. Og ville han kunne stoppe igen? Kathy kunne et sted godt lide han var så tæt på, men så igen, hans formål med det var vel at være klar til at tage hendes tilbud. Hvad ville familien ikke sige når de lugtede hendes blod? Dog fjernede hun håret fra den side af halsen som var vendt mod ham, som tegn på at det var ok, hvis han da altså kunne lade være med at slå hende ihjel. Men han havde jo op til flere gange sagt at han ikke ville dræbe hende, så hun stolte på ham.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han kunne ikke undgå at berundre hende som hun fortalte og han sad blot med et blik der viste at han lyttede. Han smileede da hun gav ham lov til sit blod og rykkede helt hen til hende med et taknemmeligt blik ""du bliver nok et træt i kroppen men jeg lover skam at jeg ikke dræber dig... Du er alt for dejlig til at skulle dø" hviskede han med sin charmerende stemme inden han lagde en beskyttende arm om livet på hende og en om henses hals efter at have fjernet et vildfarent hår. At hendes hjerte havde følt som om det sprang et slag over havde han også hørt sådan men valgt ikke at sige noget om det. "det kommer nok til at gøre lidt ondt men gør du bare som du vil jeg mærker ikke smerte på samme nåde" hviskede han i håb om at advarslen ville gøre hende rolig. Han kyssedee hendes hals og lavede en smaskende lyd inden han borrede sine tædnder i hende så let som var hendes hud lavet af blødt smør. . Han nød smagen af hendes blød og sugede det hurtigt i sig mens han holde hende tæt ind til sig af ren vane . Efter lidt tid huskede han sit løfte og sænkede tempoet mens han nød den sidste del af blodet inden han trak sine tænder ud og slikkede såret i noget tid for at forhindre spillet af blod samt vidste han at det ville hjælpe sårene med af heale bedre. Han kyssede hendes hals flere gange men dog forsigtigt inden han langsomt slap hende "smuk venlig og utrolig velsmagende... Du er da perfekt på alle måder" sagde han med et smil og slikkede blodet af sine læber dog stadig med en arm om hende og sine dybe blå rettede imod hende "du vil snart få det godt igen... Din krop er allerede ved at lave nyt blod" sagde han stille men dog med en tydelig ærlighed i stemmen. "du har det mest velsmagende blod jeg nogen sinde har fået... Og det siger ikke så lidt" sagde han med sin charmerende og forførende stemme mens han stadig smilede til hende stadig med armen om livet på hende dog løst nok til at hun let kunne skuppe ham væk hvis hun ønskede det

[Deleted]

Det var vel klart nok at man blev lidt sløv af at miste blod, hun havde da lidt viden, hun så bare på ham og blev lidt mere nervøs da han kom så tæt på. Hendes hjerte blev igen hurtigere i sin rytme, hun bed sig i læben og mærkede hans arme om sig. Det føltes virkelig rart et sted, selv de kys han skænkede hendes hals som fik hende til at sukke blidt. Dog stivnede hun og spærrede øjnene op da hun mærkede hans tænder glide så let som ingenting ned i hendes hud. Det gjorde mindre ondt end hun havde forventet, men hun havde heller ikke troet at hans tænder gik igennem så let som de nu gjorde. Et sted føltes det ikke ubehageligt, men heller ikke rart, det var bare underligt og følelsen af blodet der forlod kroppen, gjorde hende måske en smugle utryg. Dog tænkte hun ikke så meget mere, for hun kunne godt mærke hun blev træt og da han endelig slap hende, sukkede kun bare af hans kys og måden han slikkede hen over såret, for det var til gengæld rigtig rart. Kathy ville gerne være tæt på ham, hun sad rimelig godt her i hans arme. Dog rødmede hun utroligt meget ved hans ord, eller så meget hun nu kunne med begrænset blod i sin krop.
"Perfekt og velsmagende, jeg ved ikke helt om det er gode ting, der findes vel personer som dig bare med et mørkere sind." Mumlede hun så med et blidt smil, inden hun endte med at læne sig lidt ind til hans bryst, ganske træt. Kathy sukkede fredfyldt og lukkede blidt øjnene, det var nok det mest spændende der var sket på hendes tur, og hun ville altid have ar som minde fra dette. Klanlederen ville nok gerne vide hvorfor hun havde tandmærker fra en vampyr, og hun vidste også godt hvad hun skulle svare og hun var sikker på at han forstod.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lo roligt at hendes ord "bare rolig jeg skal nok sige ril alle du du snager dårligt" sagde han med latter i stemmen. Han så hendes rødmen og lod en finger glide over hendes kind "ingen grund til at rødme... Det er jo bare sandheden" sagde han med den forførende stemme. Da hun æagde sig ind til ham jolde han lidt tættere om hende og nussede forsigtigt hendes ryg og lod den anden hånd glide over hendes hår mens han tænkte i stilhed. "får jeg dig nogen sinde at se igen ?" spurgte han med en spørgende stemme og lod hende vide at han håbede på et ja. Han var stille noget tid inden han vovede at spørge igen "hvis jeg skulle finde vej til din ø en nat... Ville jeg så være velkommen ?" spurgte han og vidste at han ville kunne finde der ud og med det rette skib villehan pgså kunne komme der ud selc hvis det skulle tage mere end en nat. Han vidste ikke om det var den nylige smag af hendes blod der stadig fyldte hans mund som gjorde det elæer om det var noget andet men han ønskede ikke at slippe hende igen ja faktisk hvis han ikke havde været så metaget af hende havde han nok bundet hende i kælderen hvor han før havde hoædt folk med godt blod til fange men han havde ikke tænkt sig at gøre det med hende hvis han kunne undgå det. "du ville glæde mig meget ved at give.mig lov til at se dig igen... Også selvom jeg intet blpd skulle få i nogen dage ville jeg nok kunne klare mig" sagde han håbefuldt med en lokkende stemme uden at tage øjne fra hendes.

[Deleted]

De havblå øjne så mod ham, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, for hvis han kunne lugte hende, så ville han nok godt kunne finde hendes ø under alle omstændigheder. Kathy havde lidt svært ved dette, for hun var jo en enspænder, selv sin egen klan var hun flygtet fra og fundet sin egen ø, alene og væk fra alle. Sårende var da healet, men hun havde ar fra alle de gange mænd havde besluttet sig for at lege med hendes følelser, bare fordi de kunne. Som hun roligt tænkte, kom ord fra hendes mund som hun slet ikke havde regnet med at ville gøre sig selv sige.
"Jeg vil gerne se dig igen, så det vil jeg tro. Du er mere end velkommen Lukas." Hviskede hun stille, som hun så ind i de dragende øjne der fik hende til at falde helt i staver endnu en gang. Hun vidste ikke hvorfor hun lige havde sagt det, for hun skulle jo ikke lade nogen komme ind i sit liv igen. Men han var så sød og mystisk, hun måtte bare se mere til ham. Et sted havde hun lyst til at blive her lidt, bare til at Juju var lidt i bedring og så kunne han vise hende vej til Tortuga. Var hun ved at få en ven her? Kathy fik kuldegysninger da hun tænkte tilbage på kyssende, det føltes lidt mere end venskabeligt, men det var vel bare sådan de spiste, eller? Et drillende blik kom i de havblå øjne.
"Du skal nu nok få lidt at leve på, jeg overlevede jo denne gang, så mon ikke også en anden gang?" Fniste hun, inden hun valgte at give ham endnu et kys på kinden og så rette sig selv lidt op. Selvom kroppen stadig var halvsløv, havde hun da allerede nu dannet en del blod. Dog selvom hun rettede sig op, sad hun stadig helt tæt op af ham med et indbydende smil, han gjorde et eller andet ved hende og hun var lidt i tvivl om det var hans væsen der gjorde det. Mon hans familiemedlemmer havde lugtet hende, hun så sig lidt omkring, her manglede lidt lys, men igen var stemningen nu hyggelig, faklerne dannede en stemning hun ikke helt kunne sætte finger på.
"Hvordan er din bror?" Spurgte hun så nysgerrig, bare for at høre lidt om hans familie og nu var det jo kun hans bror hun havde set.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da han hørte hende at at hun gerne ville se ham igen og at han var velkommen på øen kunne han ikke undgå at smiæe "mange tak... Og du er self altid velkommen her og jeg skal nok sørger for at de andre ikke rør dig" sagde han med et smil men regnede ikke med at hun ville have lyst til at være i palæet da han hodt kunne forståa t et dagsvæsen ikke ville kunne se det flotte i et hus lavet til en familie der ikke kunne røre solen. "det ville glæde mig mere end noget andet at kunne få noget af dit blod igen en anden dag" sagde han med en tydeligt ærlig stemme. Hendes kys på han kind havde han nydt og det var også tydeligt på hans smil og blikket i hans øjne. "måske... Hvis der var en båd med skjul til mig i de lyse timer ?" sagde han spørgende og holdte en lille pause "kunne jeg komme med dig denne gang ?" spurgte han forsigtiigt og det var tydeligt at han ikke forventede et ja. Han tillod sig at se hende dybt i øjne med sit forførende blik som han lod en hånd glide over hendes arm "jeg lover at forscinde så snart du ønsker det... Jeg ville elske at se hvor dubor... Jeg er sikker på at det er noget mere muntert end her" sagde han med sin rolige vampyr stemme der dog stadig til tider kunne lyde næsten menneskelig men dog ikke helt hvilket var ulempen ved at han var ud af så æang en fuldblods linje som han var selv om han aldrig selv havde lagt mærke til det. Han flyttede roligt hendes hår med en finger og så på såret på hendes hals hvilket bragteen smil frem hos ham endnu en gang "du healer rigtig godt" hviskede han som en højlydt tanke inden han igen vendte øjne mod hende men dog uden at fjerne sine fingerspidser fra hendes hals

[Deleted]

At være her var ret dystert, men når han var der, var der jo rart nok, så hvis hun endelig var tilbage i Darklia, ville hun helt klart se om han var hjemme, selvom det nok ville være rimelig farligt hvis det viste sig at han ikke var der. Bare tanken fik hende til at ryste lidt i kroppen, tænk at blive drænet for blod, det måtte være en forfærdelig død et sted. Hendes blik var lettere drømmende, hun så bare mod ham og følte egentlig slet ikke at hun havde så travlt med at komme hjem igen. At han ville med hende, overraskede hende lidt, men, det kunne de vel godt finde ud af. Selvom dagen nok ville komme før de kunne komme til Tortuga, så hun var nød til at blive i nærheden eller bare her, for at de kunne tage afsted når det blev mørkt igen. Som hun sad og overvejede det lidt, kunne hun ikke se skade i det, for lige nu nød hun da tiden med ham.
"tjo, det lyder faktisk godt." Sagde hun så med et drillende smil. Inden det gøs igennem hele hendes krop på den her gode måde da hans hånd ramte hendes arm, hvordan pokker gjorde han det? Normalt reagerede hun slet ikke sådan på berøring. Som hun følte han sad og undersøgte hendes hals, rødmede hun svagt igen ved tanken om at hun faktisk havde sukket nydende af hans kys. Dog smilte hun bare stille og genert, inden hun tog blidt fat i hans hånd. Ville han ikke snakke om sin bror? Kathy så lidt rundt igen.
"Vi er jo nok nød til at blive her indtil vi er sikret tid nok til at nå til Tortuga." Kom det så overvejende fra hende, det der med mad gik jo nok, hun havde stadig lidt tørret frugter med sig som hun kunne nippe lidt til. De havblå øjne så ind i hans, hun havde svært ved at tage dem væk når hun først var fanget, tryllebundet, helt væk i de blå øjne som han havde.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han nikkede stille til hendes ord og smilede uden at vide hvad han skulle svare. Han kom i tanke om jendes spørgsmål om han bror og han brød kort øjnkontakten for at se mod den dør hans bror var gået ud af "han er lidt som mig og dog ikke... Jeg ser ham som værende meget hurtig men ikke særlig stærk hviæket er modsat mig og han er nem at styre i hvertfald for mig... Men han kan også være æige så kold hjerteløs og blødtørstig som jeg normaltber men det er nok mere veres race der gør det... Hvis han skulle forsøge at gøre dig noget skulle mit navn alene være nok tiæ at rykke ham ved mindre han er meget meget sulten og så skal jeg nok beskytte dig smukke" sagde han roligt dog de sidste ord mens han så på hende som hun havde taget hans hånd. Han gav en stille lyd var sig næsten som olvat han tyssede på hende inden han nærmede sig og kyssede hendes sår "hvis det stod til mig ville ingen andre få lov til at smage dit blod... Så fantastisk en smag er ikke noget jeg vil dele" hviskede han med en hypnotisk stemme og det var tydeligt at han blot tænkte højt men mente det fuldt ud inden han kyssede hendes igen op til flere gange forsigtigt men dybt omkring såret inden han lod sine tænder glide over hendes hals uden at egterlade et eneste mærke hvilket var svært for ham da han alene ved tanken om hendes blod kunne smage det igen. Han kyssede hende en sidste gang på halsen inden han trak sig lidt tilbage "undskyld hvis jeg er for påtrængende men godt blod gør noget ved mig der er svært at hole riæbage... Men jeg lover ikke at gøre andet end det ved mindre du gir mig lov" hviskedende han undskyldene men samtid forførende inden han igen smilede som før.

[Deleted]

"Altså en jeg skal holde mig lidt fra." Mumlede hun så, gad vide hvad hun egentlig gjorde ved ham, var hendes blod virkelig så fortryllende godt? Et lille smil gled hen over hendes læber, hun fandt ham nu rimelig sød og han var da høflig, måske rimelig nærgående, men hun nød det jo, selvom hun stadig var nervøs. Hans ord fik hendes små hår til at rejse sig, hvorfor blev han ved med det! Når hun ellers prøvede at stå for charmerende mænd, hun havde kæmpet så hårdt hele turen hjem af, og det her var nok den sværeste ting. Som han begyndte at kysse hende igen, sank hun lidt sammen og bed sig hårdt i læben for ikke at komme med nydende suk, selvom det var svært. Og tænderne der kildede hen over hendes hals fik hende til at bide så hårdt at der gik hul. Så hun suttede med det samme på sin løbe for at han ikke skulle opdage det. Dog kunne hun jo heller ikke lade være med at svare ham. Kathy sad lidt i forvirring, hvad skulle hun dog gøre? I det ramte nysgerrigheden hende.
"Gøre hvilket andet?" Spurgte hun så, og glemte alt om hendes læbe som blødte kun en lille smugle, så det var intet vildt. Så meget kunne det vel heller ikke friste ham. Desuden var det hans skyld, ham og hans pokkers dejlige handlinger. Så splittet, så forvirret og dog helt væk i alt det hun oplevede lige nu.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Hendes spørgsmål fik ham til at se væk med et smil magen til det han havde hadt når han grinede "vi vampyre har for rå at øøm... Udnytte kvinder på alle tænkelige måder... Ja jeg er nok også selv skyld i del af det ry og må da indrømme at havde jeg været bare en snugle svagere af sind eller hvis du ikke var så fantastisk ville jeg nok ikke havde kunne holde mig fra at gøre noget langt mere upassende... Men du har mit ord på at jeg ikke vil gøre dig noget du ikke ber om men at holde mig helt fra din hals kan jeg nok ikke love... Men hvis du ikke vil have det skal jeg nok prøve?" han talte med en forførende stemme dog var den sidste del spørgende. Han stemme da han sagde han gav hende hans ord var ikke til attage fejl af og det var tydeligt at han var en der holdte ord så meget som det var muligt for ham alt taget i betragtning. Han rømmede sig lidt "så længe han ikke er sulten kan du godt være tæt på ham... Men gold øje med hans øje hvis de ændre farve... Bare det mindste så gå væk så hurtigt som muligt... Jeg ville i såfald ikke stole på ham" sagde han bestemt for at lade hende vide at han ikke ønskede hun skulle komme til skade.

[Deleted]

Et sted blev hun lidt overrasket, hun så på ham emd en måbende mund og daskede så blidt til ham, for det virkede så forkert og hvor mange kvinder havde han så ikke lige nedlagt? Kathy grinte lidt og endte med at trygge sig blidt ind til ham, hun havde nu intet imod det, hun forstod godt de kvinder der havde fundet ham charmerende, uheldigt for hendes vedkommende et sted. At han nærmest spurgte om tilladelse, fik hende igen til at rødme lidt, for effekten det havde på hende, havde jo været voldsom hver gang, desuden gav det hende lyst til at gøre noget overildet og det passede hende ikke så godt. Det var det der med charmerende mænd og hende som faldt så hurtigt for det, hun ville ikke komme til skade igen i form af et knust hjerte. Igen fik hun overrasket sig selv, for som hun sad der og stirrede ind i hans smukke øjne, kunne hun ikke lade være med at hviske.
"Du må gøre lige hvad du vil." Og det værste var at hun faktisk mente det, hendes puls steg dog igen og da hun ikke kunne tage sit blik fra ham, selvom hun virkelig prøvede, gik hun lidt i panik indeni. Det var ikke fair at han skulle være så pokkers mystisk, forførende og charmerende, hendes hænder lå halvuroligt i hendes skød. Hvordan var hun dog endt her?

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da han hørte hendes ord kunne man se i hans øjne at det både gjorde ham gls og forvirrede ham på samme tid. Han lod den ene hånd's fingre nusse hende i nakken inden han led en smugle tøven kyssede hendes læber dybt. Han nød at mærke hendes naturlige varme mod sin kolde hud men var ikke sikker på at hun ville have det på samme måde. Da han brød kysset efter lidt tid så han hende i øjne mens finger spidserne masserede hende blidt "du skal ikke sige det ved mindre du er sikker... Jeg... Jeg vil ikke gøre dig ondt... Jeg ønsker at beskytte dig af grunde jeg ikke forstår for jeg har aldrig ønskede at beskytte en levende før... Jeg vil ikke gøre noget du ikke er helt sikker på at jeg må" hviskede han ærligt inden han gav hende et blidt og kort kys igen "så smuk en kvinde bør ikke rvinges til noget der kan påvirke hendes humør i en dårlig retning" hviskede han med sin forførende men dør fuldt ud ærlige stemme som han så hende dybt i øjne med sine blå vampyr øjne der kun havde ændret sig en gang og det var da han drak blodet hvilket der jo ikke var nogwt at sige til.