Hvad kan der ske?

[Rai Mirriko]

"Det lyder som en god ide"
sagde han med et drilsk smil på læben og var bare glad for at hun endnu ikke havde tænkt sig at binde sig. Det kom kun til hans fordel. Hans hænder gled ned mod hendes lår og han begyndte at nusse dem. Det var nok en smule risikabelt, man han kunne bare ikke lade vær, hvornår ville han dog lære det og hvorfor blev hun ved med at pine ham sådan, han kunne jo ikke lade vær. Han havde lyst til at kysse hende og bare ligge hende ned, men hvad ville der ikke ske så?

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede over han smilte for han sagde jo selv det var en god ide at hun lod dem lide lidt endnu men igen de havde efterhånden egentlig også fortjent det fordi de svigtede hende nu ret tit eller rejste væk i længere tid og efterlod hende. "synes jeg også" sagde hun roligt inden hun kyssede ham på munden og skubbede ham lidt bagud for at drille ham en smule.

[Rai Mirriko]

Rai blev nød til at fjerne sine hænder for at holde sig oppe, da hun begyndte at skubbe ham tilbage, vist nok bare for at drille ham.
"Godt vil jeg nu mene"
sagde han med et mindre grin på læben. Det var da meget sjovt, at hun faktisk lod dem vente, det kom jo kun til hans fordel, så havde han lidt mere tid, før der ville blive set anderledes på ham fra hendes side af? Kysset som hun gav ham, gengældte han roligt, hvorfor ikke? Det kunne da umuligt være så slemt i sidste ende, når hun jo selv gjorde det.

[Drazilla Dragoens]

Zill puffede lidt mere drillende til ham for at se om hun alligevel ikke kunne få ham ned at ligge nærmest som en mindre kamp med ham uden at bruge sin rigtige styrke. "Måske godt for dig, men du kan være rolig, intet vil ændre sig selvom jeg måske fik en mand" sagde hun lidt drillende selvom det var rigtigt nok for hun ville jo ikke have hjertet tilbage eller følelserne da de skulle holde sig langt fra hende så hun kunne leve sit liv som hun ville.

[Rai Mirriko]

"Den tanke kan jeg godt lide"
sagde han med et drillende smil og overgav sig så alligevel. Dog sørgede han for at trække hende med ned, så let skulle hun nemlig ikke slippe, han skulle da også have lov til at more sig en smule eller ikke? Han lod hænderne ligge sig på hendes røv og gav den et mindre klem, dog forsvandt hænderne hurtigt i tilfælde af et modangreb fra hendes side af.

[Drazilla Dragoens]

Zill grinede lidt da hun blev hevet med ned dog kom der ikke lige noget modangreb denne gang selvom hun vidst skyldte ham et eller angreb selvom hun lige nu havde svedet det ud. "Det kan du sikkert, du kan bare godt lide de fordele du har fået, bare indrøm det" sagde hun drillende med et drillende smil for han måtte jo kunne lide det når han bekymrede sig om det ændrede sig i fremtiden hvis hun havde en forlovet eller mand men det havde jo ikke ændret sig endnu selvom hun ikke ligefrem havde været i seng med ham meget længe, så drillede hun ham jo stadig.
Hun gjorde egentlig ikke nogen mine til at rejse sig eller slå igen men lå bare oven på ham med et drillende smil.

[Rai Mirriko]

Det var næsten som at være spændt for en pinebænk, nu hvor hun lå ovenpå ham og drillede ham. Men det kunne godt virke en smule pinefuldt, da han jo absolut ikke måtte gøre noget ved hende uden at det ville få konsekvenser. Hans blik gled ind i hendes, de var fortryllende som altid, helt igennem fantastiske, men det ville han nok aldrig komme til at sige til hende ædru, og når han først ville sige det som fuld, så ville det jo ikke virke, som det skulle. Virke ægte.
"Jeg bliver vist nød til at indrømme det"
sagde han med et mindre smil på læben. For ja han nød næsten de fordele han havde, som så mange andre tjener måske ikke havde. Det kunne han ikke vide med sikkerhed. Han spændte mavemusklerne en anelse for at "snuppe" et kys fra hendes læber. Hvorfor ikke?

[Drazilla Dragoens]

Zill grinede lidt for hun fik jo ret så når han selv villigt indrømmede han godt kunne lide de fordele han havde fået, men igen hvem ville ikke kunne det? desuden ville han jo altid kunne sige nej til det hun gav ham. Dog lod hun denne gang stjæle det kys som han åbenbart ikke kunne være foruden når han meget af tiden forsøgte at få det. "Du er da ikke så lidt fræk var, at kysse en dronning uden hun har givet dig lov" sagde hun lettere truende selvom hendes smil var drillende for han var da ikke så lidt fræk når han gjorde det.

[Rai Mirriko]

"Jeg håber at jeg overlever konsekvensen, for det var det hele værd"
sagde han med et drilsk smil på læben. Han elskede bare at berører hendes læber med sine egne, det blev som sagt ikke meget bedre end hendes læber. Det var ikke rigtig fordi at han havde mødt nogen anden, som kunne erstatte den trang han havde til hende. Der var måske bare ikke noget, som kunne erstatte hende, det måtte han bare indse. Hans blik hvilede udelukkende på hende, det var jo næsten heller ikke muligt andet, når hun lå ovenpå ham, men det var ikke noget han havde noget imod, han ville tværtimod gerne vænne sig til den tanke.

[Drazilla Dragoens]

Zill kunne ikke lade være med at grine over hans kommentar "Sig mig, er den lille ulv ved at falde for mig?" spurgte hun drillende for noget kunne jo tyde på at det var sandt når han hele tiden forsøgte at røre hende og ligefrem kom med sådan en kommentar om at det var det hele værd når hun slog ham efter han måske havde kysset hende eller noget andet. Hun satte sig mere op for hun var egentlig ved at blive træt af at ligge ned uden der skete så meget.

[Rai Mirriko]

"Tænk at sådan en tanke kan strejfe Dem"
sagde han med et grin på læben. Det kom dog en smule bag på ham, at hun kom med den kommentar, så han nåede egentlig ikke at tænke sig om, før at han havde fyret sin egen kommentar af. Hvordan ville hun have at han skulle reagere på det? Han havde faktisk aldrig nogensinde tænkt på det, så kunne det mon være sandt. Men på den anden side, så ville han ikke have at hun skulle få sig en mand eller i det hele taget have en forlovet, der kom han så bare for sent. Hvad skulle han gøre ved det.
Rai satte sig op, men lod sine hænder holde fat i hende omme på hendes ryg, han ville jo nok gå for vidt, hvis han først tog fat i hendes hofter. Hans blik gled ned af hendes krop.

[Drazilla Dragoens]

"Selvfølgelig har en tanke strejfede mig og mistænkt det længe men vil bare have du siger det" sagde hun roligt med et drillende smil for det var jo lidt sjovt hvis han ville indrømme det overfor hende selvom hun ikke ligefrem regnede med at han ville gøre det for han sagde jo ikke ret meget, hvilket jo gjorde at hun fandt hans reaktioner meget sjove. Hun strøg roligt hånden igennem hans hår mens hun ventede på hans kommentar til det for det kunne jo give en belønning hvis han sagde sandheden eller bare sagde det rigtige.

[Rai Mirriko]

"Hvordan skal jeg kunne falde for Dem, når jeg ikke er værdig til det? Derfor bliver jeg nød til at tage mig sammen en gang imellem"
svarede han roligt, for hvad skulle han ellers sige, det var jo sandt nok, han var langt fra værdig til at falde for hende. Selvom det måske var fristende og tæt på, så prøvede han at holde en vis afstand, dog gik det ikke særlig godt. Det var måske også begyndt at blive en smule tydeligt, at han ikke kunne holde sig fra hende mere. Men hvad skulle han dog gøre ved det, det gjorde det ikke ligefrem lettere, at de var alene, helt alene. Der var jo ikke andre til at holde øje med ham, selvom han skulle passe meget på, når det gjaldt hende.

[Drazilla Dragoens]

Zill grinte lidt af hans kommentar og lod hånden der havde glide igennem hans hår glide ned på hans kind i stedet som hun strøg lige så stille. "Lille skat da, der er da flere selv under din værdighed der har faldet for mig og fået det bedre siden de indrømmede det" sagde hun en smule lokkende med et mere roligt smil for hun mente det jo alvorligt, da folk generelt var under hendes stand alle sammen, for helt ærligt hun havde jo en forlovet der var en simpel smed, der egentlig ikke betød særlig meget.

[Rai Mirriko]

Ville hun have ham til at sige det, prøvede hun at lokke ham til at sige sandheden, hvis der virkelig var en. Blev det bedre, hvis det var sandheden. Måske, måske ikke.
"Hvad skal jeg helt præcist sige til dig?"
spurgte han en smule undrende og lod hænderne glide op af hendes ryg. Hans blik gled ind i hendes øjne og de smilte let. Der var ikke så meget andet at sige end, det som var sandheden.
"Skal jeg sige:
At jeg ikke kan holde blikket fra din krop.
At jeg forsvinder ind i dine øjne, når mit blik møder dit.
At jeg ikke har lyst til at holde mig fra dig.
At jeg ikke ved hvordan jeg skal takle det.
At jeg bare har lyst til at tage dig med det samme uden bekymring for hvad konsekvenserne mon vil blive.
Er det, det som du vil have at jeg skal sige, for så har jeg lige sagt det."
sagde han pludseligt. Han holdt sig for munden og lukkede øjnene, det var ikke meningen at han skulle have fyret det hele af. Det eneste han kunne tænke på var konsekvenser.