En sjællen bade tur i floden.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut satte sig ned igen han var kun så skødesløs for det havde reddet hans liv så det var blevet en dårlig vane ved sår og han sagde lige så neutral som syvia "det kunne du bare have sagt syvia" og han begyndte at rødme da hun kom tættere på for han havde stadig ikke en trøje på

[sylvia]

hun gim hen og satte sig på en skammel foran ham med rolig mine, " nå skal vi få set på hvordan det går sagde hun roligt, og ragte hænderne frem til den første forbinding der sad om hans bryst kasse og dækkede for to sår i rykken og et foran, hun begyndte at vikle stuperne, op og rule dem sammen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut svarede hende "det kan vi lige så godt efter som jeg ikke har andet at lave" og han så op på loftet for at gemme sin rødme men det virkede ikke rigtig så han lagde en illusion over hans ansigt så det lignede at han ikke havde rødmen så på hende og han håbede på hun ikke havde en magisk evne så hun ikke bliver påvirket af illusioner

[sylvia]

hun fortsatte med bløde hænder til den første var helt, age, det vaar selvfølgelig ikke healet helt, eftersom at han lige havde fået dem, men det så ud til at de ville komme godt efter det. hun dyppede en klud i vandet og ransede først såret på hans bryst, hendes hænder var utroligt blide, i forholdt til hvor hård og kold hun kunne virke. Sylvia fnøs næsten foragteligt " jeg bryder mig ikke om løgn, og det du laver nu er ikke bare en unødvndig løgn, men spild af kræfter din krop skal bruge på noget andet, desuden er det uden virkning " hendes stemme var kold, men hændes arbejde forblev upåvirket, mens hun påførte noget nyt grød pasta over såret der hjalp det med heale.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut sagde "Che tu possa alfine trovare riposo nel corpo e nella mente Requiescat in pace" til det hun sagde for han vidste hvordan man kunne gemme fysisk energi i andre ting og han havde cirka energi i hans skjulte kniv til han kunne arbejde hårdt i en uge uden at sove men desværre ville det også gøre han skulle sove i tre dage men han ophævede sin illusion og så op på loftet igen

[sylvia]

hun rystede opgivende på hovedet og gik om bag ham "så kan du slappe lidt af mens jeg ordner din ryk" sagde hun bare. hun startede med at ordne de to sår, der havde været under samme forbinding, da de sad ret tæt, og næstten samme sted som den foran, og forbandt så den skulder med en ren forbinden, selvom hun måtte hive armende rundt om ham får at vikle det rigtigt blev hun på den rigtige side, og gik så hurtigt videre til at vikle en forbinding op der dækkede to skud længere nede på rykken ved lænden.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut gjorde sit bedste for at hjælpe hende med forbindingen og sagde "Compio questo sacrificio per il bene superiore" og smilede kort til hende han var stadig meget rød i hovedet det hjalp ikke at hun var bag ham det ville hjælpe mere at han ikke skulle være så tæt på en kvinde og uden trøje på

[sylvia]

syvia fik forbundet det sår også, og gik igen om foran ham " læg dig ned "sagde hun toneløst. hun manglede kun forbindingen på benet. hun havde måttet klippe hans bukse ben af ret højt oppe for at kunne komme til låret

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut blev mere rød i hovedet da hun sagde han skulle lægge sig ned men han gjorde det men han lukkede sine øjne og koncentrerede sig om noget helt andet for ikke hans bukser bulede ud et forkert sted han koncentreret sig om de bjerge han var blevet født og det hjalp lidt på hans rødme

[sylvia]

låret var det færste af sårende i hvertfald medicinsk set, for der havde allerede været en smule betændelse i, inden hun havde fået ham hjem, og noget tydene på at det var kommet fra pilen. hun havde fået det meste væk men, med sådan noget var en smule kommet tilbage. hun vaskede det grundigt, i noget urtevand, og påførte en kraftigere grødpasta, under forbindingen. " Jeg har puttet en stæk medicin på dit ben, for at dræbe den smule betændelse der var kommet, du skal ikke blive nervøs hvis du holder om med at kunne mærke dit ben et stukke tid " sagde hun roligt, sammen med urterne var der også en stærk bedøvelse i, da nogle af de ransende urter kunne gøre meget ondt, og da de skulle være der i længere tid varføelsesløshed en god, ting, desuden ville det forhindre ham at gå på det bare de næste par timer

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede og sagde for sjov "jeg ville blive mere bange hvis det blev følelsesløse og det var ved at blive blå" han ville prøve at løfte stemningen lidt op for han syntes den var lidt tungt i det og han kom i tanke om noget og sagde "var der betændelse i de andre sår" og åbnede sine øjne og løftede sit hoved lidt og så på hende

[sylvia]

hun så op på ham " nej det bliver kun føelsesløs ikke blå" sagde hun roligt og satte sig op på skamlen igen. " nej der var ikke betendelse i de andre kun i det i benet" hun gik over og vaskede sine hænder i det strømende vand og kom så tilbage til skamlen

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut satte sig op og sagde "har du en af pilene så jeg kan se dem for jeg tror der er noget på den stamme er bruger for det meste noget urter som gør der vil komme en masse betendelse som kan stoppe blodet i at bevæge sig hvor det blev ramt så det bliver blå og dør" han ville gerne se bare en af pilene for at være sikker på det

[sylvia]

"nej de er brændt, men bare roligt, jeg undersøgte dem for gift, den ene har været giftig en gang, det er nok derfor der er betændelse i dit sår, men det var rester fra en gifter der havde været der på så dens virking er minimae, og jeg har puttet noget i grøden der slår det ihjel, derfor har jeg bedøvet hele dit ben, ellers ville du være bevidstløs af smærter" hun smilede en smule, men det nåede ikke op i hendes øjne. "du burde kun kunne mærke en prikken i det ben, på nuværende tidspunkt"

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Hvad jeg også gøre sylvia" sagde han og smilede til hende og lagde sig ned og sagde ud i luften "hvad skal jeg så lave mens min jeg vokser sammen" han vidste at han ville kede sig stort hvis han ikke fik noget at lave noget som helst og han håbede lidt af sylvia ville give ham noget at lave men det var meget lille håb