Hvad kan der ske?

[Rai Mirriko]

Han mente det da seriøst, han havde jo også startet den ud med at smadre en af hendes glas. Heldigvis for ham kunne han lave det igen med et formular. Selskabet blev kun mere og mere hyggeligt.
"Hvis De siger det, så må det jo være sandt"
sagde han med til tilfreds smil på læben. Kysset som blev placeret mod hans kind fik ham blot til at lukke øjnene for at nyde øjeblik. Man kunne aldrig vide med Drazilla, men på den måde ville hun overbevise ham om at hun talte sandt. Så havde han vel ikke noget andet valg end at tro på hende. Der var vel flere grunde til at han stadig var på slottet. Hendes skiftende humør gjorde ikke det helt store i hans tilfælde, det var blevet en vane for ham at indstille sig efter hende humør.

[Drazilla Dragoens]

"Selvfølgelig er det sandt" sagde hun roligt for hun løj jo ikke særlig meget egentlig kun når det lige var vigtigst for at hjælpe hende ud af en eller anden situation. "du er en god tjener selvom du er klodset, men det er jo bare det mere underholdende for mig" sagde hun roligt inden hun lagde hånden blidt under hans hage og drejede hans hoved en smulee inden hun kyssede ham på munden endnu en gang for at vise hun mente det.

[Rai Mirriko]

Rai lyttede opmærksomt efter til hvad hun havde at sige. Det var sjældent at en som ham fik ros, så det virkede næsten en smule underligt. Men på en måde også godt.
"Det er da godt, at du har den mening, så er det ikke helt spildt arbejde"
sagde han roligt, det var også det eneste han kunne nå at sige, før hun plantede et kys på hans mund. Han blev blot mere og mere varm, selvom han jo godt vidste, at det ikke betød noget helt vildt. Men det var mere for at bevise noget overfor ham. Hun måtte da gerne gøre det endnu mere klart for ham.

[Drazilla Dragoens]

Zill brød hun kysset igen for nu havde hun vidst bevis det hun skulle overfor ham så hun smilede bare skævt til ham selvom hun nu godt vidste at hun havde opmuntret ham igen i stedet for at pille ham ned som hun plejede for han havde det jo med at blive overmodig. "intet af dit arbejde har været spild" sagde hun roligt for nok kunne hun blive noget så vred over de ting han gjorde men når hun så var faldet ned igen så kunne hun godt gå og smile over det fordi det alligevel var lidt sjovt.

[Rai Mirriko]

Det var alt for hurtigt slut, men han kunne vel ikke forlange mere, for han havde jo forstået hendes pointe og at det var sandt. Han så lidt på hende og smilte lettere lusket.
"Men ikke altid nyttigt arbejde"
sagde han med et mindre grin på læben. Hvad skulle han stille op, der var så mange spørgsmål inde i hans hovede og det var svært at finde en ende på det og i det hele taget at få svar bare på et enkelt spørgsmål. Rai så mod tunnelen, det var vel den vej de skulle senere.

[Drazilla Dragoens]

"nå nå så du er ikke tilfreds med at din dronning er glad for dig?" spurgte hun drilllende siden han ikke altid mente det var nyttigt arbejde så havde hun jo været tilfreds med det meste af det og de gange hun kunne få lov at banke ham gjorde jo kun godt for hendes temperament eftersom det var den bedste måde for hende at komme af med hendes vrede på at slås, var det bedste hun kunne gøre og det eneste hun rigtigt gjorde.

[Rai Mirriko]

Et mindre smil brød frem på hans læber. Hun havde egentlig ret, han kunne faktisk ikke bare tillade sig at sige sådan eller kunne han.
"Jo, selvfølgelig er jeg det, det glæder mig blot"
sagde han hurtigt, da han helst ikke ville have ballade nu og da slet ikke når de befandt sig alene i en grotte dybt inde i et bjerg. De blev nød til at leve med hinanden i noget stykke tid, før de ville kunne komme på afstand af hinanden i tilfælde af at der ville ske noget dumt fra Rai's side. Han blev nød til at tænke sig mere om, omkring hvad han lukkede ud i selskabet af Drazilla. Det kunne få nogle slemme konsekvenser til sidst, men det vidste han jo godt, at han allerede nu manglede at stå til rådighed for nogle af hans fejltrin tidligere idag.

[Drazilla Dragoens]

"Godt så, så er vi enige" sagde hun roligt for nu virkede han da enig med hende eftersom det jo kun blev et elendigt liv hvis han ikke bare var nogenlunde glad for det for han havde da fået nogle fordele ind i mellem som mange af de andre tjener ikke havde fået. "Er du ved at få varmen igen?" spurgte hun med et skævt smil på læberne mens hun lænede sig ind imod ham så han rigtigt kunne få det sidste varme fra hende.

[Rai Mirriko]

Utroligt, at det faktisk kunne blive enige. Det virkede måske en smule underligt? Men det var vel bare i orden, så skulle de ikke diskutere, for så ville han få ballade, det var ikke muligt for at vinde i hvert fald. Hans blik gled ned på hende og lagde forsigtigt armen om hende, bare for at få mere varme? eller var der måske noget bagved også? Man kunne aldrig vide med ham.
"Man kan vel aldrig få for meget varme?"
spurgte han med et mindre skævt smil for han ville da ikke have at hun allerede skulle flytte sig. Han så med rolige øjne på hende. Det var underligt at være alene med hende på den måde. Men der var meget, som ikke var som normalt, hvis man kunne sige det sådan, for normalt ville han aldrig være kommet ud af slottet, i hvert fald ikke på sådan en rejse.

[Drazilla Dragoens]

Zill grinte bare af hans kommentar for det kunne man vel ikke og så hentydede det jo til at han ikke ville have hende til at flytte sig, så hun blev da også siddende indtil videre for de skulle jo slappe lidt af inden de skulle gå det sidste stykke ned til der hun skulle finde det bestemte hun søgte. "Det kan man vel ikke" sagde hun med et skævt smil for hun kendte det da godt fra sig selv eftersom hun for det meste at nød at have folks varme tæt på sig i stedet for at være alene.

[Rai Mirriko]

Rai kunne næsten ikke tro sine egne ører, gav hun ham ret? Han måtte næsten have hørt forkert, men på den anden side, så flyttede hun sig heller ikke. Hun havde måske heller ikke selv noget imod at have andre tættere på sig, så man kunne mærke deres kropsvarme mod sin egen. Det gav en vis ro i kroppen, når man fik det at mærke. Rai var bare overglad over at hun blev siddende, det måtte jo betyde at hun heller ikke have noget i mod det. Hun havde det på samme måde som ham. Underligt, men godt.
"De siger bare til, når vi skal videre, men helst lidt før, så jeg kan få pakket sammen igen"
sagde han med et lettere smil på læben. Det var jo ikke løgn og desuden så ville han ikke til at stresse rundt for at kunne følge med hende videre. Så var det lettere, hvis han vidste det lidt før. Dog havde han ikke noget imod at slappe af og så have hende ved sin side, det var bare en ekstra bonus i dette tilfælde.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt ved ham mens hun lænede sig indtil ham, dog rettede hun hovedet op med et smil inden hun kyssede ham på munden ganske kort og blidt "Det skal jeg nok lille ulv" sagde hun roligt for nu var han da steget en smule i rang igen, så længe hun ikke begyndte at kalde ham slave eller lille tjener betød det han var højere oppe end de andre tjeneste folk og derfor kunne nyde godt af de fordele det gav.

[Rai Mirriko]

Hvor længe ville dette mon vare? Der ville nok ikke gå lang tid før han begyndte at dumme sig, medmindre at han virkelig kunne holde sig i skindet, han kunne vel altid prøve. Lige nu nød han bare øjeblikket. Det at hun kyssede ham på munden, varmede ham blot mere. Også selvom det var kort, så var det dejligt og blidt. Han havde virkelig lyst til at kysse hende igen. Men så ville det ende galt?
"Det lyder godt"
sagde han med et mindre smil på læben. Hun kunne jo altid være fræk og bare skynde sig videre, men det virkede til at hun faktisk ville give ham den tid, han havde behov for, når de først skulle videre.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare da hun igen lagde hovedet imod hans skulder for hun kunne jo lige så godt give ham den tid han ville have mens hun bare sad og varmede ham, dog var hun en smule rastløs også hvilket førte lidt til at hun var en smule kælen. Den hånd som ikke var om hans ryg lagde hun lige så stille på hans ben som hun begyndte at stryge mens hun fulgte den med øjnene bare for at få tiden til at gå indtil han ville være mere klar til at de kunne rejse videre.

[Rai Mirriko]

Rai lagde til at starte med ikke mærke til at hendes hånd havde flyttet sig, først da hun begyndte at stryge hans ben fandt han ud af det. Han lukkede stille øjnene og nød bare den nærhed, som de åbenbart godt kunne have i denne grotte, det var i hvert fald en smule anderledes end, som da de var på slottet. Han var faktisk også begyndt at nyde turen en smule mere, end han selv havde regnet med. Et lavt suk forlod hans læber, da han begyndte at tænke på, hvad der var sket, og hvad der nok aldrig ville komme til at ske igen. Han nød jo altid hendes selskab og det kunne jo umuligt passe, at en tanke ikke ville ramme ham bare en enkelt gang. Hvordan ville det mon ikke blive, når hun fandt sig en mand? Højst sandsynligt en smule mere anspændt end normalt.