Shame and disgrace..

[Drazilla Dragoens]

Hun førte ham ud i tronsalen hvor døren mellem tronsalen og gangen også gik op med et brag, så højt og hurtigt at vagterne ikke en gang nåede at flytte sig før de blev ramt af døren og smidt lidt hen af gulvet, men Zill var bedøvende ligeglad med dem, det kunne man da se for hun forsatte bare målbevidst frem ad gulvet fordi hun ikke havde tænkt sig at lade ham slippe for det her selvom hun ikke kunne tænke over straffen lige nu for hun ville bare gerne have ham vasket. ”Du lugter.. du kommer for sent… du nægter at sige hvem du er… du nægter mig… du er en plage…”

[/color] gik hun og mumlede for sig selv nærmest som om hun gik og remsede alle de ting som var grunden til at hun var irriteret på ham og egentlig bare rasende over hans opførsel, men det var mest af alt fordi hun var vred og så det at hun havde fået fingrene i ham, så skulle han altså have den helt store tur med skideballe så det baskede og senere skulle han havde en ordentligt straf eller det regnede han nok med selvom hun egentlig fik en lidt anden ide i hovedet, noget der nok ville komme helt bag på ham.
Han havde efterladt hende i 1,5 år og det var jo ikke ligefrem noget hun tog særlig pænt, eftersom han ellers havde sagt han ville have blevet her på slottet med hende og ikke komme i ballade, men havde hun været ædru havde hun nok gættet at han var havnet i ballade men det var hun jo ikke og havde ikke været det i et godt stykke tid fordi hun sådan havde kedet sig og på en måde følt sig ensom, noget som der så havde drevet hende til druk, mere end det sædvanlige men kroppen var ikke ligefrem faldet af på den for når hun ikke drak var hun ude og træne, så børnene blev bare efterladt til deres barnepiger som blev bedt om at holde øje med dem konstant medmindre sønnen skulle træne i kamp, så kunne det jo godt være hun tilbragte lidt tid med ham, men hun var ellers ligeglad med alle andre fordi folk konstant svigtede hende så der var ingen grund til at tilbringe alt for meget tid med dem.

Han blev ført hen til hendes soveværelse hvor han blev skubbet ind inden hun lukkede og låste døren efter dem, før hun gik hen og tog fat i hans nakke og trak med ham med ind på badeværelset hvor hun bare skubbede ham ned i det store bassin uden at tænke over at han egentlig stadig havde tøj på for det skulle vidst alligevel vaskes.
[/blockquote]

[Rai Mirriko]

Det gav et helt sæt i Rai, som døren nærmest sprang op, så han gav et mindre ryk i hendes greb om hans nakke. Men han valgte hurtigt at følge hende igen, som han blik faldt på de vagter, som forsøgte at komme op på benene igen. Da han hørte hendes ord rettede han straks blikket mod sine egne fødder, som han godt vidste, at det virkelig ikke var godt lige nu. Han satsede dog på at komme levende fra det, han skulle bare lige finde ud af hvordan. Rai var lydig, som han fulgte hende hele vejen og faktisk ikke turde sig et ord. Han var allerede skræmt nok til ikke at vide, hvordan han skulle gøre dette. Hvorfor var hun også bare sådan lige pludselig dukket op?
Han var så småt begyndt at slæbe sine fødder langs med gulvet, da han i bund og grund ikke var van til at være i sine menneskeskikkelse.. Han var ofte i sin ulveskikkelse, da det var det eneste som slaverne vidste hvad var. Hvis han først forvandlede sig til menneske ville de blive forvirret og straks tale ud omkring det. Hans ben ville derfor heller ikke som han, men han forsøgte at følge med hende. Men underligt nok, så forstod han ikke hvorfor de var på vej mod hendes soveværelse. Han kendte jo godt vejen og undrede sig blot mere og mere over det, som de kom tættere og tættere på det. Han gyste lidt, som et stød strøg igennem hans krop, men han var tavs ud over det.

Da han først blev smidt ind i hendes soveværelse var han oprigtig nervøs, som han så sig lidt omkring for at sikre sig at der ikke var nogen våben i nærheden. Han sank en klump, da hun låste døren bag ved dem og lod blikket blive mod hans fødder. Han mumlede nogle utydelige ord, som langsomt beroligede ham. Rai undrede sig en del, da han blev trukket ind på badeværelset og straks røg ned i vandet. Han spyttede noget vand ud, som han kom op på overfladen igen og så op på hende. Han skulle lige til at sige noget, men vidste godt hvad han skulle.. Han begyndte roligt at vaske sig i vandet uden at sige et ord. Det var svært at få det hele af og han blev også nød til at smide tøjet.. Han kunne jo lige så godt gøre det ordentlig ellers ville hun ikke være særlig tilfreds. Underligt nok så var der ikke nogle tydelige tegn på hans krop, i hvert fald ikke af mærker og sår. Hans krop var helet for længst, men efterhånden også godt trænet, som han havde tilbragt en del tid i Tortuga og selvfølgelig blev nød til at finde en måde at overleve på. Det at være i ulveform længere og længere tid af gangen, hjalp ham med at træne sin krop til at kunne udholde mere smerte end normalt.

[Drazilla Dragoens]

At han havde vænnet sig til at være i sin ulveskikkelse vidste hun jo intet om, men på nuværende tidspunkt var hun jo også ligeglad med det for han skulle bare følge efter og være en lille lydig slave eftersom han havde mistet sin rang blandt de almindelige tjenere som han ellers havde været høj i blandt fordi han var hendes personlige tjener og så det at han havde været hendes elsker og der følte jo også en del fordele med men der kom nu lige så mange ulemper når man var højagtet noget som Rai vidst havde følt en del af allerede men det var ikke ligefrem slut endnu, for straffen begyndte jo muligvis først nu men at det skulle foregå på hendes eget soveværelset virkede egentlig en del underligt selv for hende, men hun tænkte just ikke over hvor de andre bade var så han måtte bare bade i hendes badeværelse for det var lige det første som hun kunne huske og det sted hvor hendes ben førte hende hen, selvom hun havde været i nogle af de andre badeværelser som tjenerne benyttede, men det var vidst kun en enkelt gang eller 2 eftersom hun foretrak hendes eget bad til hver tid.
Efter han var blevet smidt ned i vandet, meget uvenligt og slet ikke blidt, stod hun bare ved kanten med hænderne i siden som hun ventede på at han fik gjort sig færdig, nærmest som en overordnet der holdte opsyn med sin arbejder om de gjorde arbejdet ordentligt eller ikke, dog mente hun åbenbart han ikke gjorde det ordentligt for hun fandt en duftende sæbe som hun smed ned foran ham bare så han kunne komme til at lugte noget bedre. Og tøjet han havde smidt brugte hun en besværgelse til at hejse det op fra vandet og kastede det ind i væggen for det fik han ikke brug for mere, fordi han skulle ikke gå i sådan noget sjusket tøj medmindre han altså fik lov af hende, for hun blev vidst nødt til at være over ham hele tiden for at han gjorde som der blev sagt eller gjorde som han ellers havde lovet hende, for hun vidste jo at denne mand kunne hun ikke stole på selvom hun havde gjort det på et tidspunkt så var det vidst ved at være ovre ligesom hendes mindre forelskelse i ham, men det var nu også noget han selv havde været skyld i når han konstant svigtede hende og ikke holdt løfter eller aftaler imellem dem selvom hun ellers holdt hendes del, for livet med Damian havde hun set som slut for længe siden selvom hun ikke havde sagt det til ham men det var også ret svært når manden aldrig var der når hun skulle bruge ham, ligesom Rai egentlig aldrig var der når hun skulle bruge ham, så hun måtte indse at de mænd hun valgte bare generelt var de forkerte, og det fik hende til at tvivle på om der overhovedet fandtes en loyal mand som gjorde som hun ville have det.

[Rai Mirriko]

Det var ikke fordi det var særlig rart for ham at blive overvåget på en sådan måde, men på den anden side, så fortjente han det og han valgte simpelthen blot at gøre, som der blev sagt. Han valgte ikke en gang at kigge på hende, som han ikke vidst hvad han skulle gøre, hvis han først mødte hendes blik. Måske det var ved at være på tide at han trak sig fra dette job. For det var tydeligvis ikke noget han kunne finde ud af. Han burde i hvert fald snart indse at han ikke kunne gøre noget for at vende Drazillas tanker omkring ham.. Han havde allerede tabt før at han overhovedet var startet.
Som sæben blev smidt ned til ham, tog han blot fat i denne og begyndte at vaske sig med sæben. Han holdt sig en anelse for næsen, som han ikke van til at benytte en lignede sæbe. Rai forsøgte at skjule en mindre grimasse, da hans tøj forsvandt fra vandet og han blot sad tilbage med ingenting. Han sank en klump og fik skyllet sæben af sig. Nervøs, som han var, valgte han at gnide sine fingre imod hinanden, imens at han bare ventede på, hvad der skulle ske. Han sukkede lydløst for sig selv, som han blot vendte blikket mod kanten af karret. Rai sad lidt inde i sin egen verden, som han blot ville ønske at han ville falde død om lige nu.
"Deres Højhed?"
sagde han en anelse tøvende, som han rejste sig op fra karret og egentlig var ligeglad med, at han ikke havde noget tøj på. Han bukkede roligt for hende og vendte tilbage til en mere ydmyg stilling.
"Jeg takker for de år, De har kunnet holde mig ud. Jeg skal nok forlade slottet hurtigst muligt og aldrig vise mig i Darklia igen"
sagde han lavmælt, som han blev nød til at bide sandheden i sig. Egentlig var han ikke glad for at forlade slottet, men det var nemmere at forlade det hele og håbe på, at der ikke var nogen som kendte til ham ved grænsen eller i Nirelia. Nu håbede han blot at hun ville acceptere hans ord og smide ham på porten.

[Drazilla Dragoens]

Det var måske en god ting at han ikke rigtigt sagde noget, udover at gøre som hun havde sagt han skulle gøre eller meget uvenligt havde vist hvad han skulle igennem, for som minutterne gik blev hendes øjne og vejrtrækning mere roligt, så de vrede drageøjne forsvandt med tiden og hun fik mere styr på sig selv, selvom der stadig var noget indre vrede men det var jo mest fordi han ikke havde sagt at han var tilbage på slottet før han havde valgt at gemme sig for hende, for hun brød sig ikke om at lege gemmeleg, specielt hvis hun ikke anede der var en leg i gang.
Hun skiftede vægten fra at have det på begge fødder til kun at have det på den ene så hoften skød lidt til den ene side, dog stadig mens hendes blik forblev på ham og hænderne sad i siden fordi hun jo holdt øje med ham selvom hun godt kunne undre sig lidt over han ikke ville være mere glad for at være i hendes eget personlige svømmebassin da dette jo var det største slags kar som var i hele slottet, altså når det ikke var et helt normalt kar men nærmest som en mindre sø med trapper og lysende krystaller som var sat ind i væggen, men det var jo alt sammen noget han selv måtte om, for hun nød da selv at bade i det, noget som hun gerne gjorde hver dag hvis hun havde tid til at gøre det, men igen hun var jo generelt mere renlig end andre som om hun hele tiden forsøgte at skrubbe alt det dårlige af hende men det gik jo aldrig særlig godt, dog var det en god måde at slappe af på.
Da han kom op af bassinet og begyndte at snakke til hende hævede hun det ene øjenbryn i lettere undren for så vidt hun vidste, havde hun ikke givet ham tilladelse til at snakke, men hun sænkede dog øjenbrynet igen da han var færdig med at snakke. ”Jeg siger når du er færdig her.. Du skal ikke tro du kan sige op.. Det er mig der bestemmer når du skal smides ud og det skal du ikke endnu”

[/color] sagde hun mere roligt selvom det var med en meget alvorlig undertone, som om det emne ikke skulle diskuteres mere, inden hun vendte rundt og gik ind i hendes eget værelse hvor hun rodede lidt i hendes skab inden hun kom tilbage med et par sorte bukser som hun rakte imod ham for det var jo ikke så koldt derinde så hun regnede ikke med han ville fryse.
[/blockquote]

[Rai Mirriko]

Hvor ofte kunne han egentlig dumme sig? Der var tydeligvis ikke nogen grænse for ham, som han havde svært ved at følge hendes henvisninger til, hvad han egentlig skulle stille op med sig selv. Man kunne vel bare fastslå, at han ikke var i stand til at behage eller gøre en kvinde tilfreds, det var i hvert fald noget han så småt begyndte at indse. Rai havde dog ment at det havde været meget lettere for ham, hvis han hade holdt sig helt skjult, så hun til sidst ikke en gang ville kunne mindes ham? Det kunne også være at det havde været meget lettere for dem begge, men så skulle han også have opholdt sig i byen eller i Nirelia, hvilket han heller ikke rigtig kunne.
Hans blik gled kort op på hende, som hun endelig valgte at skifte stilling, det måtte da også være ulideligt at blive stående i samme stilling, blot for at holde øje med ham. Han lod dog blikket glide ned mod vandet, som han betragtede sit eget spejlbillede. Rai lod en hånd glide hen over sig ansigt, som han fjernede noget snavs fra ansigtet i samme strøg. Han var ikke sikker på, hvor heldig han endnu var, men en ting var sikker - han kunne have det meget værre lige nu.
Han kom lige pludselig i tvivl om han nu havde været for overmodig, da han først havde rejst sig op fra bassinet, idet at hun hævede et øjenbryn. Rai bed sig svagt i læben, som han forsøgte at finde en løsning, men da hun faldt til ro igen, gjorde han det samme. Hendes ord ramte ham og han lyttede skam også ordentlig efter, som han forstod hendes ord og valgte at nikke.. Egentlig håbede han lidt at dette bare var en fase, men han kunne måske godt fornemme på Drazilla, at hun ikke havde tænkt sig at lade ham slippe så let, derfor var han også lettet, da hun bevægede sig ud af badeværelset. Lige på det tidspunkt troede han at det var ovre. Men hvornår havde hun tænkt sig at smide ham ud og ville det overhovedet ske? Han sank en klump, som han drog ind i sine egne tanker, men hurtigt kom tilbage, da han fik øje på hende. De sorte bukser var tydeligvis ikke noget, som han selv kunne finde på at købe eller overhovedet have råd til, så han så en anelse undrende på Drazilla, men tog også imod dem. Hvis han ikke havde gjort dette, så havde han bare trodset hende endnu en gang. Lige nu forsøgte han jo at være så lydig, som overhovedet mulig. Der gik ikke lang tid før at han havde fået bukserne på og så en smule afventede på hende, som han svagt kiggede over mod sit gamle tøj.

[Drazilla Dragoens]

Det var sandt, han havde dummet sig grusomt denne gang men igen, hver gang han dummede sig så var det jo grusomt for Zill blev jo lige så rasende hver gang, udover denne gang havde det virkelig været slemt fordi hun havde drukket oven i, men hvad skulle hun ellers lave? Slås eller passe børn? Det første var jo noget hun gjorde tit men det med børnene kunne hun ikke rigtigt overkomme, muligvis fordi de ikke var børn af den person hun gerne ville have eller så var det fordi de var så store at de heller ikke rigtigt gad deres mor mere, selvom den mindste af nu stadig gerne ville men Zill følte selv hun havde for tralvt, blandt andet med at finde en ny personlig tjener som kunne opvarte hende når hun havde brug for det, men der var jo ingen som kunne holde til stillingen eller bare holde til de krav og bank som hun til tider uddelte, fordi folk mente de var for meget.
Hun stod bare og betragtede ham og ventede meget tålmodigt på han blev færdig selvom det havde været underligt for hun havde jo været en rasende tornado for et øjeblik siden men nu var det nærmest som om han var kommet ind i tornadoens øje hvor alt var stille og roligt og man troede ikke noget kunne gå galt nu, dog skulle man ikke føle sig tryg lige nu for hun kunne stadig blive rasende hvert eneste øjeblik det skulle være. Efter han havde fået bukserne gik hun over og fandt et håndklæde som hun kastede på ham fordi hun havde glemt at give ham det før hun havde givet ham bukserne, men så kunne han tørre resten af kroppen samt håret inden hun ville give den næste ordre, for han skulle jo ikke regne med at slippe fri lige med det samme, så han kunne lige så godt lege lydig slave og muligvis få en mildere straf.
”I seng med dig når du har tørret dig”

[/color] sagde hun roligt som hun kort pegede ind på hendes egen seng, som tegn til at det var den seng hun mente og ikke en eller andens seng for det kunne jo også have været et gæsteværelse hun havde talt om, men lige nu var det altså hendes egen seng. Egentlig ikke fordi hun regnede med at han var træt eller noget, dog skulle hun lige bruge noget mere tid til at tænke over en passende straf til ham, så det var en god ide at finde noget at trække tiden ud med. For hun vidste jo egentlig snart ikke hvad hun skulle straffe ham med for at banke ham hjalp ikke, at lænke hjalp heller ikke, ej heller at sulte ham virkede til at have virket, så det begyndte at blive meget svært at finde en passende straf til ham.
[/blockquote]

[Rai Mirriko]

Rai var egentlig lettere over at hun ikke virkede til at være hel så gal igen, men han vidst også godt, at han skulle træde forsigtigt, for lige nu så skulle der vel ikke særlig meget til, før at det ville gå galt mellem dem. Han følte sig som en fange og havde det faktisk ikke særlig rart også selvom han lige havde fået et bad, så følte han sig stadig ikke godt tilpas. Det ville også være fuldstændig forkert, hvis han overhovedet begyndte at få det godt, for så ville hun straks banke ham i jorden igen. Han tog en rolig indånding, som han svagt lukkede øjnene og samlede sig selv. Rai skulle ikke begynde at have det godt igen, så han lod blikket glide mod jorden igen, så hun i hvert fald var sikker på, at han ikke havde for høje tanker om sig selv.
Hvad mon der var sket med hende i de sidste mange måneder. Han var stadig overbevist om at hende og Damian stadig var sammen. Men hvordan gik det egentlig? Han turde ikke spørge, da han ikke kunne tillade sig at gøre det. Hun ville sikkert hurtigt opfatte, hvad han forsøgte at komme frem til derfor endte han også med at forblive tavs i hendes nærvær. Det gik jo tydeligvis meget bedre. Rai nåede kun lige at gribe håndklædet, som han bukkede for hende og straks begyndte at tørre det resterende vand af hans krop. Hans hår var dog en lidt svære omgang, da det klaskede til hans ansigt. Der gik derfor noget tid, før at han foldede håndklædet sammen og lagde det fra sig. Lige nu var han nød til at følge hendes ordre. Dertil bukkede han for hende og fulgte hendes finger.. Eller der hvor hun pegede ham hen. Han sank en klump, som han nærmede sig sengen og roligt lod en hånd glide hen over betrækket. Sådan en seng ville han aldrig nogensinde kunne ligge sig i igen. Han så efterfølgende på hende, før at han lagde sig op i sengen og ikke længere vidste, hvad han faktisk skulle stille op. Måske han bare skulle lukke øjnene? Nej, det ville straks gøre hans situation meget værre, derfor endte han med at kigge op i loftet eller toppen af sengen, imens at han bare ventede på, hvad der mon skulle ske. Sengen var i hvert fald ikke særlig dårlig at ligge i, men han forsøgte ikke at ligge for godt, da hun bare ville gøre det værre for ham.
Rai skulle lige til at spørge hende om noget, men nåede at fange sig selv i det, da han jo havde fundet ud af, at det var bedst for ham, hvis han slet ikke sagde noget. Det havde han i hvert fald allerede fundet ud af. Forhåbentlig blev det ved med at være sådan, ellers var han lost.

[Drazilla Dragoens]

Igen vågede hun over ham som en chef over for sine ansatte eller som en jaloux kvinde der vågede over hendes mand fordi hun til dels ikke stolede på ham og til dels fordi hun bare ville bestemme over et andet liv. Så det ville jo være klart at han ikke ville føle sig særlig tryg i hendes nærhed, specielt når man kendte til hendes temperament og så den del med at hun ikke var bange for at skade dem som man skulle tro var hendes nærmeste, men igen hun følte jo ikke selv hun havde nogen der var hende nær mere, både fordi forholdet med Damian stort set var ovre men hun havde ikke sagt det helt til ham fordi hun gerne ville sige det ansigt til ansigt men når han ikke var her så var det jo svært, for lidt holdt hun da stadig af ham, så det var vidst bedre det kom personligt fra hende end noget han kunne læse i et brev, selvom rygterne jo gik at hun var begyndt at være sit gamle jeg igen med druk, fester og kamp, dog ikke helt den sidste del med at gå i seng med andre for det havde jo kun været Rai og det var jo holdt utroligt hemmeligt.
Hun stod roligt og ventede på han adlød ordren som hun havde givet ham, selvom det jo godt kunne være hun ville torturere ham i sengen, dog havde hun aldrig tortureret nogen i hendes seng fordi hendes soveværelse normalt var helligt og derfor ikke skulle berøres med sådan noget, men en gang skulle vel være den første? Mest fordi hans sagt jo var en mere speciel en af slagsen da han havde tjent hende i mange år og været hendes elsker i mange af dem også, så det kunne jo godt være hun ville gøre det til en meget værre oplevelse for ham ved at gøre det mest personligt, nemlig ved at gøre det i sengen.
Det var dog ikke ligefrem det der skete for da han lagde sig op i sengen gik hun roligt om på den anden side af den inden hun kravlede ind over den store seng med silkelagnerne fordi når hun skulle sove så skulle hun altså ligge så behageligt og blødt at man nærmest kunne svæve på en sky, dog med sikkerheden for at falde ned og dø. Hun kravlede hen til ham og så kort på ham som om hun overvejede noget inden hun til sidst lagde sig ved siden af ham med hovedet på hans brystkasse og en arm over hans mave, som et suk undslap hendes læber men mere sagde hun ikke for hun lå nærmest allerede og små blundede efter hun havde lagt hovedet helt ned uden ord, for hun havde brugt en del energi så hun skulle lige samle sig igen inden hun kunne tænke ordentligt, men det krævede vel også hun blev mere ædru.

[Rai Mirriko]

Det var ikke rart, at hun konstant hold øje med ham, han var virkelig bange for at gøre noget forkert, som han ikke anede hvad hun ville have ham til. Bortset fra, at han selvfølgelig skulle følge hendes ordre, men ellers var han på bar bund. Han trak vejret ganske roligt, som han ikke ville udfordre skæbnen. Rai forsøgte ikke at gøre tingene alt for ubehageligt, eftersom at han ikke ville træde ved siden af. Stemningen var tavs, som han bevægede sig hen over gulvet i badeværelset og ind i hendes værelse igen. Overraskende nok, så skubbede hun ikke til ham, men lod ham faktisk gå selv. Han var lettere overrasket over, at han faktisk havde fået lov til at ligge sig i hendes seng.. Han havde måske ikke regnet med at det var en ordre, som hun faktisk mente. Men sengen var behagelig, som han mærkede de bløde lagen. Det hele virkede som en drøm, noget han ikke havde lyst til at vågne fra igen. Han håbede blot at det ikke ville udvikle sig til et mareridt.
Han lod blikket glide mod hende, som hun bevægede sig mod sengen. Hvad havde hun tænkt sig? Skulle der ske noget, som han endnu ikke havde lagt mærke til, var han virkelig ved at falde af på den? Han kunne ikke en gang få sig selv til smile, da hun først stod ved sengen. Indvendig var han fyldt op med frygt, som hans hals krøllede sig sammen, blot fordi han endnu en gang forsøgte at sige noget.. Han havde aldrig rigtig været typen, som kunne holde mund i en længere periode, men han var så småt ved at lære, hvilket også var på tide.
Det var tydeligt at se på ham, at han var nervøs, da hun først gik om på den modsatte side af ham og begyndte at kravle op i sengen. Det måtte virkelig være en drøm for frygten forsvandt langsomt, som hun fortsatte op i sengen. Han bed sig svagt i læben, da hun først kom tæt nok på til at han for alvor blev nervøs. Hans blik mødte hendes, da hun først var mere eller mindre over ham. Der var ikke rigtig nogen følelser at fornemme i hans ansigt, som hun lagde sig ned ved siden af ham. Hvad var der lige sket der? Legede hun bare rundt med ham lige nu. Han kunne slet ikke nyde øjeblikket, som han bare blev mere og mere nervøs for at hun forsøgte at få ham til at slappe af og efterfølgende havde et eller andet oppe i ærmet. Rai turde ikke bevæge sig, da et suk forlod hendes læber og hun tydeligvis havde lagt sig til rette. Han sank en enkel klump, som han forsigtigt lagde armen rundt om hende.. Om det var smart eller ej, så føltes det bare som om det hørte med, men han kunne selvfølgelig sagtens tage fejl. Så længe han bare ville overleve det værste. Han forsøgte endda at nyde sekunderne, da han ikke vidste hvor lang tid dette ville vare.

[Drazilla Dragoens]

Da hun gik rundt om sengen var det på en måde som et rovdyr der omringede sit bytte selvom der var ingen vrede at se på hendes gang eller ansigt, men der kunne heller ikke ses nogen form for glæde så det var svært at vide hvad hun tænkte i de sekunder det tog hende at gå gangen, hvor hendes ansigt kort forsvandt bag sengens stolper men den dukkede jo hurtigt op igen. Hendes gang var nærmest sensuel som hun nærmest legede med ham for at få ham til at falde til ro men stadig havde hun et lidt rovdyrs gang også fordi hun jo lige så godt kunne have kravlede op på den samme side som ham, i stedet for at gå den lange vej rundt om sengen for først at kravle op der. Igen på en sensuel måde blandet med rovdyret som langsomt nærmede sig sit bytte med et udtryksløst ansigt, men igen det var jo svært at vise nogen følelser når hun ikke rigtigt havde nogen tanker omkring det her for hun havde brug for at tænke, men ville stadig ikke have han forsvandt hvis hun lagde sig til at sove uden at lænke ham, selvom hun med lethed kunne lænke ham for hun havde jo lænker i soveværelset selvom det nærmest var en evighed siden hun sidst havde haft noget sjov med dem, for meget sjov fik hun jo ikke med Damian og da ikke helt på den måde, men de var her stadig for en slags sikkerhedsskyld.
Efter hun havde lagt hovedet ned og små blundede hørte hun hans hjerte slå men det var jo ikke ligefrem fordi det var roligt på nogen måde, men igen han kunne vel ikke være rolig omkring hende. ”Slap af, din straf kommer ikke endnu”

[/color] mumlede hun bare for det var jo svært at sove med sådan et uroligt som han havde lige nu. Men igen hvis hun kendte til frygt eller nervøsitet men hun havde jo ikke ligefrem oplevet sådan noget før, det eneste hun kunne nikke genkendende til ville være rastløshed men det havde hun ikke ligefrem nu for hun mærkede trætheden komme over sig efter hun havde brugt en del energi på at være rasende og så jagten på ham, selvom hun var mere rolig nu så skulle der alligevel ikke noget til at forstyrrer hendes søvn før hun ville flippe endnu en gang og dermed bruge lige så meget energi og det orkede hun ikke for hun ville bare slappe af, og så kunne han lige så godt nyde det her så længe det varede og dermed se hvad det var han havde gået glip af, mens han havde leget den tåbelig gemmeleg som hun ikke en gang anede at hun havde deltaget i for det ville hun jo nok have husket hvis det var. Hun rettede dog hovedet op og fjernede hånden fra over hans mave inden hun gav ham et mindre smølfespark på næsen. ”Slap af jeg prøver at sove”[/color] sagde hun en smule irriteret inden hun lagde hovedet til rette på hans brystkasse igen og lagde hånden over hans mave.
[/blockquote]

[Rai Mirriko]

Han følte virkelig at han blev jagtet lige nu, men det eneste som gjorde forskellen fra jagten fra slavekvarteret og nu, var at han ikke valgte at røre sig ud af stedet, som hun bevægede sig rundt om sengen. Han var villig til at gå igennem hvad som helst lige nu. Han ville bare være sikker på at komme levende fra det. Rais hjerte hamrede der ud af, som han ikke vidste hvad der skete, eller hvad der rent faktisk skulle ske. For hans skyld, så kunne hun have gjort hvad som helst uden at han ville regne det ud. Men det at hun valgte at ligge sig ned ved siden af ham gjorde ham blot mundlam. Han forstod det ikke.. Og det var også med til at gøre ham lettere frustreret, som han endte med at ligge helt stille, som var han lammet. Hans vejrtrækning var langs fra kontrolleret, som hans blik stirrede op imod loftet, imens hans næsten bed hul i sin underlæbe.
Idet at han hørte hendes stemme, fik han ikke rigtig fat i hendes ord, men det ord, som faldt ham meget hurtigt ind var straf.. Han trak sig nærmest sammen, uden at bevæge sig, som han frygtede for at det skulle ske nu, at han skulle have sin straf. Overraskende nok, så skete der ikke så meget andet end at hun faktisk bare valgte at blive liggende, imens at han blev mere og mere nervøs, men i sidste ende blev han nød til at trække vejret nogenlunde kontrolleret, ellers ville han bare miste bevidstheden midt i det hele.
"Det kunne sikkert have været meget værre"
tænkte han for sig selv, som han jo egentlig var begyndt at tro, at dette var hans straf. Hvilket desværre ikke var sandt. Men han slappede mere og mere af, som han fik vænnet sig til tanken om at dette kunne være hans straf, der var i hvert fald altid en mulighed for at det var sandt, selvom sandsynligheden ikke var særlig stor, så begyndte han at tro på det. Han sagde ikke rigtigt et ord til at hun ville have ham til at slappe af for bedre at kunne sove. Han valgte blot at følge hendes ord og holde stille om hende. Det var vel også en form for nærvær, som Rai også havde savnet.

[Drazilla Dragoens]

Det kunne godt være hun havde gjort ham mundland men han havde jo ikke rigtigt set noget endnu, for hun havde stadig mange hemmeligheder og mange ting som hun kunne byde på, måske var det som hun skulle vise ham? Alt det som han ville gå glip af på et tidspunkt fordi han jo nærmest nægtede at være sammen med hende og så den lille detalje at han havde svært ved ikke at komme i ulykker, noget hun jo ikke gad at blive ved med at redde ham ud af eller bare det at pleje hans sår efterfølgende, for det var jo ikke det hun var til for. Hun var ikke healer men dronning! Så han skulle altså ikke tro hun ville lege privat sygeplejerske for ham, selvom han vel ville finde det meget behageligt.
Igen lukkede hun øjnene og blundede lidt sammen med ham, for selvom hun for det meste var en vred kvinde så tog den vrede jo også hendes energi, specielt hvis man blandede den med alkohol som hun havde gjort det tidligere, selvom hun lige nu havde fundet en grund til ikke at drikke eftersom hun jo skulle finde en metode at straffe ham på, selvom han nok havde fået en ordentlig forskrækkelse da hun havde jagtet ham igennem slavekvarteret og køkkenet, så måske var straffen allerede indtruffet men det måtte hun jo lige finde ud af når hun kunne tænke sig ordentligt om. ”Sådan her burde livet være”

[/color] mumlede hun lidt for sig selv før et stille suk undslap hendes læber og hun igen begyndte at blunde lige så stille, så det ville nok ikke vare længe inden hun ville falde helt i søvn selvom hun egentlig ville undgå helt at sove for så ville han jo bare stikke af, måske hun skulle lænke ham til sengen for en sikkerhedsskyld? Nej ville være dumt efter den besværgelse hun havde lært ham, selvom hun ikke vidste om han stadig kunne huske den men hun ville jo bare være på den sikre side og være hans lænke for så længe hun lå over ham så ville hun jo kunne mærke hvis han bevægede sig og så ville hun være over ham.
For at gøre en sidste ting for at holde sig vågen sukkede hun igen og valgte i stedet at sætte sig op for det her gik ikke eftersom hun jo bare ville falde i søvn hvis hun blev ved med at ligge op af ham, men det var jo så fristende for det havde været så længe siden hun havde ligget med en hvis hjerte stadig slog. ”Er du stadig sikker på at ville forlade mig?”[/color] spurgte hun dog roligt for hun blev jo nødt til at gøre noget for at holde sig vågen.
[/blockquote]

[Rai Mirriko]

Indvendigt forsøgte han at holde humøret oppe, men det var ikke helt let, som nervøsiteten steg ham til hovedet og han begyndte at få det mere og mere varmt. Han ville dog helst ikke bevæge sig, da han var ret så sikker på, at hun holdt øje med hans mindste bevægelse lige nu. Det var endda svært for ham at trække vejret roligt, som hans brystkasse rejste sig og lagde sig forsigtigt igen for at gentage sig. Hans blik gled roligt ned på hende, som han gav sig til at betragte hende. Det var efterhånden længe siden at han havde haft mulighed for at betragte hende så tæt på og nu hvor han havde muligheden for det, savnede han det bare endnu mere. Det var efterhånden ulideligt for ham at mindes den tid, hvor han bare havde gemt sig fra hende og hendes skønhed. Selv efter så lang tid, kunne hun stadig trække sig ham ind i hendes hule hånd og knuse ham, hvis det var det hun ønskede.
Han rynkede en anelse på brynene, da hun sagde, at dette var livet. Til at starte med forstod han det ikke rigtig, som han blot smilte for sig selv, da det endelig gik op for ham. Havde han haft modet til det, havde han måske tilbudt hende at fortsætte sådan i meget længere tid.. Men han turde ikke, da han ikke var i en position, hvor han faktisk kunne snakke til hende, uden at blive spurgt. Rai lod hende blot hvile sig, som han ikke havde noget at sige til hende, medmindre at han virkelig ville udfordre skæbnen, hvilket ville være yderst dumt, nu hvor hun igen havde ham i sin hule hånd. Som altid ville han gøre hvad som helst, for at gøre hende tilfreds. Noget som hun sikkert ikke troede på længere, men det lå lige under overfladen.
Han ærgede sig en smule, da hun lige pludselig valgte at sætte sig op. Han kunne jo ikke vide, at hun gjorde det for ikke at falde i søvn ved hans side. Han så dog lettere skuffet på hende, men skyndte sig at gemme udtrykket væk, da han hørte hendes ord og sank en klump, som hans blik gled ned af..
"Nej.. Jeg ville bare gøre Dem besværet med mit nærvær.. Jeg har ikke bragt Dem andet end sorger og skam, som jeg ikke har opført mig, som en tjener burde på det sidste"
svarede han ganske ærligt, som han valgte at åbne sig op, imens at han nærmest gjorde klar til at hun skulle ligge sig ned ved siden af ham igen. Medmindre at hun var kommet til et punkt, hvor det gjaldt om at straffe ham nu. Det kunne jo være at hun blot havde givet ham nærvær for at tage det fra ham i en evighed..

[Drazilla Dragoens]

At han blev varmere kunne hun nu godt mærke for hun lå jo med hovedet på hans brystkasse og det virkede som om han var bange for at trække vejret bare for at gøre hende sur igen, selvom hun nu var kølet ret meget ned men det kunne da godt irritere hende at han var blevet varm og stadig virkede meget nervøs for at hun skulle straffe ham hvert øjeblik, selvom hun jo ikke anede hvad hun skulle straffe ham med for intet virkede jo, hvilket var utroligt når man tænkte på de ting hun havde udsat for ham og så stadig forrådte han hende, inden han så fik hende til at ville have ham mere for så at starte helt forfra, det var som en ond cirkel der bare ikke ville tage end ende, fordi de begge var dumme nok til at gå tilbage til den anden efter mere. Selvom hun dog ikke forstod hvorfor han kom tilbage til hende efter alt hvad hun havde udsat for ham, men på sin vis kunne hun jo lide det, det var jo derfor hun udfordrede ham ved at udsætte ham for mere.
At det på en måde glæde ham at hun mente det var livet at ligge sådan med ham, var just ikke noget hun tænkte over for hun havde jo bare nydt det, muligvis lidt for meget, men det var jo så længe siden hun havde hørt et hjerte banke selvom hans bankede en smule for hurtigt og det gjorde hende urolig overfor hvad han kunne finde på at gøre eftersom han jo nærmest kunne gøre hvad som helst hvis hun først faldt tungt i søvn, hvilket hun jo nok gjorde på grund af alkoholen og så hendes mindre energi udbrud tidligere hvor hun havde jagtet ham. Dog turde hun ikke sove i hans nærhed, eller turde var det forkerte ord fordi hun jo var klar over han ville stikke af men det kunne jo også være lige meget hvis han gjorde eftersom han jo selv havde sagt han ville forlade hende og på et tidspunkt ventede hun egentlig bare på at se om han turde gøre det.
Ved hans første ord trak hun bare på skuldrene for sorger og skam kunne hun jo klare, for hun var jo trods alt en sorgløs ond dronning, og hun havde noget gjort mange andre ting hun burde skamme sig over men hun kunne ikke, dog kom hun til at grine ved hans ord om opførsel som en tjener på det sidste. ”En tjener? Så det er det du tror du er?”

[/color] grinte hun nærmest som om hun ikke kunne stoppe fordi det var altså for morsomt. ”Åh kære Rai, du er altså meget mere end det”[/color] rystede hun på hovedet inden hun forsøgte at stoppe med at grine men det var altså morsomt det her fordi han troede han var en tjener, selvom hun mente han var mere end blot det, men det var vidst ikke gået op for ham.
[/blockquote]