Closer

[Deleted]

Det at han valgte at nusse hende og give hende et kys fik hende til at sukke nydende som hun overhovedet ikke tøvede med at kysse igen. Hvordan kunne hun lade være? Kathy var helt væk i hans måde at være på, ja i ham, og det var ikke særlig godt, men lige nu lod hun slet ikke til at lytte til sit sind, men kroppen der ønskede at mærke hans kys. Hans ord, måden han virkede så betænksom og hun så speciel i hans øjne, det hele virkede bare så dejligt. Måske drømte hun? Og så skadet det vel slet ikke at kaste sig ud i det? Efter det korte kys og hans sidste ord, lagde hun sin pegefinger på hans læber og tyssede på ham, inden hun lænte sig mere ind over ham og kyssede ham dybt, bare for at se om det gjorde hende panisk, men det virkede rart og ok, så hun forsatte bare med at kysse ham dybt. Af en eller anden grund virkede det rigtigt at sætte sig over skrævs på ham, hendes hænder gled om hans hals som hun nussede ham i nakken og tryggede sig roligt ind mod ham. Dog brød hun kysset og så ned af sig selv, hvad pokker var det hun lavede, hun kendte ham ikke engang! Hurtigt hoppede hun ned fra ham og gik lidt væk fra ham med hovedet begravet i hænderne, hun så dog tilbage på ham med et undskyldende blik.
"Undskyld, jeg ved slet ikke hvad der går af mig, det er bare........ Du er så pokkers dejlig!" Kom det næsten beklagende fra hende, for hun følte sig magtesløs og hun tog sig hurtigt til munden for det skulle hun slet ikke have sagt. Igen kiggede hun væk og rødmede stort, tænk at hun bare sådan nærmest overfaldte ham. Se derfor skulle hun ikke være i for lang tid nær mænd som ham.

[Augustus L.S. Bloodfire]

At hun gængelde hans kys kom lidt bag på ham men da hun selv startede med at kysse ham efter han var stoppede kom om muligt endnu mere bag på ham dog nød han det og holdte hende tæt mens han nussede hendes ryg blidt. Han nød hendes kys næsten lige så meget som hendes blod men da hun rykkede sig væk så han efter hende til han hørte hendes ord hvilket fik ham til at rejse sig og gå helt hen til hende dog uden at røre hende"du har intet at undskylde for...det er mig der bør undskylde til dig" sagde han roligt men bestemt men ikke ikke undgå at smile ved det sidste hun sagde. Han lagde en finger under hendes hage for at rette hendes hoved så han kunne se hende i øjne "jeg cil ikke gøre dig noget... Uanset hvad du tror skal jeg gerne bevise det modsatte for dig" han's stemme var søgende som om at han prøvede at finde ud af hvorfor hun havde reagerede som hun gjorde. "du har mit ord på at jeg ikke vil skade dig... Ikke på nogen måde... Og hvis det skader dit sind at jeg gør som jeg gør skal jeg gerne lade være... Selv om det blivr svært" sagde han roligt dog den sidste del med et skevt smil for at understrege at han ikke tog det som en dårlig ting at skulle holde det løfte. Han slap hende og gik et skridt tilbage ssom tegn til at han ville holde sit løfte inden han langsomt tog sin kappe af og smed den på en stol blot for at vlre fri fra den da han kom i tanke om at han havde den på. Han hørte regnen falde og kiggede op i lofted "regn" sagde han i sekundet før lyden fra vandet på taget kom ned så rummet så selv hun ville kunne høre det. Han så imod hende igen med sine rolige blå øjne. "tilgiv mig hvis jeg har gjort noget forkert... Det var ikke min mening" sagde han bestemt mens han stod med rank ryg foran hende med et blik der viste at han ikke havde i sinde at røre hende uden tilladelse igen selv hvis det betød at det ville drive ham til vanvid.

[Deleted]

At han var sådan gjorde det jo kun meget mere svært for hende, hvordan kunne han være så dejlig? Burde han ikke være denne dystre mørke uhyggelige race, hun var så bange for at det bare var et mindgame og at hun i sidste ende kom ud for et eller andet forfærdeligt. Dog virkede hans ord så ægte, hun så på hans læber, så pokkers indbydende nu hvor hun havde prøvet at kysse ham. Et lille suk forlod hende, hun smilte sødt og rystede på hovedet da han havde givet slip igen, at have set ham i øjnene nød hun nu, hver eneste gang. Kathy endte med at gå helt hen til ham, lade sin hånd glide blidt ned af hans brystkasse som hun studerede ham lidt og endte med at se ind i de noget så herlige øjne. At blive træt af at se ind i dem var umuligt i følge hende og hun havde brugt rimelig lang tid på at kigge i dem efterhånden.
"Kan du se alle de tatoveringer jeg har? Det er for hver mand der har leget med mig og efterladt mig synderknust." Hviskede hun så med et roligt blik i øjnene, dog smilte hun svagt, for et sted, burde hun vel bare prøve en sidste gang. Og hvad så hvis hun endte med at skulle have en sidste tatovering, så var hun da sikker på at de sidste årtiger ikke havde ændret sig synderligt hvad angik mænd. Hvorfor var hun også så svag hvad angik sådan noget, han virkede bare så oprigtig, det var helt forfærdeligt. Hun bed sig i læben igen og smagte det størknede blod som hun slikkede helt af. Det lille sår gik jo hurtigt hen og fik skårbe på, specielt når det var så småt i hendes læbe.
"Du har intet forkert gjort..... Endnu." Det sidste var tilføjet i dril, hun smilte i hvert fald drillende og puffede blidt til ham inden hun vendte rundt og gik lidt rundt i stuen for at se hvordan de egentlig boede, for hans øjne havde jo været det hovedsagelige hun havde kigget i.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede til hendes ord og så undrende på hendes krop. Efter hun havde talt igen og begyndte at gå rundt kiggede han stadig efter hende "hvis det stod til mig skulle de alle pines til døde... De fortjener ikke at leve hvis de kan få sig selv til at såre dig sådan" sagde han bestemt og så lidt mere efter hende "jeg ville aldrig gøre dig sådan en ugerning... Og hvis det skulle ske mod alt forventning at jeg kommer til det så har du mit ord på at det blive min sidste levedag" sagde han bestemt og det var tydeligt at både se og høre at han mente det. Han stod stille i rummet noget tid mens han så efter hende inden han gik hen til hende "jeg har ganske vidst ikke et særlig godt ry men jeg er ikke blind så jeg kan se når en engel er foran mig... Hvis du gav mig chancen ville jeg gøre alt for at bevise for dig at jeg ikke ville behandle dig som de gjorde... Jeg ville gøre alt i.min magt for at gøre dig lykkelig" sagde han bestemt men dog forførende som han stoppede hendes gang rundt i rummet ved at stille sig foran hende og lagde armen om hende sog let så hun kunne skuppe ham væk. "jeg ville gerne kunne være din beskytter men det ville kræve at du gav tilladelse til det" sagde han med et smil og slap hende efter at have kysset hendes pande "men jeg forstår godt hvis du ilke vil stole på mig men hvis du gør hvorfor så ikke tage chancen?" spurgtehan med et skevt smil uden at tage øjne fra hende.

[Deleted]

Alle hans ord gik lige i hjertet, hun smilte kun mere og mere som han blev ved med at sige alle disse søde og ret troværdige ord. Dog brød hun sig ikke om tanken om at han skulle dø hvis han sårede hende, så der blev hun lidt trist, dog imens hun havde ryggen til ham. Og hun smilte jo hurtigt igen, da hun ikke helt kunne lade være. Tænk at han sådan kunne blive helt væk i hende på så kort tid, altså for hende var det normalt at forelske sig hurtigt og på trods af alle de gange på den her tur hvor hun kæmpede for ikke at falde, så var hun faldet nu, rimelig meget. Og om hun var landet fra sit fald var hun ret sikker på hun heller ikke havde, for hun fløj stadig. Sådan føltes det i hvert fald i maven. Roligt bed hun sig i læben igen og blev lidt forskrækket da han stoppede hende, han gav hende sommerfugle i maven. Dog nød hun at hans arme var om hende, han gav hende denne her form for tryghed som ingen andre havde givet hende. Måske skulle hun bare springe ud i det, og håbe på at lande på begge fødder.
"Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, det lyder så fantastisk, lidt for godt til at være sandt, men hvis det nu er sandt og jeg så vender ryggen til det. Skulle jeg stå i vejen for min egen lykke? Nej, jeg vil gerne give dig som den eneste og sidste en chance for at bevise overfor mig at kærlighed ikke er overvurderet." Sagde hun så overvejende, for det var en svær beslutning, men den var taget og hun havde det lidt svært ved ikke at skulle kunne bo på sin ø, for det ville han jo ikke kunne og hun ville ikke kunne klare at skulle være så langt væk fra ham. Dog ville hun heller ikke trænge sig på her, så hun måtte vel finde et nyt hjem i nærheden af ham? Hvis dette altså gik. Øen havde hun heldigvis altid. Juju sov tungt, han havde det vidste egentlig meget godt. Kathy kunne ikke lade være med at skænke hans mundvig et kys inden hun så på ham med sit søde smil. Alt føltes faktisk godt indeni, ingen panik, ingen uro, måske var der noget rigtigt her.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede og smilede først til sidst og omfavnede hende igen inden han gav hende et dybt kys "det vil du ikke fortryde min kære" sagde han med et stort smil inden han slap hende en smugle igen. "jeg ville gerne følge dig til din ø men det vil betyde at jeg skulle rejse tit for at få mad for ikke at det skal gå ud over dig" sqgde han ærligt og så lidt ned inden han så rundt i huset. "de ville ikke turde røre dig her ikke når du er min... " han tqv og så på hende "men jeg vil ikke tvinge dig her overhoved... Jeg tager gerne vejen hvis du vil lade mig" sagde han roligt men lettere spørgende for han vidste at han ville skulle være væk flere dage af gangen med chancen for at brande i solen på vejen men han tog gerne chancen hvis det betød han kunne være tæt på hende. Dog ønskede han at hun ville komme til fastlandet så han ikke behøvede at forlade hende mere end nogen få timer om ugen for at få mad for som sagt ville han ikke tage for.meget af hendes blod selv om det nu smagte godt. Han slap hende helt men tog ikke blikket fra hende. "hvis du gir mig deres navne kan jeg finde dem ogg gi dem hvad de fortjener" sagde han hviskende med et griende smil som tegn til at han heller end gerne ville dræbe for hende hvis blot hun sade det mord lå jo trods alt i hans blod og en hver chance for at dræbe og så særligt folk der havde skadet hende var værd at gribe hvis han kunne. Han kunne dog ikke dy sig og omfavnede hende igen inden han tog hendes hånd og førte hende ind i et langt rum med malede ansigter over det helle dog med undtagelse af den begerste væg hvor malerrierne var rammede ind. "mit stamtræ" sagde han med et smil "der nede er alle dem der leve og har tilknytning til huset her" sagde han med et smil og gik hen og pejede på dem mens han sagde deres navne og alder og hvad de var til ham dog sagde han ikke sin brors alder da han ikke var glad for at skulle fortælle hende hvor gammel han var da han fandt sig selv alt for ung i tal til at kunne beskytte hende og frygtede at hun ville syntes det samme og ombestemme sig omkring ham dog ville han ikke nægte at sige det hvis hun spurgte. Han så på hende igen og lo kort "jeg har en meget øøm lille familie" sagde han ironisk inden han tog armene om hende uden at sige mere.

[Deleted]

At bo sådan et sted her vidste hun ikke rigtig om hun turde, men hun kunne vel finde noget i nærheden, hvor svært kunne det være? Selvom hun nok brugte det meste af sin tid på ham. Det at det faktisk regnede udenfor var fristende, for hun elskede jo at danse rundt i regnen, gad vide om det stadig var mørkt udenfor? Hun havde absolut ingen tidsfornemmelse. Den kunne jo have gået hurtigt fordi hun havde haft det godt, men så igen, kunne den også være gået langsommere end hun troede, det var ikke til at sige. Dog mærkede hun regnen give hende energi, så hun var langt fra sløv mere, blodtabet var hun kommet sig fint over. Specielt fordi at han havde givet hende sådan en hjertebanken et par gange. Med glæde gengældte hun det dybe kys, hun sukkede blidt da han slap det igen og lyttede bare til hans ord. Dog var det lidt voldsomt at skulle dræbe dem, hun lod sine fingre køre ned over sine tatoveringer, hun var nu glad for dem, de mindede hende om fejltagelser og det var vigtigt at vide man havde nogen. Ingen var perfekte. Langt fra hende. Selvom Lukas påstod det.
"Jeg tror næppe det bliver nødvendigt at jage dem." Grinte hun, for hun havde ingen tanker om at lade dem dø bare fordi de havde været unge og fjollet. I bund og grund var det vel hendes egen skyld at hun havde ladet sig forføre så let. Kathy fulgte ham, for det ville da være rart med en rundvisning, så da de gik forbi de mange portrætter kiggede hun nysgerrigt rundt, for det var spændende. Selv anede hun ikke hvor hun kom fra, hendes forældre var blevet taget af pirater sammen med hendes bror da hun selv var spæd, så det tætteste på familie var sådan set hele klanen. Som han forklarede blev hun virkelig overrasket, men elskede at høre om ham og hans familie, hun så mod billederne, nogle så lidt skræmmende ud, mens andre ikk så slemme igen. Som han holdte om hende, smilte hun bare glad, for det føltes så rigtig og dejligt, og et sted kunne hun ikke lade være med at halvoverfalde ham i et kys mens hun fniste sødt.
"Jeg er dejlig let at fortælle om, ingen familie, er vokset op i en klan fyldt med vanddæmoner og flyttede fra den ø i en tidlig alder, jeg tror jeg var 50 der. Jeg ville afskære mig selv fra alt og alle, så jeg ikke blev såret mere." Grinte hun, da hun godt kunne høre det var lidt fjollet, men det forklarede jo også en del fra hendes side af.

[Augustus L.S. Bloodfire]

"er du helt sikker ?" havde han hurtigt spurgt hende til svaret om dem der havde såret hende før hen. Som hun forklare sin histiorie smilede han roligt "jeg beklager... Med dine forældre altså... Men det lyder da eller godt at være sammen med sine egne... Men forstår godt at du ville være alene... Det kan jo også være til besvær med.for mange omkring sig" det sidste sagde han tankefuldt men ærligt. Inden han så let som ingen ting løftede hende med armene om hende og placerede hende op af vægen som han holdte hende ind til "men du vil aldrig være til bescær uanset hvad" sagde han og kyssede hende indeligt "solen er på vej op så jeg kan ikke bortføre dig men så snart den går ned tager jeg dig og din abe med hen til en forladt hytte i nærheden... Og så slipper jeg dig aldrig nogen sinde igen" sagde han med en latter i stemmen for at vise hende at han kun memte det godt inden han igen kyssede hende inderligt før han lod sine kys vandre ned af hendes hals hvor han foesigtigt og uden at bide hul nappede hende blidt før han kyssede stedet igen inde han slap hende en smugle og så hende i øjne med et nærmest kærligt blik.

[Deleted]

Der var ingen grund til at være ked af det med hendes forældre, for hun havde jo aldrig kendt dem, så ingen grund til at være ulykkelig over det. Hvis hun havde været ældre og kunne huske dem havde det jo været svære for hende, men det andet gjorde hende ikke rigtig noget. Dog var det ikke til at sige for hendes vedkommende og hendes familie stadig var i live et sted og hun var lidt ligeglad, for de betød intet, i og med de aldrig havde været en del af hendes liv. Måske var det lidt koldt, men hun havde jo ingen minder om dem overhovedet. Som han løftede hende hvinede hun kort inden hun mærkede hans dejlige læber mod sine egne i et kys hun måtte gengælde med største glæde. Måden hun var op af væggen på fik det til at kilde i hende, det var sjovt som han bragte lidt af hvert frem i hende. Hans ord fik hende til at smile, ville han forlade dette palæ for en simpel hytte? Der måtte virkelig været noget om det, han lod til at tage det rimelig seriøst, hvilket kun var godt og glædet hende en del. Det gjorde hende mere sikker i sit valg.
"Godt, for jeg vil ikke have du slippe mig igen." Hviskede hun stille med et blidt blik, inden hun igen blev kysset og hun sukkede nydende, for det måtte han nu gerne blive ved med. Dog var den slags kys og nappen noget som faktisk tændte hende, så hjertet igen måtte stige lidt i hurtige slag, hun nød det lidt for meget. Da han så hende i øjnene, gengældte hun blot det kærlige blik, hvordan kunne hun lige pludselig få det hun faktisk havde søgt i en forelskelse? Når hun var blevet såret så mange gange og faktisk havde mistet håbet om kærlighed var der ude.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Hendes hvin og øgede hjerteslag gjorde ham blot glad hvilket kunne ses på ham. Han lagde hænderne i siden på hende og løftede hende igen op så let som var hun en fjer og støttede hende op af vægen hvor han kyssede hende dybt. "du er fantastisk" sagde han med et stort smil. Hendes føder havde han holdt kort over jorden blot så hun ikke kunne nå ned samt for at demonstere hvor let han kunne løfte hende når han ville dog.mest fordi han godt kunne lide at holde hende en smugle oppe. "jeg lover at sørger for jer for altid... Jeg kan ikke lave mad men jeg kan skaffe alt det du vil have og det samme til din abe... I skal have det bedste jeg kan tilbyde for altid" sagde han med den samme glade stemme som virkede heæt fremmede hos en vampyr. Han kyssede hende igen og satte hende ned før han brød kysset "jeg har aldrig haft den samme glæde som jeg har nu" hviskede han inden han begyndte og nappe og kysse hendes hals igen mens han nød lyden af hendes hjerteslag der stod så tydeligt for ham.

[Deleted]

De dybe kys hun var så heldig at blive skænket, fik hende til at føle sig som verdens heldigste kvinde, hun kunne godt lide at løftede hende sådan, det morede hende lidt. Det var trist han ikke kunne tåle solen, for hun ville elske at lege i solskinnet med ham, hvis den altså ikke slog ham ihjel. Men igen, måneskinnet var også sjovt at lege i. Og regnvejret ville more hende rigtig meget at lege i. Dog var dagen jo på vej og hun ville ikke miste ham, det ville gøre for ondt.
"Jeg er ikke den eneste, du er ret fantastisk selv. Helt igennem perfekt." Hviskede hun med et lykkeligt og forelsket smil, hun nød det her og en drøm var hun ret sikker på det var og hun ønskede aldrig nogensinde at vågne. Hvis hun en dag vågnede og han ikke var ved hendes side, ville hun jo nok gå i panik og skrige efter ham, men det var frygten for at han ikke var virkelig.
"Jeg kan ikke lave mad til dig, men jeg kan jo altid være en lille dessert." Grinte hun, for et sted var hun glad for at hun ikke skulle lave mad til ham, selv spiste hun jo bare det hun fandt eller hvis hun fangede en fisk. Men mest levede hun bare af frugter og bær, grønt generalt. Og om vinteren var det ganske svært at finde, men så fandtes der jo tørret frugt og grød, grød kunne man altid lave.
"Bare den følelse du giver mig nu og så det du har gjort for Juju er mere end rigeligt kære." Sagde hun så med taknemlig i sin stemme, for han gjorde virkelig noget helt ubeskriveligt ved hende, han fik hende faktisk til at føle sig ønsket, speciel, som var hun det mest unikke i denne verden og det kunne hun godt lide. For hun havde aldrig mødt så dejlig en mand og hun ville aldrig slippe ham igen, hun ville holde ham på ordet om at han ikke ville slippe hende. Som han igen begyndte på at kysse hendes hals og nappe den, prøvede hun at holde lidt fokus, men han gjorde det svært, så hun lukkede bare øjnene som hun nød det og lod sine hænder vandre ned over hans bryst. Kathy tænkte egentlig slet ikke på at hans familie kunne gå forbi når som helst og Juju var hun ret sikker på havde det helt fint i sofaen.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Normalt ville han ikke have troet på nogen der sagde han var fantastisk i den samhæng men når hun sagde det på den måde kunne han ikke andet end tro hende og han nikkede svagt som tegn på at han havde hørt hende og troede på hende.da hun snakkede om at være dessert nappede han en smugle hårdere men stadig uden at gøre skade på hende "ummh dessert" sagde han i en drillende tone og slikkede hende drillende på halsen. Han lyttede til hende og stoppede så for at se hende øjne som han svarede hende "nej det er ikke nok... Intet er godt nok til jer men det mindste jeg kan gøreer at sørger for i altid er glade" sagde han med et stort smil og prikkede til hendes næse med sin egen hvor efter han igen drillede hende ved at kysse hendes hals til han stoppede med et sæt og så mod døren. "vent" sagde han fjernt inden han gik mod døren og forsatte ud lige over gangen og ind i stuen "min" hvæsede han højt til en ældre slægtning der så ud til at kunne vride hoved om på ham som var han en tendstik " hold dig væk fra ham... Han tilhøre min... Min nye partner så du kan lige vove på det" hvæsede han og det var nu tydeligt at se den person som han normalt var som han gik hen og puffede til manden der blot svarede med "man kan ikke være partner med sin madpakke" hvilket tydeligt ikke var noget lukas ville høre. Han kastede sig mod ham uden en lyd og fik skuppet ham ind i væget hvor det efterlod et stort mærke "fint jeg lade din mad være men tro ikke at nogen her i huset vil tro på at du kan lade være med at æde hene... Eller forvandle hende" sagde manden koldt inden han gik. Lukas vendte sig om og selc hvis hun var blevet i det andet rum havde hun kunnet se det hele. "undskyld... Jeg øøh..." han tav og så ned på aven der lå uden at være blevet rørt "jeg kunne høre ham gå ind i rummet... Jeg ville bare... Der må ikke ske jer noget" sagde han bestemt men som om at han burde undskylde overfor hende hvilket han nok ikke burde.

[Deleted]

Et gisp kom fra hende som han nappede hårdere, hun vred sig lidt, for hun nød det altså rimelig meget og han var ikke særlig sød ved hende lige nu. Dog kunne hun ikke lade være med at smile forelsket som deres næser mødes, hvor var han bare dejlig, hun lød til at skulle blive forkælet, men hun måtte nok hellere være mindst lige så sød ved ham, for det fortjente han. Dog fik hun et chok da han stoppede brat med de ellers noget dejlige kys, hun så mod ham undrende og så ham så forsvinde, hun småluntede efter ham og stod lidt skjult i døren som hun så på. Indtil videre havde hans familiemedlemmer ikke just givet et godt indtryk, hun bed sig nervøst i læben og tog sit hår op hænderne for at pille ved det, bare for at tænke, hvad hun skulle gøre. Selvom hun nok ville være mere i vejen end noget andet. Et sted havde hendes hjerte siddet helt oppe i halsen, tænk hvis der var sket Juju noget, hun ville aldrig kunne have tilgivet sig selv. Måske burde hun forlade stedet her, bare indtil mørket igen kom og han kunne finde hende. Kathy rystede på hovedet da Lukas undskyldte, hun løb bare hen til ham og pressede sine læber mod hans som hun omfavnede ham. Hun ville ikke lave splid i en familie, men hun ville heller ikke af med ham, så let slap han nu ikke. Da hun brød kysset så hun på ham med et smil.
"Hvorfor undskylder du for at passe på Juju?" Spurgte hun sødt, som hun tænkte over ordet partner, det fik hende kun til at smile mere end hun gjorde i forvejen. En titel hun godt kunne forholde sig til, hun så mod Juju og sukkede så lidt, måske skulle hun få vækket ham og givet ham nogle dråber. Stille slippede hun Lukas, lod sin ene hånd glide ned af hans bryst som hun forlod ham og gik hen til sin ven.
"Juju, du er nød til at få lidt væske og mad min ven." Hviskede hun stille, hun satte sig stille i sofaen og lavede det samme som sidst, en boble til dråberne. Herefter fandt hun de tørrede frugter hun havde, dem løb hun også snart tør for. Juju sad og så lidt døsigt rundt, inden han tog frugten og gnaskede forsigtigt i det. Kathy nussede ham på hovedet, hun var stadig bekymret, men hun vidste også at det intet nyttede, han blev ikke ligefrem rask af det.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han tog imod kysset og nød det inden han svarede led rolig stemme "øømm det ved jeg ikke... Føltes bare forkert på en.måde men nok fordi du skulle se lig sådan... Men det er nu meget normalt her omkring at slås over de levende" sagde han og grinede kort til sidst. Han satte sig i en stol og ventede til hun var færdig med at give Juju det han skulle have før han gav tegn til at hun skulle komme hen til ham. Da hun kom der hen smilede han drillendebfør han med et hurtigt ryk hev hende ned og side på sit skød og kyssede hende "nåårh hvor kom vi fra?" sagde han i en drillende tone og forsattre hvor han var sluppet med at nappe hende i halsen og kysse hende "det er godt jeg skal bortføre dig for det går da ikke at jeg beinger dig i fare her" sagde han smilende før han så op i loftet "hey sol tag lige og gå ned igen så jeg kan bortføre englenher" sagde han i en grinende latter inden han så på hende igen og prikkede til hendes næse med.sin. Han kyssede igen hendes hals mens han nussede hendes mave og ryg på samme tid blot for at vise hvor.meget hun betød og så fordi han ikke kunne lade være.

[Deleted]

Det havde ikke helt passet hende at blive kaldt for en madpakke, så hellere en lækker lille dessert, hun smilte dog bare af hans ord, lidt skævt, for det virkede lidt dyrerisk at skulle slås om maden. Men det var nu intet hun tog så tungt, hun kunne godt leve med hans væsen, for sådan var han jo skabt og det var da ikke fair at holde fødekæden tilbage.
"Tænk ikke på det, jeg er ikke så firkanten." Sagde hun med et smil, før hun puttede Juju igen, inden hun rejste sig blidt for at gå hen til ham. Dog endte hun med at hvine lidt da han sådan trak hende ned til sig, hun grinte sødt og nød at sidde tæt på ham igen. Flere suk gled over hendes læber, da han genoptog sine handlinger. At lade være med at le sødt af det han sagde var svært, for hun blev bare mere og mere forelsket i ham.
"Jeg vil mene jeg er det modsatte af en engel." Grinte hun så med et frækt glimt i øjet inden hun kyssede ham noget intenst og lod sine fingre glide hen over hans hals og om i nakken hvor hun tog blidt fat for at presse hans ansigt mod hendes. Kathy nød det her rimelig meget, hans hænder der nussede hende mave og ryg, de kys han havde givet. Det hele var bare godt og forfærdelig dejligt.