Closer

[Deleted]

"Hytten er perfekt Lukas." Hviskede hun stille, som hun begyndte at nusse ham i siden og nød at ligge oven på ham. Det føltes som om hun kunne mærke enhver detalje af hans dejlige krop og igen ønskede hun lidt at de var nøgne, for hun kunne mærke ham igen. Der behøvede intet sensuelt at være, men hun ville gerne nusse hans krop. Forkæle ham lidt, kæle for ham, bare som tak for alt han gjorde for hende. Hun lo lidt af hans spændte krop og vrede, han burde nu ikke tage det så tungt.
"De var jo bare åndssvage drenge der fandt mig som et nemt offer, lad dem om at have været dumme. Det er jo deres skyld at du er den der for lov til at nyde mig." Grinte hun, som var hun ganske selvoptaget, men tydeligt i sjov, selvom hun mente det første. De var fortid. At rummet blev brugt til Juju var kun perfekt, så havde de lidt mere privatliv. For Kathy kunne nok ikke lade ham være når de først lå ned sammen. Som nu hvor hendes fingre gled op og ned af hans side ganske blidt og hun endte inde under tøjet og skiftede sine fingre ud med sine negle. Selvom at hans ind til videre fik hende til at smile lidt for sig selv, for hvis han havde andre ideer kunne det da være hyggeligt at vide dem. Desuden så havde Juju nok ikke mange år i sig og hun var glad for at når dagen engang kom, så kunne hun trøste sig ind til Lukas, uden ham ville hun nok ikke kunne bære Juju's død så let igen. Juju luntede lidt rundt, men blev hurtig træt igen, Kathy så efter ham med et bedrøvet blik, han havde nok ikke mange år tilbage, han var allerede nu over gennemsnittet af alder for en abe og han virkede stadig så ung. Hun var stadig lidt i tvivl om det var en magiker der havde mistet ham, som havde gjort noget ved ham så han var evigt ung og frisk, men det ville tiden vel vise?

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da hun sagde at hytten var perfekt kunne han ikke undgå at smile da han var glad for at han havde kunne finde noget der passede dem begge godt. Hendes ord om dem der havde såret fik ham dog til at slappe en smugle af for selv om han havde lyst til at skade dem ville han lade det være op til hende at styre vreden rettede mod dem. Hendes fingre og negle ned af hans sider fik ham dog til at smile endnu mere som han stadig nød hendes varme mod ham. Han nussede hendes ryg i stilhed men fulgte hendes blik hen på Juju ”kan dæmoner ligge magi på dyr ?” spurgte han efter lidt tid i stilhed ”da jeg lyttede til hans hjerte i skoven… hans hjerte har kendt til magi det er jeg ikke i tvivl om” sagde han stille men dog tankefuldt da han ikke mente at andre end magikere havde evnen til at ligge noget på dyr der kunne påvirke deres hjerte og dermed deres liv men det kunne jo være at der var noget han ikke vidste for når det kom til stykket havde han ikke studeret andre racer særligt nøje kun for at finde ud af hvilke han skulle se som fjender og hvilke som ofre. Han vendte igen øjne mod hende for at se hvad hun sagde og hvordan hun reagerede som svar til det han havde sagt og spurgt hende om.

[Deleted]

Nussen var lige hende og hans hænder var så blide og dejlige, det smilte bare for sig selv, men så lidt undrende mod ham da han spurgte ind til magi.
"Altså jeg har intet gjort ved ham, han skyllede op på min strand og det var med et held jeg fik liv i ham, for han virkede død." Forklarede hun, siden da havde de to hængt sammen i tykt og tyndt, hun elskede virkelig den abe og ville aldrig give ham væk for noget i verden. Ingen rigdomme kunne sælge hendes venskab med Juju. Kathy endte med at rejse sig lidt, de kunne jo ikke ligge der og dovne den hele dagen, så hun begyndte at måle lidt op til hvor meget tømre der skulle bruge til at lukke vinduerne helt af. Måske kunne man få noget specielt stof der lukkede solen helt ude om dagen, men lukkede stjerneskæret ind om natten som nu. Der blev jo opfundet så mange tossede ting, mon ikke markedet havde noget af byde på? Kathy elskede at være på markedet, hun havde kun været det to gange i sit liv, men begge gange havde bare været et mindre eventyr. Der fandtes så mange nyttige ting!
"Tror du han er magisk?" Spurgte hun så med et lille grin, for tanken var lidt sjov om en magisk abe. Hun gik rundt og undersøgte de mange ting, møblerne kunne også godt trænge til en kærlig hånd, måske et nyt betræk. Det kunne hun sagtens klare. *Mon der er en som savner Juju der ude? Neeej, der er da gået for mange år."* Tænkte hun stille, som hendes blik faldt på aben der nærmede sig Lukas og hoppede op til ham for at ligge sig på hans mave. Lidt utilfreds over han ikke var varm som Kathy var.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede roligt til hendes forklaring så så undrende på aben. Da hun rejste sig og stillet ham spørgsmålet satte han sig op og så på aben ”ikke magisk… bare have kendt til magi… der er tydeligvis nogen der har rodet med hans livslængte” sagde han sikkert for den ting var han ikke i tvivl om. Da Juju hoppede op til ham så han lettere skræmt ud som han så ned på den dog frygtede han den ikke men forstod bare ikke dens opførsel samt var han ikke synderligt glad for dyr og havde udelukkende hjulpet Juju fordi han vidste hvad han betød for Kathy. Han så kort hen på hende for at få hende til at fjerne aben inden han igen så på den. Den eneste grund til at han ikke selv fjernede Juju var fordi han vidste med sig selv at han ville ende med at skade det væsen der intet betød for ham. Han viste kort tænder for aben da han vidste at for aber var det lige så stor en trussel som det var for vampyre og hans måde at sige den skulle flytte sig. ”hvorfor gør han det der ?” spurgte han uforstående og tydeligt rettede mod Neimi mens han holde øjne mod aben med et nu dog uforstående blik.

[Deleted]

Der kom et grin fra hende, hun gik hen til ham og tog Juju op til sig som hun kælede ham lidt i nakken og på ryggen.
"Han kan mærke jeg er glad for dig." Sagde hun så med et varmt smil, inden hun lod Juju komme op på hendes skulder som hun ellers bare gik videre rundt og besluttede sig lidt for hvad der skulle gøres. Måske skulle hun tage afsted alene om dagen, det ville nok være noget mere sikkert. Derfor begyndte hun bare at rette på nogle af tingene, hun så en gammel kost som hun hurtigt tog og begyndte danse rundt, mens hun gjorde lidt rent. Støvet steg hurtigt til vejrs, så hun gik hen til døren for at få luftet helt ud. Hun fejede snavset udenfor og lod vinden tage det med sig, hun gik kort ud og mærkede luften kærtegne hendes hud bare hud, der var jo en del af det i den her påklædning hun rendte rundt med. Da hun fik ind igen, sad Juju bare stadig og hakkede lidt i sin hoste som støvet havde forudsaget.
"Her lille ven." Kathy gav ham nu selv flasken som han vendte bunden i vejret på, for han var ikke så svag mere. Dog kunne hun godt mærke på ham at han stadig ikke var helt rask og var ved at tilte. Roligt gav hun ham tre dråber igen og gik ind i rummet de havde bestemt til ham, her lavede hun en seng af sin taske og hans tæppe. De måtte hellere se at få købt et eller andet til ham. Kathy gik ind til Lukas igen og sukkede stille. Stadig lige bekymret.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han smilede ved lyden af hendes ord der trods alt gjorde ham glad. Da hun dansede rundt kunne han ikke andet end nyde synet dog blev han en smugle nervøs da hun stillede sig udenfor bare fordi han frygtede at nogen ville angribe hende dog blev han sidende for ikke at virke alt for beskyttende og falde hurtigt til ro da hun kom ind igen og lukkede døren. Da hun kom tilbage og satte sig ved siden af ham tog han hendes hænder og førte hende lydløst ind i soveværelset hvor han satte dem begge ned på sengen og så hende i øjne ”er der noget galt min kære ?” spurgte han stille og hentydede tydeligt til hendes sukken . han lod en hånd kærtegne hendes kind og kyssede hende blidt inden han igen så undersøgende på hende for han var sikker på at selv hvis det skulle være noget med Juju ville han gøre alt i hans magt for at gøre hende glad. Han slap hende kort og trak en kasse uden låg frem fra under sengen og gav tegn til hun skulle kigge så hun kunne se at den var fyldt med penge inden han skuppede den ind igen og forsatte med at se på hende som før. At vise hende pengene i tavshed havde været for at lade hende vide hvor hun kunne finde penge i tilfælde af at hun ville ud og handle mens han sov eller bare ikke ville spørge ham. Han nægtede at slippe hendes hånd som han stille kærtegnede med den anden og lod sin nussen føre op af armen på hende blot for at lade hende vide at han ikke kunne lade være med det mens han ventede hendes svar.

[Deleted]

Egentlig lagde hun slet ikke mærke til at de bevægede sig ind i soveværelset, hun var i fuld gang med at tænke over tingene. Hendes øjne flakkede kort, men stoppede da hun så op på ham.
"Jeg, jeg er bekymret og bange, for det hele, Juju, os, et nyt hjem. Det er lidt mange ting på en gang." Hviskede hun så stille, det var virkelig skræmmende at skulle vænne sig til så mange nye ting. Så lige nu var hun lidt rystet og sad bare og så ud i luften. Et sted burde hun vel bare være lykkelig over det med hende og Lukas og et nyt hjem og så nøjes med at bekymre sig om Juju. Hytten var virkelig helt perfekt, der manglede lidt en kærlig hånd og det gav hun den gerne. Da hun så pengene fik hun store øjne, hun havde normalt kun lige de mønter hun fik af folk som så hendes lile vandshow.
"Det burde da kunne gøre lidt her." Sagde hun så overrasket og så op på ham med et overrasket blik, helt paf. Han nussen nød hun virkelig og den fik hende da til at tænke lidt mindre. Kathy havde virkelig lyst til at være udenfor og nyde natten, så hun lod blikket glide mod vinduet, her kunne han da egentlig ikke være om dagen, så i første omgang måtte han nok være i skjul.
"Hvor skal vi gøre af dig når solen står op?" Spurgte hun så, og smilte stille for sig selv, hun skulle jo nok også få lidt søvn efterhånden og hun kunne godt mærke hun var træt. Det ville være rart med en lur i solen, men årstiden var ikke rigtig til det, desværre. Så hun endte nok med at ligge sig med ham indtil hun selv lige vågnede og ville i gang med hytten. Det var jo lettest i dagslys, da hun bedre kunne se noget.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da han hørte hendes ord nikkede han blot stille og kyssede hendes pande ”jeg ville ikke tvinge dig ud i noget for hurtigt… jeg skal nok gå til du er klar” sagde han roligt og rejste sig og gik hen til døren da han hørte hendes næste ord ”jeg plejer at sove i kælderen på en bunke pelse… der kan solen ikke røre mig” sagde han og så tilbage på hende. ”men jeg vil lade dig sove min kære… hvis du kommer til at mangle noget ved du hvor du kan finde mig” sagde han og sendte hende et smil. Hans første ord om at gå til hun var klar kunne lyde håre men det havde ikke været hans mening men blot for at lade hende vide at hun havde sin frihed til at gøre hvad hun ville selv hvis det betød at han skulle holde sig væk fra hende noget tid. ”og hvis der ikke er nok penge så ved jeg at folk vil give en mindre formue for de der ildelugtende blomster udenfor” sagde han med et smil for selv om folk normalt mente at de duftede skønt så hadet han dem fordi de overmanede hans sanser og gav ham en hovedpine han ellers aldrig fik. Han gik hen til en lille kommode og rodet lidt i den inden han tog en rulle pergament frem og lagde den på bordet, det var et kort der forklarede vejen der fra og til de nærmeste byer i tilfælde af at hun ikke ville kunne finde vej. Han smilede og gik hen til hende ”sov godt min elskede… jeg går ud og spiser og når jeg kommer tilbage tager jeg ned i kælderen… så ved du hvor du kan finde mig” sagde han med et smil og kyssede hende dybt på læberne inden han slap hende og begyndte at gå mod hoveddøren.

[Deleted]

At sige hans ord ikke sårede hende lidt, ville være en løgn, hun fik et lettere trist blik, for det var slet ikke der hen hun ville med det. Kathy sad bare stille, hun nikkede til hans ord og sad bare lidt chokkeret over at han faktisk gik. Da han lagde kortet på bordet, så hun det inde fra soveværelset af, hun sad bare stille med sine hænder i skødet og så efter ham som han gik mod hoveddøren. Hvorfor i al verden kunne hun ikke bare lære at være lykkelig i stedet? Sove kom hun nok ikke til, nok også derfor hun ikke havde reageret på det eller sagt noget. Kathy rejste sig endelig fra sengen, selvom hun havde stirret ud i luften et godt stykke tid. Hun tullede lidt rundt og fik gjort lidt mere rent og fjernet unødvendige ting der var i hytten. Så fik hun rystet sengetøjet udenfor, her stod hun og rystede det voldsomt, hun fik faktisk varmen af det, for der var jo både dyne, puder og tæpper, så hendes duft spredte sig hurtigt. Hvilket resulterede i uventet besøg. Kathy endte med stivne lidt da hun hørte en bag sig stå og dufte til hende, hun havde glemt sin flaske vand inde i hytten, så at forsvare sig var rimelig udelukket. Hun knugede hænderne om tæppet hun stod med i hænderne og tænkte lidt over hvad hun skulle gøre, inden hun kastede tæppet fra sig og gav sig til at løbe, så hurtigt hun nu kunne. Uden nogen ide om personen fulgte efter og hvem det i det hele taget var.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han var taget ud af døren uden at sige mere og derfra forsat i løb ud i mørket hvor han efter kort tid havde fundet et offer som han dræbte og efterladte i skovbunden. Han løb en smugle langsommere tilbage til huset men da hun ikke var der gik der en nervøsitet gennem ham. Han kunne lugte at Juju var der så han gik ikke ud fra at hun havde forladt ham. Han lukkede øjne og lyttede nøje til han kunne høre hendes hjerteslag dog tænkte han ikke længe da han kunne høre hun løb inden han for afsted efter hende. Da han fik øje på hende løb han om muligt endnu hurtigere hen og omfavnede hende og stoppede dermed hendes løben. ”hvorfor løber du ?” spurgte han hviskende og holdte beskyttende om hende som han så rundt i mørket uden at kunne se hvad de var der havde fulgt efter hende. Han var alt for optaget af at beskytte hende til at kunne koncentrere sig om at lytte til mørket og ventede blot på at hvad det end var der havde jagtet hende ville komme frem så han kunne flå den eller det fra hinanden hvilket han ville gøre uden tøven hvis han kunne komme til det. ”giv dig til kende !” snærrede han højt ud i mørket med en truende stemme der ikke var til at tage fejl af. han kunne høre noget der bevægede sig i mørket men han kunne stadig ikke finde ud af hvad det var da han var alt for fokuseret på hende ”så du hvem ? eller hvad ?” spurgte han stille dog uden at se ned på hende dog kyssede han hendes ro forsigtigt ”er du kommet noget til ?” spurgte han med en hvisken så kun hun kunne høre det.

[Deleted]

Da Lukas lige pludselig var der, var hun så oppe og køre at hun slet ikke så det var ham, så hun skreg bare og prøvede at komme ud af hans arme indtil hun hørte hans stemme. Og som hun så op mod ham, var hendes blik skræmt, hun hadet når nogen gjorde sådan noget og når hun ikke engang vidste hvad hun flygtede fra. Hendes hjerte var næsten ved at hamre ud af hendes bryst, hun gispede efter vejret og endte med at gemme sig ind til ham.
"Jeg, jeg ved det ikke, jeg ved ikke hvem eller hvad, jeg hørte bare vedkommende dufte til mig. Og så løb jeg, jeg havde ikke mit vand på mig, jeg, jeg kunne ikke gøre andet." Det var tydeligt at hun var panisk og bange, hendes stemme skælvede og hun stammede ind imellem. Kathy så så lidt rundt, hun kunne ikke lide at en havde stået helt bag hende, hun havde mærket vedkommendes ånde! Måske, måske var væsnet gået igen? Hun havde fat i ham, han måtte ikke gå fra hende, ikke igen, ikke når mørket var der.
"Jeg har det fint, tror jeg, jeg ved det ikke helt, jeg kan ikke mærke andet end mit hjerte som føles som om det skal til at eksplordere." Hviskede hun stille, hun havde nok aldrig været så bange for at komme til skade, uden vand var hun så sårbar og havde intet at give af. Måske var det på tide hun lærte at forsvare sig med et andet våben.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede til hende og holdte hende blot tæt ind til sig mens han så rundt. Han rykkede sig hen så de stod med ryggen op af et stort træ inden han kyssede hendes hår igen. En ung mand kom ud fra mørket med lysende røde øjne og så sultent på hende hvilket fik Lukas til at slippe og stille sig ind foran hende. ”han er hurtig… bliv her” hviskede han inden han slap hende helt og gik lidt frem ”hvis du vil have hende må du dræbe mig først !” råbte han med den samme truende stemme som han havde brugt over for ulven. ”gå eller jeg dræber dig” sagde han nu lavt men truende men måtte rykke sig hurtigt tilbage med en hvæsen da den unge mand kom tættere på ham og det var tydeligt allerede der at han var langt hurtigere end Lukas som til gengæld havde en stor fordel i styrke ”så snart jeg får fat i ham så løber du hjem…forstået ?” hviskede han kommanderende til hende da han ville være sikker på at hun ikke kom til skade. Idet manden kom imod dem løb Lukas imod ham og fik til alt held fat i ham og bankede ham ned i jorden hvor de gled lidt hen af ”løb !” kommanderede han højlydt inden en voldsom kamp mellem de 2 gik i gang og blodet fløj fra dem begge når de bed hinanden og forsøgte at dræbe hinanden. Efter em kamp der sikkert ikke havde taget så lang tid men for Lukas havde været meget lang formåede han til sidst at dræne den anden så meget at han var mere død end levende. Han trak ham gennem skoven til en åben klippe kant hvor han bandt ham til et træ så solen ville gøre arbejdet færdigt så snart den stod op. Han løb tilbage til hytten men sank sammen foran døren og sad lidt i stilhed med blodet løbende fra de sår der endnu ikke ville heale helt fordi han manglede blod inden han gik ind og satte sig op af vægen ved siden af døren fra den anden side ”er du oki ?” spurgte han ud i rummet mens han ventede på svar. Han var ret sikker på at hun var der eftersom at han ikke havde set hende på vej tilbage og stadig kunne lugte hende der inde men han kunne jo tage fejl dog håbede han at hun havde gjort som han sagde så hun ville være i sikkerhed. Sårene havde nu healet men han var stadig svag dog vidste han at havde han ikke nået at spise inden ville han ikke have klaret det lige så godt men han var dog sikker på at han havde villet kunne klare den unge forvandlings vampyr eller halvblod som de fleste kaldte dem da han var langt stærkere end de fleste men hele sit liv havde været en del langsommere end alle de andre hvilket ind til nu ikke havde gjort ham noget.

[Deleted]

Hendes hjertede nåede kun lige at falde ned som hun følte sig tryg i hans arme, inden han gav slip på¨hende og hun fik øje på den anden vampyr, hun mærkede igen sin puls stige og hun lagde en hånd på brystet for at berolige sig selv lidt. Da hun hørte hans hvisken nikkede hun bare, for hun kunne godt se ideen i at skulle flygte langt var derfra, for hun kunne ikke hjælpe ham alligevel, uden vand var hun ingenting. Selvom hun havde det dårligt med at skulle løbe da hun så dem komme op og slås, gjorde hun som han beordede hende og løb så hurtigt hun kunne. Da hun endte hjemme i hytten, fik hun fat i sin flaske og mærkede igen styrke, noget der gjorde hende mere selvsikker. I løbet af hendes løben og nu forening med vand, hørte hun ham komme, og da hun så ham og alt blodet fik hun det kun værre med sig selv. Hvorfor pokker kunne de ikke holde sig for sig selv, i stedet for at jage hende. Da han kom helt ind og satte sig op af væggen, kom hun hurtigt hen til ham, hun tog sit vand og førte det rundt p¨å hans krop for at vaske blodet forsigtigt af ham, da det så så voldsomt ud. Det var tydeligt at se på ham at han var blevet svag af dette, og så havde han ellers næsten lige spist og nu havde han mistet det hele igen og hun følte virkelig det hele var hendes skyld. Roligt kyssede hun ham og lod vandet føre udenfor og falde til jorden da det var blodigt nu. Lige så snart solen ville komme frem, måtte hun finde sig noget nyt vand til sin flaske.
"Jeg har det fint, men det har du ikke. Lukas hvis du har brug for det, må du godt tage blod fra mig igen." Hviskede hun stile inden hun kyssede ham dybt igen, for hun var så bange for at miste ham, specielt hvis det var fordi hun havde været i vejen.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da han åbnede øjne og så hende komme hen til ham kunne han ikke andet end at smile fa han var glad for hun var i sikkerhed. Hendes ord fik ham til at tyste svagt på hoved ”jeg klare mig nok” sagde han stille men det var tydeligt at den eneste grund til at han afviste hendes blod var for at være sød selv om det var tydeligt at han gerne ville have det. Da hun kyssede ham kunne han ikke andet end nyde det og gengælde det. Han holdte roligt om hende og så på hende ”er du helt sikker på at du er oki ?” spurgte han bestemt og det var tydeligt at se på ham at han var bekymret for hvad der kunne være sket med hende. han sad lidt og så ned inden han slikkede sig lidt om munden og kyssede hende igen inden han kyssede hendes hals lidt ”undskyld” hviskede han stille inden han lod sine tænder glide lige så let ind i hendes hals som før mens han havde armene om hende for at støtte hende i mens. Smagen af hendes blod hjalp ham med det samme og han kunne mørke hans styrke komme igen for hver dråbe der ramte hans læber. Han stoppede mens hun stadig havde blod nok til ikke at være for påvirkede af det og at han samtidig havde fået nok til at havde sin styrke igen. Han slikkede og kyssede hendes sår lidt for endnu en gang at få det til at heale pænt men samtidig ikke spilde de sidste dråber. Han så på hende og smilede taknemmeligt inden han tog bedre fast om hende og bar hende ind til sengen hvor han satte hende inden han selv satte sig ned og så på hende ”vil du love mig aldrig at gå ude om natten alene igen ? jeg… jeg vil ikke have du kommer til skade… jeg ville ikke kunne leve med mig selv hvis du kom til skade” hans stemme og blikket i hans øjne viste tydeligt at det ikke var for at spærre hende inde men blot fordi han var bange at han bad hende om løftet.

[Deleted]

Et sted vidste hun godt han ikke helt kunne holde sig væk, selvom at han mente han kunne klare den. Stædighed så man tit hos mænd, støttet godt af deres stolthed, nogen gange lidt åndssvagt, men også sødt. At han sagde undskyld fik hende bare til at tysse på ham, inden hun kneb øjnene lidt sammen da hun mærkede hans tænder mod sin bløde hud, bryde den så fint igen. Smerten var hurtig overstået jo, hun nød det bare, at mærke ham så tæt på, at ligge i hans arme. Hun følte hun kunne døse hen, så hun lukkede bare øjnene og nød hans afsluttende kys på hans bid, et lille smil lå på hendes læber. Da hun var blevet båret ind og sat i sengen, blev hun lidt trist igen, for det mindede hende om hans ord, så hun tog fat i ham for at han ingen steder gik igen.
"Jeg lover dig det, hvis du ikke forlader mig på den måde igen." Kom det stille fra hende, tydelig i frygt for at han ville forlade hende. Kathy satte sig helt ind til ham, inden hun tog hans hånd op for at mærke hendes hjerte, hun så ham i øjnene og havde et lettere bedende blik. Hjertet slog stadig en smugle hurtigt, på grund af frygten.