|
VREDE
Jul 15, 2014 11:50:44 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on Jul 15, 2014 11:50:44 GMT 1
Efter noget tid ud støtte Tom et pust og måtte ratte sig op får at få luft han faldt træt sammen mens han puste og stønnet " jeg kan ikke han er forstærk for mig" sagde han ærlige mens blikket så træt og med en svnede pande også hvad skule han ellers gøre han hadet ikke de store kræfter i nu kun når føleres bliv ind blandet med det han sukket træt mens han rejste sig svagt op igen mens han så studeret på Daisy hvad kunne han ellers gøre han hoste lidt mens han kikket på hinden og kunne mærke hvor varmt der enlige var blivet her tog han også noget af tøjet af det var tungt at trække været " hvordan gør du " sagde han stille og rolige mens han rejste sig halt op for at se på hinden med et varm mine i ansigte hvad skulle der også ske med ham det vidste han heller ikke
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
Jul 27, 2014 12:20:39 GMT 1
Post by Deleted on Jul 27, 2014 12:20:39 GMT 1
Daisy rettede sig op og kiggede roligt mod ham, hun lagde hovedet på skrå, hvem var for stærk for hvem? Hun rystede på hovedet og gjorde tegn til at han skulle følge med hende hen til tippien hun havde lavet med bålet så de kunne træde derind. Da hun endelig sad ned, ventede hun på han også satte sig, inden hun forseglede det og varmen steg hurtigere end ventet. Hun kiggede mod bålet og sukkede blidt, hun lagde mere træ på og tog en dyb indånding. "Når jeg lægger urterne her på, kommer du dybt ind i dig selv, du vil kunne høre min stemme og det er vigtigt du holder fast i min stemme og gør som jeg beder dig om. Luk øjnene og tag nogle dybe indåndinger, slap af og mærk duftene beruse dig." FOrklarede hun roligt, hvorefter hun kastede den første omgang urter på, det duftede skønt og blandede sig hurtigt i luften så det blev indåndet. Selv var hun jo kommet i balance, så hun kunne godt styrer det, hvilket var en rigtig god ting, for Tom ville nok ikke kunne håndtere det helt endnu og det han snakkede om før, var noget være pjat.
|
|
|
VREDE
Jul 27, 2014 12:58:19 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on Jul 27, 2014 12:58:19 GMT 1
Tom rejste sig stille op og gik efter hinden han så rolige efter Dasiy med et rolige mine og lage hovedet på skrå nu kunne han huske hvorfor han godt kunne lide hinden på den måde hun gik på hans satte sig rolige hen til hidnen med et rolige smil på læben han kikket rolige rundt og kunne lugte de blikket atter mod Dasiy med et varm smil på læben " jeg møtte mit sande jeg " sagde han stille og kikket ned mod sin stav og holddte op mod sit hjerte " og han er modbydlige og ville sikkert gøre mennsker fortred " sagde han stille og rolige mens han kunne mærke lidt bange ansler om hvad der vente ham rolige satte han sig ned og tog rolige hindens hånd op mod hans og smilte med et rolige mine "jeg glad for du gider at hjælpe mig virklige " sagde han stille og rolige og lukket sine øjne stille i mens han prøvet på at holde styr på nogle ting han sukket rolige mens han lytte godt efter
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
Jul 27, 2014 13:42:33 GMT 1
Post by Deleted on Jul 27, 2014 13:42:33 GMT 1
Der gled et varmt smil hen over hendes læber, hun lukkede øjnene og indåndede duftene. Det var rart at hjælpe folk og et sted var Tom jo god nok og virkede som en dejlig mand. Daisy var bare en småforvirret kvinde der prøvede at gøre alle glade, men et sted burde hun vel følge sit hjerte. "Dit sande jeg, er den du vælger at være. Dit had, din vrede, dine irritationer, har skabt ondt i dit sind, men det er intet som kan tage over. Du vælger selv din sti Tom og den sti, den skal du finde nu. Luk øjnene, lyt til hvad der gør dig glad og få fred indeni, få ro i dit sind og tøm det. Start på en frisk. Bare slip fortidens byrder." Lød hendes stemme blid og rolig, hun kastede nye urter på, som gjorde luften rigtig tung, kroppen blev helt slap og rolig, næsten ikke til at bevæge. Daisy gispede kort efter vejret, det var svært at trække vejret roligt med den tunge luft, men det var meningen. Roligt slap hun hans hånd, han skulle være alene om det her, kun hendes stemme var der til at vejlede ham.
|
|
|
VREDE
Jul 27, 2014 13:53:31 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on Jul 27, 2014 13:53:31 GMT 1
Tom kunne indte mærke til det han gjord han så dog en lille dreng hved hans fodtring og en kvinde som stilled den ved den han mærke alle bekymringen gå væk og han kunne ikke lide det men mere og mere Slapped han af han kikket rundt og så på folk som kikket rundt hvad skulle han stille op med ham selv han sukket rolige mange nye fødsler kom og Daisy var blandt andet en af dem han åbnet stille sine øjne og virkede mere glad stille smilte an til hinden og lage rolige en hånd mod hindens kind måske var det urterne der gjord det men han virkede mere rolige " tak for hjælpen " sagde han stille og rolige mens han tog om hindens de var bække svedige han kunne mærke sit hjerte hammere mere og mere da luften bliv tyndere han kikket rolige man kunne sikkerte mærke den varme han udsendte af ham og da det nok var en blaning af magie arura og en Enagie var den nok temlige stærk udstålinger der kom og det på virkede måske også ander
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
Jul 27, 2014 14:34:04 GMT 1
Post by Deleted on Jul 27, 2014 14:34:04 GMT 1
Lige nu arbejdede han så flot, hun kunne mærke det hos ham, hans spændinger blev løsnede sådan op og hun mærkede også at hun faktisk selv sad og arbejdede med sig selv. Det blev vigtigt for hende at skulle følge sit hjerte og huske sig selv midt i hendes vilje for at gøre alle glade. Hun lukkede øjnene op lige som han rørte ved hende, hun smilte blidt. "Hjælp til selvhjælp er altid en god ting." Lød det blidt fra hende. Hun huskede lidt hvordan det var at stå og kigge op mod himlen sammen med Tom, deres kys og hun blev lidt varm i kinderne. Det her var virkelig ikke godt, hun kunne simpelthen ikke holde det tilbage, selvom hun så gerne ville. Daisy lagde den ene hånd ned mod jorden og lod tippien falde. Det var nok for nu. Luften blev hurtigt som den skulle være og hun lod jorden sluge bålet. Hun kunne godt mærke det var hårdt at få den friske luft i lunger så pludseligt, hun så mod Tom og var egentlig begyndt at stirre ligt, hun rødmede og rettede lidt på sit hår. "Det klarede du flot." Sagde hun så.
|
|
|
VREDE
Jul 27, 2014 14:49:56 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on Jul 27, 2014 14:49:56 GMT 1
TOm smilte selv og kysset hindens kind " ja men det var ikke uden Hjælp fra dig " sagde han glad og lage sig ned og kikket rundt da han syntes han hørte noget men ryste på hovdet han smilte varmt han virkede galdere nu syntes han selv lige nu kunne det være fedt vis hun også følte på samme måde som han gjrod han smilte rolige og kikekt op han hadet jo enlige fortalt om det forhold han hadet haft til en anden demon han prøvet at glemme det rolige strøg han hånden op af hindens arm mens stjerneren bliked klart lige som den anden nat han sukket gald og var varm inden i han kunne mærke en lidt hovde pine da vinden og luften kom igen slog det lidt hårt mod dem han ryste lidt med hovdet mens tom Blik gled hen over bjaveren han hadet stade nok ondt i hovdet efter slaget fra den gang fra Stenen tænkte han og smilte glad mere ind før i værfald
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
VREDE
Jul 27, 2014 15:08:18 GMT 1
Post by Deleted on Jul 27, 2014 15:08:18 GMT 1
Der kom et lille fnis fra hende, hun endte med at ligge sig hen til ham, det var simpelthen for fristende. Deres første møde og da hun stod hjemme ved ham, det fik hende til at mindes den dejlige følelse hun havde presset væk. Hun var vidst rimelig forelsket i Tom, og det skræmte hende fordi hun så tit ødelagde det og det var noget som gik over. Så mange mænd og hun ønskede ikke Tom bare var endnu en på rækken. Daisy lagde sig helt ind til ham og sukkede roligt, sådan her kunne hun bestemt godt bare sove. Næste dag måtte hun nok hellere tage hjem, selvom hun næsten ikke ville efterlade ham, men det var nødvendigt og hun måtte tænke det lidt igennem. Der gik ikke lang tid inden hun faldt i søvn mod hans varme, hun havde en hånd trygt på hans brystkasse, her lå hun dejligt.
//out
|
|