Hvad kan der ske?

[Rai Mirriko]

Rai brød sig egentlig ikke om at være et sted, hvor han ikke kunne se noget andet end det som blev belyst af Drazilla's ildkugler. Det var underligt at skulle ligge sin lid til det lidt lys og stole på, at det fik alle farerne med. Han sukkede svagt og forholdt sig bagved hende. Det var hende, som kendte vejen. Nogle gange overraskede ham, at det gik ned af. Det var uventet, men alligevl så faldt han ikke noget. Det ville jo bare ende helt galt. Så han nok ikke ville komme levende derfra. Han kunne tydeligt se at hendes ildkugler ikke kunne holde til den fugtighed, som der var i luften.
"De siger bare til, hvis jeg skal give Dem noget lys"
sagde han roligt med en mild stemme, lav var den også, man vidste jo aldrig om hulen kunne holde lidt højere stemme, så bare for at være på den sikre side.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede lidt over hans stemme overfor hende den havde hun vidst ikke lige hørt før, så den kunne more hende en smule som hun bare gik videre og undgik lige de fælder som hun havde læst ville være der, dog stoppede hun ved en afsats og så ned, ingen spidse spyd nedenunder men man kunne tydeligt høre vand der bruste. Hun satte sig ned og lod den lille ildkugle flyve lidt op så hun kunne få hånden ned i tasken og begyndte at bladre i en mindre bog for at læse videre hvad der skulle bare så hun kunne huske hvad de skulle.

[Rai Mirriko]

Rai gik lidt i sine egne tanker og lod blikket glide op mod loftet. Mon det var stabilt nok, der var flere ting som kunne bekymre ham, når han ikke kendte stedet. Heldigvis for ham opdagede han at hun var stoppet op ellers var han gået lige ud og faldet ned mod vandet, som man tydeligt kunne høre og fornærme på den fugtige luft.
"Jeg kan se at De har en guide med, hvem har dog været her før?"
sagde han en smule spørgende til sig selv, men der var vel en grund til at de ikke var havnet i nogle fælder endnu. Det var fordi hun havde den bog, men hvad førte den så til? Han brød sig ikke om at være uvidende, men sådan måtte det jo være.

[Drazilla Dragoens]

"min far sendte 10 spioner afsted inden han døde, kun 1 vendte tilbage for at kunne skrive vejen til skatten" svarede hun roligt som hun læste alt det der skulle ske efter der her og så lidt på nogle tegninger som også var i bogen af fælder man kunne se men også den sidste ting som hun dog skjulte med hånden for at han ikke skulle se den, da hun var nået til det sidste side og havde læst den lukkede hun bog igen og lagde den ned i tasken før hun smed tasken over på den anden side. "Jeg håber du kan svømme med din taske og holde vejret" sagde hun roligt med et skævt smil da hun atter så på ham inden hun så ned i vandet.

[Rai Mirriko]

"Spændende historie, men at svømme er ikke lige mig, men jeg har ikke noget valg"
svarede han roligt. Han ville egentlig gerne hvad hvad "skatten" var, men det virkede lidt som om det var en hemmelighed, så det skulle han ikke spørge mere om. Han gik hen til kanten og lyttede lidt til vandet, der var helt klart en strøm i, men om den gik den vej de skulle eller den modsatte vej, vidste han ikke. Han håbede at de skulle med strømmen, den anden vej ville blive lidt af en udfordring, men det var måske meningen med hele denne tur til skatten. Der skulle noget til, før man kunne få den med tilbage.

[Drazilla Dragoens]

"Hvis jeg var dig ville jeg lave en luftbobbel omkring dit ansigt, så vi er sikker på min kære tjener ikke drukner" sagde hun roligt for hun vidste jo han var magiker og hvis han ikke havde lært den besværgelse så måtte hun jo lige hurtigt lærer ham den så de kunne komme videre og være sikker på de overlevede eller hun havde så meget selvtillid at hun vidste hun nok skulle overleve, sagen var jo bare noget med andet end ham.

[Rai Mirriko]

Rai så lidt ned mod vandet, det var ikke fordi at han kunne skimte så meget af vandet, men han kunne fornemme det. Han så hen på hende og nikkede.
"Det bør jeg da kunne klare, men så skal vi vist også bare videre"
sagde han roligt og ventede på at hun ville springe først, så han havde en at følge. Egentlig spændende nok at komme udenfor slottet. Det kunne være en smule kedeligt at blive på det slot hele tiden. Så det var godt, at der skete lidt til forandring. Han tog fat i tasken, som for at give tegn til at han var klar til at springe, når hun var.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede skævt og lavede allerede en luftbobbel omkring hendes næse og mund for det var ikke sikkert de kunne nå at gøre det når de ramte vandet, for med så meget det larmede så gættede hun på stærk strøm, så hun ville være på den sikre side. Hun smilede lidt til ham inden hun hoppede udover kanten og bare lod sig falde nogle meter inden hun ramte vandet, hvis strøm ikke var så stærk som hun regnede med så hun kunne lige nå at dukke lidt ned inden hun ramte de lavt sidden klipper så det virkede ikke rigtigt til at der var plads nok til at komme op og få luft ind i mellem, derfor var hun glad for hendes luftbobbel som var god mens hun lod sig føre af strømmen.

[Rai Mirriko]

Han havde egentlig ikke lyst til at springe ned, nu hvor han ikke vidste, hvad der måske ventede ham dernede, men han havde ikke noget valg. Han fik lavet en luftboble hurtigt omkring næse og mund, så han var sikker på ikke at drukne, han kunne jo ikke vide noget om fælder i vandet. Rai sprang så endelig ned i vandet og fulgte efter hende. Vandet var koldt og gav Rai kuldegysinger, så hellere være blevet oppe på klippen. Men han skulle desværre med hende, det var et eventyr i sig selv. Spørgsmålet gav genlyd ind i hans hovede: Hvad er "skatten"? Et spørgsmål han måske ikke en gang fik svar p. Der gik ikke særlig lang tid før at han fik øje på Drazilla lidt længere fremme. Han satte farten lidt op, også selvom strømmen bar ham afsted, men så kunne de risikere at blive delt, hvis de var for adskilt.

[Drazilla Dragoens]

Zill svømmede bare roligt afsted selvom hun meget af tiden lod strømmen før sig, så de var nok under vandet i 20 minutter inden hun så det hele gik ned af og lod sig falde udover et vandfald ned i en mindre sø men den var dyb nok til de ca. 5 meter de faldt ned. Zill svømmede dog hurtigt hen til breden efter hun var kommet op til overfladen igen og havde fjernet boblen fra hendes ansigt for de skulle ikke svømme mere eftersom de ikke skulle med den mindre flod der førte ind i en ny tunnel. Så hun kravlede op på kanten, driv våd efter den svømme tur så hun satte sig til at vride hendes hår stadig mens hun havde benene i vandet og ventede på Rai.

[Rai Mirriko]

Rai brød sig egentlig ikke om, at det pludselig gik ned ad, men da han så fandt ud af at det var en mindre vandfald, som endte sikkert. Kunne han sagtens smile, da han kom op til overfladen. Inden da nød han bare at være igennem det meste af vandepisode Han svømmede mod breden og greb for sjov fat i Zill og hev hende ned mod vandet endnu en gang. Måske han kunne snige sig til et kys mere? Eller bare et slag mod hovedet. Han kunne stadig ikke glemme det kys han fik oppe ved hulens indgang og han ville så gerne tage det op igen. Men det var nok noget som hørte fortiden til. Han var ikke det værd. Der var også så mange rygter om andre, som havde spurgt til at være ved hendes side.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på ham da han kom nærmere mens hun vred hendes hår dog overraskede det hende lidt at hun pludselig blev hevet ned i vandet endnu en gang for den dreng blev da bare mere og mere modig når han ikke fik straf for de narerstreger han gjorde. Hun kom dog ret hurtigt op igen og op på breden hvor hun kravlede lidt længere ind så han ikke skulle hive hende ned igen, denne gang ventede hun dog roligt på ham mens hun vred hendes hår for det her skulle han ikke helt slippe for at have gjort imod hende.

[Rai Mirriko]

Rai blev ude i vandet, da det ikke virkede som om at hun var særlig glad. Han så lidt rundt i grotten, måske han skulle have holdt sig lidt mere tilbage. Dog kunne han ikke blive i vandet og bevægede sig langsomt op på bredden hvor hun også var. Han så ikke rigtig på hende, for det virkede ikke som et godt tegn. Han forblev endda tavs, selvom han havde lyst til at noget, men han vidste ikke hvad der var rigtigt i denne situation, så han valgte at tie og lod blikket være rettet mod hans egne fødder. Hvad nu?

[Drazilla Dragoens]

Da rai kom tæt på hende rejste hun sig op og gik over til ham og gav ham en syngende lussing for at hive hende i vandet på den måde "gør det igen og jeg skal sørge for du dør hernede" sagde hun koldt for hun blev jo nødt til at sætte ham på plads så han ikke blev alt for overmodig selvom det nu havde været en smule sjovt så blev hun jo nødt til at gøre noget så han ikke gik hen og troede at han kunne gøre alt muligt sammen med hende.

[Rai Mirriko]

Roligt dumpede han ned på jorden og tog sig bare til kinden. Det hele havde været drømme tænkning, men hvad nu hvis det kunne gå i opfyldelse. Nej han måtte se at få det ud af hovedet.
"Selvfølgelig, Deres majestæt"
sagde han roligt, stadig med blikket rettet mod jorden, hvad mere skulle han gøre. Han skulle bare holde sig på sin plads og så ville han ikke få nogen problemer, men det var åbenbart meget svært for ham, men det lå i hans natur. Hans blik var en smule fjernt, men så rejste han sig op og så på hende med et roligt blik. Han sagde ikke mere så bare afventede på hende.