OVERTRO OG TROLDOM

[Tom Cilvan Klims]

efter mindagen var kommet og og tom var taget ud for at finde sin stav han hadet haft mærklige drømme om en stav der skulde ligge her i nærheden han vidste der gemte sig noget skumlet som han måske ikke kunde lide og nok ikke kunde klare uden en stav han kikket lidt rundt og satte sig på en sten for at under søge tingen nærmer hvad var alt der her for noget var han tænke sig længe om og satte sig på tænkelige månde tom hadet prøvet at lede efter sin stav i to dage nu og han var ved at blive sulten han mave knoret " ja ja jeg ved godt jeg er sulten " han tog sig til maven og kikket rundt og op igen han sukket rolige mens han kikket rundt der var ikke nogle mulige steder den måske kunde være han rejste sig stille og gik rolige længer ind i skoven menst for at finde ud af hvor den kunde ha gemt sig han hadet set en går og så en form for grotte i sine drømme han sukket svagt " drømme kan føre til mange ting i sær vandvid " svaget han og slog sig lidt til hovdet for at tænke klare vis han nu bare gik længer ind i skoven kunde det måske godt forkomne noget hmme i den drøm han hadet var der en gammel forladt kirke eller under grund tunel hjemlige tydelige vis men lige nu kunde han ikke finde noget som helst værken sig selv eller ham han sukket svagt og kikket rundt igen men stoppet ved en sø for at tage noget af drikke da det så fint nok ud til det og så skylde sit ansigte for vand hvad h hulen skulde han gøre han kunde ikke vende hjem unde staven ikke den her gang han hade godt nok en stav men det var en vander stav som ikke gav ydler nolge store krafter nej vis han hadert sin regtit stav ville han nok kunde frem bringe noget mad eller noget der var lige så godt han tænke sig godt om andet var der ikke for men tom vidste også at han måtte passe på hvad han gjord i sær den her tid hvor tingen ikke var som det så ud til at være rolige rejste han sig op igen og kikket lidt rundt han og gik så igen en vej som han ikke en gang vidste hvor var henne han smilte svagt og kikket rundt der var nu meget smukt her han hadet glemt hvor smukt skoven kunde være og af slappe men tiden som lære kunde han ikke gøre så meget ved det lige nu

[Deleted]

Endnu engang havde hendes mor forladt hende, hun følte sig allerede nu dybt fortabt og måden hendes stedfar kiggede på hende på lige nu var virkelig forfærdelig. Det var så klamt, den gamle gris! Morean havde en let blå kjole på, den gik til hendes knæ og fik hende til at ligne et barn. Desværre vidste hendes stedfar godt hvad der gemte sig under, og han lod til at hungre efter hende som altid. I dette øjeblik var hun igang med at hugge brænde til vinteren, det var godt nok tidligt at gøre det, men den vinter de lige havde haft havde nær slået dem ihjel. Ikke glad for at indrømme det, måtte hun jo give sin stedfar at de skyldte ham deres liv, da han havde holdt dem i live. Det var gået ud over møblerne da brændende slap op, så nu måtte hendes mor knokle endnu hårdere og var væk i meget lang tid denne gang. Hun svang øksen over hovedet og slog ned, træet flækkede og øksen sad fast, så hun stod forovervøjet og prøvede at hive den fri. Dybt konsentrerede, opdagede hun slet ikke hendes stedfar før hans klamme fingre gled op af hendes knæhaser og videre op af hendes lår som han samtidig løftede hendes kjole. Det gøs i hende, hun kunne ikke klare mere! Snart måtte hun altså flygte fra dette her med sin mor, men hvordan?
"Stop, jeg ber dig." Klynkede hun, men han tyssede bare på hende og skulle til at tage fat om hendes trusser og hendes liv for at holde hende fast. Men hurtig og smedig som hun var, vred hun sig væk og begyndte at løbe som vindens hast. Hun kunne høre ham råbe og skælde i baggrunden og før hun vidste af det, kastede han i arigskab øksen efter hende. Den ramte et træ på hendes vej og fik hende til at synke, inden hun styrtede videre. Snart ramte hun grænseskoven hvor hun kunne finde ro, det lange sorte hår hang i en fletning der gik næsten til hendes ankler. De mørke og dybe blå øjne spejdede lidt rundt, hun stilte sig op af et træ, godt forpustet og lod sig så synke lidt ned. Når hun kom hjem, ville hun blive tæsket gul og blå, men for nu, var hun i sikkerhed. Pokkers også! Hvorfor skulle hendes mor også have fundet så dumt et svin?

[Tom Cilvan Klims]

Tom hørte nogle råbe inden i skoven og han kasted et blik i ratigen det var godt nok ikke med ham at gøre han hadet ikke i sinde at finde ud af det mens hans nysgærhed som troldmand måtte han gå der hen han følte lidt det var det regtit at gøre rolige kikket han rumdt på tigen de bliv lidt mere dyster i faven han kikket rundt han var skam ikke bagne men vis der var stemmer vaar der folk og hvor der var folk var der noget at spise han sukket rolige og kikket ned på sin mave han kunde godt mærke det var længe siden han hadet foget noget mad tom kendte ikke så godt stede her og det ville være dumt ikke at finde en stig finder som kunde hjælpe ham rolige tog han sin hånd i gemmen sit børke brune hår han smilte rollige hvad skulde han finde på vis det var skov morder leje solitader kunde han ikke gøre så meget han kunde kun lige nu kun små magier så han måtte holde lav Profil han tænkte hele tiden på hvordan hans liv ville kunde blive vis han ikke var lære men noget andet han smilte dog og rysted på hovdet " du har et godt liv tom " kom det for ham selv mens han kikket rundt og for at finde ud af hvor pokker han var hænde at der sad en kvinde eller for den sags skyld en pige i nærheden hadet han igen ide om

[Deleted]

Foråret var dejligt varmt, de lysegrønne farver omkring hende gav hende lidt mere ro i sindet. Tankerne løb frit, hun prøvede lidt at finde en løsning på sit problem, men hun kunne kun se blinde veje og det gjorde hende ikke ligefrem glad. Hun blev afbrudt af sin mave der rumlede højt, hun så ned mod den og smilte skævt, hun syntes nok hun havde glemt noget. Morgenmaden var blevet sprunget over for hun magtede ikke at sidde sammen med den gamle gris og frokosten skulle hun have haft efter hun havde hukket brænde. Så lige nu kørte hun på en tom mave, hvilket ikke passede den særlig godt, sådan som den brokkede sig helt vildt. ROligt rejste hun sig igen og valgte at gå lidt langs stien, hun kunne høre en bæks trille og smilte for sig selv. Hvor der var vand, voksede bær i nærheden, det vidste hun da! Roligt søgte hun vandet, hun fik øje på bækken og lidt fra hende stod et par buske, med stikkelsbær og nogle vilde jordbær var der også at finde i skovbunden. Her valgte hun at sætte sig, hun begyndte at plukke en masse, og lagde dem ned i sin kjole som formede en skål mellem hendes ben. Hun sad i skrædderstilling. Imens nynnede hun smukt og hyggede sig vældigt i sin egen lille verden, for hun måtte nyde de gode ting i livet inden hun vendte tilbage til den barske tilværelse.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket rolige rundt og tænke hvad i hulen han hadet kasted sig ud i han sukket træt hvad pokker skulde han dog gøre han kendte selt ikke det her om råde så godt han fandt dog en lille bæk og studeret det men han var ikke klar over at det var hjem søgt af forviste ånder og det var ikke lige frem noget særlige godt teng tom følte sig tom og trist inden i kolt han vendte sig hurtit om kunde se en eller 3 folk ånder som hadet foget for vilde sig de gik til angrav han prøvet at forsvar sig og vente sig om mod en ånd og lavet et lys med staven for at skrammen den væk han kunde ikke gøre noget han måtte hoppe ned der hvor han var heller en flod en at blive taget af en ånd ånd han hopppet og ramte hovdet mod en gren og bevismed han føld langs øen og kunde kamp nok mærke sin enge krop lige nu han åbne sine øjne og kunde se de trå ånder følge efter ham tom vidste det ville ænde galt hurtit vendte han sig om og op på breden han hadet en stor bule og han så sig til bage og man kunde høre dem hyle og skrige man kunde kun se et skjel af hovdet og rejsten sløret han tænke som det basked lige nu hvad skulde han gøre hans magi var ikke særlige stor og han kunde ikke gøre noget han sukket lidt og løb som bare pokker han hadet de der væsner menst forde hans magie var hop løs mod dem og kunde ikke gøre noget lige nu

[Deleted]

Her sad hun i sin egen verden og spiste sine bær, hun nød stilheden og omgivelserne. En fugl satte sig nær hende og spiste også nogle bær, kvidrede lidt og fløj så igen. Idylen fik hende til at føle sig helt i fred og en drømmeverden dannede sig om hende. Efter lidt tid kiggede hun op og ned i bækken, der fik hun øje på en som flød med strømmen og det gav et sæt i hende.
"Du godeste!" Hvinede hun og rejste sig, bærene i hendes kjole faldt til jorden, men hun var lidt ligeglad. Da hun var kommet op, satte hun i kort løb og stormede ud i vandet for at hive den fremmede op. Morean fik med en del besvær ham op på breden og lagde sit hoved ned til hans brystkasse, puha, han var stadig i live. Det var tydeligt at han havde fået et slag, bare tanken fik hende til at gyse, det mindede hende om hvad der faktisk ventede hende. Roligt ruskede hun i ham, hvad andet kunne hun gøre??
"Hallo? Er du ok?" Spurgte hun forsigtet, som hun stadig ruskede i ham og prøvede at få lidt liv i ham.

[Tom Cilvan Klims]

Tom hosted lidt vand op og satte sig hurtit op igen " er de efter mig ?? " tom kikket hurtit rundt helt blej i hovdet og vidste ikke hvor han var eller hvad han gjord her han kikket ikke en gang på den ungen kvinde som lige hadet hjulpe ham han tog sig til hovdet og valked rundt og faldt til jorden " hvorfor pokker er jeg våd og hvorfor kan jeg ikke bevæge mine ben " tom kikket ned det hele sløret det var ikke sikkert at være her lige nu han vendte om mod kvinden som han trode det var " der var ikke nogle der fyldte efter mig var der " tom lød meget bange lige nu han hadet ikke op levelt noget så skerliget som det han ville bare finde den stav som var blivet på lagt ham i hans Drømme han tog sig til hovdet sjovt nok kunde han ikke huske hvorfor han var her eller hvad han hadet gjort i noget tid han tog sig til hovdet igen " for pokker da mit hovdet det dunker som et møle jul der slå med sine plader ned mod vandet " tom lage sig ned på graset og måtte lukke øjne lidt det hadet været et stærkt slag han hadet haft i hovdet han måtte prøve at huske hvad han gjord der

[Deleted]

I og med hun intet vidste, blev hun lidt forvirret, hun kiggede lidt rundt.
"Nej, her er ingen andre end os." Mumlede hun så og så efter ham, hun gispede da han faldt. Hvor var det typisk mænd at skulle klare hele verdenen, der var jo nok en grund til at han lå ned med det samme. Dog var det tydeligt han frygtede et eller andet rimelig meget. ROligt gik hun hen efter nogle bær, hun plukkede en god håndfuld, sukkeret ville være godt til at gøre ham lidt mere klar i hovedet og kroppen. Da hun kom hen til ham, løftede hun hans hoved og satte sig på sine ben så hendes lår formede en pude til ham så hovedet var løftet.
"Bare rolig, der er ikke nogen efter dig. Men du har fået et ordenligt slag i hovedet kan jeg se." Kom det stille fra hende, hun lod fingrene køre lidt hen over bulen, ganske forsigtigt. Med lidt forsigtighed, lagde hun et bær mod hans læber.
"Spis, sukkeret i vil gøre dig godt." Kom det så stille fra hende. Hendes gode hjerte og omsorgsfulde gen kom fra hendes mor, hun havde opdraget hende godt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom tykked lidt i bæret mens han hovdet lå på hindens ben det hele kørte rundt lige nu han tænke sig længe om " jeg tror jeg fladt fra et Højt sted " kom det fra tom han kikket lidt ned " og såå ogsååå en følse af Død og kulde " han tog sig til hvodet da det dunked virklige meget han sukket træt han hadet gået i flere dage " jeg kan ikke en gang huske hvad jeg lavet her ?? " Tom kikket rolige rundt han kendte næsten vær enste ssted i skoven han løfte hovdet rolige men kikket så tilbage da han kunde se hun var mere barn i kroppen rømdet han og så lidt ned og kom med et stille " tak... det hadet jeg brug for " svaret han svangt han kikket rolige rundt og hen mod åren det gøs sjov nok i ham og han rysted lidt han husked et Ansigte ikke er helt som helst Ansigt men noget meget frygliet " mit navn er Tom ....Tom Cilvan Klims " sagde han stille og ragte hånden frem for at sige god dag til person hun hadet tros alt redet hans liv ellers var han Sikkert Drugnedet før eller siden han sukket stille og mærked sit tøj var helt gemblødt han kikket rolige rundt " vor er jeg enlige ?? " tom kikket på pigen/kvinden forand sig og tænke på hvad hun enlige gjord her for det var ikke lige frem et sted som han selv ville være lige nu

[Deleted]

Det lød til at han havde været igennem lidt af hvert, det lød ikke helt rart. Han havde et rart ansigt, så hun var ikke i tvivl om hun havde gjort det rigtige ved at redde ham. Desuden lignede han ikke just en kriger eller noget andet som kunne advare hende om ham. Desuden kunne hun ikke forstille sig noget mere forfærdeligt end den mand hun allerede delte tag med. Morean var skam kvinde i kroppen, det var mere hendes ansigt der afslørende hendes alder. Dog var hun meget moden af sin alder på grund af hendes stedfar som havde taget hende ind i en verden hun helst ville dele med en hun elskede. Et suk kom fra hende ved tanken.
"Det lyder til du har været en masse igennem, tænk ikke på det, hvil dig hellere i stedet." Sagde hun så med et smil, for han burde ikke dvale i det, han måtte se frem lige nu, ellers blev man aldrig lykkelig et eneste øjeblik. Morean gav ham lidt flere bær, dog i hånden denne gang, så han selv kunne få lov til at bestemme hastigheden af hans spise.
"Mit navn er Morean, du er i grænseskoven." Kom det blidt fra hende, hun sendte ham et smil og gav ham sin hånd. Han kunne ikke blive her, han havde brug for at blive taget sig af og hun ville hjertens gerne. Dog var hun bange for hvad hendes stedfar ville sige til det. Hun sad lidt og tænkte over hvad hun kunne gøre for ham, der var et gæsteværelse oven over deres lille lade, der kom hendes stedfar aldrig, så der kunne hun vel godt gemme ham i et par dage? Det var risikabelt, men hun ville gerne hjælpe en sjæl i nød.

[Tom Cilvan Klims]

tom kunde forneme at hun var bange for et et eller andet tom ville ikke blande sig for meget han kikket rolige rundt og så på hinden " Morean" gentog han og smilte han ville ikke sige han var i mod krig og vold han vidste hvornår man skulde forsvar sig når det galte men hadet ikke nogle våben som sådan tom kunde se at morean tænke på noget ? " hvad tænker du på ?? " tom prøved at rejse sig op og kikked runt men det snoret stade neej det var nok bedst vis han bliv sidene i et stykke tid han spidste lidt af bæren ha nvar sluten gad vide hvor længe han hadet spidst han kikket rolige rundt og tænke på om han skulde jage lidt i mens han kunde godt jage han kikket rolige rundt og så så ind i Morean han kunde se hun var mennske men ikke helt uden evener hindens sind var rolige og om sogfuld gad vide om hun kendte noget til troldmand og magie eller om hun var sådan en som ikke vidste noget som helst hun lined ikke en som vidste noget stille smilte han til morean " såå du bor altså her ??... hyglige sted må jeg sige " tom kikket rundt altså vis hun hadet et hus ville han da godt se vor hun boget han rømdet lidt igen og så hurtit ned tom var ved at være træt han gned sig i øjne

[Deleted]

Hans stemme var rar, hun kunne godt lide måden han lod til at tygge lidt på hendes navn, det fik hende til at smile lidt. Spørgsmålet kom lidt bag på hende, var det virkelig så tydeligt at hun tænkte? Det var det vel, hun lagde jo ikke skjul på det og hun tænkte som regel alt alt for meget når hun ikke var alene. Når hun var alene, så kunne hun tømme hovedet og få lidt ro, hvilket hun lige havde haft og det havde været skønt. Morean vidste ikke helt hvad hun skulle svare, men hun var jo ret sikker på at det ville hjælpe hvis hun tog sig lidt af ham.
"Jeg tænker på at jeg ikke kan efterlade dig her." Sagde hun så stille med et skævt smil, men hvordan forklarede hun at det ville være bedst hvis hendes stedfar intet vidste om det? Det kunne være hun kunne forklare det på vejen, hvis han altså ville tage imod hendes hjælp. Nok var hun blot et menneske, men hun vidste hvordan man tog sig af andre takket være hendes omsorgsfulde kærlige mor. Som hun faktisk savnede lige nu. Der var bare lang tid til hun vendte hjem igen.
"Jeg bor ikke i skoven, jeg bor ude på markerne i en lille landhytte, med tilhørende lade og en enkel mark til hestene." Forklarede hun, de havde aldrig gået så meget op i landbrug, kun en lille køkkenhave som kunne forsyne dem med det vigtigste. Hendes mor havde aldrig haft tid til det helt store inde for landbrug, desværre, for Morean elskede at ordne i køkkenhaven og passe dyrene. Det var hun også rigtig god til.

[Tom Cilvan Klims]

Tom rysted lidt på hovdet måske hadet hun rat tom smilte dog igen " det sødt af dig " svaret han rolige og reste sig rolige op for at kunde bevæge sig han rate hånden ned mod hinden " såå du er altså landbruger " svaret han rolige med et smil det lød til at være spænde arbadet hans hør bliv lejet lidt med efter en brise kom måske kunde han hjælpe hinden nu efter hun hadet redet hans liv og måske ville han også kunde finde ud af hvad han enlige gjord ude i skoven rolige kikket han rundt for at sikker sig at hun ikke ville komme noget til " såå hvorbor du " han smilte varmt i i møde kommen mod hinden det var rat sært det her at der var en kvinde unde i skoven han tænke sig lidt om måske skulde han holde sin troldmands haløj nede i et stykke tid han smilte rolige og kikket rundt der var nu noget som gjord ham rat usikker på et eller andet han lukket sine øjne for at føle efter men der var ikke noget tom løfted sine skulder og kikket igen ned mod Morean han smilte lidt mere og hev hinden op for at stå på bene "det lyder som en spænden job du har " svaret han rolige han hadet jo selv en rat stor Urte have hvor han bodet han kunde måske logge hinden til at kikke på det vis hun hadet forstand på haver og sådan noget nok syntes han der manglet noget men han ville godt høre en andens mingen om det han sukket lidt og kikket rolige ned og op på moreane hun virked til at være flink næsten for flink

[Deleted]

"For mig er det normal høflighed og pligt at hjælpe dem man støder på i nød. Jeg nyder at være til gavn." Kom det roligt fra hende, hun tog imod hans hånd og kom op og stå. Det skulle nok blive spændende at se om han overhovedet turde være i gæsterummet over laden. Et lille fnis kom fra hende, han lød ikke til at kende meget til de åbne marke og livet ude på landet som sådan.
"Ork, det er ikke mit arbejde. Det er vores liv, vi forsyner os selv og bytter os til noget kød eller jager det selv. Vi bor på landet, men vi er ikke til landbrug, men det er gårdene rundt omkring til gengæld." FOrklarede hun med et blidt smil, hun fandt det nu meget sjovt at han virkede så forvirret, men det skulle hun nok hjælpe ham med. Og så trængte han sikkert også til noget ordenligt mad. I stedet for at svare ham på hvor hun boede, tog hun hans hånd og førte ham blot stille med, indtil de var ude af skoven og markerne stod smukke foran dem. Gårde og et par enkelte huse kunne ses rundt omkring, dog med store mellemrum. Der var godt med privatliv, desværre.
"Jeg bor i det hus dernede." Sagde hun så og pegede mod en lille hytte som lå imellem en masse marker.

[Tom Cilvan Klims]

TOm kikket på den lille hytte det var ikke så stort til forhold til hans enget han kikket lidt på hinden og smilte varmt han kunde ikke lade vær " det smukt " svaret han rolige mens han kikket på hinden hans hovdet så lidt ned og kunde mærke varmen fra kvinden komme hen mod ham han kunde vel godt stole på hinden men han ville have det kom som en overrasklse stille gik han der ned hun kunde vis godt bruge noget hjælp her " skal jeg hjælpe dig med noget nu hvor jeg er her ??" kom det rolige fra tom som ikke kunde dy sig han vidste han ikke hadet mange kræfter i dag men måske i morgen så det kunde blive gjort færdit til hosten skulde i gang tom tog stille sin jakke tætter ind til sig der var lidt koldt lige nu men det var nok også forde han hadet været ude og Svømme vis man så må sige han kikket sig rundt der var noget der kaldte på ham en lille visken kom ude forskoven "TOM....TOM....JEG ER HER TOM " tom vendte sig svagt rundt han tog sig lidt til hjerte og var som om han bliv helt væk bildere kom sysen frem i hovdet på ham masser af skov fule dyr en kirke han kunde høre det ringe en under jordisk tunel eller hvad det så var og pluslige kom det hele til bage som et slag mod hans hovdet han fløj nogle mentet op i Luften og bliv kasted ind i et træ " ARGVVVVVV" tom kunde ikke mere lige nu hans krop var godt brugt han kikket lidt op med blod ned fra der hvror bulen var der var gået huld på den " en stav " sagde han stille hinden " jeg var ude og leede efter en stav " tom rysted på sine hender der var ikke mere enagie af tag af i dag "mine hænder rystser " han kikket lidt nedpå dem bække og man kunde se at de var røde og rysted stille rejste han sig op og kikket rundto pøsted sig ren det gjord lidt ondt i hovdet med alt den ind formason han hadet foget på en gang