VREDE

[Deleted]

Daisy var ikke en som gik i panik, hun havde kontrol over det, og hendes element var jo her, så hun tog den med ro. Mere end hvad man kunne sige om Tom der prøvede at lege helt, hun rullede med øjnene og sørgede for at lave en jordskjold der beskyttede dem begge indtil stenskredet var ovre. Så lagde hun ham et lidt mere blødt sted hvor noget græs groede, herefter gik hun på jagt efter en kilde som hun lynhurtigt fandt da hun kunne mærke efter i stenen. Her fugtede hun en klud og fyldte dunkene op med frisk vand og gik tilbage til ham. Hun lagde ham om på siden og rensede stedet han havde slået sig.
"Du er et fjols, hvis der er noget du ikke skal, så er det at råbe når der er stenskred." Mumlede hun, det gjorde kun skredet blev større og gik stærkere, hvilket nok var grunden til at han blev slået ud, i hans forsøg på at lege helt overfor en dæmon som kunne mærke alt der skete i jorden under hendes bare fødder. Daisy havde sørget for at få hans stav med, den lå ved siden af ham. Hun satte en dunk ved siden af ham og rejste sig så op og kiggede lidt rundt. Nu var der blevet spærret af til den vej de kom fra, så når de vendte rundt skulle de finde en ny vej. Det havde bare været et lille stenskred hvis det ikke havde været for hans råberi, måske skulle hun lære ham om færden i bjerge.

[Tom Cilvan Klims]

Tom lå bevist løst lammet og kunne ikke gøre noget han hadet ondt og kunne dog kun mærke hovdepinden det var Irterne han ikke kunne finde sig selv han fik glimt af sin fortid og så vider det hele snorte for ham Tom måtte af og til Ryste i sig selv for at finden ro neb bare det var svært da man nu lå Bevistløs hun kunne da godt ha været mere tak nemlige over at han overhovet gad rede hinden han tænkte lidt og efter nolge timer vånget Tom op med et forskerete ud tryk han tog sig til hovdet det gjord ondt men det var der jo ikke noget nyt i han sukket rolige og kikket sig om kræng hvor var han hvem var han han hukset kun en kvinde og at han redet hinden eller var det nu om vedt han tog sig en ekser gang på hovdet han vidste ikke hvorfor men han sagde ud af sin mund " hvor er jeg ??" et spøgeren blik geld rundt for at finde ud af sig selv

[Deleted]

Der var ingen grund til at takke ham for noget som helst, han havde faktisk bragt dem i mere fare end de var ved at råbe sådan op. Hun var en jorddæmon, hun kunne mærke den slags ske og var forberedt, fordi han skulle lege helt, var han kommet til skade og det var dybt åndssvagt og gjorde hende faktisk irriteret. Men ikke alle var jo lige så gode til at færdes i bjerge som hende, så hun måtte tage den med ro og være mere overbærende. Hun havde i mellemtiden hvor han havde været væk, gået lidt rundt og ledt efter urter, og hun havde fundet nogle af dem på Sams liste, de skulle tørre før man kunne bruge dem, så det passede fint at hun plukkede dem. Med forsigtighed havde hun hængt dem op med snor i et træ i nærheden, her hang de og tørrede i solen, skyerne som havde varslet en masse og jorden, ja det var forsvundet og sol varmede let, ikke meget, men tilpas, det var jo trods alt efterår. Men smukt var det og perfekt at vandre i, ikke for varmt, ikke for koldt og ikke for vådt. Skyllen der havde været om natten havde nok gjort nogle af stenen løse og så Tom der råbte op havde givet større udfald. Da hun hørte ham vågne, kiggede hun over sin skulder og bandt de sidste urter op inden hun gik hen til ham. ROligt satte hun sig ned og rakte ham dunken med vand.
"I sikkerhed. Stadig i bjergene." Mumlede hun roligt for at bevare roen, hun blev bare ved med at tænke på hvor galt det kunne have gået og det gjorde hende vred.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket stille ned på sit glas og ryste hovedet let han kikket igen på sine finger det fakledet stade rolige kikket han over mod hinden og tog rolige sin hånd op til Daiys kind og nusset den Blidt mens hoved hang lidt ned tom kikket rolige væk igen og kikket rundt der manglet et eller andet " hvor er min stav ?? " kom det spørgerne fra ham mens han blinked lidt med øjne det hadet været en dum dag men han tænkte det måske var godt han hadet foget det slag i hovdet for han var mere af slapped og tænkte ikke på noget rolige rejste tom sig lidt bøvlet og tog sig i nakken det gjord stade lidt ondt han skulle være glad for at der ikke skete noget mod ham på nogle måde rolige kikket tom efter han stav og kikket ud mod landskabet hvor var her enlige meget smuk synteste han bare det at han kunne se byen var noget helt andet her oppe fra rolige smilte han og fandt så sin stav og tog den rolige op til sig han stod lidt og kikket ned på den igen uden af sige noget men med et gald smil på læben han sagde safølige ikke noget om det Jord skred for det ville ikke gavne dem lige nu nej lige nu nød tom det her øje blik og så bare på stede og den varme sol som skindet

[Deleted]

Som svar på hans spørgsmål, pegede hun over hvor han havde ligget, ved siden af ham havde hun jo haft lagt hans stav, da hun vidste hvor vigtig sådan en var for en troldmand. Roligt gik hun hen til ham og tilså lidt hans nakke, hun rystede på hovedet og måtte kæmpe lidt med sig selv indeni, hvilket resulterede i en dyb indånding hvor hun fik kontrol over sig selv.
"Kan vi blive enige om at det er slut med at lege helt i et domæne jeg tydeligvis behersker bedre end dig?" Spurgte hun så stille, pænt faktisk, overraskende pænt. Men det var bare så vigtigt at få det på plads så det ikke skete igen, der var så mange ting hun kendte til heroppe og hun vidste hvad der var farligt. Stenskred gled på samme måde som en lavine af sne, så meget hurtigere hvis en råb lød genlyd i bjergtinderne. Desuden var Daisy bekymrede for Tom, hvilket nok var hovedsagen til hun var så irriteret over hvor dumt det hele havde været. Hun ville aldrig kunne tilgive sig selv hvis der skete noget virkelig slem med ham under hendes rejse. Nu havde hun da fundet lidt af de urter Sam ville have og de skulle tørre før de kunne tage videre derfra, så hun begyndte at slå lejer, gøre tippien af jord klar og det samme med bord og stole de kunne sidde ved. Efter det, trængte hun godt nok til at vaske sig lidt og gik hen til den nærliggende å og vaskede sig blidt, til sidst sad hun bare i kanten med fødderne i vandet og nød solen stråler kærtegne hendes ansigt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom vendte hovdet mod hinden men valgte ikke at sige noget han nød det lige nu han vendte blikket mod byen igen men efter et stykke tid vedte han sig rolige og gik hen mod Lejeren som Daisy om bart hadet været rolige kikket han op mod bjravet hvo Bjavet atter kastde sin lange skygge han sukket rolige og fålte sig svag vilkede irteret ham noget så gruSomt han lukket øjne mens han lage hovdet til bage og kikket op i luften og smilte rolige igen himlen var hved at blive mørk igen et stille smil kom over ham da så Daisy gik igen han sukket rolige igen mens han lage hovdet på skrå og lukket så til sidst sine øjne blidt i for at slappe af han hadet godt nok stade lidt ondt i nakken men det kom vel over han blånde lidt men blånde bliv mere og mere af slappen i Tom han kunne mærke sit hjerte slå og sin ånde dradt fløge med vær gang han kunne mærke det være 10 slag det var en ra følse det snortet i fingeren og han Apserete den var der mens toms føder begynte at snore han tænkte selt ikke han rejste sig rolige op og gik så hen mod Daisy hvor han smed noget af sit og gik langsomt ud i åren og satte sig ned der var ikke så meget gang i den og det var dejlige ned kølene på sammen mod Tom smilte rolige op mod Daisy uden af sige noget kikket bare på hinden

[Deleted]

At han ikke svarede hende på et direkte spørgsmål gjorde hende vred, hun prøvede at køle af, vandet hjalp lidt, men at han kom hen til hende hjalp ikke og hun kiggede bare stift på ham, uden at smile overhovedet. Daisy sagde intet, nu måtte han sq selv bruge sin hjerne, den vidste han vel hvordan man brugte. At skulle lære ham om høflighed, færden i bjergene, nej hun ville simpelthen også kunne slappe af og når han ikke svarede hende, fattede han det vel ikke, hendes ord altså. For at tænke på noget andet, udtænkte hun lidt en plan for hvor de kunne komme ned igen, og hvor hun kunne finde resten af urterne til hendes bror, det var jo vigtigt for hende at skaffe dem til ham, selvom hun vidste han ikke regnede med at hun havde alle sammen. At se et kattedyr var ikke ligefrem noget hun forventede med Tom med sig, det havde hun lidt opgivet, så hun ikke blev skuffet. De var alle skræmt langt væk efter stenskredet, der var ikke en chance for de kom hvor de var eller hvor det skulle hen. Måske hvis det havde været mindre som til at starte med, indtil han bragte sig selv i livsfare. Hun rullede med øjnene ved tanken, hun var for vred til at skifte emne i sine egne tanker. Alt faldt tilbage på han hverken lod til at lytte eller gide det, han ignorerede det og hold nu kæft hvor var det uhøfligt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kunne mærke han ikke var velkommen her rat meget mere han kunne mærke meget af det bliv knust inden i ham igen han kikket ned mens en trå gled ned af ham han vidste det han SKulle ikke ha været kommet her rolige rejste tom sig op og gik op til leren han kikket længe på sin ting mens nogle tåre gled ned af ham han prøvet virklige at gøre sit bedste han hadet jo set det ville ud vilke sig men frøken fin der nede kunne måske bare godt lide stærker mend ind ham rolige tog han og begynte at pakke nolge af sine ting langsomt godt nok det føltes som en evehed han gad ikke mere hun sagde Dæmoner ikke var ens men han kunne nu mærke det et eller andet sted hvordumt af ham at prøve på det igen rolige kikket han ned mod byen igen han ville ikke Vende tilbage der til der var for mange minder han kunne lige så godt forsvinde ind i skoven og blive der han tænkte længe mens han prøvet at holde tåren væk fra sig kunne hun virklige være så kold når han tordsalt prøvet at rede hindens liv han kunne mærke en velkendt vrede stige i sig han tog sig til maven det gjord ondt han måtte bide tænderen Sammen igen for at holde smerten ud men den stopped igen

[Deleted]

Den mand ville aldrig nogensinde få en kvinde til at holde ham ud, han var jo konfliktsky og kunne ikke klare den mindste smule modgang, der var ikke en eneste kvinde i verden som bare ville være glad hele livet igennem og aldrig klage. Og da slet ikke med hans manere, eller mangel på samme. Daisy rejste sig op og gik hen til ham, stod omkring halvanden meter bag ham og sukkede.
"Jeg håber virkelig du bliver voksen en dag, og jeg ønsker dig alt lykke til i fremtiden. Du er en sød mand, men du har godt nok meget at lære om livet og jeg håber du finder en som rent faktisk har tålmodigheden til det og som du ikke løber fra bare fordi det ikke går i den retning du vil. Jeg mener det virkelig Tom, jeg håber du får det ud af livet du ønsker, men vid det kræver arbejde fra din egen side af." Kom det roligt fra hende, hun stod med armene over kors, der var et roligt blik i hendes øjne som hun betragtede ham pakke sine ting. Der var jo ikke mere at sige som kunne gøre han ville blive, hun sagde ikke undskyld for sine meninger eller måden at reagere på, da det var normalt og han havde haft chance for at tale ud med hende om tingene, men valgte at ignorere det og være et lalleglad fjols.

[Tom Cilvan Klims]

Tom vente sig om da hun sagde det mens nogle tåre stille kom ned af hans kinder han gik rolige hen mod hinden og kikket rolige i hindens øjne " jeg sagde ikke noget fordi jeg var bange for du ville blive sur " sagde han stille og rolige mens han kikket rolige ned " jeg holder meget af dig Dasiy rolige lukket han sine øjne og lage sin hånd op mod hans hjerte " jeg har troldmodigehed men ... jeg har været så meget i gemmenen at jeg føler mig spiledet og tror der måske er gået noget galt inden i mig " sagde han mens han prøvet at holde nogle tåre tilbage det gjord ondt at snakke om han tøret øjne stille og rolige mens toms blik rolige kikket ned mod jorden " det gør ondt for ondt " mumlede han stille og rolige han lage stille sin hånd mod sin mave smerten var der stad tom vidste ikke hvad han skulle sige lige pt helle hans krop var som et Bjave der ikke kunne røre sig

[Deleted]

Sådan som han beskrev tingene, fik hende til at se lidt bekymret på ham, hun lagde en hånd op under hendes hage og stod og tænkte lidt. Hun kiggede så lidt rundt for at orientere sig om hvor de lige præcis var og så bed hun sig i læben, ville han mon turde det, ville hun? Daisy så ned mod jorden, hun tilbad jorden og naturen, hun elskede den og hun vidste at den gav mange rigdomme med sig, samt ting som kunne heale folk. Desuden havde hun lært dette af en fremmed gammel kvinde hun engang fandt her oppe i bjergene, hun brugte flere ddage med hende hvor hun viste sin visdom, men så en dag forsvandt hun og hun havde aldrig set hende siden.
"Du lyder som om du godt kunne trængte til en spirituel rejse, men det kan være smertefuldt og farligt. Jeg vil gerne hjælpe, men det kræver du går helhjertet ind i det og har et åbent sind." Kom det så stille fra hende, hun var tydeligt nervøs, men kun fordi hun vidste hvor farligt sådan noget kunne være og hvor galt det kunne gå, hun havde selv været der. Men til gengæld healede det nogle ting indeni som selv en healer ikke kunne røre, for det lå dybt inde og var ikke fysisk, men psykisk.

[Tom Cilvan Klims]

Tom lage stille sin kind mod hindens mans han rolige lage sin hånd op mod hindens kind og nusset den lige så blidt rolige kikket Tom ned i jorden og mærkede en varme brede sig den var ra rolige gik han et skridt tætter på og lage hovdet rolige hovdet ned mod hindens panden " vis det kan få mig til at føle som mig selv igen er jeg vilige til at gøre det " hans blik kikket rolige ned han vidste ikke helt hvad han skulle førle der var så meget konfilkt som om der var en anden inden i ham som vente på at komme ud og gøre alt mulige forfærdlige ting til at ske en ond kræft han bed sig i læben mens han rolige lukket øjne og nød det her det var dejliget at stå her sammen med Dasiy hun gav ham en glæde som han ikke hadet haft længe rolige åbnet han sine øjne igen " du giver mig ro inden i mig selv " sagde han til sidst men vis det andert kunne gøre så han bliv mere numal og glemme alle de sleme ting der hadet for kommet ham men ind stemmen inden i ham sagde den nok ikke gjord og han ikke skulle renge med noget som helst det var dejlige varm følse lige nu stille tog han Daiys anden hånd i sin og smilte glad mens deres pander var sammen han lukket øjne igen og gav hinden nu et kram ind til sig stille og rolige der var ikke som han heller ville ind at være sammen med hinnede

[Deleted]

Det var som om at lige så snart hun blødte op, så kom han angribende som en igle helt tæt på, hun fik næsten kvalme af det og måtte gøre det klart at dette hermed var på vennebasis. Daisy gik et skridt tilbage, helt rolig og så bare roligt på ham.
"Man finder bestemt sig selv igen, men det er en kamp og det er hårdt. Og intet bliver gjort for dig, du skal selv kæmpe kampen." Kom det roligt fra hende, for først måtte de lige have dette her på plads. Når de var inde i det, skulle de forsætte, uanset hvor svært det blev for ham og han kom til at indse nogle ting om sig selv, han nok helst ville se bort fra. At hun gav ham ro, rystede hun på hovedet af, for det passede jo på ingen måde.
"Tom du har været oppe og køre flere gange over mine handlinger, ro er det sidste jeg giver dig." Hviskede hun så, man kunne se hun var skuffet, for det havde været et kompliment hvis det rent faktisk passede og det gjorde ondt han ikke så hendes grænse og accepterede den. Hun gengældte kun kort hans kram og gav så slip igen, trådte tilbage og kiggede lidt rundt. Der skulle forberedes ting, både fra hendes side af, men også fra hans.
"Tom jeg skal have dig til at fokusere og sætte dig ned, mærke hele din krop, fra dine tær til dine hårrødder. Så gør jeg klar imens." Lød det så fattet fra hende, hun begyndte at gå lidt rundt og forsvandt så pludselig mellem nogle buske og krat.

[Tom Cilvan Klims]

Tom mente ikke noget med på nolge måde han var gald for hinden han kikket ned men sagde ikke noget til det nej han gad ikke bruge tid på at tænke på det lige nu rolige Satte han sig stille ned og kikket rundt og lukket så øjne når det her var over stået så ville han forhåblige have ro til at finde sig selv igen rolige lukket han sine øjne der kom alle mulige bilder frem lige fra Kahty til IO og så vider tilbage helt tilbage til staten af hans forælder der døde af en Dæmon men meget Stærk en ind dag han knutted sine næver og kunne mærke frygt og ubhag igen han husket helle det ild Sptydne skygge agtit Ansige i sit hovde men han tænke så også "når så de er altså døde " kom det rolige fra ham mens han prøvet at gå lidt længer frem til en børnehjem som var virklige skummel sted man kunne se mange syge børn der og der var ikke meget plas at give af sig og forstanden der slog børn så meget som nogle af dem rent faktis døde af det tom kunne mærke mere vrede men prøvet at fukoser på det han hørte helle tiden en anden stemmen i sit hovde fortælle tom hvad de hadet op levelt sammen det hjælp lige meget han bed sig i læben noget mørkt var under op sadinge en skygge kom ind i hans sind og stod forand ham " hem er du ??" svaret han lidt usikker men skyggee stod og trotte frem det var toms mørke side " Jeg er dig jeg kender dig beder ind nolge ander gør " sagde han med et smil over læben tom gjord i ryk med Kroppen og kikket rundt i sit sind han kunne ikke høre noget ude fra " men vis du mig hvem er jeg så ?? " tom kikket forviret rundt og vidste ikke helt hvad der forgik kikket Daisy med i det her selv rolige sukket han og fokuseret igen "der igen der ville ha os ind se det dog........kan du huske hved baren med Kathy den kræft du bedsad der kan du hvor godt det føltes den gang " Den onde side af tom smilte og lo kræftit han måtte holde sig for maven da det gjord ond mens den regtit tom kikket lidt ned i gulvet " det var ikke min mingen at såre folk det har det alride været det jeg ikke skabt til " råbte tom mens han så vred ud på sit onde jeg en masse følser kom op i ham et had og såren "

[Deleted]

Imens alt det skete for Tom, var Daisy i gang med at finde urter som skulle bruges til at kaste på et bål, så der kom noget i luften, faktisk sådan at de på en måde blev påvirket, sindet blev mere åbent. Hun fandt alting frem, startede et bål op og satte en jordtippi op igen, men med åbning i loftet så røgen kunne strømme ud. Der blev start rigtig varmt inde i den, hvilket var perfekt og hun lukkede helt til så snart de begge sad derinde. Daisy trak sit tøj af, så hun kun havde undertøj på, ellers ville det blive varmt nok til hun ville besvime. Heldigvis var hun ikke helt vildt genert, kun hvis hun intet havde på overhovedet, så var hun lidt genert. Det var et perfekt sted hun havde fundet, og det tog hende lidt tid at komme tilbage til Tom, som sad og var helt inde i sig selv, hun satte sig til at vente på han var færdig. Mon han havde taget på en rejse ind i sig selv uden hendes hjælp, i så fald, så havde hun lavet det andet for ingenting, men det var jo en god ting hvis han rent faktisk kom på plads. Roligt lagde hun sig tilbage i græsset og nød luften som var blevet anderledes fordi de var højere oppe end før.