OVERTRO OG TROLDOM

[Deleted]

Morean kunne ikke lade være med at gengælde kysset, hun nussede ham blidt i nakken og nød at føle ham så tæt på. Et nydende suk brød kysset kort da han begyndte at røre ved hendes nøgne hud, hun rødmede lidt og genoptog kysset. Det var utroligt rart, men hun kunne også mærke at det gik lidt for hurtigt igen, dog var det svært at rive sig løs fra det, det var jo dejligt og skønt. Dog blev det lidt for meget af det gode, hun brød kysset og var knald rød i hovedet.
"Tom jeg har aldrig ladet nogle røre eller kysse mig frivilligt, det er altså en stor ting for mig." Hviskede hun genert, hendes blik gled op i hans som hun smilte svagt. Det var jo ret dejligt, men det var bare virkelig grænseoverskridende et sted. Morean var lidt forvirret, men hun nød nu tiden med ham alligevel. Måske, hvis han nu bare holdte om hende og kyssede hende. Nej, hun vidste det ikke, men hun ville bare lade ham vide at hun faktisk gav ham lov til noget ingen andre havde fået lov til. Hendes stedfar havde jo blot taget fra hende.

[Tom Cilvan Klims]

tom kikket rolige ned og rømdet " så det vist på tide du finder ud af hvor godt det føles når man gør det med en der elsker en " men skulde de gøre det i vandet eller på landet vidste han ikke det var også ved at blive koldt her han sukket rolige og støj Morean over kinden og ned langs brysted han kunde se hun var glad og kunde lide det men hun kunde ikke altid være bange for at prøve ting tom sukket rolige mens han tog hinden om røven og maseret den rolige mens tom stille lage Panden mod moreans panden hvad skulde han ikke gøre han ville jo ikke skramme hinden væk på nogle måde han sukkert rolige mens han kysset hinden igen han rømdet også rolige i hovdet for det var længe siden han hadet røt en Kvinde

[Deleted]

I vandet vred hun sig lidt på grund af hun nød det han gjorde, men hun vidste også at hun stadig fandt det alt for tidligt, de havde jo ikke kendt hinanden forfærdelig længe. Her havde hun faktisk retten til at sige nej og en som respekterede hende. Morean ville bare heller ikke gøre ham ked af det, hun følte sig forpligtet til at skulle genføre det her og det var faktisk ikke så rart. Nej det var heller ikke fair overfor ham. Hun gispede lidt som han tog på hende, hun rødmede og så lidt skamfuldt ned. Der mødte hende synet af et af de mange mærker han havde efterladt sig.
"Tom, jeg vil gerne vente." Hviskede hun så undskyldende, hendes smil var forsvundet, for hun følte sig tarvelig et sted, men hvad skulle hun gøre, hun havde ikke lyst til at det skulle være nu. Det skulle være når de kendte hinanden bedre, når deres rejse var slut og de måske var hjemme hos ham, i trygge omgivelse. Morean sukkede lidt, hun ville ikke se ham i øjnene lige nu, for hun skamte sig sådan. Følte at alting var hendes skyld.
"Undskyld." Hviskede hun næsten lydløst og prøvede lidt at holde gråd tilbage, lige nu kunne man godt se hun ikke var særlig gammel.

[Tom Cilvan Klims]

Tom vidste ikke sine gode rød mere han hadet prøvet nej måske var det bare bedst at lade hinden være i feed han sukket rolige og kikket rundt han vidste ikke hvor længe han kunde blive ved med det her her hvad var de enlige undyntted hun ham bare for sjov skyld masser af tanker kom ind på lige nu rolige skubbet han hinden rolige væk og sukket rolige " nej det mig der unskylder jeg skulde selt ikke ha kysse dig på det tidspunkt " svaret han og svømedet sin vej og op på breden for at tage noget tøj på hvad skulde han dog gøre rolige tøret han sig og stak hånden ned efter nogle skygge kød han vidste ikke hvad det var men var sulten nok til at spise alt som han kunde rolige kikket hen ned i vandet hvor morean var men angites var tømt igen han peget lidt med pinden inden mod ilden og sin pølse og hadet gjordt en klar til morean

[Deleted]

Det var ikke det hun havde brug for, han måtte ikke skubbe hende væk. Hun så lettere fortabt ud som han svømmede sin vej, hun bed sig hårdt i læben og vendte sig ind mod klippen, hun gemte sit ansigt mod den og begyndte at hulke lydløst ind mod den. Hendes tanker farede rundt, hvordan skulle hun kunne få ham til at forstå? Fortrød han at han havde haft kysset hende? Morean fældede lidt tåre, hun kiggede ind mod klippens grå hårde overflade, sådan havde hun det lige nu. Efter noget tid, valgte hun at komme op fra vandet, hun tog et tæppe fra sin taske og tørrede sig med det, herefter trak hun i sit tøj og satte sig lidt væk fra ham. Op af et træ. Hun holdte sine knæ godt ind til sig og gemte sit ansigt ned i dem.
"Fortryder du at have kysset mig?" Spurgte hun så med en meget usikker stemme, det var tydeligt hun havde grædt og var tæt på det igen. Alt hun ønskede var tryghed, krammeri, kys og putten, men ikke mere end det, ikke nu. Var det så slemt at ville bygge en romance op først? Morean følte faktisk bare at han ville udnytte hendes krop ligesom hendes stedfar, men skubbede tanken væk, for sådan ville hun jo ikke tænke om ham! Det holdte hun for meget af ham til.

[Tom Cilvan Klims]

Jul 29, 2013 12:15:39 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

Tom kikket ned med et suk da hun sagde det" jeg ved det ikke....lige nu køre der bare en masse tanker i hovdet " svaret han rolige og kikket ind i bålet og prikket lidt til det han tog sine pølse og gav teng til at hun kunde tag den vis hun var sulten "det har i værfald gjordt det svære " sage han ærliget og kikket rundt for at sikker og trykhed hadet han givet og kys også der var ikke noget glat i det men man skulde også passe på med ikke at streme sitronen for meget tom var bare ikke vand til den slags tig der var mange ting der spærdet sig i han satte sig sitlle over til hinden og lage armen om hinden rolige han frød indte hvad var det han sagde rolige kysset han hinden igen " nej jeg fortråd indte "

svaeret han med et stille smil og lage hovdet på hindens knæ " jeg glmer bare hvor ung du er og ville selfølige være sikker på at tingen er oki det forstå jeg men.....det bare svært at lade vær " svaret han så ærliget

[Deleted]

Da hun blev tilbudt mad rystede hun på hovedet, nej det kunne hun altså ikke nu. Hendes humør var alt for påvirket til at hun ville kunne få noget som helst ned, så det måtte vente. Desuden havde hun spist en del morgenmad, de havde nemlig haft frugtgrød og nej hvor det smagte dejligt! Morean sukkede lidt opgivende, hun så lidt væk fra ham da han satte sig over til hende.
"Jeg vil bare gerne nyde trygheden, vide at der ikke bliver forventet for meget af mig og min krop. Ikke ligesom med..... ham...." Hviskede hun så stille, hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare ham det så han kunne forstå ordenligt. Det var jo ikke ham der var noget galt med, det var hende. Et lille smil fandt dog vej til hendes læber, hun så endelig på ham og endte så med at give ham et kæmpe kram som var kraftigt nok til at vælte ham bagover eller til side med hende oven på sig.

[Tom Cilvan Klims]

Jul 29, 2013 15:56:31 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

Tom vidste ikke hvad han skulde men han velte dog bag efter han smilte rolige op til hinden " jeg ikke kunde intersert i din krop men i hele dig " sage han chameren og smilte stille og rolige mens han kikke rundt han vidste ikke hvad han skulde gøre lige nu om de skulde ride vider eller overnatte her i et stykke tid hvad han skulde tage sig til hvad skulde han gøre han sukket lidt lag lage hovdet ind mod hindens bryst og krammet hinden bare ind til sig han kunde jo godt lide hinden så hvorfor ikke kunde de vise det let mere tom smilte op til morean han sukket tugt og Trug i hindens favn å vis hun dog bare kunde beslutte sig for hvad de enlige va

[Deleted]

Vejret var skønt og de havde egentlig hvilet nok nu, hesten stod og trippede lidt og var ivrig for at komme videre efter at have taget sit hvil. Morean krammede sig ind til Tom og hyggede sig vældigt igen, hun ville jo gerne have at det hele gik ok imellem dem.
"Vi bør nok komme videre." Lød det stille fra hende, hun prøvede at komme op og stå, da hun endelig var på benene, kunne hun mærke hun manglede væske selv. Roligt gik hun hen til tasken, tømte sin vandflaske og fyldte den op igen ved søen. Det var nu skønt med frisk nyt vand, hun elskede vand, i alle former, både regn og sne, morgenduggen på græsset. Det hele var helt igennem vidunderlig.
"Med dette stop, hvor lang tid er der så igen før vi når dine venner?" Spurgte hun roligt, det var jo ret rart at vide. Nu havde hun set noget smukt i et vandfald og hun ville aldrig glemme det, og hun håbede på at se mere til sådanne vidundere af naturen.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt på koret og tænke sig om " tja vi kan ikke være langt væk vi må være lige i nærheden " og med det kunde tom mærke en bues pil i rykken han kunde mærke den skabe spids stikke i Rykken på ham han bliv rød i hovdet og krab fadt i morean " jeg tror de har fundet os " sagde han visken mens han nikket med hovdet follte unge mænd med langt vidt hår så lidt surt på tom " I lamer så meget at man kan høre jer oppe i vores lejer hvad gør en trold mand og .....et mennske så langt inde i skoven " tom bliv vid i hovdet vis han prøvet på noget ville de skyde ham eller være i nu morean kunde komme galt af sted elver manden som stod med pilen i rykken på ham talte Elvisk da tom kunde forstå lidt af det stille gemte han morean og kikket rolige på elver manden " jeg ville talte med jeres leder viii...er gammel venner " han smilte rolige og holdet om moreans hånd

[Deleted]

Et kort gisp kom fra hende, hun så lidt forvirret på ham, men så sig så omkring. Hvornår pokker var de kommet? HUn havde slet ikke hørt dem, men elvere var jo også et folk som var let på tå. Morean så nysgerrigt på dem, de var nogle smukke væsner, hun smilte svagt fasineret og var rimelig nysgerrig. Dog holdte hun sig i ro og var ved ham. Hun stolte på at Tom vidste hvad han egentlig lavede, hun var virkelig ivrig for at se om de tog imod det han sagde eller om de ikke var interesseret. Elvere var ikke fjendtlige anlangt, de var ganske venlige folk, med mindre man mishandlede naturen, hvilket hun bestemt aldrig kunne finde på. Hendes mor havde fortalt en masse godnat historier om dem da hun var lille, det var fantastisk at høre alle de interessante folk hun havde mødt hver gang hun var ude og arbejde.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kunde mærke svendte komme ned af hans pande rolige Flerte han hindens finger med hans og prøvet at tag det lidt med ro en elver grinte lidt hånliget " jeg tror ikke på dig men du kan jo selv få lov til at snakke med ham og så kan vi se om det passer og tja vis ikke...så kaster vi jer ned fra et højt bjerv " tom sukket lidt og tog sig til hjerte han kikket lidt på morean om hun var oki men gav ikke slip på hinden elver var nogle skumle typer der kunde finde på at for gifte ung møgers sind så det var der for han holdte godt fast i hinden "Moren du skal være uderes forsigte her lover du mig det " sagde han visken mens han nusset hinden hånd den rysted lidt stade ikke helt klar over hvor dan han skulde få sig ud af den her knibe de var havnet i hans magie Rekked ikke så langt for pokker da kunde det ikke ha værted til han hadet foget sin stav

[Deleted]

Egentlig forstod hun slet ikke at han var så bange, for hun havde kun hørt godt om elvere og hvis han virkelig kendte nogle af dem, så var det vel intet problem? Morean var derfor ret uforstående, men hun flettede sine fingre i hans og nikkede stille, hun smilte svagt og så så mod en af de unge mænd. Det smukke lyse hår og så de øjne, hvor var de dog smukke! Hun var dybt fasineret og fulgte eggentlig bare med.
"Rolig nu, du sagde du kendte nogle af dem, så behøver du ikke frygte noget." Hviskede hun så med et beroligende smil, hun var selv helt rolig, men forstod sig jo heller ikke helt på situationen. Kun hvad han selv og hendes mor havde sagt, hun glædet sig til at se hvordan de boede. Skoven var jo et smukt sted, men hvordan så deres huse ud, boede de overhovede i huse? Hvordan var de som familie, boede de mange sammen? Der var mange spørgsmål og hun glædet sig bare så meget til at opleve dette. Lige nu tog hun det mere som et eventyr end noget andet.

[Tom Cilvan Klims]

Tom sukket og kikket tilbage " hvor meget kender du til regtit elver altså skov elver " sagde han og kikket på hinden med lidt Skrammen blik nok var elveren venlige sindte men dem fra skoven var en del anderldes " og selvo m jeg kender nogle så skal du huske på de er ville skov elver den miste fornærmlse mod dem er den død dom " den ene elver Grinte lidt og kikket til bage mod kvinden " han taler sandt...du har sikkert hørt vi er venlige sindte unde møg men vi er langt fra så venlige som folk kalder os " stille vente han hovdet igen og gik med sine venenr som ratte deres bure i melmen dem han sukket og hev hinde lidt tætter på sig

[Deleted]

Hun lyttede blot, men lod sig ikke skræmme, det nægtede hun, man måtte tage tingene som de kom og så burde Tom virkelig ikke være særlig bange hvis han virkelig kendte til dem. Venner var jo nogle man kendte og huskede, så hvis de ikke kunne huske ham, var det nok nærmere bekendte. Roligt rynkede hun på næsen og kiggede på Tom med et lidt undrende blik, hun forstod virkelig ikke alt dette her. Alligevel kiggede hun stadig fasineret på dem, hun var virkelig ikke bange og havde heller ikke lyst til at være det. Måske var de her skovelvere ikke som andre skovelvere? Hun tænkte så det knagede, for det her var altså for skørt. Morean sad blot og smilte, hun så sig omkring, skoven var så smukt og hun elskede virkelig naturen af hele sit hjerte.