VREDE

[Deleted]

Det var rart med en undskyldning, selvom hun fik det lidt dårligt over hendes reaktion, for han kunne jo ikke vide hvordan hun havde det eller hvad hun havde været igennem og det var jo nok der fejlen lå. Puffen gjorde hun smilte lidt igen. Hun skulle lige sidde og sunde sig lidt inden der blev sagt noget fra hendes side af. Skoven lå hvor de kom fra, der var friplads der var de lå til, frit græs og jord foran søen og under bjergfoden. Og der lå bjerget og tonede sig op i skyerne smukt sammen med dens søskende. De mindede hende vel egentlig om hendes familie, de var store bjerge som holdte sammen i tykt og tyndt.
"Det er ikke så lang tid siden jeg var forlovet, jeg troede virkelig jeg havde fundet mit livs kærlighed. Han var mig utro med en af dem som hjælper til på gården, de lå der, ved højlys dag i staldene. Jeg har været sammen med så mange mænd Tom, jeg vil ikke mere, jeg vil gøre det rigtigt i stedet for at være naiv og dum." Nu kom der i hvert fald en forklaring fra hendes side af, hun sukkede trist og lagde hovedet på sine knæ. Det var hårdt at skulle have den prædiken af Sandy, men det havde været noget af en øjenåbner for Daisy.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt trist på hinden det minde om ham selv Rolige sukket han og lage armen om hinden " du kan tryk renge med mig tro mig jeg har haft lige så mange kvinder der viste sig at være noget helt ærlige og ærlige talt vis jeg ikke hadet mådt dig " tom sagt stille ned Mens han tænkte lidt over det " så hadet jeg nok taget mit liv " han knutte hånden men kom tilbage til virkligeheden " men hey man lære jo af sin fjel ikke sandt og jeg gjord det med den sidste " sagde han stille og rolige " hun var også en Dæmone og hun var en regtit god ven men kom fra det modsadte land vi hadet noget sammen men hun ville kun gifte sig for plikt vilked jeg ikke går med til jeg ville godt have følser ind blandet ind i det og det " han smilte let og løfte hindens hovde let " jeg holder virklige meget at dig bare inde for de sidste timer har jeg været mere gald ind jeg har æret før " Tom lage panden mod Dasiys pande og smilte varmt til hinden som før han prøvet at finde let af den følse hun hadet den rømde Klæte hinden

[Deleted]

Et sted kunne en hver idiot sige sådan til hende, og en hver idiot havde også sagt det, så hun stolede ikke på ham og der ville nok gå tid før det virkelig skete. Hårde ord fra folk man elskede kunne gøre meget, Sandy havde virkelig trådt igennem med sine ord og gjort Daisy så klart. At han snakked om at skulle tage sit liv var lige barsk nok for hende at høre på som fremmede, hun kiggede bare videre ud foran sig, for hun synes det var noget underligt noget at dele med en som man knapt nok kendte.
"Ikke alle dæmoner er ens og da slet ikke hvis hun kom fra Darklia." Mumlede hun bare, for det passede jo, man var opdraget forskelligt og det var et mødt og ondt land i følge Sam. Sam havde været der og bedt hans søstre og resten af familien om at holde sig langt væk derfra. Noget som egentlig gjorde Daisy nysgerrig, men hun havde stor respekt for Sam. Igen gjorde han det, og hun var ikke engang kommet sig ordenligt oven på den tur hun lige havde haft, hun flyttede sit hovedet væk fra hans og rejste sig op denne gang.
"Jeg er nød til at få luft og køle af." Kom det pludselig fra hende, så stormede hun ellers i løb ned mod søen og løb ud i vandet og kastede sig ned i og forsvandt ud mod midten selvom der var langt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket let forviret han sukket og rejste sig stille " oki du kan finde mig ved lejeren sagde han lidt trist hvorfor enderet hun sådan pluslige karter han lage hovdet væk fra hinden og begynte at gå rolige tændte han noget ild og satte sig rolige han kikket ind i ilden hvad kunne han gøre ved det hun vidste ham bare en kold skulder og det kunne han ikke regtit lide han lage armen om over sig mens han tænkte tilbage på tingen alle de ting han hadet tom RYste på hovdet en ængel gang han måtte have det ud af sit hvode han gik rolige ned mod vandet han stiret rolige op det var magisk magie så der kunne ikke ske noget som helst rolige kikket tom i vandet det var Stjerne klart hvad skulle han stille op med sig selv at hun sådan viste ham den kolde skuller forstod han ikke han hadet fortalt det et sted bliv han trist igen en tåre Trilde rolige ned af hans kind mens han stille lage staven fra sig og begynte at miditer over tingen han var helt væk i det og han vidste ikke hvor langtid det ville tag

[Deleted]

Det havde intet med karakterændring af gøre, hendes følelser styrede hun jo ikke selv, der kom bare mange ting frem ved de ting han sagde og så blev han ved med at være så tæt på når hun var sårbar og ked af det. Det var upassende og ikke særlig rart, de var jo stadig fremmede. Daisy svømmede rundt, dykkede ned og mærkede det kolde vand omsluge hende, hun kom op igen og sukkede mens hun lod sig forsøge flyde, men den våde tunge kjole gjorde det svært. Roligt lod hun jordbunden vokse under sig til hun mærkede den under sig og lavede en seng så hun lå kun lige med næse og mund over vandet så hun kunne trække vejret. Det var blevet sen eftermiddag, hun var godt klar over det snart var tid til aftensmad, solen var begyndte sin gang ned, men der var stadig timer til den ville forsvinde helt. Hun viste ham ikke en kold skulder, hun var bare sårbar og ked af det og var han for tykpandet til at fatte andre end ham selv havde følelser var det klart ingen kvinder havde gidet ham i længden. Efter noget tid, var hun faldet ned igen, hun tænkte på hendes niecer og nevøer og blev glad igen. Så lod hun jorden vokse under sig, hun var for træt til at svømme ind, så hun brugte sine jordkræfter i stedet, der havde hun mere energi. Da hun var inde, kastede hun et blik i Toms retning og sendte ham et forsigtigt smil. Så gik hun op til bålet og gjorde klar til at skulle lave maden. Hun fandt nogle store blade og pakkede fiskene ind som hun tog op af væden. Dem lagde hun så på nogle gløder hun havde taget ud og isoleret for sig selv, snart duftede der fantastisk af mad.

[Tom Cilvan Klims]

Tom var i fuld midtason følse han svæget faktis over jorden mens han sanser bliv stærker i vandet bliv vandet lidt højer for så til sidst at lave vand bobler der sveget man kunne se fisk inden idem og det gjord ar hun syntes han var for tyk pande til at forståde vidste han ikke noget om han hadet åbnet sig og så var hun bare lige glad rolige rejste han sig op da han tænkte det måske var på tide at få noget mad rolige kikket han op mod hytten sagde dog ikke noget som helst rolige gik han ind rolige kikket han rundt og så på Dasiy han beundrede hinden virkelige men det at hun ikke kunne han smilte dog til hinden og ville ikke vise det i nu de var vel bare nød til at snakke om det som de nu kunne han satte sig rolige ned og kikket let på Sin Talerken hvad skulle han han kikket på den længe han vart blivet træt for træt til at tænke lige nu det kræve Enagie

[Deleted]

Imens var hun begyndt at dække bordet og finde mere brød frem hun lagde i en kurv på bordet, så skænkede hun lidt vin til dem begge i lerkrusene og satte et par lys på bordet lavet af svinefedt. Der ville gå tid før fiskene var klar, så de kunne vel få snakket lidt imens. Roligt satte hun sig ned ved bordet og tog sit krus med vinen i, hun lod det svinge let så der kom ilt til væsken og nippede så lidt af den. Da hun så tog sig sammen til at sige noget, sad hun afslappet, stadig rimelig våd, men nød det og så på Tom.
"Tom når en kvinde er sårbar og lige har fortalt hvorfor hun reagere som hun gør, så betyder det ikke at du skal blive ved med at være nærgående, det betyder du skal give hende plads." Forklarede hun stille med et roligt smil på sine læber, for hun var ikke vred og hun bar aldrig nag, hun ville hellere lære ham en ting eller to om kvinder, for dem havde han vidst ikke forstand på. Daisy flyttede forsigtigt sit våde hår om på ryggen og nippede så videre til sin vin, det hjalp altid med vin synes hun.
"Og et andet godt råd. Selvmordstanker deler du kun med folk som virkelig kender dig og du selv kender, for fremmede er det alt for overvældende. Du lægger ufatteligt meget pres på mig ved at sige sådan nogle ting, jeg ved godt det ikke er meningen, men se lige på det fra min side af. En lille fejl og så skal din død hænge over hovedet på mig....." Hendes stemme døde hen, hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding, hun drak sit krus helt ud og skænkede et nyt, hun havde brug for det.

[Tom Cilvan Klims]

Rolige kikket han p Dasiy igen og lage hovedet let på skrå han kunne ikke fusker lige nu han var for træt han rejste dog hovedet let op og nikket " undskyld vis jeg virker lidt ned kørt men min meditation kræver meget " svaret han stille og rolige mens han Nipped til sin vin glas "og jeg forstå det var ikke min minge med det " svaret han stille og rolige mens han lage hovdet let på skrå og studeret hinden let han hjerte hammrdet Tom kunne mærke trætheden komme over ham han gapte let der var meget han skulle tænke på rolige gik han ud og smilte dog tilbage til han lage sig stille ud til bålte og kikket rolige ind i ilden han smilte og tænkte let rolgie tog han nogle tæpper og gjord så han kunne bruge det som ryk læn han elskede luften af natur han hadet vist stade meget af lære i nu men sådan var det jo

[Deleted]

Der var intet som at sidde under åben himmel og spise, hun sad og nød duften af fiskene der trængte mere og mere igennem. Når hun var ude, var hun ikke sart og spiste altid med fingrene, andet kunne heller ikke betale sig synes hun selv. Roligt drak hun videre og nikkede.
"Det er okay, vi alle begår fejl og hvis ingen er stoppet op og har sagt noget til dig, hvor skulle du så vide det fra?" Kom det sødt fra hende, hun blinkede til ham og lukkede øjnene da han gav hende et kys på kinden. Det gjorde hende intet nu, for nu havde hun jo kølet lidt af og var kommet ned på jorden igen efter sit følelsesmæssige brud.
"Desuden lære vi hele livet, jeg har også mange ting jeg skal lære. Det har alle væsner." Kom det stille fra hende, som en trøst så han vidste at han ikke var alene i det her. Tippien hun havde lavet var kun lige stor nok til de kunne ligge derinde, sådan var den lavet for at der kunne dannes varme til natten da det jo blev småkoldt her i efteråret, eller faktisk meget koldt.

[Tom Cilvan Klims]

tom smilte rolgie til hinden og gik uden for at få noget varme han tog to tæpper og lavet en form for ryk læn ud af dem det var supper skønt dog irteret den håre jord hans ryk han kikket ind mod Tælted mend han smilte men kikket så op på den solen der var på vej ned bag bjavet den kastede sine lange Skygger ned over dem og man kunne næsten tro det var mørkt lige nu han lukket sine øjne han var træt og vidste ikke hvor meget mere han kunne holde sig vågen han slappe rolige af mens han så Drømmen ind i bålte og forstiled sig nogle ting dyr og sådan noget det var skønt bare at side her han hadet ikke følt sig så glad længe og det var rat dog lage han hovdet stille på skrå og kikket let på fiskne han vente dem rolige da de så færde ud fra den ene side de dufet nu meget godt han håbet let at Dasiy ville komme og ligge sig tæt ind til ham så de kunne slappe af sammen

[Deleted]

Et sted var hun lidt ked af han ikke sad til bords med hende og hyggede med vin. Daisy forsatte med at drikke sin vin, hun havde styr på maden, men det var sødt af ham at vende fiskene selvom man ikke ville kunne se om de var klar når de lå pakket ind. Roligt forsatte hun med at drikke, hvis de gik tidligt i seng kunne de stå tidligt op og begynde at gå op af bjerget. Hestens ryg ville hun ikke sidde på, det ville udkøre den for meget og de ville ikke opleve halvt så meget på hesteryg. I ventetiden sad hun og spiste lidt brød.
"Jeg glæder mig til at finde nogle urter til Sam,han gav mig opgaver så jeg ikke føler at jeg lader dem i stikken derhjemme." Sagde hun så for at bryde tavsheden.

[Tom Cilvan Klims]

Det lder da intasandt hvad skal han bruge urterne til til " kom det stille fra tom det var ikke forde han ville være uhøflige eller noget i den stil han var bare lidt mæt syntes han og hadet brug for at slå mave rolige smilte han op til hinden mens han tænkte på de der kate væsner " sidst jeg så en katte væsen var for mange år siden regtit stor og og så ville den nok have mig med til midag " han smilte let over oret og lage hovdet på skrå " men jeg af slog det svære kattens midag " sagde han stille og rolige mens han kom med en let sjov under tone i det han mente safølige at den ville spise ham men han hadet ikke gjordt den noget ondt kun forsvaret sig og det mente tom var noget helt andet det var også det han bruget sin magie til mest for at forsvar sig ikke angribe på nogle måder han smilte varmt op til hinden og rejste sig op for at tage noget af vinen det var en god vin det her det syntes han i værfald selv

[Deleted]

De havde jo ikke fået mad endnu, så hvis han var mæt var det da underligt.
"Til vinen selvfølgelig." Svarede hun blidt, hun gik hen til fisken og tog dem af med to pinde og lod det køle lidt af. Så kiggede hun roligt på ham, hun ville gerne tage den med ro og have det hele lidt på afstand. Efter lidt tid pakkede hun dem forsigtigt op, heldigvis havde hun godt med hårdt hud på fingrene så hun brændte sig ikke.
"Jeg har set mange sf slægten, men aldrig en sort puma. Kun i fangeskab desværre og ejeren var ikke sød! Havde jeg en, ville jeg elske den højt og behandle den som et forkælet barn." Hun fniste piget og rødmede lidt, hun fandt det drømmende pigefniseri pinligt. Hun fik pakket fiskene ud på tallerkenerne, skinnet gled af og kødet var perfekt. Så stilte hun dem på.bordet.
"Så er der aftensmad." lød det stolt fra hende, hun smilte varmt til ham og begyndte at spise.

[Tom Cilvan Klims]

Tom gik rolige hen og satte sig rolige hved boret " hmme det dufter godt " sagde han glad og munter til hinden Tom begynte at spise stille og rolige mens han kikket rolige på Dasiy igen han kunne nu godt lide hun rømdet det kælte hinden faktis "jeg kan godt lide når du rømder det klær dig " sagde han stille og rolige mens han smilte og lage hovdet på skrå " nårr Vinen " sagde han så stille og smilte rolige og lytte godt efter til det hun sagde " tja jeg kan ikke lide at ha fanget dyr som sådan kun vis jeg ved de er søde mod en " sagde han stille for det var jo sandt nok han tog sig til maven da han var færde med at spise han vidste ikke hvad de skulle måske skulle han bare ligge og Slappe af med Dasiy efter den her måldtid kunne det ikke være svært at falde i søven eller noget han tænkte lidt " hmme jeg har en ide " sagde han stille og rolige mens han Rejste sig han slog staven ned i jorden så den stod stille " spil en sang for os " sagde han stille der begynte rolige at komme lyde ud af staven varme od dejlige toner han vente hovdet let og så ind mod Dasiys øjne lige så varme som altid han håbet hun kunne lide den den passet i værfald godt

[Deleted]

Det var rart at vide han synes det duftede godt, hun rødmede dog endnu mere ved hans ord om hendes rødmen, hun kiggede ned i sin mad og spiste videre uden at sige noget til det. Roligt drak hun mere af vinen og sukkede til sidst mæt da hun var færdig med at spise, hendes krop havde haft brug for det og nu mærkede hun trætheden vælte ind over sig som et lille spædbarn der lige havde fået bryst og var godt mæt og træt. Daisy smilte roligt til ham.
"Et dyr skal som regel tæmmes og der skal knyttes bånd, man får jo ikke bare et dyr som sådan. Det er ligesom med hestene, de er født vilde, selv i fangeskab, det kræver tålmodighed, viljestyrke og træning. Lidt lige som med et forhold." Lød det roligt fra hende, han virkede faktisk en smule forkælet, da det lød som om han fik alting serveret, eller i hvert fald forventede det lidt, uden problemer, uden noget som helst, det skulle være køre. Men sådan var livet langt fra, det vidste hun da. Da han fik musik til at lyde, smilte hun bare og sad og slappede af inden hun skulle rydde af bordet, vaske op nede i søen og pakke alting væk så de var klar til natten.