Det skal laves! (Zeus)

[Odette Soul]

Hun smilede da han kom ud igen og strøg den anden hest en smule over mulen også før hun satte sig op på vognen sammen med ham og tog tøjlerne før hun slog klik med tungen og hestene begyndte at gå lige så stille som hun styrede dem tilbage imod herregården. ”Går ud fra du selv vil finde tilbage igen når det er”

[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for han måtte vel egentlig godt låne en hest hvis han kom helt med til herregården men nu vidste hun jo også hvilken race han egentlig var, så han kunne jo også flyve tilbage til hans hjem. Uanet hvad så var hun bare glad for at han tog med hende så de kunne nå at lærer hinanden bedre at kende på turen.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus nikkede, "kender godt vejen tilbage, med mindre du begynder at køre under jorden, så kan det godt være at jeg begynder at blive forvirret," han smilede og nød dagen som foldede sig ud foran dem, han nød bare at slappe af, og ikke at skulle nå noget specielt, "det er lang tid siden, jeg bare har kunne slappe af som jeg gør nu," han smilede til hende, og kiggede på de folk der stadig var ude, det var ikke så slemt om dagen, da de fleste indbyggere var aktive om natten, det var ihverfald mere sikkert om dagen, end det var om natten, det var sikkert.

[Odette Soul]

Hun kom til at le af hans kommentar ”Det kunne jeg ikke finde på, det ville bare forvirre hestene også. Så det kan vi jo ikke have”

[/color] sagde hun drillende selvom hun nu aldrig havde kørt under jorden, men det kunne være det var en besværgelse hun skulle til at lege med? Hun var jo trods alt den af søstrene som havde beskæftiget sig mest med besværgelser omkring jorden, mens de andre tog vindene og vandet som deres elementer. Men igen det kom jo helt an på deres personlighed og Odette havde altid ment hun selv passede bedst til jord elementet, specielt fordi man nok skulle have lidt tålmodighed med hende men når det var sket ville hun også blomstre op.
”Så er det godt jeg kan give dig en mindre fridag”[/color] sagde hun roligt selvom hun nok allermest trængte til at kunne begynde at lave noget igen, men det ville komme med foråret for så skulle der sås alle mulige forskellige ting og dyrene skulle jo også passe ligesom der nok var nogle af dem der fødte også.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus smilede til hende og kiggede ud mod naturen da de kørte, "bliver du nogensinde træt af nogle ting, efterhånden som årene går, eller er der altid noget nyt at tage sig til?" han smilede til hende og kiggede roligt omkring sig, en røgsky kom fra hans mund, mens han gjorde sig det mere bekvemt, og varmede sig en smule op, han elskede sine evner til at holde sig i en god temperatur, ligemeget om det var vinter eller sommer, det gav ham altid en fordel overfor andre smede, og krigere, så han var godt tilfreds, han fandt muligheder med hans evner, og forstod at bruge dem ordenligt, "hvordan er din familie egentlig??" han kiggede spørgende på hende og smilede til hende.

[Odette Soul]

”Hvis der er noget man virkelig holder af så bliver man ikke træt af det.. Jeg elsker min familie og naturen og de mennesker som omgiver mig.. Jeg har drevet landbrug så længe at jeg burde være træt af det men der er stadig få øjeblikke hvor der sker mirakler at jeg kun bliver glad for at jeg forsatte”

[/color] forklarede hun roligt for hun kunne jo ikke rigtigt beskrivet det på andre måder, udover at alt stadig havde det med at overraske hende positivt så hun kunne ikke finde det kedeligt på nogen måde, for det kunne godt være arbejdet virkede ens mens der var jo altid noget man kunne forbedre eller bare ændre på. Og hun mente jo selv at bånd i mellem personer bare blev stærkere med tiden, det var hendes familie jo et godt eksempel på.
”Min familie er dejlig.. Min far er en god mand, der har forstand på hans arbejde og som tjenestefolkene er glade for.. Min store søster er familiens kunster, hun er så dygtig til at spille musik og male og ret glad for kaniner..”[/color] startede hun roligt ud med men kom dog til at le ved det sidste hun sagde om hendes søster for hun forstod på en måde den del men det var lidt til det ekstreme for hendes vedkommende. ”Og du skal nok passe på min lille søster.. hun er pigen i familien og den der er lidt mandeglad, dog er hun stadig jomfru som os andre”[/color] forklarede hun efterfølgende for det var jo korte træk om familien, en dejlig stor blanding hvor Odette dog lignede hendes far på langt de fleste punkter.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus smilede og kiggede op i skyerne, "min familie var ikke som din, min mor var altid så glad for sin rigdom, hun brugte så lidt tid på familien som muligt, hun havde ligesom os andre, gennemgået kamptræning, det var vigtigt i familien, min fader var general, og jeg var selv livvagt, jeg havde en lillesøster, hun havde det dejligste smil, og hun var så ivrig efter at gennemføre de ting hun satte for sig, jeg hjalp hende tit med hendes træning, i både magi og sværdkamp, min fader var vel en streng fader, han elskede os, det var ikke det, men han viste det sjældent," han kiggede på hende og smilede, han så derefter op i himlen igen.

[Odette Soul]

Odette fjernede blikket fra vejen for at se over på Zeus. ”Alle har vel noget de er mere glade for end andet og du havde en søster du var rigtig glad for så kan du forstå mit bånd med mine søstre.. Selvom jeg ville nu gerne have mødt din familie”

[/color] sagde hun roligt med et stille smil for han havde vidst ikke været helt heldig med hans familie, men hans søster havde nu lydt sød nok for hvis de havde et godt bånd så var det jo fint nok, og Zeus havde jo sikkert gennemgået en del træning på Drakonek så han var sikkert sjældent hjemme, det var i hvert fald rygterne for det var ikke sket for Odettes familie da de var farmere og ikke krigere, selvom hendes far vidst havde været det lidt men hun var ikke sikker.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus smilede til hende, "jeg er sikker på de også ville have nydt at møde dig," han kiggede op i himlen og sukkede, over hans minder om hans familie, de havde ikke alle været gode, men han savnede dem alligevel, det var jo hans familie, "min far reddede mig, han brugte den tid det tog at sende mig væk med magi, istedetfor at forsvare sig selv! det fjols, jeg var allerede døende" han smilede, men det var ikke et glad smil, det var sørgeligt, og en enkel dråbe løb ned i hans kind, det var første gang han talte med nogen om det, og det var første gang han virkelig huskede angrebet, han huskede hvordan sværdet havde brændt i hans side, det var utroligt, de var blevet overfaldet, og i stedet for at redde sig selv, reddede hans fader ham, hans søn, som allerede var dødeligt såret, i Zeus øjne havde hans fader været et fjols, men et elskværdigt fjols.

[Odette Soul]

Hun kunne nu godt forstå hans savn, for selvom man ikke altid viste hvor glad man var for familien så betød det jo ikke at man ikke elskede dem. Hun vidste at hun ville savne hendes familie noget så frygteligt hvis hun mistede dem men igen nu havde hun haft dem i længere tid end Zeus havde haft sin, selvom tabet stadig var der.
”Det betyder jo kun at han elskede dig.. Så var han også en god mand, og desuden hvis han ikke havde gjort det var i måske begge døde og så havde du aldrig mødt mig, måske vidste han at hans tid var ovre men din var kun lige begyndt”

[/color] sagde hun roligt med et lille smil der forsøgte at virke opmuntrende for hun kunne ikke gøre noget ved det, ligesom hun ikke kunne gøre noget ved at hendes egen mor var død og hun aldrig rigtigt havde kendt hende. Hun lagde begge tøjler over i den ene hånd så hun kunne bruge den nye frie hånd til at stryge hans kind lige så stille.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på hende og nikkede, "du har ret, jeg er nu glad for han gjorde det alligevel!" han smilede og kiggede roligt op i himlen, "jeg håber en dag jeg kan få mig en ny familie," han smilede til hende, og nød at hun aede ham over kinden, han havde haft brug for en der lyttede, og Odette lod til at forstå han også havde brug for det, men på den anden side ville han ikke fremstå som en mørk og trist person. Han satte sig bedre til rette og kiggede på hende, "hvad så min smukke, tænker du nogensinde på at skabe en ny familie på et tidspunkt, eller er du tilfreds med dine søstre og fader?" han smilede en smule drillende til hende, han anede ikke engang om hun kunne få børn, men det måtte tiden jo vise.

[Odette Soul]

”Jeg er også glad for han gjorde det, selvom det var bedst hvis i begge havde overlevet”

[/color] sagde hun roligt for hun ville jo gerne have mødt hans far men nu havde hun mødt Zeus og det havde jo betydet meget mere for hende fordi han havde ændret en del i hende allerede og det var jo ikke til at sige hvad fremtiden ville bringe. Hun sendte ham et sødt smil for hun så ham jo ikke som mørk og trist, men alle havde jo brug for at snakke om noget sorg på et eller andet tidspunkt, hun var bare glad for at det blev hende.
”Har aldrig rigtigt tænkt over det.. For hver gang jeg har set på børn så har jeg aldrig kunne se en fremtid hvor jeg selv havde børn fordi jeg nok er tilfreds med min familie. Men det kunne jo være den tankegang blev ændret"[/color] sagde hun ærligt for hun havde aldrig kunne se sig selv med børn, men det var nok mest fordi hun ikke havde forstillet sig den rigtige mand for hende fordi hun inderst altid havde ønsket at blive sammen med hendes egen familie, så det med en familie hvor hun var moderen var blevet lagt meget til side, men det kunne jo være at Zeus med tiden kunne ændre den tankegang.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus smilede og kiggede på hende, han kiggede derefter over på skoven, han skulle af snart, ellers ville han bare skulle gå længere, "jeg skal snart af, ellers kommer jeg bare for langt," han kiggede venligt på hende og smilede, han lagde sin hånd over den ene af hendes og kiggede på hende, "jeg sender snart noget til dig, og håber du vil bruge det, da det vil kunne hjælpe dig, håber jeg da!" han smilede og kiggede op på himlen igen, han smilede til hende, og kiggede hende ind i øjnene, han lænede sig hen imod hende for at give hende et sidste farvel kys inden, han steg af og begyndte hans tur mod grænsen.

[Odette Soul]

Hun havde ikke lagt så meget mærke til at der snart ikke var langt igen men hun havde jo også sat og hygget sig sammen med ham, desuden kendte hestene næsten deres vej hjem igen. ”Så må du jo snart af”

[/color] sagde hun roligt selvom hun mest havde lyst til at han forsatte med at tage med hende men det ville jo også være at afsløre hendes hemmelighed alt for tidligt.
”Det vil jeg glæde mig til selvom jeg vil savne dig”[/color] sagde hun med et sødt smil som hun stoppede hestene så han kunne komme af når de havde taget deres afsked. Hun smilede som hun gengældte farvel kysset og blev holdene i nogle sekunder ekstra for at se ham gå væk inden hun satte hestene i gang igen da hun jo skulle hjem fordi vejret hele tiden truede med at give mere sne og så ville vejene bare lukke før hun nåede igennem dem.

//Out
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus smuttede ind i skoven, og samlede kappen mere om ham, han havde et lykkeligt smil på læberne da han smuttede ind under træernes dunkle skygger og forsvandt.

- Out.