En gammel ven

[Deleted]

Et sted havde det lige været det han søgte, at blive lidt, få chancen for at bruge mere tid med hende. Dog turde man jo knapt nok håbe på det, men han havde fået æren og glæden i at skulle tilbringe mere tid med hende. Der var jo klart gjort så solen ikke trængte ind, ellers ville Damian ikke kunne rende rundt i dagstimerne. Skønt det ikke lød til han var hjemme særlig tit, noget der bestemt ikke gjorde Gambit noget. Han bukkede ærbødigt.
"Det vil være mig en fornøjelse og ære at tilbringe en dag med landet herskerinde." Sagde han med et oprigtigt toneleje og et glimt i øjet af ren fryd for at få lov til dette. Det ville han da ikke skjule, hun måtte gerne vide han var rimelig ophidsede ved at være i nærheden af hende, men det var faktisk mest af krigerske årsager. Tanken om hvad han kunne få denne dag til at gå med var skøn, dog kom det bag på ham hvad hun havde i tankerne, for det var langt fra det han havde i tankerne, faktisk kunne han godt tænke sig en lille kamp for sjov, gerne nærkamp.
"Min dronning, uanset hvad mine planer ville være, vil alting altid blive sat til side for Dem." Sagde han og gik i knæ igen for hende for at vise sin respekt, med en fast beslutning lod han sine hånd gribe ud efter hendes for at kysse håndryggen. Hvordan hun ville reagere måtte jo komme an på en prøve, for om han overhovedet var det værdi var jo ikke til at sige.

[Drazilla Dragoens]

Det kunne godt være det glæde ham at han fik lov til at være sammen med hende i længere tid, men hun ville jo bare gerne have noget underholdning for ellers ville hun nok sove eller drikke som et hul i jorden inden hun ville begynde at tage kampen op med en eller anden, bare af ren og skær kedsomhed, for så gad hun jo ikke rigtigt være sammen med hendes børn fordi hun var altså bedre til at være sammen med voksne end børn, også selvom hun var mor så anede hun ikke så meget om det med at passe børn da hun havde barnepiger til det.
”Den fine tone må du godt droppe for lidt tid, du er min underholdning og også min gæst, desuden har jeg intet imod dig så der er ingen grund til at beholde den tone mens du er her, selvom det selvfølgelig bliver anerledes når du forlader slottet igen”

[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for hun kunne jo godt blive træt af den fine tone i længden selvom der var visse folk som hun ville have gjorde det, men det var fordi hun havde et eller andet imod dem og hun havde jo intet imod ham så han måtte da godt sige du til hende, hvis han altså havde lyst, ellers var det op til ham selv.
”Hvad havde du da af planer?”[/color] spurgte hun roligt for det kunne da godt være at hans ideer også var sjove, men det krævede jo lidt at hun kendte til dem, eftersom hun ikke var tankelæser. Da han tog hendes hånd lod hun ham bare kysse den, selvom det ikke ligefrem var noget hun blev charmeret af fordi Damian og mange adelige gjorde det jo så tit selv nogle andre mindre vigtige personer også gjorde det uden hun egentlig gik så højt op i det.
[/blockquote]

[Deleted]

Kysset på hendes hånd var skam ikke for at charme hende, det var faktisk for at kunne sige man havde kysset dronningens hånd. At lade den formelle tone ligge blev svært, for han havde stadig denne ærefrygt og respekt for hende. Gambit rejste sig, han ville da gerne kunne slappe af og være sig selv helt igennem, men så ville han nok miste livet for at prøve for meget med landets dronning som jo var forlovet med en anden. Et skridt tilbage tog han med et sagte smil.
"Det er ikke så ligetil som De får det til at lyde." Sagde han så med et drillende smil, for han havde da lyst til at slå sig en smugle løs ved hende, men vidste hvor galt det kunne gå. Som han vendte blikket i retningen af hvor solens dødbringende stråler ville stå op, gøs han kort og så så tilbage på hende. Han vidste hvor grufuld Drazilla kunne være hvis noget gik galt, så det var farligt at være i hendes nærhed, noget som også var utroligt spændende.
"Ingen endnu, men jeg har da tanker om hvad vores tid sammen kunne indebære. Måske lidt nærkamp for sjov skyld? Eller nyde mere herlig vin?" Foreslog han blidt som han hævede glasset og nippede til sin vin herefter. Det skulle nu nok blive noget af en oplevelse, en han nok aldrig ville glemme, om det så var til det bedre, kom jo helt an på hans skridt, hvor forsigtig han var eller ikke var. Hendes humør. Og mange andre ting.......

[Drazilla Dragoens]

At være landets dronning var ikke ligefrem en titel hun altid levede op til for nogen gange var hun bare som et stort barn der blev rasende når hun ikke fik sin vilje, men igen hun var jo også vokset op med at få alt hvad hun pegede på og hun havde jo mistet hjertet, noget der havde vækket krigeren i hende ellers havde hun været den søde gode elskelige pige som var så godtroende at man troede hun var fra Nirelia, men det var jo også mange år siden efterhånden.
”Heller ikke hvis du mister hovedet ved at blive ved med at sige de til mig?”

[/color] spurgte hun roligt selvom hun just ikke havde tænkt sig at gøre det men det kunne jo være en mindre trussel ville hjælpe, selvom hvis han var rigtigt kriger så ville den jo ikke bide på ham men hun kunne lige så godt prøve og det lidt drillende smil sagde jo på sin vis også at hun ikke mente det alvorligt. Da han så væk og udover byen så hun roligt imod samme retning bare for at se på hvad han så inden hun trak på skuldrene og tog vinflasken og hendes bæger før hun begyndte at gå ind i slottet igen, så de kunne tilbringe resten af tiden i tronsalen som jo kunne mørklægges netop for sådan en situation. ”Fint nok så længe du lover mig at lære at spille på et eller andet tidspunkt”[/color] sagde hun roligt som hun kort var stoppet for at se på ham over skulderen, for hun kunne jo ikke sige nej til en mindre slåskamp og noget druk, dog måtte hun vel tage sig sammen hvis hun ikke ville have det skulle ende som det ellers plejede når hun drak og sloges for så kunne hun godt ende i seng med modstanderen bare fordi kamp havde det med at tænde hende på flere måder. Igen begyndte hun at gå ind i slottet hvor hun hurtigt fik slaver til at mørklægge rummene de var i bare for at Gambit kunne føle sig lidt mere tryg.
[/blockquote]

[Deleted]

Det hun sagde fik ham bare til at trække på smilebåndet, han tog det ganske let og måtte jo give hende at når hun valgte at lyde truende, blev man jo nærmest lidt væk i hende og hendes magt. Ord fra hendes læber var jo kun af værdi for ham. Egentlig var han jo i bund og grund en af hendes slaver i sind, han ville virkelig gøre alt for hende, selv hvis hun mente han fortjente af dø. En skræmmende, men sand realitet. Roligt valgte han at følge med hende indenfor.
"Vi må jo blot blive dus, ikke sandt?" Hviskede han så roligt, som måtte ingen høre det, han så lidt rundt og beundrede egentlig kun en ting på hele vejen, nemlig hende. Formen af hendes krop og så det tøj! Det var bare ikke fair på nogen måde, hvordan skulle man kunne holde sig i skindet hvis hun først valgte at ville kræve noget fra ham på en lidt mindre professionel måde? Bare tanken fik ham til at le småfjoget og smile lidt for charmerende, noget der vækkede en smulge opsigt hvis det blev set. Efter at have været stille længe nok, som havde han tænkt over det med at lære hende at spille, valgte han at sige kort.
"Det vil være en ære at lade spillets kunst blive en del af Deres sind." Hans gamblerier var jo kendte, men også hans snyderi, så helt god var han altså ikke altid.

[Drazilla Dragoens]

Mange ville nok gerne være tæt på hende fordi hun havde magten til at gøre ens liv bedre hvis man var på hendes gode side, og hvis man var på hendes dårlige side så stod intet tilbage for hende at knuse personen og dermed få dem til at lide på den værst tænkelige måde, men straffen kom jo normalt an på hvem personen var og hvordan de var, for med forældre vidste hun jo at hun bare skulle ramme børnene mens ved krigere skulle hun ramme dem på noget de virkelig holdt af. Nogen ting hun da havde benyttet sig en del af for der var da ikke noget bedre end at se folk lide når de havde gjort hende vred.
”Nok en god ide.. medmindre du også kræver vi drikker på det hvor det vidst nok er en selvfølge at manden kræver et kys af kvinden. Er det ikke sådan noget?”

[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for hun vidste jo ikke meget om traditioner blandt hendes folk men lige den med at blive dus havde hun vidst oplevet et par gange blandt de adelige hun havde været i blandt også, ikke at traditionen gjorde hende noget for det var jo en meget sjov lille ting. Så den havde hun da intet imod at håndhæve hvis det var, for det var jo blot et kys, selvom man normalt skulle være heldig for at stjæle et kys fra hende. Hun gik bare roligt ned af gangene hvor vinduer var tildækket så han kunne bevæge sig frit i den tid han var her, for han skulle jo være her til solnedgang igen, noget han sikkert ikke havde meget imod for hvis hun endelig skulle sove eller hun kedede ham så var der jo rigeligt af slaver som han kunne hygge sig med og hvis han endelig ville slås med andre så rendte der jo både vagter og krigere rundt, selvom hun nok ville blive lidt sur hvis han fjernede hendes vagter fra deres poster.
”Husk ikke at udelade hvordan man snyder”[/color] sagde hun roligt med en mindre latter til følge for hun ville jo lære alt ved spillet, både hvordan man normalt gjorde og så det med hvordan man snød de andre. Selvom det nok var noget hun skulle lade være op til erfaringer, men man hun kunne godt lære bare en smule.
[/blockquote]

[Deleted]

Et lettere frækt smil lod sig glide hen over hans læber.
[blue]"Jeg vil intet have imod at stjæle et kys fra min dronning, med mindre det bliver min død, det ville ikke være så godt. Dog vil jeg garantere at du vil nyde det."[/blue] Kom det lettere kækt fra ham som han smilte charmerende og blinkede i hendes retning. Med mange fine billeder i sit hoved gik han rimelig fornøjet med hende ned af gangen. Det ville nok blive et problem at lære hende at spille, for det var han så bund elendig til, men det skulle nok komme af sig selv, håbede han, for sig selv. Dog var det let nok at lære hende at snyde og han skulle nok fortælle hende alt hvad han vidste, så godt han nu kunne gøre det. Gambit beundrede hende og lod sig sakke lidt bagud med vilje for at se på hendes røv der vrikkede noget så fint. Ja for det var fantastisk at se sin dronning igen og det skulle skam nydes!
[blue]"Jeg vil gøre mit bedste og intet mindre."[/blue] Sagde han så med en oprigtig tone.

[Drazilla Dragoens]

”Det kan godt være jeg ikke dræber dig men muligvis min forlovede”

[/color] sagde hun en smule drillende igen med en latter der tydede hun morede sig, for hun skulle nok sørge for at Damian ikke havde noget at skulle have sagt i det med hvem hun gik og kyssede eller tilbragte tid med, for når han ikke en gang selv kunne tage sig sammen og være sammen med hende, så skulle han bare holde sin kæft.. Selvom hun nok snart ville sørge for at hun ikke længere havde en forlovet så hun kunne vende tilbage til den sorgløse tid med fest, farver og glade dage. Eller med andre ord tilbage til tiden med liv.
Da han sakkede bagud begyndte hun at grine dæmpet af ham og rystede på hovedet inden hun gav sig selv et klask i røven, bare for at drille ham godt og grundigt, og lidt for at sige at hun havde opdaget at han var sakket bagud og det eneste hun lige kunne komme i tanke om var jo at han ville betragte hende bag fra. Men igen elskede hun jo at drille folk og give dem nogle forkerte billeder i hovedet, selvom det ikke var ens betydning med at hun ville gøre de billeder og drømme til virkelige. ”Det håber jeg da for ellers bliver jeg meget sur hvis jeg ikke kan finde ud af at vinde et simpelt spil”[/color] sagde hun dog mere rolig for det kunne jo godt være hun blev lidt rasende hvis hun ikke kunne finde ud af noget der virkede så simpelt.
[/blockquote]

[Deleted]

Det var jo på ingen måde fair at lege sådan med en mand, men han måtte da indrømme at det var en dejlig følelse at ville have noget man ikke kunne få. Det bragte en form for glød ind i hans liv og det gjorde de små sejre større. Dog måtte han le kort og selv ryste på hovedet.
[blue]"Det der er ikke fair min dronning, det er snyd når jeg ikke må."[/blue] Hviskede han så som han var helt ved siden af hende igen, for det var da ikke fair hun måtte klaske sig selv i røven når hans hænder ikke måtte være der. For et sted måtte han jo hellere opfører sig bare en smugle pænt hvis han ville overleve, hun skulle jo gerne helst give lov og han havde mødt kvinder som dronningen der bare drillede, men absolut ikke ville have noget med en af gøre. Det var ren og skær opmærksomhed de søgte, beundring i første klasse.
[blue]"Det vil du med garanti godt kunne når jeg er færdig med dig."[/blue] Lød det i en sød forførende tone, egentlig blot for at hun skulle kunne misforstå det og tænke i helt andre baner. For der var han da i hans hoved, lidt for meget endda.

[Drazilla Dragoens]

For hende var det en selvfølge at hun ikke var fair og hun elskede at drille, og når han selv forsøgte at charmere sig ind på hende så måtte hun også godt drille igen ifølge hendes hoved for hun havde jo ikke ligefrem selv startet det, men det havde han med sin forførende tone og sin charme.
”Jeg har ikke sagt du ikke må, men skal lige hurtigt sige at folk er blevet straffet for det. Ligesom det med at stjæle kys fra mig”

[/color] udfordrede hun nærmest, for han vidst jo godt at hun godt kunne finde på at straffe ham hvis han ikke havde fået tilladelse til at røre hende, men igen det havde mest været tjenere og slaver hun havde straffet hårdest fordi de gjorde sådan noget, dog kunne det jo ske at dette ændrede sig. På den måde kunne hun jo nærmest virke uopnåelig selvom der da var nogen som havde opnået at komme i seng med hende, så det var jo ikke en umulig opgave.
”Nu tror jeg du tænker i forkerte baner. Det lyder som om du skal lære mig noget fysisk, selvom jeg tvivler på du kan lære mig noget der”[/color] grinte hun for hun kunne mange små kneb som hun havde lært igennem tiden fordi folk jo kunne lide noget forskelligt og det udnyttede hun da også med nogle af de andre elskere hun havde haft igennem tiden.
De ankom efterhånden til tronsalen hvor vagterne stod ret lige så snart de så hende, men hun tog sig ikke af det for hun var jo vant til det. Inde i den store tronsal var der så ikke så meget liv eller mange ting for der var kun hendes trone for enden hvor den hvide tiger og den sorte panter lå og dovnede som de næsten altid gjorde, de gad end ikke løfte hovedet for at se hvem der kom. Da zill kom lidt længere ind i tronsalen så hun imellem søjlerne hvor nogle slaver stod og gemte sig ”SLAVER! Hent et bord og 2 stole men stil dem ude i siden ved pejsen nær min trone”[/color] beordrede hun inden hun gik videre imod tronen selvom hun stoppede næsten halvvejs nede og vendte sig imod Gambit, for hun havde jo lovet at de skulle slås lidt inden han skulle lære hende at spille.
[/blockquote]

[Deleted]

Det blev nu aldrig kedeligt at være her på slottet, der var jo flot nok og så lagde han altid mærke til noget nyt. Normalt var man der jo i nogle festlige anledninger og der så han jo mest på kvinderne der var smukt påklædt og så specielt de dansende. Med et svagt smil fulgte han jo blot sin dronning og vagterne ænsede han knapt, for hvorfor skænke dem et blik? De gjorde jo bare deres job og han gjorde sit, med glæde. Måden hun brugte sin magt fik ham til at sende hende et lettere beundrende blik, for han fandt hende virkelig utrolig på nogle punkter og man måtte da have lidt ærefrygt for kvinden, hun gjorde det godt! Gambit så nu blot rundt som han var der for første gang, blot studerede selve bygningen indefra.
[blue]"Jeg har egentlig aldrig lagt mærke til hvor smukt du bor."[/blue] Kom det så fra ham, sådan ud af det blå. At hun havde gjort klar til de skulle kæmpe havde han slet ikke set, da han stod lidt i sine helt egne tanker. Det var nu meget dejligt at være væk fra det hele og fokusere på noget andet, det var måske lige det han havde haft brug for.

[Drazilla Dragoens]

For Zill var disse mure gamle og kedelige, derfor ønskede hun ind i mellem at hun bare kunne forlade dem, men hun kunne ikke og det vidste hun jo godt, derfor var hun også blevet selvom hun ind i mellem rejste for nogle dage eller en uge blot så hun kunne tænke klart igen og ikke have denne mindre rastløshed i hende, som ingen virkede til at kunne gøre en ende på.
”Smukt? Disse kedelige grå mure som gør stedet meget mørkt nu hvor vampyrer skal have lov til at vandre rundt selv i daglys”

[/color] sagde hun blot med et mindre grin efterfølgende, mest for at understrege at hun nu ikke havde det dårligt med det men det gjorde jo at der ikke kom særlig meget sollys ind i slottet så der kunne virke meget dødt det meste af tiden, og hun var altså ikke en der havde det så godt med at tingene var døde omkring hende, for hun skulle have fest, farver og liv ikke ligefrem noget vampyrer altid bragte med sig, selvom mange af dem jo var sjove nok og så var der de lidt kedelige som Damian var det, for han kunne jo ikke lide hun foldede sig ud eller egentlig at hun bevægede sig alt for meget for hun måtte jo ikke rigtigt drikke eller feste, og hvis hun kæmpede var han jo overbeskyttende der for hun kunne jo komme til skade, dog rullede hun for det meste bare irriteret øjne af ham fordi hun stadig var i live og det der ikke dræbte hende gjorde hende blot stærkere.
”Jeg gætter du vil kamp uden våben”[/color] spurgte hun en smule roligt mens hun ventede på han ligesom vågnede lidt op igen.
[/blockquote]

[Deleted]

Først efter et lille stykke tid gik det op for ham hun havde snakket til ham, han havde egentlig godt hørt hende, men stod bare stadig og beundrede mørket som var hans ven. Han vendte sig ordenligt med hende og smilte så svagt, roligt nikkede han og stod egentlig bare roligt og betragtede hende.
[blue]"Korrekt, men først......"[/blue] Kom det lusket fra ham, inden han forsvandt helt hen til hende og prøvede så fint at stjæle et kys, med viden om at han nok godt kunne blive slået væk, men hvad pokker, så havde han vel noget at kæmpe for? Om ikke andet et mere hvis han slap afsted med det, for han var jo noget hurtigere end hende, så det kunne da være det kom bag på hende. Noget han da havde håbet på. Det var altid sjovt at lege med kvinder, men Drazilla måtte jo næsten være en ære at få lov til at lege med og med leg mente han kæmpe for sjov og i det hele taget bare bringe tid med hende.

[Drazilla Dragoens]

Hun stod roligt og betragtede ham mens hun ventede på at han vågnede op på en eller anden for lige nu var han jo ret død i det som han stod og betragtede disse kolde grå mure, selvom hun nu ikke havde noget imod mørket, eller det var forkert for hun elskede jo mørket men det var altså rart ind i mellem med noget solskin så hun kunne få varmen ind i kroppen igen.
Idet han forsvandt fra hendes blik forsvandt hun selv i en sort røgsky og dukkede op igen siddende på hug på hendes trone, så hun var lidt højere end ham for han skulle jo nogen få skridt op af nogle trin for at komme op til hende, men hun ville også lege forsvindings leg for hun kendte nu godt til vampyrernes hurtighed men så måtte hun jo bare bruge magi for at være bare en smule med ellers var hun jo underlegen på det punkt. Hun sad bare og smilede lettere lusket men også en smule drillende som om hun ventede lidt på at han jagtede hende eller at legen kom lidt mere i gang end denne leg.

[Deleted]

Det var egentlig noget han kunne sige sig selv at hun ville gøre, derfor havde han heller ikke regnet helt med at det ville lykkes, men tackle hende skulle han nok komme til! Han gav ikke så let op, så han ville skam følge efter hende og nærmest jagte sit kys. Gambit lo, ganske underholdt af at skulle lege tagfat. Han styrtede efter hende med sin overnaturlige hastighed, men dog gav han sig ikke til fulde, ikke endnu, før han havde fundet det mønster hun flygtede i. Først der ville han give sig til at prøve at gennemskue hendes næste træk. Underbevidst var alle jo rimelig lette at gennemskue, for man lagde ikke mærke til at man gjorde alting i et bestemt mønster. Bare tanken om at fælde hende og ligge over hende fik et frækt smil frem på hans læber, for han kunne jo næsten ikke vendte, hvilket gjorde han heller ikke tænke sig helt om og var mindre bevidst om sine handlinger.