Finding the way

[Neimi Silvertung]

Neimi så undrende på faderen da han kom ud til hende for det betød hendes mindre ikke skjule sted var afsløret "Armen har det fint hr. Jeg har prøvet det der var værre" sagde hun lidt roligt som hun hev ned i skjorten for at det skulle skjule armen hvor forbindingen stadig var da hun ikke havde taget den af endnu, den gjorde hun mærkede mindre af den smerte som egentlig ikke generede hende overhovedet. Smerte var jo bare hendes ven der hele gjorden hun vidste var i live og dødelig i stedet for den drømme skabning hun var i hendes hoved, et spøgelse fra fortiden der døde fordi hendes forældre myrdede hende.

[Nicola Fly Balcan]

"Det kan jeg forstille mig, hvis du minder bare en smule om Nicola. Hvad er dit navn?" spurgte han roligt og smilede venligt til hende, det gjorde ikke ligefrem hele hans fremtoning bedre. Han betragtede hende roligt med et lettere faderligt blik. "Jeg ved hvordan Nicola har det med blod, og sår. Hvis ikke hun har forbundet det ordenligt, kan du bede Cecilia gøre det om. Bor du langt her fra?" spurgte han roligt, ville gerne vide lidt mere om denne mystiske fremmed som NIcola var kommet slæbende med.

[Neimi Silvertung]

Neimi så undrende på manden eftersom det virkede forkert med en mand med så dæmoniske træk var så venlig og ærligtalt så brød hun sig ikke helt om det fordi det var forkert, sådan skulle det ikke være. "Neimi og jeg er hjemløs, mine forældre blev dræbt for mange år siden og min herre smed mig ud" forklarede hun roligt men det var jo alt sammen sandt, så man kunne ikke dømme hende for at være en løgner, når hun meget sjældent løj overfor folk.

[Nicola Fly Balcan]

"Det gør mig ondt med dine forældre, og din 'herre'. " sagde han med et oprigtigt bekymret blik på hende. Hun virkede ikke stor eller gammel nok til at klare sig selv, og han overvejede mulighederne for at hjælpe hende. "Hvis at du mangler et sted at bo, har vi et par ledige værelser. Du behøver ikke at betale, kost og logi er gratis hvis du af og til hjælper til hvor der er brug for det." tilbød han og betragtede han afventende. Det var på en måde også lidt hen af hvad Nicola gjorde. Hun skulle selvf. ikke betale uanset hvad, men hendes forældre sørgede for at hun lærte alt hvad hun skulle bruge senere i livet, ved at hjælpe til på gæstgiveriet.

[Neimi Silvertung]

Neimi overvejede tydeligt hans tilbud for det var da fristende selvom hun nok ikke kunne holde et ærligt arbejde for hun rejste alt for meget rundt til det og morede sig med at være væk i flere dage eller når hun nok endelig ville vænne tilbage ville hun være kommet til skade for det lignede hende ligesom hun var blevet såret af Nicola fordi hun var uforsigtig og ikke rigtigt kunne styre sit temperament. Hun bed sig lidt usikkert i læben "Tjo tror bare mest jeg vil være til besvær" sagde hun efter lidt tænketid for det var det hun selv var kommet frem til.

[Nicola Fly Balcan]

Han hævede let et øjenbryn "Det er selvf. helt i orden hvis du ikke har lyst. Men du skal vide at her er åbent, om det så bare er for et par dage. Kan du finde ud af at rede en seng, eller stille et par ting på plads så ville det være fint. Det er selvf. din egen beslutning." sagde han roligt og målte hende med øjnene, ikke helt sikker på hendes alder endnu. Men enhver pige burde kunne den slags. Eller også kunne hun vel lære det, han havde intet imod at hjælpe hende, eller andre og i perioder havde han flere tjenestefolk end godt var, netop på grund af det tilbud hun nu fik.

[Neimi Silvertung]

Neimi tog sig lidt til den ene arm og så ud af vinduet "Jeg var slave en gang så kan godt finde ud af det, rede seng, gøre rent og lave mad" sagde hun en smule fjernt og bed sig lidt i læben for hun fortalte egentlig normalt ikke folk hun havde været slave specielt ikke når hun ikke vidste særlig meget om dem for de kunne finde på at kræve hende som slave igen selvom hun havde fået hendes frihed. "Kan godt prøve" sagde hun tænksom og virkede lidt som en lille pige der ikke kunne tage en beslutning.