|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 1, 2013 14:59:07 GMT 1
tom kikket rolige rundt og sukket stille mens han kikket rund t han kunde ikke regtit kende stede Durion selv lage han op på vågen og nogle elver kom med både brød vand og mækl mel og alt det der der nu hørte til " tag det som en gave og så på gensnun husk at i er vær forhold skal man bygge tingen op " tom kikket lidt på duiron og nikket til det han sage ikke forde han kunde høre så meget af det tom kikket op mod hinden nej han ville ikke spøger om ægte skab i nu ikke før de måske var kommet hjem fra den her håb løse rejse han sukket stille og lage hovdet ned mens han hoste igen og spussed slim op " tro mig jeg har set være ud " tom smilte rolige mens han kikket på morean han glæde sig Faktis til det han lukked dem dog i igen det var vist numalt at gfte sig ung så vidt han hadet hørt men først når rejsen var forbi og han kunde tage tigen stille og rolige igen
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 1, 2013 15:08:31 GMT 1
Helt overvældet af hvor flinke elverne var, krammede hun både Durion og Ros. "Jeg lover at vi kommer forbi på vores hjemrejse når vi har fundet staven. Og så vil jeg gerne tilberede noget mad til jer, med forlov." Kom det blidt fra hende, hun elskede at lave mad og var faktisk rigtig god til det, hun smilte stort og fik sat hesten foran vognen og spændt den fast. Med et smil kiggede hun om til Tom, hun nikkede til Durions ord, den her tur skulle nok få dem rystet hurtigere sammen end hvis de blot sås i ny og næ. På denne tur fik de hinanden af se på alle tænkelige måder og det var en god måde at få lært hinanden af kende. Selvom han påstod han havde prøvet værre, kunne hun altså ikke lide han havde det sådan, endnu en god grund til at finde den pokkers stav hurtigt, så han kunne komme til flere kræfter. Roligt kyssede hun hans pande, lagde en vandflaske ved ham og lidt bær, da det var lettest at spise når man lå og havde det skidt. "Jeg binder den her snor fast om mit liv, hiv i den hvis du har brug for at vi stopper undervejs. Jeg er lige her til at hjælpe dig med alt!" Lød det blidt fra hende, hun kyssede hans læber forsigtigt og lod sine fingre glide ned langs med hans ansigt. Han var altså en smuk mand. Hun bandt snoren fast om hans håndled så han ikke mistede den, så sørgede hun for at den hverken var for lang eller kort da hun satte sig op foran for at ride afsted. "På gensyn kære elvere." Råbte hun blidt med et stort smil, inden hun svang i tøjlerne som klappede hesten blidt bagpå så den gik igang med at ride. Hun besluttede sig for det var bedst den blot skridtede og vente sig til den ekstra vægt og den anderledes vægtfordelling. Nu var de så på vej igen, hun kiggede på sin seddel og red af stigerne den vej lyset havde vist hende.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 1, 2013 16:10:44 GMT 1
TOm sukket træt og så op på moren og smitle til hinden han ville heller ind gærne offer sig for hinden vis han kunde få lov til det han sukket stille og kikket på i luften han hadet som om han svæget han kunde mærke han fik sine kræfter tilbage han sukket stille og kikket hen mod hinden hun var altså sød når morean viste sin moderlige sinstig han sukket lidt også på sin hånd den rysted " hhååå hvorfor tog jeg også på den her tur " sagde han stille og kikekt rolige op mod skyeren det hadet koste for mange kræfter men noget godt var kommet ud af det hos af hans rejse Morean han sukket lidt tril Fres og kikket rolige op på hinden lidt "det mærklige ikke kund mærke noget i sin krop lige nu " sagde han rolige mens han prøvet at løfte hovedet det var som at være lammet han lukket øjne igen og faldt i søven han vidste ikke hvor de skulde hen men det kunde være lige meget lige nu ville han blodt komme til kræfter
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 2, 2013 8:27:10 GMT 1
"Fordi den er nødvendig og vigtig skat." Kom det så roligt fra hende, hun var ikke sikker på om han talte til sig selv eller hende, men nu svarede hun altså, for at minde ham om at det var vigtigt og nødvendigt. Hans drømme ville jo ikke lade ham få fred før den var fundet. Og når der var mere ro på, kunne de nyde hinanden mere. Hun glædet sig til at se hans hjem når alt dette var overstået, men hun håbede sådan at hvis det skulle være de to, at han ville lade sig flytte hjem til hende. For hendes hytte skulle blot bygges ud hvis de manglede flere rum. Hvilket der nok gjorde, hun ville gerne have 4 børn. 3 drenge og en pige. Sådan nogle ting havde hun altid gået og tænkt på, siden hun var mindre, hun havde sådan savnet søskende, så det skulle hendes børn bestemt ikke mangle. Turen igennem langskabet var hyggelig, at det gik stille og roligt passede hende fint, da hun jo stadig var rimelig udmattet og træt. Der havde været skænderiet, chokket i han sådan kolapsede, lyskuglen og ja, alle de indtryk udmattede altså en! Efter at have redet i en del timer, var det blevet nat, hun var ved at falde i søvn mens hun red, så måtte hellere stoppe for nu. Morean stoppede vognen og fik trukket hesten og vognen lidt ind i noget buskads så det ikke blev set så tydeligt. Så spændte hun hesten fra så den kunne få noget græs og der var heldigvis en bæk tæt ved vejen hvor den også kunne få noget vand. Hun fik den bundet fast til et træ i nærheden af både græs og vand. Så kunne den klare sig. Herefter gik hun hen til vognen og lod hånden glide blidt ned af hans ansigt. "Tom, Tom du er nød til at få lidt af spise og drikke." Lød det blidt fra hende, hun kyssede hans pande og begyndte at blande lidt salat, hun kiggede sig lidt omkring, måske kunne hun fange en fisk eller to til dem.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 2, 2013 9:45:09 GMT 1
Tom vånget lidt da hun kom vad hun tænkte på vidste han ikke han åbned stille øjne og smilte til hinden self ville han da fytte hjem til hinden vis det var muliget han støj stille hånden over hinedes kind rolige da hun kysset ham på panden han sukket lidt mens han kikket rundt og så ned af sig selv han var kommet til lidt flere krefter rolge rejste han sig op med nakken og kikket hen mod bæren og vandet der var han tog nolge stykker af dem og en lille tår vand som så bliv til mere det ville kun være hyggliget og så kunde han jo også fri til hinden når de kom hjem fra den her rejse det skulde være en lykklige slutinge på deres rejse og for hinde mn han holdte det for sig selv rollige tog han moreans hånd og kikket lidt på hinden hvad kunde gå mere galt nu tom vidste de var tæt på men ikke tæt nok som man skulde tro hun skulde nok blive en god Hustru han kikket igen op og bare så på skuren han sagde ikke noget til hinden lige nu han hadet mere rolige sind lige nu og det skulde hjælpe med at komme til kræfter
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 2, 2013 9:51:46 GMT 1
Med et smil lagde hun et hånd på hans kind og kyssede ham blidt. Så tog hun deres vanddunke og gjorde klar til at gå ned mod bækken. Måske ville han med, lidt væk fra vognen? Morean havde bundet snoren fra sit liv op og lagt den fra sig. Nu stod hun og bandt hans snor om håndledet op. "Hvis du kan og har lyst, vil du så med ned til bækken og se mit sølle forsøg på at fange fisk?" Grinte hun sødt, roligt fandt hun sin dolk frem, hun ville snitte et spyd og prøve at være hurtig, det kunne være hun var lidt heldig. Selfølgelig ville det tage en del forsøg, men det var hun skam indstillet på. Og så skulle de også bruge et bål, men det skulle ikke blive noget problem. Hun fik pakket lidt af de ting hun manglede, sammen med nogle håndklæder, de kunne passede vaske sig nu hvor bækken var der. Men det blev nok først inden de tog afsted, hun gad ikke lugte af bål.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 2, 2013 10:00:56 GMT 1
tom prøvet AT rejse sig for at se om de kunde kommem komme nogle steder han rejste sig forsigte op og lande på jorden med et bum han sukket stille mens han kikaket hen mod morean deres rejse var langt fra forbi han vidste de skulde i gemmen mange skumle steder i nu han tog hinden stille om livet og kysset hinden rolige på munden en ænkel gang men det bliv til idt rolige snav han trykket hinden ind til sig og smilte varmt også mens stoppet så " jeg heldig jeg har dig skat " svaret han roligem ens han støj hånde ned af hindens side hvad pokker skulde han ellers gøre lige nu hadet han ikke så mange kræfter til at gøre detr ene eller det andet for den sags skyld han sukket lidt han hadet at være hjælpe løs men der var det rat med en som morean ved sin side han kunde ikke lig det han ville bare komme vider med det her så det hurtit overstået at hun ikke hadet set magie glædet tom lidt for så var der en masse hun sikkert ville spøger om han sukket rolige mens han kikket mod hinden og mod vand huldet hvad var det hun ville lave ?? tom satte sig ved et træ og mærked vamrne brede sig
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 2, 2013 10:10:45 GMT 1
At han kom op fik hende til at smile stort, for det var virkelig godt at se ham lidt på benene igen. Hun nød at mærke hans arm om hendes liv og hun gengældte kysset med glæde, det var skønt at mærke ham lidt igen, hun sukkede blidt. "Det får vi af se om du er, jeg skal lige fange fisken først." Grinte hun så drillende, hun vidste godt hvad han mente og det fik han også et kort kys for. Hun støttede ham på vej ned til bækken og da han satte sig, gjorde hun klar til et bål, hun vidste det var vigtigt for en mand at være til nytte. Så hun fandt brænde, men han måtte stå for bålet. Hvilket hun også gjorde tegn til, men hun ville hjælpe hvis det blev for meget. Bare så hun viste ham at hun ikke så ham som komplet hjælpeløs. Det var aldrig sjovt jo. Med lidt søgen fandt hun en god solid kæp, så satte hun sig ved ham og begyndte at snitte den til det spyd som ville skaffe dem lidt fisk. Håbede hun da. Det var blevet ret mørkt, men månen lyste godt op.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 2, 2013 10:22:42 GMT 1
tom grinte lidt da hun sage fisk " pas nu på skat det farliget med sådan en " sagde han rolige men med et grin også for at vise det var for sjovt han lage stille hovdet ind mod træt da han syntes han kunde høre stemmer i baggrunden ikke noget level tom rejste sig stille op for at lytte efter han kunde ikke helt finde ud af vad de sage det var et fremde srpøg stille kikket han rundt og så på morean det var sikkrt bare forde han stade var svag han kikket rundt og så på hinde igen hvad pokker skulde han dog gøre ikke just forde han nød det her han mærked vinde i sit hår og det nød han virklige meget så kikket han lidt igen på morean og syntes hun så smuk ud han kunde ikke gemme sine følser væk fra dem han sukket rolige og kikket ned af sig selv han kunde godt tenge til en skulder men det var jo også bare det stille tog han en bog om magie frem som han kunde side og læse i ( sådan frem maner du et elver tån ud af enagi let for troldmand for begynder ) tom smilte det kunde være sjovt at prøve stille rejste han sig op da han følte han hadet kræfter tilbage men faldt sammen neej det var måske ikke så godt igen men så fadt han noget lætter et træ stille satte han sig ned og sagde så højt på et andet sprøg Markun flem bardurion " et flot høj træ i enagie kom frem for dem tom smilte stille han kun stade
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 4, 2013 19:24:08 GMT 1
"HEY!" Udbrød hun og grinte så selv af det, for nu var han da lidt ond sådan at sige sådan. Men hun vidste godt at det var for sjovt. Med et fredfyldt suk, rejste hun sig da spydet var færdigt, det virkede som en rigtig god kæp og hun ville nok beholde den hvis hun nu havde en form for succes i denne mission på at fange fisk. Roligt tog hun sine sko og bukser af, der var jo ingen grund til at det skulle blive vådt. Hun gik roligt ud i vandet og stod så helt stille, hun sagde intet, men lod bare vandet glide hen over hendes fødder og ben, det gik hende til hendes knæ. Morean smilte da hun så de første par fisk svømme forbi, hun prøvede at være hurtigt og stikke spydet hårdt ned i vandet, men fisken var altså hurtigere end hende. Hun surmulede lidt, men stilte sig så parat igen, hun prøvede rigtig mange gange og var tæt på ind imellem, derfor gav hun ikke op. Også fordi hun var rimelig sulten. Og efter god tålmodighed og øvelse, fik hun spydet boret igennem en fisk. En jubel kom fra hende, hun stod og hoppede og dansede i vandet, mens spyder var over hende med fisken i luften, helt triumferende. De måtte dele den, men det var også en god stor fisk. Hun fandt sin dolk frem og satte sig ved en af de større sten, her sprattede hun fisken op, fjerende indvolde og pakkede så fisken ind i nogle store blade med snor rundt om. Så var den klar til at blive lavet på bålet. HUn havde håbet at Tom havde tændt et bål, men da hun kom hen til ham, blev hun vred på ham. "Tom! Du skal spare på dine kræfter!" Hendes stemme var tydeligt vred, hun begyndte selv at lægge træ sammen og fik tændt bålet med lidt besvær. Nu skulle det stå i et godt stykke tid før man kunne lægge fiskene ind i. Hun vadet lidt hidsig op til vognen, her hentede hun brød og ting som hun kunne blande en god salat med, samt nogle kartofler som hun skar ud og gjorde det samme med som med fisken. Pakkede dem ind i blade og bandt snor rundt om. Flasken med vand havde hun også med, hun sad og drak lidt, inden hun gik ned og fyldte den op igen. Så kom hun tilbage og satte sig ved bålet.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 5, 2013 20:47:40 GMT 1
Tom kikket på morean og smilte til hinden han skulde nok gemmen nogle kræfter stille lukked han øjne rolige mens han nød stilheden han kikket dog lidt rundt og på hinden da hun prøvet at fange Fisk grinte han han smilte rolige og kikket rundt med øjne der var store bjav sten han tænke på hvad hun ville fortage sig med sin papfar når han fadt ud af hun måske skulde giftes med en han lage kappen lidt om sig han smilte ved tanken og kikket rundt mens han hosted lidt hun skuldei værfald ikke have noget med ham at gøre igen han ville dog godt ha mødt hindens mor for hun måtte ha været lige så smuk som hinde stille tog han sig til hovdet han sagde ikke noget lå bare og sturdet Morean og smilte igen til " du meget smuk morean du en god kvinde " han missed med øjne lidt han kunde ikke lade vær med at nyde det han sukket lidt mens han kikket ned mod søren han kunde jo godt magie og det ville han ikke skamme sig over og selt ikke nu hvor han hadet morean ved sin side han smilte nok var hun ung men det var jo meget numalt i dag at gifte sig ung i dag han knude lidt fingeren og kunde se sig selv som Famille far men nok ikke på en gård eller noget i den stil han smilte svagt og kikket lidt efter morean og åbnet stille sin kappe igen da det dog bliv for varmt
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 6, 2013 18:26:42 GMT 1
Her sad hun lidt i sine egne tanker, hun ventede på at ilden havde taget ordenligt fat i træet, så hun kunne sætte maden over, de kunne få noget hvile, få et forfriskende bad og så komme videre. Hun sad lidt og tænkte på sin mor, gad vide hvad hun egentlig lavede lige nu? Sikkert igang med at skabe noget smukt til en eller anden rig familie. Tit havde hun ting med hjem til hende, kjoler, smykker, bøger og andre spændende ting. Hun måtte tage sig af det med hendes stedfar, det ville hun ikke have Tom blandet ind i. Tænk hvis der skete ham noget, en ilddæmon var farlig, det havde hun da opdaget! Heldigvis havde han ikke brændt hende, for han ville ikke ødelægge hendes smukke hud havde han sagt. Det var også den eneste grund. Da hun hørte Tom lidt i baggrunden af sine egne tanker, smilte hun forsigtigt og rødmede lidt. "Og du er dejlig!" Hvordan skulle hun kunne forblive vred på ham? Hun så mod bålet og tog så maden som var pakket ind i bladene, dem lagde hun ind i bålet ude i siden og holdte øje med dem. Så sukkede hun lidt, skjulte et gab i hånden og så kort op mod himlen. Der var blevet helt kulsort.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 6, 2013 19:52:29 GMT 1
tom sukket svagt ig smilte igen han kunde mærke at de snart var fremmen men også mærke at vinteren Snart ville komme hvor længe de hadet været væk vidste han efter hånden ikke forde de hadet rejst så længe stille løfte han sin hånd og lage stille hånden mod hindens kind da hun kom ja de var stor set forelsked det kunde en vær se han sukket stille mens han kikket rundt og smilte glad han vidste godt hun var ung men Dejlige var hun altså han kysset hinden lige så blidt mens så blid rolige til Snav og holdte sig tæt ind til sig han kunde mærke hinden selv om de ikke lige frem var tæt på på nogle måde overhovet han sukket lige så blidt hyn var god som dagen var lang
det begynte stille at blæse op han kikket rundt og på skyren det ville gøre godt med lidt renge " jeg tror vi får rengvær skat det begynder at blæse op igen " tom sukket og Rejste sig stille og tog til hovdet nu kunde han da stå men ting snoret stade meget vildt inden i hans hovde han sukket lidt og så over mod Morean han gik rolige hen til hinden og nev hinden lidt bag i og Rekte tunge af hinden mens han gik hen mod vågen han kunde godt lig at Drille hinden hun var så sød i mod ham at det gjord ondt af og til når de noget en by ville han helt sikkert finde en ting til hinden han kikket lidt på armuleten som han hadet gidet hinden men valge så at gøre klar til stommen kom han gjor pælen fast med tukke sten og lykkked tigen om kring sig han smilte rolgie
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 6, 2013 20:06:15 GMT 1
Imens han gjorde klar til udvejret, gik hun med et fjollet smil på læberne efter deres kys og så hans drillende niveri i bagi. Det havde fået hende til at rødme og hvine højt, men også grine kærligt. Forelsket det var hun, virkelig meget og hun elskede følelsen af ham nær. De måtte hellere sove i vognen, der var nok tørrest, selvom de nok blev lidt våde uanset hvad. Maden så ud til at være færdig, hun fik dem ud af bålet med en pind, nu skulle det bare pakkes op og anrettes. Hun åbnede bladene hvor fisken lå i, duften spredte sig med det samme, hun sukkede og mærkede sulten advare hende imod at vente for længe med at spise. Så tog hun resten og fik det hele lagt fint på to stykker bark, men måtte jo bruge naturens resurser. De måtte spise med fingrene, men det havde hun nu heller intet imod. Hun tog dunken med vand og drak lidt, så satte hun sig til rette og smilte lidt for sig selv. Nu måtte Tom gerne komme og sætte sig. "Skat, der er mad!" Kaldte hun blidt, det var alt for mørkt lige nu hvis man spurgte hende, men hun overlevede nok. Bare der ikke kom nogen som ville gøre dem fortræd nu, for ingen af dem var specielt klar til sådan noget. Eller, jo, hun havde jo sit spyd, som lå lige ved hendes side. Hvorfor havde hun egentlig stadig det i nærheden af sig? Det var som om hun lidt havde på fornemmelsen at der ville ske noget slemt.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Aug 6, 2013 20:27:09 GMT 1
Tom sukket stille og rolige mens han gik hen til hidnen han var sikker på der ikke ville ske noget denne nat men man kunde jo ikke vide rolige kysset han hinden på kinden og lage hånden på hindens lår måske var det også snart på tide de vente næsen hjem adet han sanvet lidt sit hus han kikket rund en månde mere ville han give inden det bliv koldt ellers måtte de op give og forsøge igen når det bliv varmer i været han sukket og lage et tæppe om hinden og begunte at spise godt var det ikke helt da han så godt kunde lide Fisk men det var beder ind at sulte syntens s han så tom brokket sig ikke han kikket hen mod morean og forstilled sig hinde med stor mave han rømdet lidt og smilte lidt mens han kikket ned og spiste det var skønt det her de kunde enlige bare slappe af og at komme til kræfter igen rolige vente han øjne da han syntes han fik en drobe på næsen og tøret det væk " jeg tror det nu " sagde han rolige mens han tog hindens hånd og slukket bålet og gik hen mod vandet han vidste ikke om de kunde hodle fingeren fra hinaden så længe og om hun kunde men han prøvet han ville ikke før hun ville og var sikker på det skulde være de to han kikket længe på hinden da de kom op i vågne mens han bare og sad og nusset hindens kind de sagde ikke så meget han turte ikke gøre noget vis hun nu bliv sur over det stille lage han sig ned mod hinden og bare holdte om hidnen mens han lukket øjne og bar nød hinden
|
|