OVERTRO OG TROLDOM

[Deleted]

Morean havde ligget og tænkt, hun var udmattet i hovedet, måske skulle hun tage hjem igen? Det var synd for Tom at skulle være i nærheden af en som hende, hun var ikke god for noget. Måske var det derfor hendes mor havde holdt hende væk fra alt og alle? Egentlig vidste hun det slet ikke, hun bed sig i læben og holdte trangen til at bryde sammen inde. Roligt valgte hun at stå op, hun trak i sine bukser og sko, fik styr på sit hår igen og stod lidt og overvejede at klippe sit hår igen. Det ville måske få hende til at se lidt ældre ud? Roligt sukkede hun opgivende og lod sine fingre køre igennem hendes hår, hun stod i sin egen lille verden.
Da Durion kom ind, gispede hun forskrækket, for det havde hun ikke lige regnet med. Hun så mod ham med et sørgmodigt blik. Det var hendes skyld at Tom ikke var der, hun var ellers lige holdt op med at græde, men en tåre gled ned af hendes kind. "Han er væk, jeg tror ikke han kan holde ud at være i nærheden af mig." Sukkede hun trist, så gik hun hen til ham og rakte ham hånden stille. Som tegn på at nu ville hun takke for besøget og gå sin vej. Morean fjernede tåren og rettede sig lidt op.
"Jeg tror i skal passe på med at servere jeres vin for folk som mig, det ender galt." Kom det så stille fra hende, hun trak lidt på skuldrende. "Tak for alt, i bor så smukt og Deres kone er en vidunderlig kvinde." Mumlede hun stille, det var svært at opretholde sin stand, men hun var nød til det, ellers ville hun bryde helt sammen.

[Tom Cilvan Klims]

tom kom stille ind af døren og kikket på morean mens han gik lidt til side og kikket rolige væk da han hørte hun ville tag hjem når så hun ville bare stikke af han knured sin hånd stille " når så det tror du ikke du er " svart tom lidt vred og såret så hans tanker også klare igen " ved du hvad du lukker dig selv for meget inden og tror ting er som de er bare forde du ikke er god nok " svaret han så han ville prøve at lade hinden forså at han virklige Elsked hinden og Durion gik hen til tom " rolige nu Tom ....nej jeg ville ikke Durion hun forstå selt ikke hor højt jeg enlige Elsker hinden men hun bliver ved med at skubbe sig væk " han kikket stille ned " du er god nok for mig Morean " sage han så stille mens han gik hen og lage armen om hinden " du tror helle tiden du ikke er god nok for noget men det passer ikke altså ikke " stille tog han om hindens hånd og lage den op til hans banke hjerete durion vidste ikke selv vad han sagde og satte sig på en stol " men du gjord mig folv og skam fuld i nat og det bliv jeg ked af " stille så han ned og en tråre gled stille ned af hans kind han lage panden mod hindens panden " jeg elsker dig jo " han vidste ikke hvad han ellers skulde sige og lukket øjne stille i mens han græd stille det hadet virklige gjordt ondt på ham " jeg ville ikke have gjordt noget som der gjord ondt på dig Morean " stille lage han hindens hånd op mod hans kind og kysset den blidt

[Deleted]

Da Tom dukkede op, så hun lidt væk, for hun turde ikke se ham i øjnene, hun bed sig i læben og holdte lidt om sig selv. Hans udbrud fik hende dog til at se overrasket i hans retning, det her forstod hun virkelig intet af. Det var svært at være elsket, uden helt at vide hvordan det egentlig kunne lade sig gøre. For hun var jo kun forelsket, kærlighed byggede på noget meget større, på viden, på år sammen. Morean rynkede lidt utilfreds på læben, hun så så på ham med et bestemt blik.
"Jeg skubber mig bestemt ikke væk, jeg sætter grænser, der er en forskel." Lød det alvorligt fra hende, og nu kunne man se at hun var moden af sin alder, og høre det. Hendes blik undersøgte ham stille da han tog hendes hånd og satte den mod hans hjerte, hun lyttede til hans ord, men da han beskyldte hende for at gøre ham flov og skamfuld. Tog hun hånden til sig igen, nu var det hendes tur til at blive småvred.
"Jeg har hele tiden sagt jeg ville have det gik stille og roligt! Hvad forlanger du af mig?!" Udbrød hun lettere hidsigt, for det her kunne da virkelig ikke passe! Morean troede hun endelig havde mulighed for selv at sætte grænser, men måske var det ikke en skid bedre end med hendes stedfar? At han sådan begyndte at græde, fik hende til at hyle helt ud af den, da han havde stået med panden mod hendes og kysset hendes hånd, trådte hun tilbage. Nej, det kunne altså ikke blive ved sådan her!
"Vi kan også gøre det klart, ingen sex før jeg er gift og nej jeg gifter mig ikke med dig før jeg virkelig kender dig ordenligt. Og du kan ikke elske mig, det kan du bare ikke! Nok er du forelsket, men du kender ikke engang mine grænser, min alder...... Ååååh Tom for pokker, jeg er selv forelsket, men jeg kender i det mindste forskellen." Kom det så opgivende fra hende, hun så hurtigt hen mod Durion, bare for at se hvordan han så på alt dette. Morean var ved at mærke sin rygrad blive stærkere, hun følte faktisk hun kunne stå på egne ben og endelig havde hun mulighed for at sige fra.

[Tom Cilvan Klims]

tom kikket stille ned og og tøret sine øje nej han kendte ikke hindens alder det var regtit nok han kikket op igen og så på hinden der var vær en skender rig i et forhold og det fik ham til at smile ind vedige men han viste det ikke rolige kikket han ned " unskyld " sage han så stille og kikket op morean unskuld for det jeg har gjordt " sagde han stille og så op mod morean fint ingen sex og og ikke nej til at blive gift før du lære mig beder at kende " men tom rejste sig op og kikket lidt på hinden at han ikke kendte forskel gjod ham lidt vred inden i men han sage ikke noget stille kikket han over på Durion som så ud til at være gået helt han lage hånden sammen og kikket op mod morean vis det var for at kende ham og hun skulde selt ikke sige sådan noget han bliv lidt rød i hovdet men tom smilte da han så den moden kvinde i hinden han nikket forståne og rejste sig op for at omfange hinden rolige " unskyld " svaret han rolige mens han kikket ned men ingen sex før de var Gift bliv svært han sukket rolige han kunde mærke svedet fra sine hænder måske var det bare ham han lukked øjne stille og kysset hinden på kinden

[Deleted]

Der kom et smil frem på hendes læber, hun lo blidt og rystede på hovedet.
"Du er altså lidt et fjols, det var jo vores begges skyld og så mest af alt vinen." Sagde hun blidt, hun lod sig omfavne og knugede sig ind til ham. Puha, første rigtige skænderi, det var slemt, men sådan voksede man vel i et forhold? Mor havde sagt at det altid var sundt og skændes en del i starten af et forhold, på den måde lærte man blandt andet også hinanden af kende. Så både gode og dårlige sider ved hinanden og lærte at vokse med hinanden. Noget hun glædet sig til, for hendes mor sagde det blev meget bedre med årene.
"Stop så med at undskylde min dejlige lille troldmand." Hviskede hun så, inden hun valgte at plante et kys på hans læber, et kort et. Hun krammede sig endnu mere ind til ham, hun smilte stille for sig selv, hun kunne ikke forblive sur på ham, det var umuligt. Der var noget helt vildt sødt og nuttet over ham, som en lille ulveunge, eller kattekilling. Den usikre pige kom dig lidt frem igen, hun trak sig ud fra ham og kiggede på ham.
"Er vi ok? Kan.... kan du holde mig ud?" Spurgte hun så i en forsigtig hvisken, for hun ville jo ikke ødelægge noget ved at være besværlig, men hvis hun ikke satte grænser, blev det jo et falsk forhold og det ønskede hun ikke. Desuden, så levede de jo i en tid hvor det var normalt at vente med sex til man var gift, for ellers blev kvinden kendt som uren, hvilket hun vel allerede var takket være hendes stedfar. Dog var det ikke hendes valg, så nu hvor hun havde det, ville hun faktisk gerne vente, selvom det var svært.

[Tom Cilvan Klims]

tom kikket ned han skulde lige tukke lidt på det alt sammen men til Sidst nikket han rolige men han hadet stade dårlige som vidite hed over tigen han sukket lidt og kysset hinden lige så på kinden han måtte gå mest for at finde ud af om han kunde finde ud af noget om sin stav nu måtte det altså vider tom tænkte rolige mens han kikket hen mod morean og så ville han finde Durion han hadet også brug for at være af lene med tigen lige nu han tog sig til hjerte da det gjord lidt ondt inden han måtte synge lidt sammen det hadet næsten stoppet hans blod alt det her han følte sig Svimel og træt rolige kikket han hen mod morean" jeg kan ikke mærke min krop " sagde han stille og kiket ned mod gulvet og faldt ned nogle syner kom til syne i hanss sind det hele flaveret rundt han så igen kikker gåren og Tunlen og så et lidt mere skingere skrig det var hans enge kunde han høre det så ud som han hag i en sort skyg af et eller andet eller en lysen sku nu hvor han så mere efter Durion kom tilbage sog FANDT tom liggen på gulvet han bliv lidt vid i hovdet " han har over belasted sit sin " sagde han mens han hjalp tom op benen rolige kikket tom med åbne øjne " jeg ....jeg så en kirke ned lagt kirke eller forladt der er min stav " DUiron kikket på tom og lage ham i sengen igen med en kuld over panden tom bliv ved med at gentage tigen en kirkke " han skal nok klare den Morean han skal bare have lidt vile jeg formoder han har været længe af sted højst 2 år eller et et halv

[Deleted]

Det var rart han nikkede, det fik hende til at trække på smilebåndet, men hun blev forskrækket over han begyndte at se så dårlig ud. Morean gispede da han sagde han ikke kunne mærke sin krop, hun blev helt bange for at han skulle dø. Hun faldt ned med ham og holdte ham stille ind til sig. Det her kunne hun bestemt ikke lide og et kort øjeblik var hun bange for at det var hendes skyld. Da Durion kom, så hun forvirret til, det var lidt af et chok hun havde fået sig. Roligt fulgte hun med dem, så hvordan Durion tog sig af Tom, hun holdte lidt om sig selv og så bekymret på ham. At hans rejse havde været så lang, blev hun helt overrasket over, så var det klart han var så forvirret og træt. Hun lagde sig ind til ham i sengen og nussede hans kind stille.
"Jeg er lige her skat, bare hvil dig, så finder vi ud af hvor vi skal tage hen efter din stav bagefter." Roligt kyssede hun hans kind efter hendes blide hvisken og lagde sig godt ind til ham. Hun håbede at det han kunne mærke hende hjalp ham til at slappe af, desuden havde hun selv brug for søvn, ingen af dem havde ligefrem haft en rart nat. Morean sukkede blidt i sin tryghed ved ham, hun smilte svagt, men så kort bekymret mod ham inden hun lagde sig til at sove.

[Tom Cilvan Klims]

tom svendte som en besadt og og man kunde mærke han var blivet varm " nej ikke skyggeren igen nej " toms hånd kom der en lille lys kulde ud af som svæget som en ånd han svendte og bliv ved med at gentage " nej ikke skyggeren jeg ville ikke ned i skyggeren " det var hans fortid han Drømte ham den gang han var blivet fanget af slaver rig lys kulden lyste samtide med det han sagde en lys kulden svæget rolige hen mod morean der ramte hindens næse og fløj hurtit hen mod væggen han vidste ikke hvad der forgik lige nu han krop var bare klulamse af overand stranlse han følte sig tung og som linked til sin seng Durion var gået ned mod ros for at hilse på hinden og snakker om hvad der var sket de bække hadet grint ikke for at håne men forde det minde dem om da de var unge toms lys kulde vække ikke op sigt for nolge den var så lille og Uskuldige den prøvet at vække morean en gang til tom rysted i hele kroppen lige nu det var skærliget at bare det han ikke kunde gøre noget som helst

[Deleted]

Varmen og så hans urolig vækkede hende, samtidig med noget havde irriteret hende ved hendes næse som hun viftede lidt efter. Dog endte hun med at sætte sig lidt op, hun så bekymret på Tom, roligt tog hun klud, vred den i noget koldt vand og lagde den tilbage på hans pande. Og først efter lagde hun mærke til lyskuglen. Hun løftede det ene øjenbryn, var hun blevet skør? Havde Tom lavet den eller hvor pokker kom den fra? Hun blev ret så nysgerrig, hun prøvede at røre ved den, men hun tøvede så, tænk hvis det gik i stykker.
"Hvad er du for en?" Mumlede hun så, roligt kiggede hun ned mod Tom, stadig bekymret, gad vide om dette lys var til for at hjælpe? Morean syntes det var ret spændende, hun ville ikke forlade Tom, men hvis lyset forsvandt væk derfra, måtte hun jo følge efter, tænk hvis det ville hjælpe ham, hun ønskede jo bare at han fik det bedre.
"Kan du hjælpe?" Spurgte hun så forsigtigt, men måtte indrømme hun følte sig godt skør i skralden sådan at snakke til et lille lys. Gad vide om hun drømte? Morean rystede på hovedet, det her var tosset, men lidt for spændende til bare at ligge sig ned ved Tom igen. Han var ud over det alt for varm at ligge ved og hendes kropsvarme kølte ham jo ikke ligefrem ned.

[Tom Cilvan Klims]

lys kulden fløj lidt vider og sprade sig op i et spjel eller vindu der var gras maker der hvor han var og man kunde se børn der leget og en tom der sad stille for sig selv og så på de ander man kunde høre et snukke " hvorfor er der igen der ville ha mig fru Mørk " kom et barnlige stemmen en ælder kvinde grinte lidt af det han sagde " forde du er unamal der for der igen grund til at forælder tager et barn de ikke kan lide " tom hoste over i sengen og vinduet gv et gnist i sig som om den skulde til at forsvinde men den forholdte sig dog stade på plas " hey der er drengen ignen ville ha kom lad os kaste ham ned i den mørke krov " nogle drenge der var ælder tog fadt i hans armen mens man kunde høre en bange skrig fra tom " neej nej jeg ville ikke der ned lad mig så være i fred " men forsent man kaste ham der ned og man kunde høre vand komme i gemmen og man kunde høre tom prøve af gibse efter været " jeg kan ikke søvene" skreg han i grød og prøvet at komme op der fra de ander personer Grined af ham og gik deres vej faven skiftet igen til da han bliv højer og ælder han var stade ikke blivet Adoptert " du er blivet for gammel til at vi kan have dig bone her her er dine ting og lidt hånd månter til at rejse på du må have et dårlige liv " tom kikket tomt på fru mørk og man så en 13 året dreng stå i en mørk inder græs efter noget tid kunde man sne sne og nolge ulve hul tom løb kunde man se med hans øjne vinkel tom Rysted over på sengen " nej ikke ulven igen jeg kan ikke klare mere " men baren løb og løb ind til han faldt gemmen et træ ta her kom en ælder herre ud " hvad pokker gør du her Knægt du vis kommet åp af veje " manden og tom hoste for sig selv

[Deleted]

Morean kiggede lidt nysgerrigt på lyskuglen, det hun så, vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige til, el´ler hvordan hun skulle reagere for den sags skyld. Men det var virkelig underligt at se, hun blev helt forvirret og hun endte faktisk med at besvime da det var lige nok at håndtere og så var det bare underligt. Måske var hun virkelig ved at blive sindssyg? Da Morean vågnede lidt af sig selv med en ordenlig hovedpine, åbnede hun knapt nok øjnene, hun løftede bare det ene ben så foden var plantet i gulvet. Et lille ømmende suk kom fra hende, hendes hoved gjorde godt nok lidt ondt. Hendes øjne gled dog op og hun så sig lidt omkring, inden hun valgte at sætte sig op. Roligt rejste hun sig og gik hen til sengen, hun tog igen kluden og vred den i kold vand, han var stadig rimelig varm, så kluden forblev ikke kold længe af gangen. Det kunne være godt med lidt væske for ham, hun fik hæld lidt vand op til ham, løftede stille hans hoved og lod vandet glide stille og roligt ned i hans svælg, han behøvede ikke være vågen for dette, så længe man gjorde det korrekt. Hvilket Morean gjorde, for det havde hendes mor lært hende da de tog sig af krigerne som kom forbi dem. Herefter fik hun lagt kluden på hans pande igen, og puttede ham stille, hun sukkede stille og overvejede lidt at gå ud for at finde Durion eller Ros.

[Tom Cilvan Klims]

Kulen var der stade og viste toms barndoms minder man kunde se det men da han rolige bliv til sig selv bliv spjelet også hurtit beder " når min kære dreng " kunde man høre en ælder stemme sige " må jeg spøger om noget " Drengen og den ælder herre kikket på hinaden lus kulden svæget hen mod hinde stille igen Durion kom forbi han faldt næsten ned af den " hvad pokker " han tog sig til hjerte stille kikket han på det " det en midne Dråbe det hans banddom du kan høre " svaret han rolige mens han peget på den lille ting " på en eller adnen måde så har han kiunde frem mane den " Durion så meget Forbluffet ud stille vente tom sig i moreans hænder og lage hovdet stille ind til hindens mave " hvad jeg godt kan tæke mig " svaget den unger Tom og smilte lidt rømden " at blive far og ha mig mig smuk hustru " han løde sig i nakken og grinte lav melt den gammel mand som øjne peget på grinte af ham " det godt ønske min dreng bare hold dig til den " stille sukket tom faldt nu helt sammen og det gjord lys kulden også og så pakket den sig hurti sammen og fløj ud mod skoven igen og peget nolge KM væk der var staven den lyste som en stjerne " jeg er her tom jeg er her " kom der en lille visken agtit stemmen " tom...tom kom nu og find mig " og så forsvandt den igen helt ude af syne

[Deleted]

Det hjalp at Durion bekræftede hende i at hun ikke var skør, men hun var stadig meget forskrækket over det, for det var jo lidt skørt syntes hun. Men sådan var det vel når man ikk var van til magi? Det var dog fasinerende, tænk at Tom kunne lave sådan noget. At det var hans minder gjorde hende dog lidt trist, for det første havde været forfærdeligt, hun fik helt ondt af ham og nussede ham stille i håret. At Durion var så overrasket fik hende til at smile lidt, stolt over at være hans på en måde. Hun så ned mod ham og lyttede så til det sidste inden lyskuglen fløj væk. Det ville hun jo gerne give ham, men det krævede jo tid fra hendes side af, hvilket hun håbede han ville give hende. For hellere end gerne vil kunne være hans resten af livet, men de var nød til at se om de overhovedet passede sammen. Hvis hendes mor havde været der, havde hun sagt at hun skulle tage det roligt. Allerede at hun var rejst med ham var jo stort og hendes mor ville nok få et føl på tværs. Tanken fik hende til at le, hun så lidt forskrækket efter lyskuglen som forsvandt igen. De måtte tage afsted, selvom han virkede svag, så måtte de altså komme afsted! Selv kunne hun godt se vejen derud mod, hun skyndte sig at skrive retningen ned, og kiggede så på Durion.
"Har i en hestevogn vi må få med os? Så han forsat han hvile sig?" Spurgte hun så stille, så havde de også et sted at sove som var i læ for regn og vind hvis de skulle støde på det. Morean ville rigtig gerne have han fik sin stav, for den lod til at betyde meget for en troldmand som ham. Og hun ønskede jo blot at han var glad.

[Tom Cilvan Klims]

DUrion kikket ud " husk på den føre mere ind til et sted hen unge ven og kirken i søger likker flere dages rejse har fra men mærk dig mine ord når jeg siger at der viler en trusel over den Kirke går en lang skugge har kasted sig over den og har taget sjældene til fange så vær forsigte når i når der til og når du gør så brug den her vis de skulde komme for tæt på " durion gav hinden en rød Drik elekiser " den ville give lys der hvor indte lys er vis du drikker den " Durion nikket stille mens han hjalp tom op tom åbnet stille øjne igen og kikket på morean " hvor skal vi hen " kom det spøgeren for tom mens han sangt ned til jorden han måtte samler Krafter lige nu kunde han ikket andet ind at side og slappe af det Irtedere ham virklige meget stille sukket han og lage hovdet ind mod morean Durion kikket på Hinden også " hvor gammel er du enlige ??" kom det så fra ham mens han kikket over vejen hvor der stod en vågn med tag over som stof

[Deleted]

Roligt lyttede hun, hun ville passe på og lytte til hvad Durion sagde og når Tom engang kom lidt mere til sig selv, ville hun også lytte til hans ord. Med et taknemmeligt blik tog hun imod eliksiren, hun lagde den ned i sin taske foldet ind i en af hendes kjoler så den ikke gik i stykker. Da Tom blev hjulpet op, hjalp hun til på den anden side, hun smilte sødt og kyssede ham blidt på kinden.
"Vi skal videre, ud og finde din stav." Svarede hun så med en blid og kærlig stemme, dog rødmede hun lidt, for det mindede hende om hendes fuldskab natten før. Det var allerede nu blevet sent eftermiddag, de måtte spise lidt og så håbede hun at elverne ville forsyne dem lidt med proviant. Morean var spændt, det kildede i hele hendes krop, hun glædet sig virkelig til at komme videre med deres eventyr. Dog kunne hun også mærke hun var lidt bange, men samlede mod nu hvis Tom ikke var så stærk. Hun skulle skam nok tage sig tid til at være bange når han engang havde det lidt bedre. Lige nu var hun bare glad for at han faktisk snakkede og havde åbne øjne. Det glædet hende at se at de nu havde fundet hesten frem, tasken havde hun fået, heldigvis, en elver var kommet med den. GOdt nok for sent til at skulle skifte tøj eller have sin natkjole, men sådan var det nu en gang. Hun kyssede Tom på panden som hun grinte lidt.
"Det fortæller jeg når du har samlet lidt kræfter, jeg vil nødig få dig til at gå i gulvet." Drillede hun og lod sin finger glide ned over hans næse. Forelsket var hun, så meget at hun faktisk var villig til at dø i denne mission hun nu havde påtaget sig. Godt nok var det hans, men nu måtte han altså dele den med hende!