Finding the way

[Nicola Fly Balcan]

"Jeg har ikke andet end den her, her.. Men hvis du vil gå med mig hjem, så kan du vælge en af mine. Ellers kan jeg give dig pengene til en ny, jeg ved ikke om du kan passe en af mine." sagde hun stille, stadig trak hun vejret igennem munden. Hun rejste sig stille op og stilte sig overfor hende, de var næsten lige høje, men Nicola havde en smule mere omkring brystet, og havde en lidt bredere talje, imens Neimi havde en mere tydelig timeglas figur. De havde egenligt temeligt meget tilfælles, den barnligt erotiske udstråling, deres tiltrækningskraft. Begge ville sandsynligvist appalere til mænds beskytter instinkt, og fantasier, med deres veludvilkede former.

[Neimi Silvertung]

Neimi rejste sig og så lidt på Nicola "Jeg fortrækker pengene og en midlertidig løsning" sagde hun roligt men hun fortrak jo penge så hun selv kunne vælge noget selv som hun fortrak og fandt praktisk men lige nu ville hun også godt havde noget andet tøj på for fugten fra opkasten var begyndt at trænge helt ind til hendes skind og det var ærligtalt ret klamt i hendes hoved selvom hun ikke burde klage når hun havde prøvet så meget værre end det.

[Nicola Fly Balcan]

"Hvad mener du med en midlertidig løsning?" spurgte hun undrene. Når hun kom til gården kunne hun jo skifte til kjolen med det samme, eller tage afsted og købe en. Hun nikkede imod skovbrynet "Det er bare igennem skoven.. Der er ikke så langt. Har du været der før eller skal jeg vise vej?" spurgte hun stille og tog stille kurven op på armen igen, klar til at gå. Der var intet ondt i hverken hendes stemme eller blik. Ingen hævn tanker, hun ville såmænd gerne hjælpe hende, der var ikke engang vrede efter at hun var blevet trukket i håret.

[Neimi Silvertung]

"Bare en anden kjole eller kappe" sagde hun roligt med et lidt uskyldigt smil for hun begyndte at være klam "Tror aldrig jeg har været der".. Hun fulgte efter hende for der var jo ikke så meget andet at gøre selvom hun hev lidt ud i hendes tøj for det var klamt at gå rundt med når det klistede sig ind til hendes krop så et bad ville også være ret godt for hende selvom hun virkelig hadede vand

[Nicola Fly Balcan]

Hun nikkede stille og satte sig i bevægelse, roligt tempo og det varede ikke så længe inden de kom hen til den vej der ledte forbi hendes gård. Hun smilte af det velkendte syn. Gården var ganske stor, hovedbygningen havde 3 etager med en del værelse. Det var kun de velbetalende og kendte kunder der sov derinde, og det var kun af sikkerhedsmæssige grunde eftersom famillien selv sov der. Så var der 2 bygninger på langs, på hver side af dem, de var i 2 etager hver og havde kun værelser, hvoraf de fleste var lejet ud i øjeblikket. Halvdelen af dem havde vinduer, resten var blot lukkede rum for dem der fortrak mørke. Så var der stalden, de dannede en firkant, de 4 bygninger og stalden spærrede for udsynet af det nederste af hovedbygningen, men havde en buet indgang der kunne lukkes som man kunne gå igennem. Hendes fars mindre bryggeri lå et stykke væk, inde på jorden de ejede omkring. Bag ved gården var der en nytte have, hvor hendes mor dyrkede grønssager, og urter. Der var det strengt forbudt at gå ind for gæsterne. Neimi strøg let et par fingre igennem hendes hår, så det ikke så, så uglet ud og krydsede let gårdspladsen og åbnede den ene af dobbelt dørene indenfor. Hendes far stod ude i køkkenet og diskuterede med en mand men lagde godt mærke til hende og Neimi. Han hævede let et øjenbryn "Hvad er der nu sket Nicola? Hvem er din veninde?" spurgte han og skævede let til pigen. Nicola sendte ham et varmt smil "Intet far. Jeg var bare dum og faldt, og trak hende med mig. Du ved hvordan jeg har det med blod, så jeg giver hende en af mine kjoler, samt lige af mine penge til at købe en for. Jeg tror ikke vi bruger helt samme størrelse." sagde hun roligt. Han nikkede let "I går bare op. Det var godt du kom, din mor har brug for hjælp inde i stalden" spurgte faderen med en bekymret stemme da han fik øje på Neimi's forbinding. Han var en skræmmende udseende mand, med brede skuldre der gik op i en lille spids, kraftig behåring ved øjenbrynene, håret og det lille stykke af hans bryst der var til at se, men blev en smule smallere omkring livet. Hans ansigt havde varme, men skæve øjne, høje kindben og smalle læber. Han lignede en dæmon, og var nok det tydeligste eksempel på at Nicola ikke var et menneske. Nicola nikkede lydigt og førte Neimi med oven på, og åbnede en af dørene der førte ind til hendes værelse. Det var enkelt indrettet, med en himmel seng, der stod på et lille plateu inde i en udskæring af væggen. Langs den ene væg var der et langt skab, hvor lågen kunne trækkes til side hele vejen hen, det var tydeligvist klædeskabet. Resten af værelset bestod af lyse farver som hvid og lysebrun, med blomster på mange af fladerne, skrivebord og en enkelt sofa med 2 stole hvis hun fik nogen på besøg. Hun gik roligt hen og trak døren lidt til side ved klædeskabet, der afslørede en lang række kjoler, bukser, skjorter, nederdele, sko og hatte. Hun var nok blevet en smule forkælet, men de spændte vidt. Ligefra slidt arbejdskjoler og bukser, til fine silke og satin kjoler med tilsvarende sko, og hatte. Hun smilede forsigtigt til hende "Du vælger bare en." sagde hun stille.

[Neimi Silvertung]

Neimi havde været en smule imponeret over den store gård men havde ikke videre udvist det for hun havde da set bedre både med slotte, borge og flere forskellige godse som dem hun hang ud med sjovt nok havde, hun var den eneste hun lige kendte som var tyv og ikke rigtigt havde noget sted at bo.
Da de var kommet inden for kunne hun ikke gøre andet end at følge med selvom hun så overrasket over det der skulle være Nicolas far men hans dæmoniske træk havde faktisk tiltrukket hende så hun var lidt utilfreds med at blive slæbt med oven på men måtte jo bare følge med for at få det hun havde forlangt hvis hun skulle have lov at gå og Neimi ikke skulle føre hende til Valentin selvom han nok stadig ville have været ret glad for hende som slave med hendes skønhed, dog ville Neimi nok blive lidt sur over ikke at få den opmærksomhed som hun så tit forlangt fra folk hun hang ud med. Neimi tænkte ikke over det men smed bare hendes tøj på gulvet i en stor bunke så arrene på hendes krop blev afsløret, mens på ryggen hvor de havde været rigtigt hårde ved den. Det tøj hun fandt frem var arbejdsbukser og en skjorte for de fine kjoler kunne hun ikke rigtigt bruge til noget da det ville gøre hun blev mere lokkende overfor andre tyve.

[Nicola Fly Balcan]

Nicola skævede let over til hende da hun trak kjolen af, og stirrede et øjeblik på de mange ar hun havde og gøs. Hvad havde hun dog måttet igennem?. Hun trak selv sin kjole af og trak i et par læredsbukser og en enkel, hvid hårdfør skjorte, nu hun skulle ud og hjælpe i stalden. Det afslørede blandt andet hendes sarte, fine hud der ingen ar havde, overhovedet, heller ingen fregner eller synderlige modermærker, men det afslørede den stribe af slangeskæl der løb hele vejen ned af hendes ryggrad. Hun undgik at sige noget til hendes ar, ville ikke gøre Neimi utilpas. Hun foldede let sin egen kjole sammen og lagde den over en stoleryg inden hun gik over imod døren. "Hvis du vil have din kjole vasket, og hente den en anden dag, kan du bare lade den ligge." sagde hun stille og gik over til en mindre kiste på et lille bord. Hun åbnede den med en lille sølvnøgle, og lukkede den efter at have taget en del penge på. Hun gik roligt over til Neimi og rakte hende pengene "De er til den nye kjole. jeg skal over i stalden, så hvis der ikke er mere vil jeg gerne have at du går med ud fra mit værelse. Jeg fortrækker at det er aflåst.. Vi har nogen skumle typer boende nogengange." sagde hun med et stille smil.

[Neimi Silvertung]

Neimi så kort på Nicola som hun tog tøjet på "Mine forældre gjorde det" sagde hun kort da hun havde opdaget at Nicola havde kigget på hendes ryg, men det var jo ikke ligefrem ar hun var flove over eller noget der rørte hende dybt for de var der jo bare og kunne ikke fjernes uanset hvad hun gjorde desuden gav det jo gode historier når det var.
Hun havde selv studeret Nicolas krop i smug da hun havde taget skjorten på men ikke rigtigt kommenteret noget selvom det havde interesseret hende en smule med det slangeskæl på ryggen for de folk var måske alligevel en eller anden slags race hun aldrig havde hørt om. Neimi tog imod pengene selvom hun nok ikke ville bruge dem på tøj eftersom hun havde fundet der var ret behageligt men en ny stav ville gøre underværker for hende for den manglede hun jo mest.
Da hun blev bedt om at gå ud af værelset så gjorde hun det også bare for at vise sig fra sin gode side nu hvor hun kendte stedet så kunne hun altid vente tilbage senere hvis det var det hun lige havde lyst til selvom det nok ikke var for at hente hendes gamle tøj.

[Nicola Fly Balcan]

Hun nikkede svagt da Neimi nævnte hendes forældre men svarede ikke. Hun tog bare nøglen der hang på en lille krog ved siden af døren og låste den da de var gået ud og hang den omkring halsen. Hun smilede stille til hende "Du kan selv finde ud ikke? Min mor bliver sur hvis hun skal vente for længe på mig." sagde hun med et let smil, og trippede let ned af trapperne og ud af døren. Kiggede man kort i vinduet, kunne man se hende smutte over til stalden, hvor en påfaldene ung kvinde stod og ventede på lhende. Hun lignede en ældre udgave af Nicola, men havde ingen rynker og det så ikke ud som om hun havde født nogen børn, på trods af at både hendes mand og selv var i midten af fyrrene.

[Neimi Silvertung]

Neimi nikkede kort til det hun sagde og dog gad hun ikke lige tage afsted nu, så i stedet luskede hun lidt rundt og så på de ting der var og for at se hvilke gæster der var der nu eftersom hun fandt det lidt interessant som et nyt sted hun var. Pengene havde hun gemt under tøjet ligesom hendes brystdolk også var godt gemt af vejen under tøjet, så ingen af tingene kom i vejen for hende som hun nu var gået på opdagelse og måske fik flere dæmoniske folk at se på i noget tid så hun kunne lærer mere om den race de var, da det ikke ligefrem skræmte hende.

[Nicola Fly Balcan]

Et par enkelte kom ud af de omkring liggende værelse, diskuterede lavmælt imens de gik ned af trappen. Det var måne elvere, en enkelt kvinde der kunne forveksles med Nicola, hendes øjne var bare større og mere mørke, og hendes ansigt en smule mere moden, og det stykke af hendes ryg der var synligt på grund af udskæringen var fri for skæl i modsætning til Nicola og hendes mor. De andre var af samme type mænd som hendes far, samme dæmoniske træk og en enkelt Halbie der deltog i diskutionen. Slægtninge til famillien, de tog dog ikke megen notis af Neimi og forsvandt bare nedenunder. Nicolas far stod roligt nedenunder og fulgte hans kone og datter med blikket, når d nu og da kom ud fra stalden med ting der skulle smides ud eller flyttes.

[Neimi Silvertung]

Neimi fulgte efter de folk hun lige fik øje på og studerede dem på afstand, specielt deres forskellige træk var noget der interesserede hende udover halbien for dem havde hun set så mange af og de var ikke særlig interessante, men denne nye race interesserede hende lidt, så hun fulgte ikke rigtigt med i hvad der skete omkring hende men bare de forskellige væsner som hun kunne få øje på for hver gang hun fandt en ny var hun ved at følge den så hun ente med at stoppe lettere forvirret op på et tidspunkt for der var så meget at kigge på at hun ikke kunne følge med i det.

[Nicola Fly Balcan]

De skiltes nedenunder, en af dem standsede op i døråbningen, og skævede let tilbage, hævede et øjenbryn og fangede hendes blik " Det er uhøfligt at følge efter folk og smuglytte." brummede han små irirreteret inden han lukkede døren efter sig. De andre var fulgt efter, dog var en blevet og gået ind til Nicolas far, Elliott, der nu roligt stod og snakkede. Tilsyneladende om hans interesse i Nicola. Eftersom hun var fulgt efter dem, måtte hun stå ude i indgangen, hvor ingen af dem heller ikke kunne se hende. Det var de færeste der vidste at Eliott og Cecilias ægteskab havde været påtvunget. Ingen af dem havde fået valget, og de var kun nære venner. Nicola var avlet af ren og skær pligt, og de ville give hende en chance for at finde en i famillien at binde sig til, for at bevare linjen fra de første måne elvere.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod lidt ude i gangen og tog sig til hovedet for hun var ret forvirret i forvejen så hun skulle lige komme sig over det igen, men det stoppede hende ikke helt i at lytte i det der nu lige fangede hendes opmærksomhed selvom hun stod lidt og ømmede sit hovede og så kunne hun jo lige så godt lytte til tingene de sagde selvom det ikke virkede til at hun kunne bruge det til særlig meget for de her folk var vidst ikke særlige vigtige.

[Nicola Fly Balcan]

Nicolas far skævede let ud i indgangen og gik roligt derud da han havde hørt fodtrin. Han stillede sig roligt op af dørkarmen "Kan jeg hjælpe Dem?? De er Nicolas veninde ikke? Hvordan har armen det.?" spurgte han roligt og betragtede hende afventene. Undrede sig over at hun ikke allerede var smuttet, hvilket i hans øjne ville have været bedst for hende. Der kom mange skumle typer her, og i hans øjne var hun lige så ung og uskyldig som hans egen datter. Tiltrækkende, men udskyldig og han regnede ikke med at hun var meget ældre end Nicola.