OVERTRO OG TROLDOM

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at han havde gennemgået noget traumatisk, det kunne man se på ham og hun var også blevet lidt forskrækket, da han virkede så fjern lige pludselig. Morean var van til at tage sig af sårede og hjælpe sin mor. De gange der havde været krig ved grænsen, kom krigere tit forbi for at søge hjælp og få mad, samt husly. Hendes stedfar lod til at have taget en af hestene og var redet ud efter hende, så der var fri bane. Måske skulle hun få forklaret Tom hvordan det hele hang sammen, men lige nu trængte han vidst til hvile i en seng og så noget rent tøj. Mon ikke hendes stedfar havde noget tøj et sted han kunne låne, det var jo alligevel ikke ham som havde styr på tøjet, det var hende og så hendes mor når hun ellers var hjemme. Hun var blevet glad over han fandt hendes barndomshjem smukt, hun ville gerne bo der lige indtil den dag hun døde. At han ville hjælpe havde hun rystet ¨på hovede til, det var slet slet ikke nødvendigt. Og så ville hendes stedfar jo opdage at han var der! Morean tog stille om livet på Tom og fik ham hjulpet helt hen til huset, men drejede mod laden i stedet, her hjalp hun ham op på ladens loft hvor en mindre lejlighed næsten var lavet. Der var en seng, et tøjskab, og så en brændeovn, som der nok blev brug for da laden var ret utæt og natteluften kom frit ind. Der var også en bord og to stole hvor man kunne sidde og spise eller hvad man nu lige havde lyst til. Morean var ikke så genert af sig, men hun rødmede dog lidt da hun så på ham.
"Du er nød til at få det våde tøj af, så henter jeg noget rent til dig imens." Hun sendte ham et skævt smil og forsvandt ned af trappen.

[Tom Cilvan Klims]

Tom nikked rolige og så ned af sig selv " du har nok rat " svartet han rolige mens han åbned sine busker og begynte at tage sit tøj af mens han kikket rundt for at finde ud af hvad der enlige skedte rundt om kring han sukket rolige måtte støtte sig til borets stol hadet det virklige taget så mange kræfter fra ham han sukket lidt og måtte side og miditer lidt hans krafter var ikke så store lige pt nok også forde han ikke var så gammel i nu at han ikke kunde de store ting men han prøvet da han kikket rundt det var et lille rum måske for lille til ham men han brokked sig ikke over det han kunde også godt se en svag rømden over hindens kinder han tog sig lidt til nakken " nej det ville være forkert han vidste jo ikke en gang om hun hadet en anden stille og rolige kikket han rundt mens han prøvet at huske nogle kirker der skulde ligge her i nærheden eller noget i den stil han sukket han måtte finden den og i morgen ivlle han finden ud af hvor den var stille og rolige ventedte han sig rundt der var støv her inden han fadt en lille kost og begyte at fje lidt i kun under bukser man kunde se han var velformet und trodldmand han kunde godt lide at burge magie meen han var ikke så sikker på at det ville være nogle god ide at bruge den her han kikket rundt og og tænke " ar en smule gør vel ikke noget " han knipsed med fingreen og så kom der en røg sku og alt støv var væk nu kunde han ånde igen det var rat nu manglet han bare at finde ud af hvor det pokkkers stav var

[Deleted]

Stedet havde ikke været brugt i lange tider, så det var klart at der var godt støvet. Imens han fik gjort det lidt beboligt, var Morean gået ned til vasketøjssnorene, her hang noget af hendes stedfars tøj til tørre. Hun så på det og sank en klump, nej det kunne hun altså ikke give ham på, så ville han minde hende om hendes stedfar. Så hun forsvandt ind i hytten, her gik hun ned i kælderen hvor en gammel kiste stod og deri, lå hendes rigtige fars gamle tøj ligget foldet pænt og rent sammen. Hun greb et par løse bukser og en småslidt skjorte og lukkede den så til igen. Roligt kom hun op fra kælderen og skyndte sig ud i laden, tænk hvis hendes stedfar var kommet tilbage. Så mange spørgsmål han ville stille. Med god fart, var hun oppe hos ham igen, hun så på ham med et smil, men skyndte sig så at kigge lidt væk igen og rødmede svagt.
"Her, du kan tage det her på." Mumlede hun genert, hun lagde tøjet på bordet og gik hen til loftsvinduet og kiggede ud. Det isnede i hende da hun så hesten med hendes stedfar på ride frem foran stalden på den anden side af laden. Hurtigt vendte hun rundt og så på ham med et alvorligt blik.
"Min stedfar må ikke vide at du er her! FOrstået?!" Kom det hårdt fra hende, frygten var tydelig i hendes øjne og stemmen som virkede meget bestemt, men dog skræmt fra vid og sans. Hurtigt forsvandt hun ned, men dukkede op igen.
"Uanset hvad der sker, så prøv ikke at lege helt." Kom det lidt blidere fra hende som hun sendte ham et lille smil og hoppede ned af trappen. Hun skyndte sig at stå og begynde at tage halm fra til stalden, man kunne høre at stalddøren blev smækket. Roligt kom hun ud med en trillebør hvorpå der var halm, som var intet sket. Hendes stedfar fik øje på hende og allerede nu kunne hun se i hans blik at han langt fra var tilfreds. Morean prøvede dog at bevare roen som hun altid gjorde.
"Hvor pokker har du været?!" Råbte han vredt, hun stoppede op, men holdte fast i trillebøren. Hvordan skulle hun nu svare på det? At hun var stukket af ud i skoven som altid? Uanset hvad ville hun få tæsk, men de tæsk som ventede hende hvis han fandt ud af at Tom var der, var endnu slemmere at tænke på.

[Tom Cilvan Klims]

Tom køldet sig lidt i nakken og så på tøjet og hen mod døren han tog stile fadt i tøjet og kikekt rundt det føltes lidt forkert at tage det på men det var vel godt nok ind til han fik sit ejet på rolige tog han det på og redte sit hår tilbage mens han kikket rundt der var enlige hyggliet her han sukket og lage sig på sengen mens han rodet noget efter sin lomme det var en fløjte nej nej han hadet lovet ikke at give teng til han var til sted han kikket rolige rundt for at se om han kunde findet noget intersandt han fandt noget papier og noget gammel kuld han begynte at tenge han kunde ikke få Morean ud af hovdet hun vikred til at være sød måske bare for sød tom stopped med at tenge og kikket rundt der var så stille og dog så hadet han en eller andne for nemsle af der ville ske noget han sukket rolige måske var det ikke så godt en ide at han var her i sær ikke vis de der ånder kunde finde på at komme efter ham ikke fordi han ikke trodet på det og så vidt han hadet hørt fra sin mento så kunde de kun hjem søge der hvor de var døde eller hvor de kendte til han faldt stille i søven og svendte lidt det var håre drømme han hadet denne nat han øbnet om til flere gang han syntes han bliv ved med at høre nogle kalde på ham lige som før han måtte være tæt på rolige kikket han rundt og tænkte hvad pokker der kunde være sket med Morean hun virked så bange at et Mennske at være han sukket rolige mennsker det var langtid siden han hadet et sådan et regtit mennske selv var han jo mennske men han vidste han ikke kunde lyve over for sig selv han var en troldmand også han vendte sig og så op i loftet der var næsten forstille han hadet næsten ønsked at han hadet taget sin violin med han kikket tomt op i rumedet og smilte dog igen der var altså noget særliget over hinden med vad vidste han ikke

[Deleted]

FOrklaringen måtte lyde på at hun havde været taget ud i skoven for at undgå ham, noget han vel egentlig godt vidste i forvejen. Han havde råbt og skreget af hende, han havde taget fat i hendes fletning og trukket hende med indenfor og efterladt trillebøren væltet ude foran stalden. Aftenen var ved at lægge sig på, Morean havde væk i et par timer i hvert fald. Hun havde lavet mad til sin stedfar, selv måtte hun intet få som straft, og så rendte hun rundt med blå mærker på sine arme og lidt over brystet. Den her gang havde han igen haft hårdt fat i hende, men han havde været for træt til at ville udnytte hende. Heldigvis! Efter maden, var han faldet i søvn i sin stol, Morean havde taget en bakke, fundet en kande frem hun havde fået vand i, samt en kop til ham. På bakken stod også rester af maden, en god potion suppe og en del brød. Hun vidste jo ikke lige hvornår hun fik tid til at se til ham igen, det kom jo an på hendes stedfar. Morean kom frem ved åbningen ned til trappen, hun møvede sig frem og stilte bakken på bordet, skænkede noget vand op i koppen og kom hen med den til ham.
"Er du ok?" Spurgte hun så, det var tydeligt hun var blevet revet rundt i håret og at hun havde fået et par slag her og der. Alligevel, spurgte hun blot ind til ham og lod som om at intet var sket. Det var jo blot daglig dag hos hende når moderen ikke var der. Og hvis moderen var der, fik hun af vide at Morean havde været klodset og derfor var hun så forslået. Den mand slap afsted med alt for meget. Hun var trukket i sin gamle natkjole, den var cremehvid og med korte ærmer, men ganske lang, den gik hende til anklerne.

[Tom Cilvan Klims]

Tom rejste sig hurtit op fra sengen og kom med et smil men han fik det hurtit fjerten igen da han så nogle blå mærker han sukket rolige han ville ikke være et Problem for hinden stille rejste han sig op fra sengen så han sad hun så sulten uden rolige tog han noget mad og gav hinden det " her du ser ud til du også godt kunde bruge lidt mad " tom smilte let og støj sin hånd over hindens kind han gik rolige rundt og kikket ud af vinduet "her er så stille " svaret han rolige mens han tog et bid af sin brød han var selt ikke vand til det han kom jo fra en stor by godt nok lidt væk der fra men man kunde høre folk når de fested og hadet det sjovt eller når vagteren af og til kom for at tjække om alt var vel han tog sig lidt til munden og kikket rolige som om indte var hent "tænker stade på hvordan et liv på landet ville være jeg lære forstå du så jeg ser ikke så meget af det aldet det andet " tom smilte rolige til Morean og for at gå hen mod hinden " du har været god ved mig morean jeg ville ønske jeg kunde give dig noget tilgengæld lige nu men sådan som det ser ud så skal jeg føst finde min stav " han sukket og satte sig ned på sengen " forstå du jeg ...." tom tav og vidste ikke om han skulde sige det hun ville nok ikke slader til naboeren " jeg er en troldmand ...og der er blivet på lagt mig en opgave i mine drømme men mine drømme føre mange steder hen og lige nu prøver jeg at finde en gammel forladt kirke måske men ind til vider har jeg ikke fundet noogle " tom så stille ind i lyset som brandte"

[Deleted]

Roligt rystede hun på hovedet, hun var lydig, for at få flere tæsk var ikke lige det hun ønskede. Morean satte sig dog på en af stolene, her sad hun og holdte lidt øje med ham, men hun lyttede til det han sagde.
"Jeg nyder freden og stilheden." Hviskede hun med et lunefuldt smil, der var mange ting i denne verden hun elskede, mest af alt var det naturen og dens goder. Morean sukkede stille, hun tog sig til den ene arm som var lidt ømmere end noget andet sted på kroppen. Hvorfor var han sådan? Det forstod hun virkelig ikke.
"At hjælpe er en gave i sig selv, tænk ikke på at skulle gøre noget til gengæld." Sagde hun så med et blidt smil, hun var begyndt at løsne det lange hår så det ikke var så rodet. Hendes fingre gled forsigtigt og blidt igennem som hun redte sit fine hår. Det havde altid været let at frisere og hun brugte faktisk ikke så meget tid på det som man skulle tro. Morean havde mødt mange væsner, ja faktisk alle dem som der var, så at han var en troldmand, det undrede hende vel ikke. Derfor tog hun nyheden ganske roligt.
"Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men jeg ved simpelthen ikke hvilket sted du snakker om." ROligt rejste hun sig og kiggede lidt rundt, hun tog hans tøj fra før og hang over en stol, for så at sætte det foran ildstedet. På den måde ville det tørre lidt hurtigere. Så gik hun hen til ham og lod sine fingre forsigtigt mærke på hans bule, han burde nu tage den lidt med ro, for det kunne godt være han havde fået en hjernerystelse.
"Få sovet noget mere, så prøver jeg at finde en måde at tage fra min stedfar et par dage. Jeg kunne tage med dig og sørger for du ikke slår dit hovedet igen." Drillede hun og smilte sødt, hun fjernede en tot af hans hår og så på det rare ansigt. Et eventyr med en vildt fremmed lød bedre end at blive misbrugt her hjemme, nu manglede hun bare en undskyldning så hun kunne få lov.

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte og lage stille hånden mod hindens kind og smilte glad " Tag med mig jeg kunde bruge let selvskab " sagde han sødt og nusset den blidt han hadet fint lige nu der var dejliet køliget han sukket stille og nød hindens hånd mod sig at hun måske ikke var så gammel som ham selv vidste han ikke rolige lukked han øjne og nød det stille faldt han i søven det modrlige indstigt hun hadet mindet om ham hans mor som nu var død for længe siden han sukket stille og smilte også rolige lage han sig til ratte og sagde så stille i næsten søven løs tempu " du har et godt hjerte " visket han glad og faldt så i søven i stilheden der var mange drømme denne nat han drømte at han sad i en runlen og løb og løb mend sin stav men kunde ikke komme vider han bliv virklige bange og rysted over hele kroppen hvad pokker var nu det han vidste godt at der måske var noget mere i det snart våget han da han mærked solen skinde på sin kind fra vinduert rolige rejste han sig op og kikket rundt han var stade klædt i sved tom vidste ikke om han turdte gå ud da Morean sagde at hinden sted far mulige vis ville være der han åbet stille men ingen var der han bosted sit hår lidt og kikket rundt det var nu rat lige at komme ud et lidt støre sted han gik ud i høret for at se om morean var der eller om hun var et andet sted "Morean??" visked han stille og kikket sig om kring

[Deleted]

Det gav hende et smil på læben at han sagde hun havde et godt hjerte, det sagde hendes mor også, så det betød en del for hende at høre det fra en anden også. Da han sov, sad hun lidt ved ham, hvor var han dog køn. Hun rødmede lidt og besluttede sig for at gå tilbage til huset og i seng. Roligt forlod hun ham og endte hurtigt på sit eget værelse, her lå hun og tænkte på hvordan hun skulle få sin stedfar overtalt. Og sådan faldt hun i søvn, hun vågnede ved en hånd kørte langs hendes hår. Roligt åbnede hun sine øjne, der sad hendes stedfar, med et kærligt blik og samtidig lyst strålende ud af sig. Morean satte sig hurtigt op og tog dynen om sig.
"Jeg har glemt at fortælle dig noget. Mor har sagt at jeg skulle tage til byen i nogle dage og få noget dannelse i at sy tøj. Så jeg skal i praktik hos skrædderen, hun lader mig sove der." Kom det fra hende, hun kiggede ud af vinduet og sprang op.

"Møg! Jeg er sent på den! Mor bliver så skuffet hvis jeg går glip af det her." Kom det pivende fra hende, hendes mor betød alt også for hendes stedfar, selvom han misbrugte hendes datter. Så derfor, nikkede han bare og forlod værelset. Yes! Hun klarede det. Med hast fik hun pakket et par kjoler og lidt undertøj, heldigvis var foråret varmt, så hun behøvede ikke særlig meget med. Så skyndte hun sig ned og fandt den mest udholdne hest frem fra stalden, hun pakkede saddeltaskerne med tøjet, samt nogle praktiske ting. Hun syntes hun kunne høre noget, hun smilte, det var sikkert Tom. Denne dag havde hun et par shorts på, samt en kort lysergrøn kjole med broderet blomster i en mørkere grøn på. Hun gik hen til laden og kiggede ind, hesten havde hun bundet ude foran.

[Tom Cilvan Klims]

Tom rehste sin skulder stille og kikekt rundt her var vist ingen fare på fær det hele kørte stade meget rundt i inden i ham han kunde ikke helt helt stryre det hvad pokker skulde han dog stille op med sig selv han kunde ikke vende tilbage nu hvor han var så tæt på rolige kikket hans grø øjne ude vis man ikke så sår godt efter kunde man tro han var blind han udnytted også den mulige hed af og til han tænke rolige og kikket rundt for at finde ud af hvad der var måske kunde han få hjælp fra elveren af han var temlige gode venner med nogle stykker de kendte landskabet beder ind ham selv rolige tog han et kort frem fra hånden og kikket lidt på det vis de nu tog den vej ville de kunde komme til et elver rige som han kendte til det var rat gammel Stammen han kendte stille pakket han sine ting de lå en dags ride gå tur her fra han kikket rundt og tog sin stav og kappe på og sin takse han sukket rolige han kunde ikke vente længer han måtte ud og finde det han kikket rolige rundt de ville sikkert møde mange søde mennsker men også nogle fare an tog sig til hagen hun var nød til at forsvar sig det føste hold ville blive på kroven ved Græsen der ville de kunde få mad og Drikke og så ville de kunde komme vider han smilte stille og pakket sit gammel tøj ned det nye tøj kældte ham ganske godt hvad der vented af fare viste han ikke lige ,ed det samme men en ting var sikkert var at han ville kunde finde lukken også

[Deleted]

Da hun så at Tom var helt klar, smilte hun blot. ROligt kiggede hun ud, hendes stedfar var ikke til at se nogen steder.
"GOdmorgen, skal vi starte vores eventyr?" Grinte hun muntert, det var tydeligt hun glædet sig, for hun havde aldrig været længere væk end lige i skoven og derfor betød dette her lidt mere frihed for hende end før. Samt nye oplevelser, steder hun endnu ikke havde set. Det var bare så spændende, sommerfuglene styrtede rundt i hendes mave. Hun gik ud fra laden og fik bundet hesten fri igen, hun regnede med at han viste vejen, da hun jo intet vidste om hvor de skulle hen af.
"Kan du ride?" Spurgte hun så, for det ville da være lidt et problem hvis han ikke vidste hvordan. Men så måtte han jo sige hvilken vej de skulle og så kunne hun måske lære ham det en af dagene. Bare synet inde i hendes hoved fik hende til at fnise lidt. De dybe blå øjne studerede ham lidt, han så fri ud i hendes fars gamle tøj, det klædte ham rimelig meget. Og hvis det stod til hende, måtte han sådan set godt beholde det. Det var jo synd det bare lå dernede i kælderen og ikke blev brugt.

[Tom Cilvan Klims]

ja men det så længe så længe siden at jeg har glemt hvordan man gør " han klapped hæsten på røven rolige og smilte rolige til Morean han var munter i dag det var ikke så længe så ville han finde sin stav det var han helt sikker på han hånden og kørte hånden ned af moreans kind " du glad i dag ?? " svaret han rolige med et smil og husked hvordan hun så ud i aftes han sukket tungt og kikket på hesten "kan du huske hvordan man gør ?? " tom smilte rolige og kikket efter stedfaren han ville ikke kunde gøre noget mod en Demon som sikkert var ælder ind ham selv en Demons krafter var skrammen i sig selv vis man ikke kudne forsvar sig rolige kikket han igen på morean"lad os komme af sted inden din far eller sted far eller hvad pokker han nu er kommer " han sukket rolige og så på hestene " vilken en af mine " sagde han rolige og kørte hånden over hesten han kunde ikke lade vær med at tænke om hun hadet set en regtit Elver altså sådan en regtit en fuldblods fra skoven tom kikket rundt og kunde ikke holde det ud længer hvad pokker var der med det her sted det gøs lidt ham han kunde ikke lide at være her lige nu der var en mørk enagie her det Dingled han stopped med at kalppe hesten " vi må af sted din far kan mærke jeg er her " Sagde han hurtit og faldt sin engaige hurtit ned så lavt så det var på størlse med et dyrt kom så sagde han og tog hinden om hånden og viste hinden hen til hesten

[Deleted]

Selvom hun ikke rigtig kendte ham, følte hun sig allerede godt knyttet til ham og så fik han hende til at smile som ingen andre havde formået før. Desuden blev hun varm og rød i kinderne hver gang han rørte hende, det var slet ikke som når hendes stedfar rørte ved hende. Et grin kom fra hende.
"Jeg rider hver eneste dag stort set." Grinte hun og blinkede til ham, hun svang sig op og gav ham hånden for at hjælpe ham op. Hesten trippede lidt på stedet og vrinskede, den ville gerne afsted, den elskede at komme ud på rideture og det var et stykke tid siden hun havde reddet på den her. Han skulle ikke sige to gange at hendes stedfar kunne mærke ham, for så var de begge i fare, Tom mere end hun var og hun ønskede ikke at skete noget med ham. Lige så snart at han var oppe på heste, satte hun den i gang ed et hårdt spark og de red afsted.
"Hvilken vej?" Spurgte hun da de var begyndt at ride igennem skoven, de skulle først og fremmest væk fra hendes stedfar. Grunden til hun havde taget en hest, var at så ville hendes stedfar ikke fatte mistanke.

[Tom Cilvan Klims]

tom tænkte sig lidt om " vi skal først i mod Granse kroven der kan vi få os en godt at sove der er en dags Rejse her fra og der Efter skal vi et til nogle gammel venner af mine " svaret han rolige han vidste det ville være hørt han kikekt lidt ned af hinden at hun var faldet for ham vidste han ikke noget om han sukket rolige og kikket rundt det var fortiliget til at binde sig til hinden de hadet kun kendt hinaden i to dage næsten at hun skulde væk fra en stedfar der udnytted hinden vidste han ikke noget om han var bare sikkert på at han kunde sove godt i nat rolige tog han sig til hovdet da han fik en sun mere af sin stav han måtte holde fast i moreren man kunde mærke det kom bag på Tom han klarmet sig ind til Morean han tænkte det måske best vis de fandt stave så hurtit som mulige han tog hinden stille om hinden mave og smilte bredt over hovet for han plejet at ride men det gjrod han ikke den her gang stille lukke han øjne og nød turen de var kommet på det var så rat det her at være tæt på en som hinden det banked i hans hjerte ( nej nej han kunde ikke ikke nu ) han rysted på hovdet og kikket hen mod nogle træe han kunde ikke sætte sine følser i vejen for sin mission lige nu han sukket let vis det hadet måttes på et andet tidspunkt så ville han kudne gøre det

[Deleted]

At mærke hestens rytme under sig som de red i galop igennem skoven fik hende igen til at føle sig fri, noget der virkelig skulle nydes. De næste par dage skulle generalt bare nydes, hun glædet sig bare så meget! Da de var nået et godt stykke væk, satte hun hesten ned i skridt og de red langsomt igennem skoven. At han sådan klamrede sig ind til hende fik hende til at sukke blidt, der var noget betryggende ved det. Hun følte hun skyldte ham en forklaring, over hendes stedfar, men hvordan forklarede man sådan noget?
"Du må undskylde alt det med min stedfar, han er ret teritoriepræget og ret streng." Forklarede hun stille, hendes blik vandrede lidt rundt, de fulgte stigen som snoede sig fint i skoven. Der var virkelig smukt og foråret fik alle de smukke blomster til at dukke frem fra vinterens skjul. Det her var virkelig allerede det bedste hun havde oplevet, hun glædet sig til at finde Tom's stav og hjælpe ham med det. Eventyret forude fik den lidt barnlige glæde frem i hende, det skulle nok blive helt igennem fantastisk dette her. Hun vendte hovedet om mod ham og smilte.
"Jeg har faktisk aldrig været på en kro før, det lyder spændende." Kom det så muntert fra hende, hun smilte stort og glædet sig vildt. Hun satte hesten i trav og red videre, der kom skildte senere på vejen og derefter var det faktisk let at finde frem til kroen.