OVERTRO OG TROLDOM

[Tom Cilvan Klims]

Tom kunde mærke at morean syntes han var en bange busk han gav slip på hindens hånd et øje blik mens gik op af nogle banker stille kikket han rundt nok kendte han nolge stykker men det var jo ikke forde det var nære venner han kikket rolige mens blikket gled ned og tog sine hænder i lommen vis hun ikke stole på det han sagde så var det jo lige gyliget han tørte svedte af sin pande mens han kikekt på elveren der var noget glat her en elver ville numlat ikk snakke mennske sprøg han sukket lidt og tog sig i hørte måske var han bare for nærgånde og måske for hurtit på mærkeren han kikket lidt til bare på morean hun lod til at være fasineret af de her væsner stille og rolige gik han med tunge skridt efter et stykke tid kom de til en masse huse som var oppe i tæren vide og smukke blomster rundt om kring tom da elver manden stoppet op og en lidt finer elver med en elver kvinde i hånden " jamen er det ikke min ven Tom der kommer der og så med en kvinde i hånden det var noget af en sær sun min unge troldmand " tom bukket høfliget mens han kikket på morean en gang " det alt for længe siden min ven og jeg ser også du er blivet gift med Ros " kvinden smilte og så på Morean med næsten dup blå øjne som hun gik i sinde på hinden og læse alt

[Deleted]

Der var jo en masse at være fasineret af og hun havde slet ikke tid til at være bange, hun så rundt da de ankom til deres bosted, hun så op i træerne på de smukke huse og naturen bare generalt. Det var tydeligt at elvere boede her, det var virkelig smukt og de passede jo på modernatur som ingen andre. Morean så på Tom med et smil, som om alting var godt, et lidt "hvad sagde jeg" blik. Hun så på elverkvinden, dog endte hun med at se lidt skamfuldt ned, for hun følte at hun læste hende som en bog og de ting med hendes stedfar var ikke ligefrem nogle hun var stolt af. Det var noget som fik hende til at føle sig klam og mindre værd. Derfor prøvede hun lidt at undgå hendes blik og så lidt rundt i stedet, hun sendte dem et hurtigt smil i ny og næ, bare sådan for at være høflig. Hendes blik var beundrende, hun synes virkelig de boede smukt her ude i skoven og hun måtte da indrømme hun var ret misundelig. Det måtte være skønt med sådan et fællesskab. Og igen ville hun ønske at hun var et andet væsen end et menneske.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket rolige over mod morean og tog om hindens hånd " dette er morean og Morean det er Durion leder af elveren her og hans hustrug Ros " tom nikket rolige mens elver kvinden regte en hånd ud for at sige god dag til morean " du skal vide at du har foget dig en god mand Morean der finden ingen beder ind tom " tom rømdet lidt af disse ord og prøvet at overhøre dem tom tog stille Durion på Skulderen og smilte " lad kvinderen snakke så vi snakke om du ved vad med du ved vilking " tom kunde ikke lade vær med at smile til morean ros kikket på hinden og folete sine hænder i " kom jeg er sikker på du har mange ting du godt ville ud med " hun viste hinden vej som teng til de skulde gå en tur tom smilte til morean og viste hinden en finger for det var oki der ville ikke ske mere lige nu

[Deleted]

Der kom et genert fnis fra hende som hun rystede på hovedet.
"Det er jeg slet ikke i tvivl om." Kom det stille fra hende, for selvom de ikke var sammen, så var hun da godt klar over han var en god mand, eller det virkede han da til at være. Dog kiggede hun lidt forvirret da de snakkede om at gå, nej, hun turde altså ikke være alene, der stoppede legen. Men så igen, det var en kvinde hun blev ladt alene med, det skulle nok gå alt sammen. Roligt vinkede hun til Tom og så så lidt usikkert op på elverkvinden. Elvere var tit rimelig høje, og en del her var godt nok høje.
"Det kan man vidst godt sige....." Begyndte hun stille, et eller andet sted gav denne kvinde hende en følelse af at hun kunne sige ALT til hende. Så deres gåtur kom til at handle meget om hendes stedfar og mor, hendes bekymringer og også omkring Tom, at hun ville alt andet end at såre ham, men at hun selv var alt for sårbar til bare at springe ud i noget. Hun var bange for at være naiv og godtroende. Det var alt i alt en god gåtur for hende, for der røg en del ting fra hendes skuldre, da hun jo aldrig snakkede med andre end dyr omkring dette.

[Tom Cilvan Klims]

Ros smilte til hinden " du godste du har mange tanker i hovde min unge ven tag en ting af gangen " hun gik som om hun næsten ikke gik hen af jorden " jeg var en gang lige som dig Morean dog bliv jeg ikke udnytted af sin enge sted far men ellers er vi meget ens du og jeg jeg var bange for at blive forelsked i Durion fordi jeg var ung og ikke hadet kendt andet ind skoven men med tiden elsked jeg manden og ja så bliv vi gift og nu er vi Lykklige sammen " kvinden kikket ud over skoven uden at se på morean "man skal ikke skubbe tigen væk fra sig som man holder af og ikke nægte for vis man gør det kan det meget vel blive mere såren for jer bække to " sagde kvinden med lidt bestem mine men smilte dog stade af hidnen " jeg ved hvad jeg snakker om jeg er 1200år gammel så jeg har været sammen med mange men " grinte hun dog tom selv vidste indte om det og kikket lidt rundt og så på durion " nårr en pige i sigte var " sagde durion og puffet lidt til hinden tom var dog ikke så glad og foldet henderen " jeg ved ikke hvad jeg er for hinden en ting eller en bilite væk fra hindens stedfar "

[Deleted]

Selfølgelig kom der vise ord fra en elver, hun lyttede og sukkede lidt opgivende, det var jo det, hun havde aldrig kendt andre end Tom. Det havde hun aldrig haft mulighed for, så at miste en ven, det var hun ikke parat til. Lige nu ville hun bare gerne tage en dag af gangen og hun var jo småforelsket i Tom, men hun var også bange for at det bare var en form for tryghed måske som blev givet hende. Det hele var så forvirrende.
"Jeg tror bare jeg skal nyde denne tur vi er på sammen og lære ham af kende, måske lære flere folk af kende. Derfra kan jeg jo se om det virkelig skal være os, hvilket jeg jo håber lidt på." Kom det fra hende, hun rødmede lidt, det var bare svært at skulle kaste sig ud i alting på den måde, så ung og uerfaren som hun var. Det tog tid for hende at vende sig til alle de indtryk han bare på disse dage havde givet hende. Så en dag af gangen virkede til at være en helt perfekt ide, nyde hver dag og se hvor de bar dem hen i sidste ende.

[Tom Cilvan Klims]

tom rejste sig op og kikekt hen mod DUrion " hvad med dig og ros de ser i ser da meget glade ud sammen " Durion kunde ikke lade vær med at grine og rejste sig selv op " lad mig hjælpe dig tom du hjalp mig en gang nu det på tide jeg gør det sammen jeg kan se at både hinden og dig er glade for hianden giv hinden den her smukke og så hun din det lover jeg dig " tom tog den rolige i hånden og kikket mistrosike på Durion " nuu har du vel ikke forekset den " kom det mystiks fra tom og studeret smukked den var smuk en konlige værdi " nej ikke ret meget ikke andet ind mig og min elsked kærlighed er den vi købte den sammen og hun bruger den arlige hun snakket også om at ting er bare ting " ros smilte rolige til kvinden og lage en hånd på hindens kind " hvad føler du når du er sammen med ham glæde trykhed omsog killer det i hele kroppen når du er tæt på ham " rose viste jo enlige hvad hun sakket om Tom selv kikket og bukket rolige for Durion " jeg takker for gaven og ville give hinden den i Aften når vi går til ro " Ros kikket lidt på kvinden og peget hinden så med en figer på panden " du skal ikke bruge den herfor meget men den der i stede når det gælder men " hun peget på hindens hjerte og smilte " og det med din mor du skal vide en Dæmon er kun lige så stor i sin mund for at virke skrammen " hun blinked til hinden og begynte at gå hen mod Durion

[Deleted]

Det alt sammen lød jo rigtigt og hun nikkede til hvordan hun havde det omkring Tom, hun smilte forsigtigt og rødmede lidt. Dog ville hun bare gerne tage den med ro stadig, hun havde virkelig ikke for travt. Måske lidt romantik, kunne der være plads til det? Gad vide om Tom egentlig var sådan? Morean sukkede stille og nikkede lidt.
"Jeg ved godt jeg tænker for meget, men det er for at passe på mig selv. Min mor fulgte sit hjerte med min stedfar og nåede aldrig at lære ham rigtig af kende." Kom det stille og trist fra hende, det var vigtigt for hende at lære af sin mors fejl og tage det hele stille og roligt. Hendes hoved var på overarbejde, men hun skød det til side og lod sig selv nyde naturen som hun elskede og desuden havde hun ikke set noget så smukt før. Aftenen var desuden ved at komme tæt på, det var virkelig noget så smukt! Der var begyndt at blive lidt køligt, hun holdte lidt rundt om sig selv.

[Tom Cilvan Klims]

TOm hørte dem rolige og kikket rundt han gemte gaven og kikekt rundt og rømdet rolige Romatik kendte tom til han prøvet jo ikke andet lige fortiden han sukket rolige da han så morean komme på nok hadet han ikke talvt men han vidste ikke hvad hun følte sådan regtit for ham han kikket ned og tænkte på hvad Durion hadet sagt stille rejste Durion sig også og kysset ros på munden Tom smilte også og lage hænderen om hindens hofte og smilte rolige tl hinden jo mere hun skubbet ham væk jo svæger hadet han det enlige med at komme tætter på hidnen han kysset hinden rolige på munden og nusset hinden ned af rykken men stoppe rolige " du virker til at være glad ??" sagde tom mens han lage hovdet mod hindens og mærked en glæde sprede sig sig " jeg har en gave til dig i aften men først i aften " svaret han glad mens han trykket hinden ind til sig Durion smilte lidt og kikket på ros som så lidt misttrosike på ham " hvad har du givet ham " tom lukket øjne og nød bare hindens tæt hed " hvem mig årrr bare en lille ting som vi ikke brugte mere min kære " sagde han glad mens han kikket i moreans øjne og nusset om hindens liv lige " kan vi vente til vores samtale med mine drømme til i morgen jeg er ved at være en smule træt af alt den er Rejse rundt " naturlige vis skal vi tage noget vin med op til jer og noget mad måske " tom kikket på morean og vidste ikke om hun kunde tåle elver vin var jo stærk i sær for mennsker men han to sig til skulderen " jo vorfor ikke vi " han smilte rolgie og lage armen om hindens ene hofte

[Deleted]

Morean var virkelig glad for Tom, hun kyssede ham stille og var nu glad for at være sammen med ham igen, dog følte hun lidt pligt til at skulle en helt masse som hun slet ikke var klar til. Igen skød hun sine tanker væk, hun smilte til Tom og nikkede lidt.
"Jeg nyder virkelig vores lille eventyr, her er bare så smukt!" Kom det roligt fra hende, hendes øjne strålede, hun var helt fasineret af alt dette og var helt opslugt af alt som skete omkring dem. Det var spændende at skulle være her natten over, hun så mod Tom, hun kunne godt forstå han var træt, de havde også haft lidt følelser oppe og køre, hvilket også gjorde en træt. Selv kvalte hun et gab bag sin håndryg, hun smilte undskyldende. At han havde en gave til hende fik hende dog til at vågne lidt, for det var jo spændende, gad vide hvor han havde fået den fra? Det fik hun så lidt svar på, hun så mod elverne og grinte lidt som hun rystede på hovedet. Mænd.... Havde hun tænkt lidt for sig selv.
"Mad lyder rigtig godt." Sagde hun taknemligt og smilte stort, for hun kunne godt mærke nu at hun var sulten, og ikke bare lidt, men meget.

[Tom Cilvan Klims]

TOm rømdet mod Duiron og gik rolige op han smilte rolige ja der hadet været en masse følser femme i dag stille kikket rolige mens han tog hindens hånd og flited deres finger mens de fulte efter dem kikket han lidt på morean hun virked anlderes lige nu han vidste ikke vad hvad hadet de to enlige snakket om rolige stog han en finger over hindens mens han kikket rundt og tænke på en massse ting hvad skulde han dog stille op med hinden stille lage han sit hovde mod hindens mens de gik " i kan være ganske rolige der ville ikke være nogle der ville kunde forstyre jer i nat så i har jeres seng for jer selv " tom nikket tak nemliget til dem og følte sig i hænderen var varmen der var virklige noget ander ledes over morean lige nu men hvad vidste han ikke han kunde ikke andet ind rømde hun vikrede bare glad lige nu det der skulde ske i nat vidste han ikke noget om og om det ville gå som de hadet tænkt sig men vis durion hadet rat så hadet han vel rat han følte lidt på midalijen mund den bragte lykke eller ro i sinden han kysset hinden rolige på kinden han var lige glad med hvem han skulde dele livet med bare det var morean så ville han være glad Resten af live da de enlige var dem selv kikket han mod morean og tog stille hals keden op mod hinden " her jeg syntes du skal have den her morean den er elver lavet og ville kun brige dig hel og lykke når du har den på " han kikket lidt ned og gav hinden den langt somt på mens de røde kinder kom frem han tændte lidt lus rundt om kring og satte sig på en liggestol og så ud over skoven mens han smilte op til hidnen mens de vented på maden

[Deleted]

Gad vide om TOm forventede noget af hende igen? Hun smilte dog bare og flettede sine fingre ind i hans, det var nu skønt at gå sammen med ham og nyde deres eventyr som i dag havde været så smukt. Hvordan kunne man vende tilbage til at bare at leve et sted, når der var så mange ting at se og opleve? Morean havde fået lyst til at skulle rejse rundt i nogle år inden hun ville slå sig ned, hun vidste hytten ville hun arve og hun ville gerne lade sine børn vokse op der. Men først, ville hun leve livet udenfor familielivet og opleve ting hun kunne fortælle sine børn og så blive hjemme ved dem altid. I stedet for at gøre som hendes mor gjorde, rejse væk.
"Mange tak." Kom det stille fra hende da de nåede frem til hvor de skulle sove, hun smilte svagt og ignorede lidt det med de ikke blev forstyrret i nat, hvorfor pokker skulle nogen forstyrre en nattesøvn? Når, nok om det. ROligt kiggede hun rundt, aftenen bragte jo en solnedgang med sig og det var ufatteligt smukt! De røde, lyserøde og orange farver pyntede himlen igennem trækronerne og ude i horisonten. Da hun vendte rundt for at se på ham, måbede hun lidt da hun så smykket, for pokker da også, det var noget af en gave. Hun bed sig nervøst i læben og fjernede sit hår så han kunne give hende det på.
"Det er meget smukt Tom, tak." Hviskede hun stille og gav ham et blidt kys på læberne, ganske kort, inden hun stilte sig til at beundre smykket lidt. Det var rart med lidt lys nu hvor solen så stille forsvandt ned i vest, hun smilte sødt til ham og kom så i tanke om deres ting.
"Hvad med min hest og vores ting?" Gispede hun så, for lige nu manglede hun jo sin natkjole.

[Tom Cilvan Klims]

Ville være siikker på at elveren hadet taget deres hest " er sikker på at elveren har tager hesten med sig og står nede i stalen " rolige kikket han ned i jorden og tænke rolige hvad var de han ville have snart godt finde ud af det han ville ikke gøre noget lige nu han kikket lidt på hinden og tænke på om han skulde gøre det var det nu det som durion sagde han kunde ikke mærke nogle forskel lige nu han kikket rundt og kikket på tæren han bliv stille et øje blik hvad der gik i gemmen hindens hovde vidste han ikke " du ville godt det her ikke " svaget han rolige og lage hænderen for munden og kikket på morean igen han kunde næsten læse hindens tanker han ville godt finde ud af hvad de var og han ville snakke med hinden om det rolige kikket han op på hinden hvad skulde der til for at hun kunde se hvad han følte for hinden han sukket lidt og så ned i stene det var som om det alt kørte ned lige nu men han smilte dog han ville ikke holdes for nar eller have for ståre for håbinger om hinden

[Deleted]

Der kom lidt ro over hende igen, så måtte hun vel bare sove i sit undertøj, selvom hun ikke var meget for det. Hun håbede snart at maden kom, for hun var godt nok sulten, og ret tørstig også efterhånden. Dog så hun lidt forvirret på ham.
"Ville gerne hvad?" Spurgte hun så forvirret, med ham på tur, ja selfølgelig hun var her jo, var hun ikke? Det var allerede mere end hun havde forventet og det glædet hende virkelig at være med ham. Morean så sig lidt omkring, de boede smukt, deres håndarbejde var utroligt og fasinerende som dem selv. Hendes fingre fumlede stadig med smykket, man kunne se hun var glad for det, det var jo en suvenir fra deres eventyr, som hun aldrig ville glemme. Det hele virkede virkelig som en drøm, hun håbede ikke at hun vågnede hvis det altså var en drøm. Roligt strakte hun sig, den mad måtte godt komme, for hvis hun lagde sig ned nu, faldt hun altså i søvn. Morean trak stille sine bukser af og lagde dem sammen på en stol, så hun rendte rundt i skjorten og trusser.

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte rolige til hinden og tænke hvad skulde han dog gøre ved hinden rolige trak han hinde ned med til sengen og begynte at maser hinden han tav lidt han vidste ikke helt hvordan han skulde sige det men nu kom det " altså med os to " sagde han rolige og maseret hindens ryk stille hvad skulde han dog gøre rolige kørte han fingeren fra rykken og så ned mod hindens sider og inder lår massert han hinden også han var stor set lige glad hvad der ville ske med dem lige nu følte han ro og trykhed nu hadet de kendt hianden i snart en uge efter hånden han kysset hinden rolige ned af nakken og lidt længer ned men stoppet rolige han vidste hun ikke brød sig om den form for kontakt han tænkte hvad pokker han hadet gjort han sukket rolige trist til mode lidt mens han lage hovdet ned mod hindens og nusset rolige hindens kind med næsen mens han hadet hinden krop over hindens