|
VREDE
May 12, 2014 18:47:24 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 12, 2014 18:47:24 GMT 1
Tom stod stille og kikekt mod hinden han vidste ikke hvad han skulle gøre turde han stole på hinden rolige tog han om hindens hånd " lover du det " svaret han stille og så lidt af vorlige ud han var bange for hun måske ikke gjord det man kunne mærke hans hånd ryste han ville helst ikke være af lenne i længer tid af gang nogle gang kunne han blive sinsyg af det syntes han han lage armen om hinden og gav hinden et langtid kys han håbet hun kunne blive her bare lidt længer næste gang nu hvor han endlige hadet fundet en han sanvet sådan noget liv her og det gjoeds hun at der kom noget rolige trøtte han tilbage " der er så stille her når der ikke er noget liv " forkaldet han stille mens hovdeet stille hang ned han kikket varmt op mod hinden igen mens han kikket lidt ned han vidste ikke hvad han skulle gøre
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 12, 2014 18:55:30 GMT 1
Post by Deleted on May 12, 2014 18:55:30 GMT 1
"Selvfølgelig, ellers ville jeg da ikke sige det kære." Hviskede hun og lod en hånd glide ned af hans kind, hun kunne mærke hvordan han rystede i det og virkede bang. Det brød hun sig ikke om, det var jo ikke godt og hun fik igen ondt af ham. Roligt lod hun sig glide ind i hans arme igen og gengældte kysset, da det blev brudt igen, smilede hun kærligt til ham og kyssede ham så på næsen. Han skulle ikke være så bange. "Du kan tage med mig i uge op i bjergene, hvis du altså har tiden til det. Jeg tager nok afsted i overmorgen, men uanset hvad kommer jeg forbi dig." Kom det så roligt fra hende, hun ville berolig ham så meget hun nu kunne og forsikre ham om hun vendte tilbage til ham. Roligt rettede hun på det lange hår og kjolen, hun smilte glad til den, han havde skånet den fra en alvorlig plet. Flasken med vin havde hun helt glemt inde i hans hus, hun havde stilt den fra sig da hun skulle få vejret, men pyt så havde han da lidt at huske hende på.
|
|
|
VREDE
May 12, 2014 19:05:48 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 12, 2014 19:05:48 GMT 1
Tom smilte stille og rolige og lage hovedet på skrå oki hvad tid i overmorgen " svaret han stille han kendte sted temmelig godt og katte væsner ville vise sig at være noget vær at kikke men han kunne også se hun mente det af og til kunne det skrammen ham hvor tomt ther enlige var når han ikk han var af lene hjemme og gjord ham tirs til mode i sær når han hadet prøvet alt det som han hadet han nød hindens kys og lukket øjne i vær gang det var rat enldige nogle gad at gengæle nogle af de følser han selv udvidste rolige lod han sine armen om hinden han ville godt nok ikke gå for hurtit frem " oki da jeg kan tage med dig " han smitle rolige mens varmen fra hindens Krop kom op i ham han turden næsten ikke give slip vis hun nu faldt han håbet stille på det kunne bringe dem mere sammen rolige kysset han hinden men denne gang holdte han den han førte stille sin hånd op og ned af hindens ryk lidt tænden
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 13, 2014 16:03:14 GMT 1
Post by Deleted on May 13, 2014 16:03:14 GMT 1
Egentlig kunne hun ikke helt svare på hvad tid det ville blive, hun bed sig i læben og tænkte lidt over det. "Jeg vil prøve at nå det til tidlig formiddag, men det kommer an på så meget." Lød det roligt fra hende, hun var glad for at have mødt ham, han virkede rigtig sød og dejlig. Daisy ville ikke kunne se ham så forfærdelig meget efter hendes rejse, for der blev nok meget hun skulle indhente på gården og i markerne. Dog gjorde det hende jo intet, hun elskede at være der, desuden var det hendes liv og hun vidste det nok altid ville være sådan. Daisy hvinede og krammede ham ind til sig da han sagde at han tog med hende, det skulle nok blive helt fantastisk. Hun tog imod hans kys og kyssede ham igen, et ganske uskyldigt kys, mere ville hun ikke lige nu, ingen tunge eller noget, det skulle ikke gå for hurtigt, hun måtte passe lidt på sig selv. Igen var det dejligt at blive nusset på ryggen, dog ikke noget der tændte hende, hvilket var godt nok. Forsigtigt brød hun kysset og smilte stort til ham. "Vi ses om et par dage." Hviskede hun så betryggende.
|
|
|
VREDE
May 13, 2014 19:19:37 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 13, 2014 19:19:37 GMT 1
Tom kikket rolige mod hinden han var mere sikker nu på sin sag ind han nogle sinde hadet vægert det var den regtit kvinden for ham Endlige smilte lykke til ham enlige kunne han føle han kunne noget som ander ikke kunne op nå stille og rolige sagde han " Ja det gør vi " han stod stille og så på hinden med et glad smil på læben hvad skulde han ellers gøre han kunne ikke holde tilbage mere på sine følers og måske var det kun godt for ham at få en som hinde rolige men de næste par dage var han sikker på om hun var den regtt for ham for der ville de være sammen lidt mere i værfald og så den tur med børne også det skulde nok blive hyggliget for dem bække så kunne hun også se hvordan han var som lære og de børn han underviste i rolige kikket han rundt det måtte næsten være sen på natten han var i værfald meget træt og doven
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 13, 2014 19:41:17 GMT 1
Post by Deleted on May 13, 2014 19:41:17 GMT 1
Med hendes farvel, vinkede hun og tog hjem, hun var glad og munter som altid, nu havde hun endnu mere at glæde sig til og over. Da hun kom hjem fortalte hun hendes yngste storesøster om hendes møde, men der blev rystet på hovedet af hende. Det gjorde hende lidt trist, men hun ville nu stadig give det en chance.
Dagen derpå: Daisy stod tidligt op, før solen og begyndte at pakke to sæt tøj, et sæt almenligt sæt og et lidt varmere, en masse tæpper hun selv havde syet og læderdunke til vand. Så fandt hun sin rejsegryde og pande frem, samt lidt brød hun selv havde bagt. Pakkede sin dolk, lidt vin og lerkrus, de gik ikke så let i stykker på en rejse nemlig. Og da hestene var pakket, gjorde hun sin afsked med familien og vinkede farvel. Hun tog tøjlerne til den ene hest, sadlede op på den anden og red mod Tom's hus og ikke lang tid efter var hun fremme. Hesten vrinskede og hun var næsten sikker på han måtte have hørt det.
|
|
|
VREDE
May 13, 2014 19:54:04 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 13, 2014 19:54:04 GMT 1
om morgen stod Tom op da han hørte en hest ude for han kikket let han hadet trodet det helle bare var en døm han kikket ud det var regtit nok det var Daisy og hun var klar til deres eventur oppe i bjavne han kunne næsten ikke vente han fløj op af sengen og pakket de nu vendige tig og Skyndte sig ud efter Daisy " du kom " sagde han glad og så sig om kræng han smilte Rolige op til hinden og på hesten rolige gik han hen og råte mulen med den den vvar ra og røger hved syntes han rolige løfte tom sit hovde op mod hinden og smilte glad " det Tidliget du kommer Elskede " sagde han stille og med varme op mod hinden hun kunne vist ikke vente med de skulde være sammen igen det kunne han heller ikke h han hoppet rolige op på hesten og satte sig tæt ind til hinden med et kys på kinden " skal vi ride af sted " han hadet ikke selv nogle hest i nu men det skulde nok gå det var han næsten sikker på rolige kikket han rundt og så solen stå op det var tidliget på dagen og vidste ikke hvad han skulle gøre
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 13, 2014 20:56:46 GMT 1
Post by Deleted on May 13, 2014 20:56:46 GMT 1
Lige så snart hun kunne se Tom, vinkede hun ivrigt fra hesteryg og smilte stort, hun glædet sig sådan og håbede på at kunne finde nogle spændende ting at tage med hjem til gården. "Det er da ikke tidligt, det er lige til tiden." Sagde hun med et smil, det var tidlig formiddag, så det passede perfekt. Det ville være frokosttid når de nåede starten af bjergfoden, hun kendte et virkelig smukt sted med rent klart vand de kunne spise ved. At han havde kaldt hende elskede var underligt, det var næsten det samme som at sige han elskede hende jo? Det gjorde hende lidt utilpas, men skød tanken til siden og smilte bare glad. Daisy havde to heste med, hun var lidt forundret over at han kunne komme tæt nok på til at kysse hende på kinden hvis han sad på den anden hest og sad han på hendes, var han da ikke helt skarp. "Det synes jeg da vi skal." SAgde hun så og satte sin hest i skridt, den skridtede roligt afsted.
|
|
|
VREDE
May 13, 2014 21:27:01 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 13, 2014 21:27:01 GMT 1
tom mente ikke noget særliget over det i nu men det var rat at kalde hinden det han kunne ikke lade være med at smile let og red med hinden stille kikket han rundt men tænkte stille " vi skal passe på vi ikke måder elver på vejen der til de er meget mis tænk somme og ikke til at spøge med " svaret han lidt af vorliget mens han red ind mod skoven for at komme til bjavne han kendte nolge stykker og kunne tale det næsten flyden da hans undervistin krævet at han hadet det i sig han ville ikke være så sikker på tingen når de kom der ud ting så ikke ud til at være vad det var helle tiden staven holdte han ind til sig dem som sagde elveren var venlige sindet væsner passet i værfad ikke rolige kikket han på hinden med et varmt smil " jeg kan forstå du har det helle med hvad med noget af din gode vin ??" han var spændt på at smage noget af den for den skulde være godt hadet han hørt
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 13, 2014 21:43:49 GMT 1
Post by Deleted on May 13, 2014 21:43:49 GMT 1
Der kom et lille grin fra hende, han talte til hende som om hun ikke kendte til ruten der op, hun havde jo været på den her tur mange mange gange. "Det er bare at ride udenom deres reservat. Desuden er elvere ikke så slemme, de bryder sig bare ikke om hvis man gør naturen ondt og det gør jeg heller ikke. Så de bliver intet problem. De er nu ganske fredlige." Kom det roligt fra hende, hun havde mødt mange elverfolk og de var rare gode folk, venlige overfor folk som respekterede naturen og ærede den som den fortjente. Daisy var en okay klog ung dame, på de punkter hun behøvede, som at klare sig i bjergene, skoven og på havet. Da hun var fri på grund af manglende børn, rejste hun mest, altså efter Sam, han var mest ude og finde ting. Hun begyndte at grine og klukke igen. "Det er Cladure vin, og det er mine forfædre, min far og min bror som er hjernerne bag smagsforholdende. Vi laver den bare." Grinte hun, så gjorde hun tegn ned til sadeltasken hvor et par flaskehoveder stak op. De kunne jo næsten drikke vin som andre drak vand, de var van til at indtage det hver eneste dag.
|
|
|
VREDE
May 14, 2014 17:40:48 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 14, 2014 17:40:48 GMT 1
Tom smilte gald mod hinden " jamen den glæder jeg mig til at smage på " grinte han stille og lod sit blik glide ind mod skoven " tja jeg har haft af faringe med elver i et godt stykke tid efter hånden men ja man skal nu passe på dem aflige vel " stille kikket han mod byen det ville være underliget at forlad den smukkke by frem for et mørk og Grusom sted men hun hadet rat med hensyn til en ting hun var anderledes måske skuldte det at hun kom fra et anden sted ind Io "hvor mange søskne har du enlig... jeg hved ikke om jeg fik spurt dig i går " sagde han rømde let han ville da godt lære hinden beder at kende også hindens Familie som virket til at være søde han kikket ned mod hesten igen som hoppet vær eneste gang den kom det med Famille fik ham til at tænke på dem på børnehjemet vis han hadet pengen og et støre hus hadet han adoptert dem alle sammen rolige kikket han rundt og så mod hinden igen han vidste ikke hvad han skulle gøre ellers
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 15, 2014 7:44:30 GMT 1
Post by Deleted on May 15, 2014 7:44:30 GMT 1
"Dem." Rettede hun, da hun havde flere flasker med end en, hun kunne ikke leve en hel uge uden vin, det var hendes vand næsten. At an holdte så stædig fast i elvernes natur var man skulle være forsigtig irriterede hende dog lidt, hun rullede med øjnene af ham. Daisy vidste bedre, han havde nok bare været uheldig så, skovelvere var harmløse hvis man blot var forbipasserende. "Du må have været uheldig, sådan som du beskriver elverne, for sådan er de slet ikke. De er venlige af natur, lige indtil du vælger at besudle naturen, og bruge skovens resurser til krig." Kom det så fra hende, det var svært at lade det ligge, for hun elskede at møde elverne og ham her havde da vidst virkelig et forskruet forhold til hvordan de var. Hestene red stille afsted, hun valgte at tage den direkte vej, for ellers kunne det være de ikke helt nåede det. Da han spurgte ind til hendes søskende rødmede han, hvorfor? Det var dog besynderligt, hun tænkte ikke videre over og trak blot på skudrende. Ikke mange mænd rødmede og det klædte heller ikke særlig godt, det gjorde dem lidt mindre mandige og mindede lidt mere og små søde drenge. "Jeg har 3 ældre søstre, Sandy, Klara og Kimmie, og så har jeg min lillebror Sam." Kom det roligt fra hende, hun smilte stort som hun fortalte om dem, for hun elskede sin familie højt og ville på ingen måde flytte fra grunden hvor de alle boede. Deres sammenhold var for stort.
|
|
|
VREDE
May 15, 2014 9:13:22 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 15, 2014 9:13:22 GMT 1
Tom stmile gald men kunne også mærke at han ikke skulle snakke vider om Elver han var selv en elver ven men han vidste også hvordan de kunne være " så mangler du da ikke selvskab " svart han stille og rolige og lage hovdet på skrå hvad skulle han dog stille op da de red gemmen skoven tog han en dup ind åndinge for at slappe af i Kroppen staven hang hved siden af hesten han glædte sig faktis meget til at til bringe noget tid sammen med hinden rolige så han ned i jorden der hadet gået mange personer kunne han se forskelige ting og væsner det var stort det her det vidste tom godt nok at de skulle tilbingen en uge sammen for at kikket på katte væsner smilte han let af igen han vidste de var sku og kom kun frem når de hadet lyst til det og at de kunne fornemme et Væsen på flere Kilomterts afstand af gang han lage hovdet ned han gav Daisy rat i hensyn til det med elveren det var en dum ting at Diskuter over og så lige i starten af den her tur han smilte dog rolige " det lyer af mange søsken det må et eller andet sted være rat så kan man snakke om mange ting " svaret han stille og rolige mens han rejste hovdet stille og rolige
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
May 15, 2014 9:45:16 GMT 1
Post by Deleted on May 15, 2014 9:45:16 GMT 1
Der gik timer på deres tur igennem skoven og op af enge, krat og andet landskab før de nåede bjergfoden og det sted hun elskede så højt. På vejen snakkede hun løs om hendes familie, hvor fantastisk hun fandt deres fællesskab, men at hun selv savnede at starte en familie fordi hendes søskende næsten alle var gift og havde børn, Kimmie var forlovet og Sam havde fundet Ranja som lod til at blive fast inventar. Daisy elskede Ranja, hun var den veninde hun længe havde savnet og hun fandt hende perfekt for Sam. De havde også allerede nu haft et par ture sammen som var hyggelige og vildt sjove. De timer der var gået var gået stærkt, hun elskede at snakke, men hun elskede også stilhed og der blev plads til begge dele. Nu hvor de var nået frem, smilte hun tilfreds og glad, hun gled ned af hesten ryg og trak den hen til søen der lå der, den var sikkert ved at dø af tørst det stakkels dyr. Hun nussede om den og ventede på Tom gjorde det samme som hende, altså førte hesten til noget vand. "Vi overnatter her, hestene har brug for hvile og så kan vi også nyde lidt vin og dejligt brød. Det bliver godt noget frokost." Sagde hun og lagde en arm hen over maven hvor den rumlede kraftigt. Denne dag var hun klædt i en brun kjole med hvide broderet mønstre i form af blomster, blade og stilke, hun havde løst hår som altid og bare fødder.
|
|
|
VREDE
May 15, 2014 12:36:15 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on May 15, 2014 12:36:15 GMT 1
tom kom stille gånde med hesten han kunne godt lide sted smuk og grønt og så var der et sted de kunne bade vis det var om aften han smilte stille hved tanken da hun fortalte hun selv ville have børn for det sammen ville han jo gerne selv det var svært når de fleste han hadet falget for var de forkerte men måske hvar hinden her den hel regtit for ham han steg af hesten og lod den drikke det var også let varmt skulle de sove i telt eller hvad skulle de gøre for han hadet et til vær læglide vis det skulle være " hvad skal vi sove i ??" svaret han stille og kikket på sin stav som han stille tog ned Næst efter Dasiy var det en vigtite ting for ham det var nærmste han liv den gløde som solen og var også lige så varm han kunne næsten lave et hel bål ud af den han smilte rolige " tja jeg kunne også selv tæneke mig en famille " svarethan så til sidste mens han bliked let til Dasiy Rolige lage han sig stille midt ud i en åbinge hvor der kom let sol lys han slappe af han nød duften og jorden der var som en Pyde
|
|