Closer

[Augustus L.S. Bloodfire]

At hun havde nydt det var han glad for og lyden af hendes hjerte der havde hamret afsted mens han hørte hendes skrig havde blot gjort det endnu bedre for ham. Hun havde formået at bryde hans hud med sine negle men det var ikke rigtigt noget han havde opdaget og det var healet hurtigt igen da hun fjernede sine hænder. Hendes kys nød han og gengældte med stort glæde som han holdte det så længe som muligt. Han lod sin hånd falde fra hende og ned på tæppet uden at tage øjne fra hende. Til hendes ord om at han var perfekt rystede han på hoved og kyssede hende igen blidt. Han ville under normale omstændigheder have rejst sig nu og gået sin vej men at ligge der og se i hendes blå øjne som hun fik pusten og hendes hjerte begyndte at slappe af var så dejligt at han blev liggende noget tid. Efter at have ligget der lidt i stilhed rejste han sig efter at have givet tegn til at hun skulle blive inden han fandt et tæppe og smed hen til hende inden han hurtigt tog sine bukser på før han lagde sig ved siden af hende og lagde pels tæppet over hende blot fordi han ikke ville have hun skulle fryse som han så tit havde set ikke vampyre gøre efter samleje. ”jeg håber jeg lever op til din standart” sagde han roligt med et skævt smil der tydeligt viste at det var halt i alvor og halvt i sjov at han sagde det og i et håb om at han havde været det for han kunne jo ikke vide i hvilken ende af skalaen han hos hende lå. At han var kommet i hende var for ham en naturlig ting at gøre og havde derfor ikke haft tænkt over om hun ville have det eller om hun ville blive sur over det men dog var han klar til at tage en skideballe for det hvis hun mente han skulle have det.

[Deleted]

Følelsen efter sex var nu også ubeskrivelig, det var jo lige før hendes hud dampede fordi hun var blevet så varm. Derfor nød hun bare at ligge og køle lidt af, for på trods af han var kold, så havde hun ikke været det under det hele. Det havde været så fantastisk, hun smilte bare helt forelsket til ham og nød at se ind i hans smukke blå øjne, hendes hjerte slappede af, men ikke så meget som det normalt ville. Han gjorde bare et eller andet ved hende, noget der fik hende til at holde sig til at det var en god ide. Kathy lukkede roligt øjnene og sukkede da han havde rejst sig, for hun nød egentlig at lige slappe lidt af, for hun havde på fornemmelsen at hun havde svært ved det når de først kom til deres nye fælles hjem. For der skulle da gøres hyggeligt og personligt. Hvilket betød de også skulle på markedet når hun havde styr på hvilke ting hun gerne ville have. Og hun havde brug for værktøj hvis de skulle gøres huset sikkert for ham. At der var en kælder vidste hun ikke og der var da heller ingen grund til at han skulle være der om dagen. Tæppet han gav hende var faktisk kommet som kaldet, for hun var begyndt at blive køligere og derfor ville et være bedst med et tæppe hvis hun ikke skulle fryse. Det var virkelig perfekt, han var perfekt og hun havde det helt perfekt med ham, Kathy var helt væk i alt det de havde her og hun ville ikke smide det væk for noget. Egentlig var hendes hals rimelig tør efter alt det skrigeri. Hans ord fik hende til at smile og rødme lidt.
"Lang over standart, faktisk lige før du er for god." Svarede hun, fordi det passede jo, hendes krop vidste hun ikke jo hvor havde holdt til hvis han havde forsættet. Så det var jo nok noget hun lige skulle vende sig til.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Hendes ord gjorde ham glad og han kunne ikke dy sig for at give hende et kærligt og dybt kys som han holdte så længe som muligt inden han lod sin hånd kærtegne hendes kind. Han ønskede ikke at se væk fra hende men lagde sig dog på ryggen med øjne lukkede som han sukkede stille og i lyset fra faklerne på vægen kunne man se at han hud var gået var en naturlig lys farve til en mat farve. Han åbnede øjne og så op i loftet ”3…2…1… så er solen væk” sagde han stille uden at have set et ur men han vidste det per instinkt af grunde han ikke selv forstod men han var fuldt ud sikker. Hytten han havde udvalgt var ikke ligefrem vampyr venlig med store vinduer og tynde gardiner men kælderen som han til tider havde brugt var fuldt ud sikrede. At hun ville have lyst til at lave om på hyttens indre tog han som en selvfølge eftersom at han ikke selv havde evner eller lyst til sådan noget men gerne ville give hende alle de penge hun skulle bruge til det hun ville ændre. At hans hud have ændre svagt farve var grundet kombinationen af sex og at have vågen hele dagen som havde fået ham til at bruge langt mere energi end normalt og derfor en stor del af hans indre blodlager men dog var det ikke så slemt at han ikke kunne styre sig eller at han ville bede om hendes for han vidste at han ville kunne klare sig til næste nat hvis han vel og mærkede sparede bare en smugle på kræfterne men det var ikke noget han havde i sinde at fortælle hende. ”du bør nok give ham medicin inden vi går” sagde han tankefuldt inden han satte sig op og så på hende med et smil. Han gav igen tegn til at hun skulle blive i rummet inden han smilede og forsvandt ud af døren hvor hoved døren kort efter kunne høres gå op. Der gik ikke lang tid inden Lukas stod i rummet igen dog med en hankeløs kurv fyldt med frugt tørrede kød og brød ”jaa øøøh jeg vidste ikke hvad du ville have” sagde han undskyldende som om at han ikke havde taget nok mad til hende dog var det udelukkende af den grund at han ikke rigtigt kendte til andre væsners spisevaner og at de ting var det eneste han havde set folk spise og derfor gik ud fra at hun måtte kunne lide mindst en af tingene.

[Deleted]

Aldrig i sit liv havde hun troet at hun skulle blive så glad og spændt over at høre solen var gået ned, for hun elskede jo dagen og dagens lys. Men lige nu var hun bare så glad og spændt på at starte et liv med ham, også selvom hun nok gik glip af en del dagslys. Dog gjorde det hende intet. Roligt satte hun sig op og ledte lidt efter sit tøj, hun fandt det hurtigt og begyndte så roligt at tage det på. Hun var rimelig hurtig færdig da der jo ikke var så meget. Måske skulle hun også begynde at tænke på at gå i noget andet tøj end dette. Der var så mange ting hun gerne ville, men hun lod ham bestemme det meste, bortset fra indretning af deres nye hjem, men nu skulle hun jo lige se hvad hun havde at arbejde med. Kathy smilte kærligt til ham, at han tænkte på Juju gjorde hende virkelig glad. Roligt tog hun lidt vand igen fra sin flaske og lod tre dråber dryppe i inden hun så ned til ham, han lå faktisk og var vågen, men stirrede bare på hende som var han forvirret. Hun gav ham vandet og smilte sødt til ham, så kom der faktisk lidt lyde fra ham og han endte med at kravle op hos hende og sad lidt hoppende hos hende. Hvorfor vidste hun ikke helt, indtil hun så Lukas med kurven i armene med maden, hun så overrasket på ham og blev helt overrasket over hvor god han var til at sørger for dem. Juju sprang nærmest hen i kurven og tog ivrigt noget frugt som han begyndte at spise af ivrigt. En varm latter kom fra Kathy.
"Intet under at han er så sulten og frisk efter de mange timers søvn, men det kræves vel for at blive rask." Grinte hun, inden hun rejste sig og pakkede flasken ned i tasken, Juju virkede frisk nok lige nu til at sidde på hendes skulder. Roligt udstyrrede hun sig med sin flaske, hvis vand hun gerne ville have fyldt op. Jo mere vand jo bedre. Hun gik hen til Lukas og kyssede ham blidt på kinden, inden hun selv tog et stykke frugt og spiste det. Det var nu godt med noget energi, da hun faktisk manglede en del energi både efter blodmangel og sex.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lo kort af aben da den hoppede hen og op i kurven men han holdte den blot uden at sige noget til det. Efter hun også havde taget noget stillede han kurven før han gik hen og fandt sin trøje som han roligt tog på inden han lukkede den langsomt uden at tage øjne fra hende. da han havde fået lukket skjorten fik han hen og lagde en arm om livet på hende og holdte hende ind til sig og så hende dybt i øjne ”du ved godt at jeg aldrig giver slip på dig igen ikke ? du slipper aldrig væk” sagde han med en kærlig stemme og nappede ud efter hendes hals blot for at drille hende lidt og se hendes reaktion. Han kyssede hende dybt inden han slap hende og fik på jagt efter sin kappe som han hurtigt fandt. ”vi går så snart i er klar” sagde han roligt og kyssede hendes pande da han igen kom hen til hende. ”ved mindre der er noget du har lyst til ?” spurgte han roligt med en smil og et spørgende blik.

[Deleted]

Mens han fik taget sin skjorte på, blev hun færdig med sin frugt og lo sødt da han lagde armen om hendes liv, hun tryggede sig blidt ind til ham og så ind i hans øjne helt forelsket og lykkelig. Juju sad bare og gumlede videre, han forstod ikke helt hvad der foregik, for han havde ikke set Kathy så glad længe, i hvert fald ikke på den måde. Dog gav det en ro i aben, så den trak bare skuldrene og spiste videre. Kathy nussede ham blidt på brystet som hun havde sine hænder hvilet mod, det var så dejligt at høre en mand sige sådan, uden at være ved at flække af grin fordi han ikke mente det men tog pis på hende. En ærlig og helt igennem fantastisk mand.
"Du slipper skam heller ikke af med mig, jeg ser ingen grund til at skulle komme væk fra dig min kære." Hviskede hun, inden hun kyssede ham igen med fryd. Hans nappen efter hende havde fået hende til at grine lidt, for hun havde jo mere eller mindre nyt hans bid, selvom det gjorde lidt ondt. Så hvis det skulle komme dertil, ville hun nok tage det pænere, for hun var forberedt denne gang. Dog var det jo kun leg for ham at nappe lidt ud efter hende vel, dril fra hans side af og hun fandt det sødt. Og en smugle frækt.
"Jamen vi er da klar nu." Lød det ivrigt fra hende som hun greb Juju der stadig spiste og satte ham på sin skulder. Der plejede han jo at spise. Kathy havde taske og flaske over skulderen, så hun var jo så klar som hun overhovedet kunne være. Da han spurgte om der var noget hun havde lyst til, så smilte hun bare frækt inden hun lod en hånd glide om hans nakke inden hun gav ham et mindre snav og brød det igen for at hviske i hans øre.
"Det skulle da lige være dig."

[Augustus L.S. Bloodfire]

”Det var godt for du bliver nød til at dræbe mig før jeg slipper dig” sagde han bestemt men ærligt så hun vidste at han mente det. hendes hvisken fik ham til at smile frækt og nappe hende blidt i halsen ”jeg er din igen så snart vi når frem” hviskede han med en drillende stemme inden han slap hende og tog tasken fra hende ”du har rigeligt at bære på” sagde han og blinkede med det ene øje inden han tog tasken på skulderen og førte hende ud fra huset over gården og ud af lågen inden han tog hendes hånd og lod sine fingre flette sig med hendes inden han begyndte at føre hende gennem mørket. Fodtrin kunne høres i mørket omkring dem og lavmælte knurren fra flere ulve der tydeligt havde lyst til at angribe men af en grund ikke gjorde det. ”se ikke på dem… så længe vi går gør de ikke noget” sagde han roligt så kun hun kunne høre det dog slap han hendes hånd kort efter og skuppede lidt til hende for at få hende væk sekundet før en stor ulv kom springene ud af mørket imod hende. han tog den om struben og slog den hårdt i jorden ”hvor vover du din beskidte halv race” råbte han med en stemme så kold som is til ulven der med et blev til et menneske ”havde hun ikke stået der havde jeg revet hoved af dig” snærrede han inden han hamrede ham ned i jorden igen ”du slipper billigt i nat men kun denne ene gang… og hvis jeg ser dig igen i nærheden af hende dræber jeg dig på stedet” snærrede han is koldt inden han lod sin frie hånd knuse mandens ribben under høje skrig fra ham inden han slap ham. Med en hvæsen ”få ham væk ” sagde han ud i mørket inden han rejste sig og gik hen og tog fat i hendes arm som han med et lidt for hårdt greb førte hende gennem mørket med hastige skridt til de kom til den lille hytte omgivede af velduftende store blå blomster dog stoppede han ikke men trak hende ind i hytten med det samme og lukkede døren uden et ord bag sig men blev så stående med front mod døren. ”undskyld min kære… jeg havde glemt de var der jeg…” han tav og så ned i gulvet som han bankede hoved ind i døren tydeligt tunget af den fare han havde udsat hende for ved at gå den vej.

[Deleted]

Hans ord kunne hun bestemt godt lide, men han ville nok ikke få lov, for hun ville først føle sig ordenligt hjemme. Og hvis den havde været forladt, skulle der nok gøres rent. At han tog tasken fik hende til at se på ham med et undrende blik, den var så lille og der var jo kun tæppet og flasken i, så mon ikke hun lige kunne klare den hvis det var? Dog ville hun da ikke modsige ham og han skulle have lov til at være sød ved hende. At lade sig føre af ham var intet problem, hun fuldte ham gerne igennem ild og vand. Som de gik igennem mørket og hun hørte skridt og knurren, så hun bare lidt rundt, inden hun så på ham da han snakkede til hende. Og før hun vidste af det, så blev hun skubbet væk og da hun så ulven angribe blev hun næsten vred. Det her var hendes øjeblik og natten burde altid kunne nydes uden en eller anden dum hund skulle ødelægge det. Dog gjorde hun intet da hun så han havde alting under kontrol, selvom vandet boblede rundt nede i flasken af hendes vrede. Det her var dog en side af Lukas hun jo ikke havde se tog da han egentlig var rimelig hård ved ulven så hun væk og gøs lidt. Selvom hun nok selv havde reageret hårdt, men så kold som Lukas virkede, kunne hun nok aldrig virke. Det hårde greb der pludselig var om hendes arm fik hende til at gispe forskrækket, hun så bare forvirret op mod ham og lod sig følge ham. Det ville nok efterlade et blåt mærke, sådan som han havde grebet fat, men det kunne hun vel leve med, selvom det skræmte hende en del. Hytten de nåede var virkelig sød og så blomsterne, hun nåede dog ikke at se meget før de kom indenfor og han endelig slap hende. Roligt tog hun hånden op til armen og ømmede sig lidt, men mærkede så hans følelser af den her oplevelse. Roligt gik hun hen til ham og lod sine arme glide om hans liv som hun krammede ham bagfra.
"Lukas, uanset hvad, så findes der jo fare alle steder, men så længe vi har hinanden, så sker der os vel intet. Du må ikke undervurdere mine kræfter." Hviskede hun stille, som hun lagde hovedet mod hans ryg og sukkede lidt. Kathy slap ham roligt og begyndte så at gå lidt rundt for at se sig om.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han stod lidt i sine egne tanker da hun kom over og holdte om ham men han sagde ikke og lod hende gå lidt rundt inden han gik hen og lagde armene om livet på hende ”uanset hvor stærk du er så er det mit job at beskytte dig og særligt mod sådan nogen halv racer” det var tydeligt da han sagde det at han havde et meget dårligt forhold til formskiftere af alle slags og hadet dem som pesten som de sikker også hadet ham. Han tog i hendes arm for at se skaden an da han kom i tanke om sit hårde greb og selv om der var utrolig mørkt så han hende lige så tydeligt som havde de stået lige under solen. ”til…. Tilgiv mig det var ikke mig mening at gøre dig ondt” sagde han og så på hende med øjne som kun en hundehvalp ville kunne gøre det efter. Han slap hende efter at have kysset området og gik målbevist rundt i mørket og fandt nogen ting frem inden han forsvandt i mørket men kom til syne da lyset fra en buldrende ild kom til syne i samme øjeblik som han banede højlydt og sekundet efter stod i den modsatte ende af rummet og ømmede sin hånd der selv på afstand var tydeligt forbrændt ”hvorfor lære jeg det aldrig” snærrede han af sig selv og ømmede sin hånd som den langsomt men sikkert begyndte at heale og efter noget tid stod som var det aldrig sket. Han så på hende og smilede en smugle nervøst et kort øjeblik som om at han undskyldte for at være lige så brandbar som lampeolie. Dog gik han igen forsigtigt hen til ilden som han satte ild til de fakler han havde taget med på vejen og derefter hang op på væggene rundt i rummene inden han kom tilbage og satte sig på den lille sofa der stod i rummet op af vægen ind til soveværelset der ikke var særlig stort men dog stort nok til at de kunne være der og at Juju også kunne få en plads. Ud over stuen og værelset var der også køknet og et lille vaske/bade rum men ud over det var der et lille værelse der stod helt tomt og aldrig så ud til at have været brugt. Ved siden af døren ind til værelset var der en lem i gulvet der førte ned til den mørke tomme kælder der ikke havde andet i sig end en bunke skin som Lukas fra tid til anden havde ligget på når han var der.

[Deleted]

Den frihed hun så tit havde nydt, havde hun jo nok ikke rigtig mere, han lød som om at hun skulle være helt dybt afhængig af ham og måske var tanken skræmmende, men også dejlig et sted. Selvom frihed var noget hun elskede, ingen fortalte hende hvad hun måtte og ikke måtte, noget hun altid havde værdsat, så at se hvordan det fik i et forhold blev spændende. Nu hvor hun normalt var uafhængig af andre. Da han kom hen og så på hendes arm og kyssede området, samt sagde det han gjort, så hun bare på ham med et blidt smil.
"Du mente det jo ikke ondt, så du er skam tilgivet min kære, der skete jo intet alvorligt." Kom det roligt fra hende, for jo vidst havde det gjort lidt ondt, men intet slemt, for hun var van til at komme til skade på anden vis. Da hun til tider var uheldigere end de fleste. Som han forsvandt så hun bare lidt efter ham, nok havde hun vendt sig til mørket udenfor, men her inde var der jo helt kulsort. At der kom ild og derefter en højlydt banden fik hende til at le lidt, selvom det ikke var pænt gjort af hende, men det så lidt sjovt ud, ja altså ud over at han var forbrændt. Kathy så ham få lys i hytten og stod bare stille mens hun beundrede manden hun havde givet sig hen til. Juju var stadig stiv af skræk efter episoden udenfor, som han klamrede sig til Kathy, det var hun van til og uanset hvor meget hun prøvede at få ham til at falde ned, så virkede det lige meget, derfor lod hun som regel som ingenting. Men det gjorde også ondt at gøre sådan. Dog var han faldet lidt ned nu og endte med springe ned fra hende og undersøge hytten her.
"Det er vores nye hjem." Forklarede hun lidt, inden aben så undrende på hende. Kathy smilte bare blidt og endte med at gå hen til sofaen som hendes elskede sad i. Hun kastede sig nærmest ned til ham og kyssede ham dybt. For alt det andet der, det skulle han slet ikke tænke på, for det var jo overstået og hun var stadig hans og hun holdte lige så meget af ham som før.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han smilede ved hendes ord og nikkede roligt som tegn til at det på ingen måde havde været hans mening at skade hende men blot gjorde det fordi han frygtede for hendes sikkerhed. Han ville skam lade hende være så fri som hun ønskede det men hvis han var i nærheden ville han til hver en tid træde ind og beskytte hende med sit liv og selv om han ikke var særlig glad for aben ville han også beskytte den da han vidste hvor meget den betød for hende hvilket for ham var nok grund i sig selv. Da hun kyssede ham kunne han ikke andet end at gengælde det da han nød alle hendes kys. ”jeg ved at du er stærk men for min selviske arrogance så lad mig beskytte dig så tit jeg kan” sagde han i en tone der viste at han tydeligt var bare var ude på at hun skulle acceptere at hans følgeser gav han trang til at beskytte hende uanset hvad. ”jeg ved det ikke er meget men jeg håber bare at det er godt nok til dig” sagde han med en rolig stemme som han lagde sig ned på sofaen med hoved på en pude så han stadig kunne se på hende samt sørgede han for at der var plads til hende hvis hun skulle få lyst til at ligge på indersiden af ham.

[Deleted]

Mon ikke at hun overlevede hans trang til at skulle være hendes beskytter? Det var jo rimelig sødt, og hun håbede en dag hun kunne få lov til at vise hvor mægtige hendes kræfter kunne være. Selvom at det ingenting var i forhold til hans hurtighed og styrke, men hun var vel noget for sig? Da han sagde det ikke var meget grinte hun blidt af ham, måske skulle hun fortælle lidt om sit liv før hun havde mødt ham. Kathy endte med at ligge sig oven på ham i stedet for ved siden af ham, for det passede hende bedre.
"Da jeg først kom til min ø, der var der jo intet hjem, så jeg brugte de ting omkring mig til at bygge en bambushytte. Det vil sige jeg har levet i et rum, uden en rigtig dør, så intet rigtigt privatliv ud over det at øen jo var øde. Og, så sov jeg ikke engang i en seng, men i sandet oven på noget højt græs jeg havde plukket og dannet en fin seng af. Som ja skal skiftes rimelig tit da det visner." Grinte hun, bare for at lade ham vide at hendes sandarter, de var virkelig lave, så det her var jo nærmest et slot for hende. Det var perfekt, for hun ønskede intet kæmpe stort, bare noget hyggeligt og tilpas stort, som dette, hver der var hvad ham havde brug for. Det ekstra værelse fik hende til at tænke på børn, derfor blev hun lidt stille igen og lå bare og kiggede rundt på faklerne, her var nu hyggeligt.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede til hendes forklaring på hvad hun var van til og den tydelige underen var ikke til at tage fejl af ”hvordan har du dog kunne leve sådan ?” spurgte han og det var tydeligt at han på ingen måde forstod at hun havde kunne bo så simpelt men det var nok fordi han var født og opvoksede i det store palæ og aldrig rigtigt havde boet andre steder end der på nær når han var på sine jagt togter som han dog ikke havde haft i en del år da det lå mere til de helt unge vampyre. Han havde armene om hende som hun lå over ham og nød at se op på hende ”jeg ville ikke have kunnet leve sådan selv hvis der var beskyttede fra solen” sagde han med en latter der lod hende vide at han snarer beundrede hende for at have kunnet det end han så ned på det. ”hvad ville din klan sige til at du er sammen med en morder som mig ?” spurgte han roligt og ud af det blå da tanken dukkede op i hoved på ham da mange folk havde lige så meget imod Kombien af vampyre og ikke vampyre som hans familie havde det ja faktisk ville han normalt aldrig have så meget som overvejet at være i et forhold med en der ikke var fuldblods vampyr men hun havde taget hans hjerte og det kunne han ikke løbe fra hvilket han heller ikke ville. ”nogen idé om hvad der skal være der inde ?” spurgte han og slog et kast med hoved mod det tomme rum, hans stemme var rolig og smilet på hans læber viste at han var åben for stort set alt hvad hun skulle finde på om så hun ville gemme en drage der bare så længe det ikke var en ulv da han på ingen måde stolede på dem uanset alder.

[Deleted]

Mange havde spurgt hende om det og hun havde det samme svar til alle, da hun jo var ærlig, men det morede hende nu også hver gang at folk blev så overrasket.
"Jeg elsker at leve et simpelt liv, jeg elsker naturen og har egentlig ikke brug for et hjem i den forstand. Ja lige indtil nu, men hjem er alle steder, når bare du er der skat." Lød det stille fra hende, hun kyssede ham blidt og så ned mod ham, helt forelsket og tryg i hans nærvær, noget der virkelig bare var helt vidunderligt. Hvordan kunne man andet end at glæde sig til et liv med ham? Kathy tænkte lidt over hans spørgsmål om klanen, hun trak på skulderen og sukkede lidt.
"De har ikke så meget af sige, de fleste af de mænd der har såret mig og er skyld i de mange gange jeg har fået knust mit hjerte, er mænd fra min egen klan." Kom det stille fra hende og man kunne se at det gjorde ondt på hende, mest fordi at de skulle forstille at være en stor familie, det var nok også derfor hun havde flygtet til en ø for sig selv. At skulle starte en ny familie med Lukas var jo en dejlig tanke, men det betød vel hans familie skulle leve med at hun var en del af familien når den tid kom. Der var dog en frygt for splid og det ønskede hun heller ikke. At han spurgte til rummet, fik hende til at smile lidt, hun rystede på hovedet.
"Måske et værelse til Juju, og senere hen måske til andre ting." Kom det genert fra hende, for hun ville da ikke sige direkte at de måske senere hen i livet kunne få børn. Selvom hun havde svært ved at skulle se sig selv som mor, da hun var en uafhængig kvinde, men nu hvor det var Lukas, så kunne det da godt være når de begge var blevet ældre.

[Augustus L.S. Bloodfire]

”jeg vil altid være der min elskede… og hvis et mere simpelt hjem er hvad du ønsker kunne jeg vel også give mig i med det så længe jeg kunne være i skjul i dagtimerne” sagde han stille og tankefuldt som han smilede til hende for selv om han havde sagt han ikke kunne ville han forsøge alt for at gøre hende glad så længe det ikke betød at han måtte forlade hende. Da hun fortalte det med de andre mænd spændte hver eneste muskel i kroppen på ham ”er du sikker på du ikke vil have dem straffet ?” spurgte han en smugle sammenbidt og det var tydeligt at tanken om nogen der kunne gøre sådan imod hende gjorde ham utrolig vred. Hendes forslag til værelset fik ham dog til at slappe af og smile igen ”det lyder da som en god idé så har han også noget der er hans eget ind til videre” sagde han med et smil dog vidste han ikke hvor den sidste del af hans kommentar kom fra da han ikke på stående fod kunne se nogen bedre løsning til brug af rummet. Når det kom til børn havde han aldrig skenget det en tanke da hans familie ikke ligefrem fik børn særlig tit så han havde aldrig tænkt over det dog vidste han med sig selv at hvis hun skulle ønske det en dag ville han med glæde hjælpe hende til at få et barn dog tænkte han samtidig at hvis hun ikke ønskede det måtte hun jo afvise ham når han havde lyst til hende hvilket han godt ville forstå.