Duften af blod

[Maka De Silver]

Hun havde meget svært ved ikke at være irriteret på ham selvom han forsøgte at drille på en måde, men det var ikke ligefrem en særlig god måde siden han blev ved med at fornærme hende på flere forskellige måder, først med at hun var kvinde for så var man åbenbart svag og når man var rødhåret så var man åbenbart også behåret og dermed grim.
”Og alligevel er du blind for noget der er lige foran dig..” mumlede hun ligegyldigt for hun gad ikke blive ved med at diskutere det, fordi hun mente han var snæversynet og ikke kunne se at virkeligheden var noget andet end den han opfattede, noget der nok skulle få han dræbt på et eller andet tidspunkt af en eller flere kvinder, men igen så kunne hun jo være ret ligeglad med at det skete, dog gik det alligevel hende mere på end hun havde regnet med, altså delen med han konstant fornærmet hende og talte ned til hende bare fordi hun var kvinde. Hun brød sig ikke særlig meget om det, så hun overvejede faktisk helt at smutte igen og så bare sove ude i naturen for der var da ikke nogen der fornærmede hende eller med vilje forsøgte at gøre hende vred.
”Det ved jeg godt folk siger” svarede hun bare for der var jo ikke meget andet at sige til det, for hun var udmærket godt klar over den lille ting, men det var jo bare endnu en fordom overfor de rødhåret og den var jo heller ikke ligefrem god fordi det satte ligesom alle rødhåret i et rum, som om de ikke var lige så forskellige som så mange andre væsner var det. Det eneste rum hun jo havde sat ham i var det at han var mand men han modbevidste hende jo ikke ligefrem i den del.

[Brahm Admalic]

Selvom Brahms hjem ikke lå tæt på den store gade, kunne man alligevel hører en del larm fra gaden. Folk gik sent i seng i grænselandet, men det var alligevel noget Brahm vænnede sig til. Selvom han havde et voldsomt temperament og den høje larm tit kunne drive ham til vanvid, så havde han alligevel lært at lukke af for det og finde et "indre sted", hvor alt var ro. Da Maka snakkede skævede han over på hende og lyttede til hendes ord. - Mon hun var stødt over hans bemærkninger? Det ville undre Brahm, hvis hun var. For hun havde jo gjort det klart for ham at i hendes øjne var Brahm ikke noget specielt og at hun var ret ligeglad med ham.
"Jeg indrømmer, at jeg aldrig er blevet truet før af en kvinde, som du gjorde det tidligere i skoven. Men hvorfor skulle det gøre dig anderledes? Det kunne jo blot være at du føler mere for din krop end hvad andre kvinder gør. - Du har ikke bevidst noget overfor mig.." Svarede han hende roligt, med sin mørke brummende stemme. Brahm rullede om på ryggen igen og lagde armene over hovedet, han smilede kort da hun gav ham ret i det han sagde om rødhårede.
Nærmest på sekundet hvor Brahm lukkede øjnene, lød der en banken henne fra døren. Han åbnede øjnene og lyttede. Der gik ikke mange sekunder før det atter bankede, denne gang mere indtrængende. Med et hurtigt ryk satte Brahm sig op, hans mørke øjne var irriterede. Han rejste sig op og rettede kort på det lagen af stof han havde hvilket omkring sig, der var holdt op af et bælte. Med rolige bevægelser gik han over til sin dragkiste og rakte ned efter et af sine lange sværd. Klingen var bred og yderst skarp, selvom det så brugt ud var det ikke flosset i kanten og det så bestemt heller ikke sløvt ud.
Brahm bevægede sig hen mod døren, og ventede et sekund inden han åbnede døren. Ude foran døren stod et par fulde mennesker, tre vaklende mænd og en tydeligvis beruset luder. Brahm lagde hovedet bagover og stirrede på manden der stod forrest, der snakkede noget om at komme ind og sove. Uden et ord rystede Brahm blot på hovedet, han holdte sværdet løst i hånden og stod egentligt ganske afslappet. Lige indtil manden begyndte at presse sig ind ved siden af Brahm. Straks skete der en forandring hos Brahm, hans muskler blev spændte og han greb manden om struben mens han pressede ham bagud mod det træhegn der var som gelænder for trappen.
Stadig var Brahm tavs, han klemte blot hårdere om mandens strube. På denne måde var Brahm ganske primitiv, det var som om der ikke var en mellemvej i hans temperament. Enten var han rolig eller vred, som i voldsom og dyrisk. Han vidste dog godt at det var forbudt at dræbe i grænselandet, derfor holdte han sværdet under hoftehøjde, men hans hånd havde nu grebet hårdere om skaftet. Med et hårdt skub, slap han manden og drev dem ned af trappen. De havde heldigvis fattet hentydningen og med et irriteret fnys vendte Brahm sig om igen og smækkede døren i. Han smed sværdet over mod dragkisten igen og gik over til hans sengeleje igen.
"Forhelved..." Lød det vredt, men dæmpet fra ham da han lagde sig ned på skindtæpperne igen. Han så først der over mod Maka og brummede let. Derefter trak han et af skindtæpperne hen over sig og spændte bæltet op der holdte stoffet omkring ham oppe. Han trak det af sig selv og lagde det ved sin side: Det betød nu af Brahm under skindtæppet var nøgen, ikke at han tog sig af det. Han lagde armene under hovedet igen og lukkede øjnene.

[Maka De Silver]

Larmen fra den større gade gav ikke ligefrem Maka nogen problemer, fordi hun havde boet så meget på kroer at hun faktisk havde vænnet sig til det for længe siden, for når hun gerne ville sove så lukkede hun bare alt ude og sov, selvfølgelig efter hun havde sikret sig at alt ting var låst og der måske var nogen fælder foran døren i tilfælde at nogen var stædige nok til at ville ind til hende, men det var der nu meget sjældent for de gav altid op når de opdagede den var låst eller hun råbte af dem inde fra værelset.
”jeg behøver ikke bevise noget overfor dig. For din holdning til mig vil alligevel aldrig ændres, uanset hvor meget jeg forsøger at bevise overfor dig jeg er anderledes.. Så jeg gider ikke en gang forsøge fordi jeg er smuttet lige så snart solen stå op igen og så behøves du aldrig se mig igen men kan finde dig en af de der svage kvinder som gerne vil rende rundt i dit hjem og opfylde dine ønsker”[/color] svarede hun bare fordi hun ikke kunne se nogen grund til at bevise sig overfor ham når han alligevel bare var ude på at håne hende eller tale ned til hende fordi han mente hun var svag, så det var en kamp hun alligevel ikke gad tage op for hun var jo just ikke dum, hun vidste godt når der var kampe hun ikke kunne vinde, det var netop de kampe hun blandede sig langt uden om fordi der ikke var nogen grund til at hun videre deltog i dem.
Da det bankede på døren, satte hun sig en smule op ved at lade vægten på hendes albue som hun ventede på hvad Brahm ville gøre, men da hun hørte ham rejse sig valgte hun alligevel at sætte sig mere op bare fordi hun godt ville følge lidt med i hvad der skete, ikke fordi hun ville hjælpe til hvis det var der var brug for det, men mere fordi hun selv ville være klar til at forsvarer sig selv hvis det blev nødvendigt, så hun sad bare roligt med tæppet mere op foran hendes krop men klar til at gribe efter dolken hvis det var nødvendigt, hun lyttede intens til samtalen og det der skete men hun havde jo just ikke brug for at gribe dolken kunne hun høre, men hun sad alligevel tavs og hørte efter. Selv da han kom tilbage sad hun og lyttede efter, men hun så da også på ham da han kom tilbage bag halvmuren, selvom hun kort måtte se kort væk efter han havde lagt sig ned og var begyndt at bevæge sig under skindet, for hun vidste jo ikke helt hvad hun skulle gøre noget lige nu for hun havde ikke videre lyst til at sove lige nu, hvilke grunde var hun ikke helt sikker på men det handlede vidst noget om at hun ikke ville sove når han var vred.
”Læg dig om på maven” endte hun med at mumle mens hun stadig så væk fra ham, og kom til at sukke en smule over hendes mindre beslutning i hovedet, en beslutning hun ikke ligefrem var stolt over mens hvis det kunne hjælpe kunne hun jo lige så godt gøre den, for det betød stadig ikke at hun ville have samleje med ham, men igen det kunne hun jo heller ikke hvis han lå på maven, det var jo mere så hun havde styr på ham angående det hun ville gøre ved ham.

[Brahm Admalic]

Brahms brystkasse hævede og sænkede sig med korte mellemrum. Det var tydeligt at det stadig irriterede ham. Han forstod ikke disse mennesker, der sølede deres liv bort på denne måde. Et eller andet i ham, havde lyst til at rejse sig, gribe et sværd og finde de mænd der havde stået der udenfor hans dør. Han havde lyst til at frigøre deres hoveder fra deres kroppe, lade dem ligge i gaderne så alle kunne se hvilke stakler de var. Brahm havde ubevidst knyttet sine hænder og hele hans overkrop var spændt. Musklerne var tydelige, hans brystmuskler og mavemusklerne var stærkt markeret, sammen med de lange ar der løb ned over hans brystkasse og mave.
Da Maka talte så han over på hende, med sine mørke øjnene. Undrende over denne ordre hun gav ham, Brahm bed tænderne sammen og rejste sig halvt op. Han lænede sig over mod hende, med øjnene en anelse knebet sammen. Som han sad der lignede han næsten en der skulle til at overfalde hende, og det var måske også det han havde mest lyst til. Men han lænede sig atter tilbage og vendte sig om så han lå på maven. Hans ansigt var vendt mod Maka, så han stadig kunne se hende.
Umiddelbart ville dette være en meget sårbar position, men selvom han så roligere ud, var hele hans opmærksomhed rettet mod Maka og hvis hun prøvede på noget ville Brahm være klar.

[Maka De Silver]

Efter hun havde sagt hvad hendes beslutning havde været så hun igen på ham, da han endelig vendte sig rundt som hun havde sagt at han skulle, det var jo ikke ligefrem fordi hun var ude på at dræbe ham, for det ville han nærmest kunne læse på hendes hvis det var og hun rakte jo ikke videre ud efter hendes dolk eller noget andet våben fordi hun nok ikke helt ville kunne dræbe ham med de bare næver fordi han var større end hende.
Et stille suk kom fra hende da hun fjernede hendes eget skindtæppet så hendes bare ben var blottet, inden hun halvt kravlede over til ham og trak skindtæppet en smule ned inden hun satte sig på hans bagdel med et ben på hver side af ham. Hun satte sig ikke særlig tungt så der ville ikke skulle meget til at vippe hende af men så vidste han jo også at hun intet ondt ville ham da hun lagde begge hænder på hendes skuldre og begyndte at bevæge dem halvt rundt i cirkler for at give ham massage bare så han kunne slappe af fordi hun ikke gad sure miner, det var jo rigeligt at hun selv var utroligt irriteret på ham i forvejen fordi han talte ned til hende og hun magtede jo ikke rigtigt at kæmpe imod ham, eftersom hun helst bare ville sove men hvis han skulle ligge og brumme bare fordi han var irriteret så måtte hun jo gøre et eller andet men om det virkede måtte tiden jo bare vise.

[Brahm Admalic]

Da kvinden løftede sit skindtæppe væk og bevægede sig over imod ham, hævede han hovedet en anelse og så undrende på hende. Denne handling som Maka var igang med var blot med til at forvirrer ham endnu mere. Han lod blikket glide ned af hendes krop som hun kom nærmere, men atter mødtes hans blik med hendes. Det forvirrede ham at hun nærmede sig, når hun fra starten af deres møde havde bedt ham om at holde afstand. Det gjorde egentligt ikke Brahm noget at hun nærmede sig, hun var jo ikke fjendtlig.
Da Maka så trak hans skindtæppe en anelse ned, så hans bagdel blev blottet skævede han om til hende. Han var ikke utilpas ved situationen, blot undrende over kvindens forandring. Han knyttede hænderne lidt, men lagde så hovedet ned på skindende igen med en dyb brummen. Da kvinden satte sig overskrævs på ham, forstod han hvad hun ville og han kunne ikke lade være med at smile. "Sagde du ikke, at du ikke var en kvinde der ville behage nogen mand?" Lød det fra ham, med hans mørke maskuline stemme.
Det var som om det var et tabt slag for Brahm, hvis han overfor sig selv indrømmede at han nød kvindens berøring. Havde det været en anden kvinde kunne han sagtens sige det. Men den strid der havde været mellem Maka og ham, gjorde det sværere for ham at erkende. Det irriterede ham en anelse, for det gjorde også at han ikke rigtig kunne slappe af i hendes selskab. Men omvendt, hvorfor skulle han også nyde hendes selskab? Hun var en simpel ligegyldig kvinde, der nok ville være smuttet i morgen inden solen stod op? Gadvide om de så nogensinde ville mødes igen? Brahm rystede tankerne ud af hovedet og lukkede øjnene. Han tillod sig selv at nyde hendes masserende berøringer, det behøvede hun jo ikke at vide.
"Forresten. Mit navn er Brahm .." Lød det så brummende fra ham og han drejede hovedet så han lige akkurat kunne skæve op mod hende. Han sendte hende et kort smil, hvilket egentligt klædte hans ansigt ganske glimrende. Derefter drejede han hovedet tilbage og lagde det ned på skindtæpperne igen.

[Maka De Silver]

At hendes handling måske overraskede ham eller bare forvirrede ham, var hun på en måde ligeglad med for hun ville bare have han skulle holde kæft egentlig og holde op med at tale ned til hende selvom det her måske ikke ligefrem hjalp til den lille del, men hun orkede jo ikke at kæmpe imod ham så hun kunne lige så godt give ham en smule af det han ville have og så bare smutte lige så snart han sov eller lige så snart hun havde fået en smule søvn så hun kunne rejse uden problemer.
” bare hold mund og nyd det for det sker aldrig nogensinde igen”

[/color] svarede hun lettere ligegyldigt for hun gad ikke rigtigt svare på hans spørgsmål, fordi det jo bare ville ødelægge den ellers rolige stemning de havde fået over sig. Desuden anede hun jo ikke rigtigt hvorfor hun gjorde det udover hun bare skulle have der skete et eller andet med ham så han ville holde op med at sige noget men han forsatte jo bare så hun overvejede helt at holde op med at gøre det, dog forsatte hun en smule endnu inden hun sukkede opgivende og rejste sig fra ham blot for at halvt kravle hen til hendes bukser som hun samlede op og tog på fordi hun anede virkelig ikke hvad hun skulle gøre, fordi denne mand var så irriterende at hun kunne skrige, men hun var stadig også nysgerrig efter at vide om der fandtes en ordentlig mand i ham fordi det havde hun ikke rigtigt set indtil videre. Så hun stod lidt og overvejede om hun skulle gå eller ligge sig igen men hun kunne ikke rigtigt beslutte sig for det så igen måtte hun sukke opgivende inden hun lod blikket skæve over til Nighti som halvsov over på bordet hvor hun havde efterladt ham.
Hun endte dog med at ligge sig ned igen med bukserne på og dermed ligge et tæppe over hendes krop fordi hun ikke gad at diskutere det, den rolige stemning ødelagde han ligesom ved hans spørgsmål, for hun vidste da godt hvad hun havde sagt men han kunne vel ikke holde mund bare for kort tid, for pokker han var jo nærmest værre end en anden kvinde! Så hun lagde sig med ryggen til ham og en arm under hovedet så hendes hoved kom en smule mere op end den bunke hun havde lavet til pude.
[/blockquote]

[Brahm Admalic]

Selvom hun ikke masserede ham i evigheder, havde hendes berøringer alligevel gjort et forskel. Måske fordi hans tanker var blevet ledt over på hende, istedet for på de mænd der vaklede rundt i byen. Brahm sukkede let og lagde sig om på siden, da hun rejste sig fra ham. Han betragtede hende, som hun begyndte at tage sine bukser på. Umiddelbart lignede hun en der skulle til at gå, det måtte hun jo selv om. Det var ikke fordi Brahm ville græde resten af natten, på grund af det tab han nu ville lide. "Tak, Maka." Lød det lidt senere fra ham, i samme sekund som hun lagde sig ned. Han takkede selvfølgelig for den massage hun havde givet ham. Dette var nyt for Brahm, at takke andre. Han takkede kun de få folk der havde vundet hans respekt og loyalitet. Noget denne kvinde ikke endnu havde gjort, men hun havde alligevel vist en form for værdighed hos Brahm.
Han betragtede hende, som hun vendte sig med ryggen til ham og umiddelbart lignede en der gerne ville sove. Han brummede let og lagde sig om på ryggen, med armene igen under hovedet. Han skævede over på kvinden og lukkede så øjnene. "Godnat Maka!" Lød det så mørkt fra ham, inden han lagde sig bedre til rette under skindtæppet.

[Maka De Silver]

Det at han takkede for den egentlig meget korte massage, havde dog gjort at hun havde skævet kort til ham for det havde alligevel været lidt underligt at han takkede for det fordi det netop kom fra ham? Hun valgte dog ikke at tænke meget over det inden hun havde lagt sig ned men da hun lå med ryggen til ham kunne hun alligevel ikke lade være med at smile meget stille for sig selv fordi det netop var en mindre sejr at få ham til at sige tak for det havde hun jo ikke regnet med at hun kunne få ham til, fordi høflighed jo ikke ligefrem var noget han vidst kendte til, selvom han lige havde bevidst hende fejl ved at sige tak.
”Godnat Brahm..” sagde hun roligt men på en måde en smule sødt, fordi smilet ikke ville forsvinde hendes læber, noget hun faktisk kom til at tænke over og den tanke gjorde hende ret irriteret. Han skulle jo ikke få hende til at smile! Det måtte han altså ikke gøre fordi han jo var en irriterende plage for hende, så smilet forsvandt hurtigt igen efter den tanke, så hun lukkede bare øjnene og forsøgte at sove men det virkede ikke særlig godt for hun kunne ikke lade være med at ligge og lytte efter hans vejrtrækning og hans bevægelser, eftersom det var sjældent at hun sov ved siden af nogen og hun stolede jo ikke helt på ham men alligevel var hun utroligt roligt fordi hun på en måde ikke regnede med at han ville gøre noget imod hende.

[Brahm Admalic]

Der gik ikke mange minutter før Brahm faldt i søvn. Han dybe åndedræt var regelmæssigt og roligt, mens han sommetider vendte sig i søvne eller noget i den stil. Han sov egentligt ganske roligt, og så overraskede fredelig ud i hovedet, i forhold til når han var vågen!
zzZZZZZzzzZZZZZzzzzzz xD

[Maka De Silver]

Maka lå og lyttede til ham for hun turde nærmest ikke falde i søvn fordi hun ikke helt kunne beslutte sig for om han spillede at han sov, så hun lå bare og lyttede mens tankerne farede igennem hendes hoved fordi den mand gjorde hende utryg samtidig med at hun følte sig tryg når hun var i nærheden af ham, noget hun fandt meget mærkeligt men hun var dog sikker på at hun ikke var bange for ham, men om hun endelig kunne gøre noget ud af hendes trusler var hun just ikke sikker på.
Efter flere timer var hun stadig ikke faldet i søvn selvom hun i løbet af natten havde vendt sig så hun lå og betragtede ham i stedet, han så jo meget fredelig ud som han lå der så hun kunne godt tillade sig at egentlig synes en smule om ham, noget der var helt andet når han var vågen for så irriterede han hende jo bare. Da solen begyndte at dukke op over Nirelia vendte hun sig rundt og tog dolken fra hendes siden inden hun kravlede over til ham, men i stedet for at stikke dolken i hans brystkasse valgte hun at have hendes hoved kort over hans som hun betragtede ham en af de gange han lå på ryggen. Hun så kort på ham inden hun lænede sig ned og lod deres læber mødes meget kort inden hun stille hviskede: ”Farvel Brahm må vores veje ikke mødes igen..”
Efter det rejste hun sig og rettede lidt på hendes tøj og tog hendes støvler lydløst på hvor efter hun satte dolken på plads og rejste sig for at gå hen til hendes våben og samlede dem op og satte dem på plads fordi hun havde i tankerne om at smutte inden han vågnede, så hun skulle lige til at samle den stadig halvsovende ugle op da hun kort stoppede i hendes bevægelse og lyttede til om han stadig sov.

[Brahm Admalic]

Allerede da solen var ved at slå op, var Brahm begyndt at vende tilbage fra drømmeland. Han valgte dog, som mange andre, blot at ignorer følelsen af at være vågen og blive ved med at sove. Hans krop orkede ikke op, trods hans hjerne allerede var vågen. Lydene der kom et sted fra i rummet tog han sig ikke af, ligesom det med at slå øjnene op, orkede han ikke at tjekke hvad den rødhårede kvinde nu havde gang i. Det faldt ham ikke ind at hun allerede var på vej afsted. Selvom hans hjerne klarede sig mere og mere, lå han alligevel stille og lyttede til hendes bevægelser.
Han lå sågar stille da hun rykkede tættere ham, men selvom han stadig så sovende ud var alle hans sanser nu rettet på hende. Han stolede ikke på hende, og hun havde jo givet udtryk for at hun ville skære hans ædle dele af. Som han lå der og overvejede hvad han skulle gøre, ramte et sæt bløde læber pludseligt hans. Han blev så overrasket over hendes handling at han ikke reagerede på kysset. Han hørte ikke engang i ord hun sagde. Brahm prøvede blot at få hoved og hale i det kvindemenneske der netop havde kysset ham. Først havde hun truet ham, så havde hun masseret ham, så havde hun ignoreret ham og nu kyssede hun ham? Var hun da fuldstændig forskruet.
Da hun vendte sig om og var på vej til at gå, gjorde han pludselig livstegn. "Inden du går, så giv mig da i det mindste en forklaring." Lød det roligt fra den liggende mand. Hans mørke stemme var hæs efter nattens søvn. Han så ikke vred ud, faktisk hang der et lille smil i hans mundvig. Hans øjne var stadigt lukkede, og han lå i samme position som da hun havde kysset ham. Det var faktisk kun hans stemme der indikerede at han var vågen.
Men så slog han øjnene op og søgte efter hende i den halvmørke lejlighed. Hans blik fandt hende over ved bordet, en anelse stivnet i sine bevægelser. Brahm lod blikket glide ned af hende og konstaterede, at hun helt sikkert var på vej til at gå. Af en eller anden grund, var han egentligt en smule glad for at han var vågnet inden hun var taget afsted. Hvorfor kunne han ikke helt sætte ord på.

[Maka De Silver]

Egentlig burde hun havde lyttet bedre til hans vejrtrækning og hans hjerteslag for at vide han faktisk havde været vågen da hun havde kysset ham, men det havde hun jo just ikke tænkt over fordi hendes tanker bare havde kredset om at hun skulle af sted inden han vågnede men hun kunne jo ikke dy sig for bare at prøve det en enkelt gang for det ville jo næppe ske i vågen tilstand, så hun måtte jo prøve mens han stadig virkede til at sove.
Hun havde bare ikke været hurtig nok til at forsvinde, men igen hvis hun nok ikke helt havde stoppet i hendes bevægelse så havde hun nok ikke helt hørt at han sagde noget til hende, hun stod dog lidt og overvejede hvad hun skulle give som forklaring for hun havde jo ikke videre nogen forklaring til hvorfor det lige var sket, så et stille suk listede sig over hendes læber som hun så ned i gulvet inden blikket gled over på Nighti ”Nogle ting kan ikke forklares og det bør de heller ikke..” sagde hun en smule stille for hun kunne jo ikke give nogen forklaring på hvorfor hun havde gjort det, for hun kunne med lethed havde stukket dolken i ham i stedet men de forbandet indre lyster og følelser havde stoppet hende fra at gøre det og i stedet gjort så hun ikke kunne dy at kysse ham i stedet, måske var det med at hun til tider manglede fysisk kontakt med folk, eller at hun bare savnede at tilbringe tid med folk.
Hun gik i gang med hendes bevægelser igen og gik det sidste skridt hen til Nighti som hun stille strøg for at vække ham lige så stille inden hun ville tage ham op i favnen, for hun var jo ikke ligefrem ond overfor den lille ugle. Så hun bukkede sig let frem og strøg ham lige så stille for at vække ham på en blid måde men også for at give Brahm tid til at svare igen.

[Brahm Admalic]

Brahm greb ud efter det stof, han aftenen før havde haft viklet om sit liv. Han greb det lange bælte og viklede det to gange rundt om livet inden han spændte det. Det var bestemt ikke fordi at det var et tyndt bælte, at det kunne vikles så mange gange rundt, det var mere fordi bæltet var enormt langt, hvorfor var han egentligt ikke helt klar over og det var sådan set også ganske irrelevant lige nu. Efter han havde spændt bæltet, så stoffet blev holdt oppe og dækkede for hans underkrop slog han skindtæppet til side og rejste sig. Han bevægede sig på bare fødder over mod Maka, med et tænkende udtryk i øjnene.
Da han nåede hen til hende, fangede han hendes blik og kneb øjnene en anelse sammen. Udtrykket i hans ansigt fortalte egentligt rimelig godt hvad han syntes om hendes svar: Pjat. "Af alle de ting du har gjort i det sidste døgn, så er det denne handling du ikke vil forsvare? Kom nu kvinde.. Lad være med at fejle nu.." Hans stemme var en anelse provokerende, men kun fordi han vidste at det ville pisse hende af, og måske tvinge hende selv til at finde en grund. Han så hverken vred eller hård ud, faktisk var han overraskende rolig, mens han ventede på hendes svar. Brahm lagde hovedet på skrå, og trak en hånd gennem det krøllede filtrede hår.

[Maka De Silver]

Maka blev bare ved med at vække Nighti lige så stille, selvom han ikke rigtigt virkede til at ville vågne før Maka stoppede i hendes bevægelser endnu en gang, denne gang fordi Brahm kom over til hende og forsøgte hende til at tvinge til at se på ham, her vågnede Nighti med det samme og kom med et enkelt skrap lyd som om Brahm skulle passe på med at komme for tæt på hende, igen for at vise hvor trofast Nighti var til Maka. Maka valgte dog at gøre som Brahm gerne ville have, så hun så ham i øjnene, ganske roligt og en anelse irriteret men der var jo ikke meget at gøre når han provokerede hende på den måde.
”Jeg har ingen grund til at forsvare den. Du vil bare håne eller fornærme mig alligevel, desuden ses vi aldrig igen så dette bliver en af de ting jeg holder for mig selv..” sagde hun roligt selvom irritationen var lige under overfladen, hvorfor kunne han dog ikke bare have sovet eller ladet hende gå? I stedet for at pisse hende af lige fra morgenstunden for han vidste jo lige hvordan han skulle gøre det men hun nægtede at blive rasende nu selvom hun var ret tæt på det for hun havde jo ikke fået sovet rigtigt så hun var egentlig træt i hendes hoved og bare gerne ville væk herfra inden hun gjorde et eller andet som hun ville fortryde senere.