En gammel ven

[Drazilla Dragoens]

Det var en sen forårs nat, faktisk meget sent for det var timer siden at solen var gået ned og månen lyste flot på himlen sammen med stjerne, så det virkede da slet ikke som nogen dårlig nat selvom der var nogle meget sorte skyer nær månen, nærmest som om de truede med at sende en regnskylle over landet, noget der egentlig ville være godt fordi det ville jo bringe den friske luft med sig. På en mindre balkon stod Zill og indsnusede den kølige natteluft mens hun så udover hendes land, ned over byen der lå lige omkring slottet, med andre ord hovedstaden for hele landet. Der var just ingen stolthed i hendes blik men mere uroligt, for der virkede alt for roligt nede i byen men hun kunne jo just ikke gøre meget ved det for det var dumt at begynde en mindre krig i hendes egen by, desuden havde hun andre ting at tænke på selvom det nærmest bekymrede hende at hendes folk opførte sig på den måde, som om de ventede på der skulle ske noget dramatisk eller bare ventede på at deres dronning blev sig selv igen og kunne lede Darklia tilbage til deres storhed eller bare tilbage til de glade dage, hvor fest, druk, hor og kamp var noget de alle sammen gik meget op i.

På det brede gelænder havde hun en flaske rødvin sammen med 2 sølvbæger for hun havde bedt hendes budbringere om at finde Gambit, til trods for hun egentlig havde glemt hans navn i starten men hun var dog kommet i tanke om det, for hun havde brug for en ukendt en af hendes krigere til hendes mindre plan, hvilket betød mange af de nuværende højtstående krigere jo var udelukket og Gambit var vel så småt gået i glemmebogen for mange, ligesom han var for hende. Men nu skulle hun altså bruge ham og så forventede hun også at han kom som kaldet for ellers vankede der nok problemer, selvom hun nok bare ville finde en anden hvis han var blevet kedelig ligesom så mange andre krigere med tiden var blevet det, men hun måtte nok indse at ingen forblev krigere for evigt desværre.

Selvom det var køligt i vejret, så havde hun den velkendte brune lårkorte trænings nederdel på sammen med den brune top, alt sammen noget tøj hun brugt til træning selvom det var flere timer siden at hendes træning var stoppet, så foretrak hun nu bare at rende rundt i det tøj fordi hun følte sig lidt mere fri men stadig klar til kamp, i stedet for de fine følelser som kjoler bragte med sig. Et suk forlod hendes læber inden hun førte det ene bæger op til munden og nippede til hendes vin mens øjnene forblev fastlåste på byen under og foran hende, nærmest som om hun var fordybet i tanker.

[Deleted]

Det kom bag Gambit sådan at blive trukket til side af en af Drazillas mænd, han havde ikke været i plads som kriger i lang tid og havde egentlig selv lidt glemt at han tjente dronning mere end så mange andre ved at være en af hendes krigere. I de gamle tider havde han elsket at slagte i hendes navn og det ville han stadig, men der virkede så stille mellem landene. Måske piraterne havde noget at byde ind med? Flere tanker som disse havde strejfet hans sind på rejsen tilbage til Darklia. Rejsen virkede længere end sædvanlig, han var faktisk utroligt spændt på hvad hun ville ham.

Da rejsen endelig havde nået sin ende, stod han ved porten og så mod det dystre hjem som Drazilla havde. Et sted vidste han ikke helt hvad han skulle forvente, han var helt blank og alligevel glædet han sig utroligt, for han elskede at være i nærheden af en kvinde med så meget magt. End ikke Neimi havde haft en plads i hans tanker under denne rejse og hun kom stadig ikke til, det var som om hun aldrig havde været der og Gambit var tilbage til sine unge dage. Noget han bestemt elskede, følelsen gjorde ham faktisk lettere kulleret og et fast småondt smil lå på hans smalle læber. Vejen op til hans dejlige dronning virkede let, han var faktisk slet ikke klar over hvor han gik, han fulgte bare hendes dejlige duft som han med lethed ville kunne genkende hvor som helst og hvornår som helst. Den duft glemte han aldrig! Som han trådte ud til hende med sine elegante og rolige bevægelser, kom han ikke nærmere end 3 meter fra hende, her knælede han for hende og så blot mod sit eget knæ.
"Min dronning!"

Han var denne nat iklædt en simpel mørkerød skjorte og et par mørkebrune bukser, næsten sorte og nogle fine sorte sko. Skjorten var knappet nok op til man kunne se hans overkrop, han var jo altid på sit charmetogt når han var nogle steder henne.

[Drazilla Dragoens]

Det var egentlig tydeligt at dette var et land af mørke for mange af hendes krigere var jo vampyrer som forsøgte at komme til tops på den ene eller anden måde så de kunne blive adelige, men igen det var ikke alle hun udviste særlig meget interesse for eftersom de skulle gøre sig meget bemærket eller have et eller andet på hende for at hun ville se deres vej. Gambit var jo så en af dem der havde fanget hende i et af hendes svage øjeblikke en gang, så derfor var han igen et naturligt valgt hvis han gerne ville have magt og rigdom for at holde på hendes hemmelighed, da hun jo skulle forholde sig stærk i hendes folks øjne og ikke græde over at hun ikke kunne få et simpelt barn når hun havde 3 i forvejen. Dog vidste hun ikke hvor hendes ældste datter var henne af, men den unge Gabriel var jo efterhånden en ung mand der virkelig skulle oplæres som kriger mens hendes yngste datter jo snart blev en teenager, eller der gik vel nogle få år endnu men hun slægtede nu stadig hendes mor på ved at være ond og kold i det uden egentlig være klar over det.

Da Gambit trådte ud på balkonen vendte hun sig roligt rundt med bægeret i den ene hånd mens hun lænede sig op af gelænderet og et roligt blik imod ham, for herude var jo så fredfyldt at hun ikke kunne være vred. ”Rejs dig Juda eller vil du hellere kaldes Gambit?”

[/color] spurgte hun roligt med et skævt drillende smil for hvis hun sagde Juda var der jo ingen som ville forstå hvem hun mente, så hun blev vel nødt til at kalde ham Gambit, det var i hvert fald den ene måde folk kunne finde ud af hvem han var. Personligt var hun ligeglad med hvad han helst ville hedde for hun glemte det jo så hurtigt igen at det kunne være lige meget for hun huskede jo højest folk når de var i hendes nærhed ellers betød de intet. ”Vin?”[/color] spurgte hun roligt for hun hadede jo at drikke alene, selvom hun meget af tiden var nødt til at gøre det, hvilket jo var en skam men noget hun efterhånden havde vænnet sig til eftersom hendes forlovede, aldrig rigtigt var der til at hygge sig med hende, jo muligvis i sengen når han havde tid men ellers brugte de jo mest tid fra hinanden, hvilket også var grunden til at hun var begyndt at tage såkaldte elskere igen selvom det ikke nu altid var på grund af hor hun ville have dem, for hun ville bare gerne have opmærksomhed.
[/blockquote]

[Deleted]

At blive kaldt for hans sande navn fik ham til at rynke på næsen, han hadet det navn som pesten egentlig og præsenterede sig derfor altid som Gambit, han rejste sig roligt og lod øjenbrynene og næsen slappe af igen.
"Gambit......" Svarede han godt, med et svagt smil inden han lod sit blik glide op og ned af sit lands herskerinde. Det ville være en lodret løgn at sige hun ikke var en smuk kvinde og magten hun besad gjorde hende kun smukkere i de flestes øjne. Rigdommen var han vel egentlig ligeglad med, det var magten over folk der tiltrak ham, men den kunne man jo sagtens skaffe på andre måder. Hans magt lå jo over de fleste kvinder. Gambit trådte et skridt tættere på hende som hun bød på vin, for alkohol kunne man da ikke sige nej til!
"Når De byder min dronning, kan jeg da ikke sige nej." Smilet han havde var tydeligt drillende, han var jo kendt for sit drikkeri, og man vidste der var noget galt hvis han sagde nej. Synet af hende mindede ham også om hans gamle måde at leve på og tanker mod Neimi blev da kun fjernere og fjernere. Men det betød vel ikke så meget......... Gambit var vel stadig lidt af et svin, i andres øjne altså, han selv sagde jo intet til det. Man måtte vel godt kigge? Nu var han altså nysgerrig, men turde ikke rigtig bare spørger direkte, men han sendte hende dog et undrende blik for at få det lidt ud af hende.

[Drazilla Dragoens]

Til det med han ville kaldes Gambit nikkede hun blot som om hun havde forstået det, for det var jo ikke godt at komme på den dårlige side af ham, i hvert fald ikke når hun havde i sinde at bruge ham til noget for ellers kunne hun jo være ligeglad men når hun skulle bruge folk til noget forsøgte hun altid at charmere sig ind på dem, desværre faldt mange for hende selvom hun var ligeglade med dem for så længe de gjorde som hun ville have så havde hun intet imod at bruge kvindelig list og sin krop for at få hvad hun ville have.
Da han sagde han ikke kunne sige nej forsatte hun med et drillende smil over hendes læber ”Nej ville også være en dum ide, folk er død for mindre”

[/color] sagde hun roligt for hun havde jo myrdet folk for bare at sige få ord til hende, ja selv folk hun ikke havde kendt var blevet myrdet bare fordi de havde det forkerte job. Hun vendte sig rundt igen og satte hendes bæger på gelænderet inden hun tog flasken og hældte op i det andet før hun vendte sig med begge bæger i hænderne hvor hun rakte det ene ud til ham og det andet forblev inde ved hendes krop. ”Du undre dig vel over jeg har sendt bud efter dig, selvom det overrasker mig lidt at høre du har forladt Tortuga eller er det mine kilder som er helt forkerte?”[/color] spurgte hun roligt for hun havde jo først forsøgt at sende folk til Tortuga for at finde ham men de var kommet tomhændet hjem, dog på den anden side kunne det jo bare være han var ude at rejse ligesom sidste gang hvor de havde mødtes på en kro.
[/blockquote]

[Deleted]

Et kort grin kom fra ham, for det var jo sandt, Drazilla var ikke en kvinde man skulle sige noget forkert til, noget der også fik ham til at smile lidt fornøjet. En tanke der vagte lidt frem i ham, for at leve livet farligt var lidt sjovt. Og i nærheden af Drazilla var intet sikkert. Gambit tog imod glasset, han så ned mod den smukke drik og smilte charmerende inden han kort løftede glasset og derefter smagte på sagerne, men kunne det være andet end godt når det var noget som selveste dronningen drak? Han lukkede godt øjnene ved smagen af alkohol, da det altid ville være noget han holdte meget af og ville nyde lige meget uanset hvor meget han drak. Hendes næste ord fik ham til at trække charmerende på smilebåndet.
"Jeg har jo været indaktiv som Deres tro kriger, så jeg har skriftet erhverv. Men jeg er jo altid til Deres tjeneste min herskerinde, dog må jeg indrømme at det undre mig en del at De vælger at hidkalde mig efter så lang tid." Kom det roligt fra ham, han smilte charmerende og valgte at se hende i øjnene med dyb respekt som han havde for hende som den eneste egentlig.

[Drazilla Dragoens]

Nej det var sandt, intet var sikkert når hun var i nærheden for hendes humør kunne skifte meget hurtigt og hun var ikke ligefrem en der holdt sig tilbage for at uddele tæsk eller torturere folk i værste tilfælde for var hun nådig så dræbte hun folk hurtigt fordi hun mente de fortjente en hurtig og smertefri død, ellers var det bare når hun var fuld og krigerisk for så tænkte hun ikke over hvem eller hvordan hun dræbte, sidste hun havde et af disse anfald havde hun jo mistet hendes leder af biblioteket.
”Jeg har brug for en af mine kriger som næsten er gået i glemmebogen, og det er der jeg kom frem til dig. Men jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du har det med at lege spion og en slags dusørjæger”

[/color] forklarede hun roligt for hun skulle jo lige se om han var med på ideen om at lege spion, selvom han jo nok skulle få lov at gå i krig og dræbe men hun skulle dog bruge en informationer først, der efter skulle han da nok få lov til at dræbe for den del ville hun da ikke snyde ham for og så det at han kunne få lov at tjene hende og dermed få noget ud af det også.
Hun førte bægeret op til læberne og nippede lidt til hendes vin for hun havde ikke travlt med at drikke det hele, og hun nød jo smagen af det så der var ingen grund til at sluge det uden at smage på det først, medmindre man altså blev tvunget som hun gjorde med nogle af hendes tjenere når hun kedede sig men det gjorde hun nu ikke særlig meget lige nu fordi hun slappede af så hun havde ikke brug for alt for meget underholdning.
[/blockquote]

[Deleted]

Mest var han jo frisk på at slagte folk i krig, men han ville gøre alt for Drazilla, så han ville da med glæde gøre dette for hende og mon ikke Neimi ville forstå?? Han drak selv lidt af sin vin og så overvejende på hende med et drillende smil.
"En kriger tjener sin dronning uanset hvilket ønske hun måtte have. Jeg står til Deres tjeneste og vil gøre det til evig tid." Han smilte og kunne ikke lade være med at stå og beundre en smuk kvindekrop, skønt den desværre var påklædt. Hendes krigeriske look gjorde dog det endnu sværre ikke at få forkerte tanker når man var ham, han ville skam intet have imod at være i nærkamp med hende. Gambit nød sin vin og havde svært ved at tage blikket fra Drazilla, det skulle nok blive spændende at undersøge nogle ting for hende og tjene hende lidt igen, måske blev han belønnet?
"Hvilke informationer får jeg brug for Deres nåde?" Spurgte han så med en lidt mere alvorlig tone og smilet gemt lidt af vejen for nu var det jo lidt mere alvorlige sager de kom ind på.

[Drazilla Dragoens]

Det med at han ville tjene for evigt fik en latter bragt over hendes læber som om hun ikke helt troede på ham angående det punkt. ”Men kære Gambit vi ved godt jeg ikke lever for evigt og desuden kan det jo være denne såkaldte smittende kærlighed fandt dig også, som det har fundet så mange mænd og gjort dem svage”

[/color] sagde hun roligt men med et lettere drillende smil, selvom hun mente det en smule alvorligt for det ville jo ikke være første gang hun sendte en kriger ud på en mission som aldrig ville komme tilbage igen fordi denne havde fundet kærligheden og dermed opgivet livet som krigere.
Hun rystede blot på hovedet af den tanke og vendte sig rundt for at se udover hendes by endnu en gang, fuldbevidst over at Gambit nu kunne se på hendes røv i stedet for hendes ansigt men hun havde jo lige brug for at tænke sig kort om. ”Det siges der er nogen som misbruger min grænsekro til deres eget personlige drabs sted uden min tilladelse. Jeg vil have undersøgt hvem disse personer er for jeg ved ærligtalt ikke meget om dem, da min sidste udsending vendte hjem med et lammet ben fordi den ene vidst brugte trykpunkt som gjorde min udsending lam.. Så det vil jeg ikke risikere igen derfor har jeg lidt brug for en som ikke ligefrem har brug for blod til at kunne fungere”[/color] forklarede hun igen roligt for som vampyr så kunne man vel ikke rigtigt bruge trykpunkter for at gøre dem lamme, eftersom de jo ikke rigtigt havde en levende krop.
[/blockquote]

[Deleted]

Den kvinde forstod nu at sætte tanker i gang som ikke hørte til i hans hoved lige nu, han måtte jo lægge hovedet lidt på skrå og smilte charmerende som han studerede hendes røv. Noget der bestemt ikke var første gang. Ordene der løb fra hendes mund, fik ham til at trække på skuldrende, for jo vist havde han fundet kærlighed i Neimi, men da intet der ville lade ham lægge sin egen dronning til siden. Da han lod sig vie til at blive kriger, vidste han hvad det indebar. Tanken om sin afdøde forlovede fik ham dog til at få det kort dårligt, men mere tillod han sig heller ikke.
"Min skønne dronning, jeg ville aldrig forlade Deres side på trods for en kvinde som er mindre værdig end Dem." Lød hans ord så alvorligt, men dog med sin charme og han lod sig nærme lidt mere, han tillod sig at stille ved hendes side, nu kun en meter fra hende. Her lod han blikket glide ud mod hendes udsigt som han først nu lagde mærke til. Et rigtigt hjem havde han vel egentlig aldrig haft brug for, men havde altid haft et, tænk at have noget så stort som dette. For Gambit ville det være helt underligt. Hendes beskrivelse af missionen fik ham til at se tænksomt, havde han mødt nogen der mindede om dette? For et sted lød det næsten bekendt.
"Det siger mig noget. Hvad ønsker De jeg gør ved det? Reportere til Dem eller tager disse med tilbage?" Kom det så fra ham som han vendte blikket mod hende igen, han så kort ned af hende og kunne ikke lade et smil der fortalte han nød synet glide hen over hans læber.
"Desuden har jeg da brug for blod, bare ikke just i samme forstand." Kom det fra ham med en forførende undertone, noget der lå ham ganske normalt lige så snart der var snak om blod.

[Drazilla Dragoens]

At han havde en som han elskede vidste hun jo ikke, og egentlig kunne hun være ligeglad for hvis hun ville have noget så skulle man også bare give hende det ellers kunne man miste flere ting, alt efter hendes humør, det var altså hvis hun gad at kæmpe for personen for det var jo ikke alle hun gad at kæmpe for, eftersom hun var træt af at kæmpe for en mand eller kvinde når de alligevel endte med at vende hende ryggen eller at hun blev så rasende på at hun myrdede dem, så hun lod folk kæmpe for hendes opmærksomhed i stedet, bare så de kunne vise sig en smule værdig for hende.
”Charme behøver du ikke overfor mig. Sådan noget falder jeg ikke for”

[/color] lo hun lidt for hun troede stadig ikke helt på ham hvad angik det med at forlade hendes side, men igen hun var jo bare generelt en der ikke troede på folk og var lettere kendt for det fordi hun jo var mistroisk overfor folk, ja selv overfor dem som var hendes nærmeste var hun til tider meget mistroisk, men igen de var jo i familie og dem kunne man ikke altid stole på. Hun lænede sig mere over gelænderet så hun havde vægten på hendes arme som lå over gelænderet men igen det gjorde vel også fristelsen større med at slå hende i røven fordi hun stod i den helt rigtige stilling.
”Det jeg ønsker er at du bringer den person som bruger trykpunkter til mig, mens de andre som forsøger at dræbe folk i min kro kan du bare dræbe eller bruge som du vil, for de interessere mig ikke men forsøg at gøre det så andre bliver advaret om de ikke skal forsøge på noget i min kro”[/color] sagde hun roligt med et lidt lusket smil for hun regnede da med at have fantasi nok til at finde ud af hvordan det skulle gøres. ”Det ved jeg, jeg er jo desværre forlovet med en vampyr”[/color] sagde hun roligt for hun lagde jo ikke skjul på at der var problemer i paradis, fordi hun manglede nærheden fra Damian fordi den mand var lidt for meget kriger og han var jo en hærføre der gik lidt for meget op i hans arbejde i stedet for at tjene hans dronning.
[/blockquote]

[Deleted]

Det med at han ikke behøvede at bruge charme fik ham til at le kort, han var skam ikke ude på at charme sig ind på sin egen dronning, det behøvede han ikke, for et sted var det jo allerede gjort. Gambit nød nu hendes selvskab som altid, der var noget helt ubeskriveligt over den kvinde og ingen var som hende, noget der var en god ting, da hun jo var perfekt i sit sted som dronning. I hvert fald efter hans mening. Hun havde vækket hans blodtørst i krig og håbede faktisk lidt på en ny ville opstå, han var ligeglad med hvilken en. For hellere end gerne kom han tilbage til sit liv som kriger og lagde sit nye erhverv væk igen.
"Jeg gør det skam ikke med vilje min dronning, det er blot svært i nærheden af så skøn en kvinde." Kom det så ydmygt fra ham, han smilte blot svagt charmerende og bukkede kort. Han huskede tydeligt deres sidste møde, en sand skræmmende oplevelse at se en så storslået kvinde været gået ned på den måde. Men det lod da til hun var kommet op igen, i hvert længere end deres forrige møde. Et stort smil måtte brede sig da hun fortalte ham om hans mission, for den bød jo ikke kun på kedelig overvågning, han måtte faktisk sende et lettere voldligt budskab. Noget der bestemt var noget for ham. Som tegn på forståelse, nikkede han kort og kraftigt. At der var knas i de kongelige kamre var ikke noget nyt, det gik som spredte vinde i hele landet og folk hviskede om dette.
"Jeg beklager at denne vampyr ikke er Dem værdig min dronning, De fortjener en som ville behandle Dem som den gudinde De i sandhed er." Sagde han så lavmeldt, nærmest som en hvisken. Ordene var sande, da han virkelig beundrede denne kvinde, nok mest af status, men også de handlinger hun var kendt for og som han selv havde set gennem tiden.

[Drazilla Dragoens]

Normalt ville hun helst selv have klaret hendes egne kampe, men det nyttede jo intet når hun ikke kendte modstanderen og hun kunne ikke selv helt undersøge det fordi næsten alle kendte hendes ansigt på den ene eller den anden måde, så det kunne jo være de holdt munden lukket når hun var i nærheden, men hvis der nu var nogle andre så kunne det jo være at de kom til at tale over sig og så kunne hun på den måde få fat på dem uden hun skulle til at bruge en eliksir blot for at forvandle sig.
Hun kom til at le ved hans kommentar om at det var svært ikke at være charmende ”Ja det er jo også hårdt for dig, med så mange smukke kvinder der bare vil have en”

[/color] drillede hun en smule for hun tog det jo ikke helt seriøst, og så det hun kunne jo godt se at han var en flot mand der ikke ville have problemer med at få fat i en kvinde, specielt fordi han jo var charmende og til tider lidt mystisk fordi han var vampyr oven i, men igen de havde jo også bare noget over den race som kunne være svær at modstå.
”Det ved jeg men det er ret svært når alle svigter mig, dog har jeg besluttet at jeg vil tilbage til det gode gamle liv, hvor tingene bare skete som de skete. Fordi det er gået op for mig at jeg aldrig får min drømmeprins, men igen den gang jeg havde en dræbte jeg ham jo fordi han gik i seng med en anden”[/color] sagde hun roligt med et lidt drillende smil for hun gad jo ikke længere være denne kedelige kvinde som legede mor og dronning på samme tid, for hun havde altså stadig meget liv og energi i sig som hun kunne bruge på ting hun en gang holdt meget af, som fester, druk, hor og kamp og denne gang skulle Damian ikke ødelægge det hele, for sandt at sige så var hendes mindre forelskede over ham vidst faldet drastisk selvom hun nu ikke kunne klage over ham i sengen men det duede jo ikke når han aldrig var der når hun ellers skulle bruge ham.
[/blockquote]

[Deleted]

Det var da i sansheden hårdt med alle de smukke og villige kvinder rundt omkring, for hans egen livsstil havde jo selv ændret sig mærkant! Før i tiden var han jo ikke så pokkers følelsesladet, men Neimi havde vel også ødelagt det lidt igen, for han var blevet koldere og mere ligeglad igen, dog holdte han stadig af hende, det kunne han ikke komme udenom, men slet ikke så blindt som det havde været i starten. Gambit var dog til tider forvirret over sig selv og var faktisk glad for dette, for nu havde han en chance for at føle sig bare en smugle som sig selv igen. Flere gange havde han også prøvet at være med en anden kvinde, men fejlede næsten hver gang da Neimi sad i hans tanker og gjorde det umuligt for ham. Selv at tænke på den lorte unge de havde skabt sammen gjorde det ikke lettere. For hun var ikke den der skulle have skylden, det var Leo og ham havde han kun lyst til at slå ihjel, mere og mere lyst for hver dag der gik. At skulle møde sit barn som var blevet opkaldt efter den nar var noget af det værste han kunne forstille sig.
"Men min dronning, var der mere De skulle bruge mig til eller har jeg tilladelse til at udfører min mission?" Kom det spørgende fra ham, for han var lettere vild for at komme i gang, men det kunne jo være der var mere hun ville ham. Man vidste aldrig om der lige kom en mission mere oveni, eller hun lige havde noget andet man skulle inden man måtte komme i gang. Gambit nød stadig synet af hende og havde sine egne tanker om hvad han ville gøre for hende hvis han var i Damians sted. Det kunne gøre ham noget så vred at vide deres dronning ikke fik det hun fortjente.

[Drazilla Dragoens]

Hvad Gambit havde gået og oplevet havde hun ikke den fjerneste ide om og det ville nu heller ikke interessere hende meget, for det eneste hun jo behøvede at vide var om han stadig ville tjene hende som kriger eller hvad hun nu lige fandt på at bruge ham til, men hun var jo normalt ligeglad med alle andre medmindre de var nyttige.
Da han spurgte om hun skulle bruge ham til mere trak hun kort på skuldrene som hun stadig stod lænet over gelænderet ”Næ det var der vel ikke, men jeg håbede da lidt du kunne underholde mig bare i nat, for der er alligevel ikke længe til solopgang og så kan du få et af værelserne her på slottet at være i om dagen”

[/color] sagde hun roligt for hun havde jo egentlig ikke travlt med at få dette lille mysterium opklaret med hvem der brugte hendes krop til at myrde fra, for hun overholdt da reglerne om at der ikke måtte dræbes på grænsen, selvom hun gjorde en undtagelse ved at give Gambit tilladelse til at dræbe og gøre så folk fik en eller anden advarsels om at dette skulle man altså ikke gøre fordi man ikke slap ustraffet fra det, specielt ikke hvis hun fandt ud af hvem der gjorde det, og så var hun altså ligeglad med om det var Nirelianer eller Darklianer for ingen skulle slippe uden straf.
”Jeg har jo hørt lidt om du godt kan lide at spille, så det kunne jo være du kunne lære mig lidt af det, eller hvad vi ellers kunne finde på, medmindre du har for tralvt med andet”[/color] sagde hun roligt for nok var hun dronning, men sådan noget med at spille var ikke ligefrem gjorde meget i men det kunne jo være hun skulle til at gøre det når hun kedede sig, så kunne hun jo spille med hendes krigere eller slaver, selvom det for slavernes vedkommende nok ville gælde med livet som indsats.
[/blockquote]