Finding the way

[Neimi Silvertung]

Det var tidlig forår og sneen var ved at smelte væk så floden bruste en del som den altid gjorde når den ekstra sne fra bjergene var ved at smelte og denne gang var ikke anderledes. Floden larmede men det tog den lille skikkelse sig ikke af som hun vandrede langs vandet på Nirelias side for at finde et sted hvor hun kunne krydse den, dog var det ret svært fordi floden var så vild og der var ikke rigtigt nogen broer i syne. Neimi havde den slidte kappe godt om sig som hun vandrede med slidte sko, dog havde hun efterhånden lært at vænne sig til det selvom det var ret koldt som en vampyrs hud, så det gjorde hende ikke så meget selvom hun nu fortrak at sidde foran noget varm ild men det kunne hun ikke rigtigt komme til eftersom hun var hjemløs og derfor bare forsøgte at komme til Darklia for at finde en derover hun kunne bo ved i noget tid, måske vampyren Valentin for han havde virket meget interessant ellers kunne hun altid tage en af de forladte huse.

[Nicola Fly Balcan]

Nicola havde slået sig ned ved vandkanten, kun et par meter længere oppe af floden end Neimi gik, bag ved et let knæk og skjult fra Neimis vinkel af træer. Hun havde pakket sin madpakke ud og sad og spiste et æble, hun skulle nok snart tilbage igen. Hun var sendt ud for at hente urter hjem - Vejbred, natskygge, bulmeurt, bær.. Ting som hende, og hovedsageligt hendes mor brugte når nogen blev syge. Det hele lå i fine lag, adskilt af tynde stykker papir så det ikke blev blandet i en pæn flettet kurv der stod ved hendes side. I modsætning til den unge pige Neimi, så var der intet fattigt eller hårdført over Nicola. Hendes kjole var af fint, lyseblåt silk af samme farve som hendes øjne, den var strammet ind i ryggen ved brystet og livet så den gav et fint omrids af hendes spinkle skikkelse, imens var skuldrene dækket af et ganske fint lag pels, lukket med en ren løst omkring halsen og skuldre. Hendes sko var små ballarinaer, lavet mere til hverdagslivet indendøre, end en vandre tur i skoven. Hendes hår var samlet i en løs hestehale ned af ryggen med et silkebånd. Hun lænnede sig let tilbage. Hun elskede de første forårsdage, hvor solen begyndte at titte frem.

[Neimi Silvertung]

Neimi vandrede roligt ved flodens kant for at finde broen så hun kunne komme over og dermed undgå nogle af de andre steder for hun havde ikke ligefrem lyst til at blive overfaldet efter hun havde mistet sin stav et eller andet sted, hvor hun ikke kunne huske men hun måtte jo bare skaffe penge til at skaffe en ny stav eller bare lokke en eller anden mand til at beskytte hende, måske Valentin han kunne sikkert bruges hvis hun kunne holde hans interessen, men den havde hun nærmest allerede opgivet. "Hvor er den pokkers bro?" mumlede hun for sig selv som hun gik for hun skulle bare ikke ud i det vand, hun kunne ikke fordrage det.

[Nicola Fly Balcan]

Hun strakte let armene og nynnede blidt og lod blikket søge ned af floden. Hun hævede let det ene spinkle øjenbryn da hun fik øje på en temeligt slidt skikkelse der gik søgende ved kanten. Hun kunne ikke høre hvad pigen mumlede, men hun søgte tydeligvist noget og hun hævede let hånden og vinkede let til hende. Hun tænkte ikke på at hun så tilpas velhavende ud at det kunne være farligt at vinke til en fra almuen, men gjorde det bare uden at tænke over det. Hun pakkede sin medbragte mad sammen og lagde den i kurven, inden hun let rejste sig op og smilede venligt til den unge pige, der så lidt ældre ud end hun selv var.

[Neimi Silvertung]

Neimi søgte efter broen men en bevægelse fik hende til at stoppe op og se i den retning, hvor hun fik øje på en ung kvinde der så en del velhavende ud og ikke ret stærk, så hun kunne måske få noget ud af det her, hvis hun altså gjorde det rigtigt. For ligesom hende selv virkede denne kvinde uskyldige og meget ung af sin alder, ligesom Neimi for mange dømte hende til at være yngre end hun var både med udseendet og med hendes opførelse for nærmest alt fascinerede hende specielt alt nyt.

[Nicola Fly Balcan]

Hun sendte pigen et strålende smil da de et øjeblik fik øjenkontakt. Hun gestikulerede et øjeblik med hånden hvad hun ledte efter. Hun brød sig ikke om at råbe, følte sig latterlig når hun gjorde det med sin lyse stemme. Hun strøg lidt af det lange pandehår væk fra øjnene og betragtede pigen spørgende. Hun kunne ikke rigtigt afgøre hvor gammel pigen var, for som hun selv virkede hun ung. Men hun vidste udemærket godt selv at de fleste bedømte hende til at være 16 - Hvilket ikke var helt galt eftersom hun kun lige havde haft fødselsdag - hvilket irirreterede hende grusomt. Hun ville betragtes som en ung kvinde, selvom hun inderst inde stadig var et barn.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod lidt og så undrende på tøsen for hvorfor skulle sådan velhavende udseendet tøs komme hen til hende? Det virkede alt for underligt og unormalt, eftersom sådan udseendet folk normalt gik langt uden om hende så det forvirrede hende en delt da hun ikke selv havde søgt medlidenhed hos tøsen ved at virke så beskidt og uskyldig som hun nu var udover det med uskyldig for livet på gaden var hårdt så ind i mellem måtte man dræbe eller bruge kroppen for at skaffe penge til noget ordentligt mad medmindre det var et måltid man scorede hos folk.

[Nicola Fly Balcan]

For Nicola var det naturligt at søge kontakt, med selv det værste kryb. Det var hendes svaghed, en urealistisk, ubegrænset tillid til ethvert væsen hvis hjerte bankede. Og ikke bankede for den sags skyld. Hun havde blot ondt af folk, hvor fjendtlige og gemene de end var, hun havde den holdning at alle mennesker blev født gode men begivenheder i løbet af personens liv formede vedkommende, og gjorde det enten til ondt eller godt. Hun smilede muntert til hende, men regnede med at pigen enten ikke forstod hendes spørgsmål, eller bare ikke havde lyst til kontakt i øjeblikket. Det var selvfølgeligt hendes valg.

[Neimi Silvertung]

"Hvem er du?" spurgte hun undrende med et ret spørgende blik for hun forstod ikke rigtigt det med håndbevægelsen specielt når hun fortrak at folk snakkede til hende og ikke bare gjorde noget med kroppen for så meget havde hun heller ikke studeret kroppens sprog udover når hun så de lyster folk havde men så lagde de heller aldrig skjul på det og så var det nemt for hende at reagere på det gerne med at stikke knive i dem eller bare flygte "Og hvad vil du?" spurgte hun undrende for hun undrede sig over denne tavse kvinde, hun var svære at læse end vampyren

[Nicola Fly Balcan]

Hun så undrene på hende, men trak mentalt på skuldrene. Fair nok - Hun var måske ikke den bedste til tegnsprog. Hun fugtede let læberne "Mit navn Nicola. Og jeg vil ikke rigtigt noget.. Tænkte bare på hvad du ledte efter, og om du kunne bruge noget hjælp?" sagde hun spørgende og betragtede hende afventende. Hendes stemme var lys og venlig, intet ondt var skabt i hende og det var tydeligt at hun ikke ligefrem var nogen trussel. Hun foldede let hænderne foran sig og betragtede hende let vurderende. Pigen var næppe velhavende, snarere tværtimod. Måske en tyv, men hun havde ikke noget med der var værd at stjæle efter hendes mening.

[Neimi Silvertung]

"Det eneste jeg leder efter er en bro så jeg kan komme væk fra det her land" svarede hun roligt for det var ikke ligefrem nogen hemmelighed at hun ledte efter en bro til den anden side, staven havde hun opgivet at lede efter for længe siden eftersom den kunne være overalt i Nirelia så måtte hun jo bare leve uden i noget tid, hvilket hun også godt kunne det var hun så vant for hun behøvede ingen stav for at stjæle det havde hun jo dolken til.

[Nicola Fly Balcan]

Hun lagde hovedet en lille smule på skrå og så undrende på hende. "Hvorfor vil du væk fra Nirelia? Det er da et smukt og godt land. Darklia er dårligt. Grænselandet er ganske vidst ikke så slemt som Darklia, men det er langt fra så godt som Nirelia" sagde hun stille, undrene og betragtede hende roligt. Nirelia var nok det perfekte sted for Nicola's type, ikke grænselandet. Grænselandet, var på trods af omrejsende gode væsner også gennemsyret af de skumle typer der færdedes. De fandtes ganske vidst også i Nirelia, men Nirelia var smukt, og i Nicola's øjne godt. Hun var facineret af alt hvad der var smukt og havde trodsalt en svaghed for det enkle og elegante, og Nirelias smukke natur var tillokkende.

[Neimi Silvertung]

Neimi så en del undrende på tøsen men endte med at måtte grine over hendes beskrivelse over at Nirelia var et smukt land "Nirelia godt?" grinte hun "Du kender vidst ikke bagsiden af Nirelia". Hun måtte tage sig sammen for at stoppe men det var da et godt grin eftersom Nicola åbenbart var ret uvidende omkring Nirelia så hun vidste ikke hvilken dårlig side den havde, men det vidste Neimi fordi hun selv var kommet fra den del.

[Nicola Fly Balcan]

Hun så undrende på hende men slog så blikket ned og rødmede, kunne hun virkeligt have taget fejl? Hun rynkede let brynene og så, så på hende igen "Det har du nok ret i at jeg ikke har. Jeg har aldrig været ret langt væk hjemmefra, og jeg er egenligt heller ikke intresseret i at se Nirelias bagside. Men broen ligger dernede af." sagde hun og pegede let ned af floden. Bagsiden af Nirelia.. Var hendes ukrænkelige ønskedrøm virkeligt bare en facade?? Hun fjernede lidt hår fra øjnene, måske skulle hun gå.. Pigen var tilsyneladende ikke godt selvskab hvis hun kendte til den slags.

[Neimi Silvertung]

"Men så skal du vide at Nirelias bagside er det samme som Darklias forside. Jeg er født og opvokset i Nirelia under tortur og mørke og det eneste gode jeg egentlig har mødt er i Darklia" sagde hun mere roligt for hun var stoppet med at grine men tøsen havde da ret til at vide at Nirelia i bund og grund lignede Darklia meget på bagsiden hvor Darklia bare havde det hele på forsiden, for mange var gode derover selvom det var deres bagside. "Desuden er Nirelias dronning ret underlig af en god dronning at være"