tid alene i køkkenet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Okay men jeg vil stadig vide at der er noget du ville have" sagde han han ville gerne vide det så han kunne sige tak til hende efter som hun fik ham til det han aldrig havde troet han skulle aldrig gøre og han var også blevet lidt glad for det så han ville gerne vise hende og han stønnede lidt af hendes bevægelser

[Mark Ash Paolini]

Myst smilede sødt ved hans ord og lænede sig mere frem for han virkede jo ikke til at ville noget lige nu siden han blev ved med at snakek "Hvor er du sød" sagde hun blidt og strøg ham over kinden "Men det jeg gerne vil have er kun noget tiden kan give mig, så hvorfor slapper du ikke bare af og nyder det?". Hun ventede på hans svar stadig med et smil for hun skulle jo vide om de skulle gå længere eller stoppe mens legen var god.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"og hvad er det Myst at de højere magter" sagde han han ville gerne vide det måske kunne han hjælpe hende med det han ville gerne give hende noget som tak og når hun havde sagt det eller hvis hun ikke ville sige det ville han ikke sige mere så hun kunne gøre som hun havde lyst til mod ham

[Mark Ash Paolini]

Smilet fra Myst læber forsvandt lige så stille som hun begyndte at virke trist, og så væk fra ham mens hun overvejede om hun ville sige det eller ikke eftersom det nok ville virke som et tåbeligt ønske fra en luders side af. Til sidst sukkede hun og satte sig ved siden af ham i stedet "Kan vi ikke bare glemme det?" spurgte hun lidt stille for hun ville nu gerne selv bare glemme det eftersom hun måske jo aldrig fik det. Og nu havde hun mistet lysten så det gik da ikke særlig godt for hende når hun jo skulle give ham nydelse.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Undskyld jeg er så nysgerrig" sagde han og rejste sig op og begyndte at tage sit tøj på og sagde "måske kan det hjælpe selv om jeg er en snigemorder er jeg ikke glad for at dræbe ingen gang for mad" det var sådan han havde han var ikke glad for at dræbe ingen gang dyr for at få mad

[Mark Ash Paolini]

"Det går nok, det er bare en del af mig selv jeg ikke kan lide at dele med andre, for hver gang jeg har sagt den så har folk grinet af mig" sagde hun lidt stille men betragtede ham stille mens han tog tøj på, selvom hun godt vidste at det her ikke var særlig godt for forretningen hvis han ikke var tilfreds. "Jeg er nu heller ikke glad for at dræbe, ej heller for at lave mad som indeholder kød men nogen gange skal det jo til"

[Griffith Falconsoul Den 13]

"ja desværre" sagde han og så kort på Myst og sagde "du grinede ikke at mig så jeg griner ikke at dig" og rejste sig helt op at sengen og begyndte at gå rundt i rummet for at få tankerne i gang han ville ikke grine af hende det kunne umuligt være mere grinagtigt en ham der viste ikke noget som alle andre vidste

[Mark Ash Paolini]

Myst sukkede lidt "Lover du ikke at grine?" spurgte hun stille selvom hun jo nok ville blive rasende hvis han alligevel grinede af hende når hun nu ikke havde grinet af ham, eller jo når han havde sagt et eller andet sjovt eller noget der var ret sødt. Hun ventede lidt på hans svar inden hun alligevel valgte at sige det "Det jeg ønsker mig mest er at finde en mand som kan få mit hjerte til at synge igen, en der kan give mig en grund til at forlade dette sted"

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til Myst og sagde "hvorfor skulle jeg grine af det der er jo mange der vil blive gift eller have en kæreste hvorfor skulle du så ikke have lyst til en Myst" og satte sig ned på sengen og smilede til hende og sagde "men det bliver svært at give dig er der ikke noget mindre som er nemmere at få fat i"

[Mark Ash Paolini]

Myst kom til at smile lidt "Du glemmer hvad jeg er, hvilken mand ville tage en glædespige til kæreste?" sagde hun stadig lidt stille for hun havde været her i 400 år og der var stadig ingen mand som ville have hende fordi hun havde lagt med så mange andre mænd, hvilket hun ikke kunne gøre for eftersom det var hendes arbejde. "Tja er altid glad for gaver, smykker eller kjoler. Måske en tur til et andet sted som ikke er her i grænsebyen"

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og kærtegnede hendes kind forsigtigt og sagde "jeg vil og nogle andre fra min landsby vi tager den slags ikke så høj som andre gør vi er faktisk ligeglad med hvad du har lavet i din fortid så længe du har lagt det bag dig" det var en af de ting hans by var bygget op på efter den første gang den blev ødelagt

[Mark Ash Paolini]

"Gid der var flere som jer så, men jeg er nok fanget her i lang tid endnu" sagde hun lidt stille dog smilede hun lidt mere fordi han ikke havde grinet af hende og lige nu bare virkede til at ville opmuntre hende. Det gjorde da hende lidt mere glad så hun lænede sig mere ind imod ham som tegn til at hun var glad igen og nu ikke havde noget imod at være tæt på ham.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "man er kun så fanget som man føler sig" og så ud i luften og sagde "vi har også mistet meget for at vi skulle lære det en af dem at vi har ingen guder" og ud i luften han havde det meget mærkeligt han havde aldrig haft det så nemt at tale med nogen som helst

[Mark Ash Paolini]

"Så fanget føler jeg mig nu heller ikke, men det kunne være så skønt at høre hjertet synge igen" sagde hun med et lidt større smil, for det kunne jo være så godt for hende at mærke den følelse igen, hun havde ihvertfald elsket at føle kærlighed ligesom de dødelige følte den. "Jeg tror så på at folk tror på guder fordi de ikke kan finde styrken i sig selv. Derfor tror jeg på gudinden, jeg kan godt lide tanken om en der våger over mig og sørger for jeg har noget at leve for"

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "ja og hvad mener du med at synge" han forstod ikke hvad det med hjertet synge det var jo noget mærkeligt at sige men der var jo mange ord og nogle af dem havde Myst lært ham og sagde "så vidt jeg ved kan hjertet ikke synge kun banke eller er det et udtryk Myst"