|
|
Post by Damian on May 21, 2011 0:09:18 GMT 1
Han så med rolige øjne imod mændene før de kom tættere på, han dukkede sig fra deres slag og trak så sit eget sværd, han stak det ind igennem halsen på den tættere mand, et sværd kom bagfra dog var det rigtig ødelagt og lavede en larm gennem luften, Damian hørte dette og slog sin hånd op under det så det fløj opad, dog ikke ud af soldatens hånd før Damians sværd kom flyvende gennem luften og hans hoved trillede ned på jorden, han så lidt rundt før de 3 andre kom imod ham på samme tid, dette mente de ikke at han kunne modstå, alt han gjorde var at lade dem ramme, hans rustning tog slagende og hans lod derefter sin arm med sværdet i hånd glide rundt og hug, hug, hug så manglede de halvdelen af deres arme, de var jo blot mennesker, Damian var vampyr og en stærk en af slagsen, med en virkelig god fysisk form også, hvilket lige havde reddet hans skin, han satte efter hende da soldaterne skreg op i smerte mens Clarisa red væk fra slagmarken som det nu var og hans hest var vandt til kamp, den var allerede i fri gallop og efterfulgte hende.
|
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on May 21, 2011 0:15:42 GMT 1
hun så sig tilbage da hun igen hørte en hest og så Damian komme riddene i fri gallop efter hende, hun spærrede øjnene op og prøvede at få sin hest op i fart. hun lukkede øjnene hårdt i før hun igen så frem og styrrede hesten ud på noget der mindede om en sti, men uheldigvis var den hest hun red på ikke trænet som sådan til at kunne løbe alle steder og så slet ikke trænet til at kunne løbe hurtigt, som en flugt hest. den blev langsom efter ganske kort tid, dog stadig i gallop, men ikke så hurtig som før. hun så sig tilbage igen da Damian kom nærmere og så på hesten der ikke kunne løbe her, den blev ved med at snuble. hun hoppede derfor ned og begyndte selv at løbe, det gik ikke så hurtigt som hesten, men heller løbe selv end at hesten faldt og brækkede halen på hende og den selv.
|
|
|
|
Post by Damian on May 21, 2011 0:25:55 GMT 1
Han kom hurtigt op til hende med den hest og da hun selv hoppede af var det jo som at stjæle slik fra et lille barn at tage hende, dog red han hen imod og for at prøve at samle hende op på vejen, det ville vel være nemt nok mente han, han vidste jo ikke at hun kunne magi, dog hvis hun kunne ville hun være bange og forhåbenlig ikke istand til at bruge det, han havde tænkt sig at tage hende med tilbage til Darklia, hun skulle jo møde Zill på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke så hurtigt som muligt, så det var overstået.
Alle hans mænd til fods var gået videre med slaverne og var på vej imod grænse landet, de skulle jo igennem og der var vel nok mest Darklianske soldater der da det nok mest var dem der styrrede det.
|
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on May 21, 2011 0:29:22 GMT 1
hun blev hurtigt løftet op og prøvede at skrige "Slip mig!" hun så på ham da hun kunne og mærkede hvordan han fik hende op på hesten, han ville nok ikke bare slippe hende sådan udenlige. "Så lad mig i det mindste sidde op istedet for at ligge ned.." hun blev lidt irritable af dette her, hvorfor skulle alt dette bare ske for hende, hun trængte virkelig til en hærføre der kunne tage sig af sådan noget her.
|
|
|
|
Post by Damian on May 21, 2011 9:44:19 GMT 1
Han reagerede ikke på hvad hun sagde og red bare videre, han red gennem vandet og op på den anden side hvor han red imod sine ryttere der stod klar, de kiggede allesammen da han kom riddende med hende, de blev lidt meget tavse ved synet af det og han red blot videre, de fulgte trop og videre hen imod vejen igen.
Han holdte hende fast mens hun lå foran ham på hesten, det var nemt nok at holde hende fast da hun ikke var så tung eller stor, hun var jo blot en ung dame, men det var nu også rart at hun ikke brugte magi imod ham, for det ville ikke være så nemt så, men lige nu var det og det håbede han at det blev ved med at være for hendes eget bedste, han kneb øjnene sammen da han kunne mærke at et af sværdene havde haft snittet hans hals, men ikke særlig meget for han kunne nu mærke at det begyndte at lukke sig igen, det var vel en meget god gave at have, en hurtig healings evne, dog ville den jo ikke være god hvis der sad sand, metal stumper og så videre inde i mens det lukkede, men det gjorde der heldigvis ikke i dette sår, men der gik ikke lang tid før de nu var ved vejen og begyndte at ridde i retning af hvor Darklia lå, og Drakoné.
|
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on May 21, 2011 10:13:12 GMT 1
hun var ved at blive godt træt i ryggen og maven af det her, hun sad jo ikke engang op men lå ned over en hest, hun lukkede øjnene et øjeblik før hun langsomt så sig tilbage mod vagterne, hun sagde ikke rigtigt noget men sukkede."må jeg ikke nok komme op at sidde ordenligt?"mumlede hun hen for sig selv før hun gemte ansigtet i hænderne, hun sagde ikke rigtigt mere om dette men ventede bare på at hun måske kunne få lov til at komme op at sidde rigtigt istedet for at ligne en sæk katofler over en hest.
|
|
|
|
Post by Damian on May 21, 2011 10:25:09 GMT 1
Der gik noget tid før de var kommet gennem grænselandet og videre gennem Darklia, man kunne nu se det store slot med byen omkring sig, folk jublede da Damian kom tilbage, han var jo en ellers så vigtig mand efterhånden, dog skulle de ridde gennem halvdelen af byen før de ville komme til slottet, hvilket tog sin tid med alle de mennesker, der gik lidt før de kom til porten, slaverne stod i bure, kæder og lænker ude foran slottet, de ventede på at deres dronning skulle komme og se hvad Damian havde bragt af gaver til hende, og en fine lille ekstra gave han havde over sin hest, han stoppede op og hoppede af, tog hende i arm og hev hende ned med et fast greb i hendes arm, porten gik op og han fortsatte ind imod tronsalen hvor han regnede med Zill ville sidde.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on May 21, 2011 10:31:06 GMT 1
Ligesom mange andre gange sad Zill i tronsalen denne gang med en bakke foran sig hvor der var nogle papire som hun sad og udfyldte med en fjerpen for hun skulle jo passe hendes rige en smule og lige nu var det bare nogle henrettelsesodre, ofringer og så en enkelt efterlysning som også skulle afsted sammen med alle de andre ting og slaver og fanger der skulle de forskellige steder hen. 2 tjenere stod nede foran trappen og ventede på hun blev færdig, mens den sorte panter kaos lå på hendes højre side og den vide tiger Genna lå på hendes venstre, lænket med en lang lænke så de ville kunne bevæge sig nogle meter men heller ikke meget længere.
En vagt kom ind og meldte Damians tilbagevende så hun lod den ene tjener tage bakken og viftede derefter dem begge væk med den ene hånd, så hun kunne møde sin tilkommende i fred.
|
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on May 21, 2011 10:36:57 GMT 1
eftersom hun lige havde ligget over en kæmpestor hest i rigitgt lang tid så var det en lettelse at komme ned på sine egne to ben, men alligevel blev hun en smule rundtosset da han begyndte at hive hende afsted ind i slottet, hun så sig lidt omkring før de nåede hen til tronsalen, ikke noget ord da hun så op på Zill der sad på sin trone, hun gik helt i stå et øjeblik før hun bare prøvede at få sin arm fri fra damian så hun kunne gøre hvad hun istedet for at hun skulle tvinges til det.
|
|
|
|
Post by Damian on May 21, 2011 10:46:39 GMT 1
Damian kom blot tættere før hans frie hånd tog hjelmen af og der stod han så, men en dronning i armen og gik blot tættere med et smil på læben, dog var smilet kun kommet ved synet af sin tilkommende, og han stoppede oppe foran tronen med et smil "En gave til min dronning" sagde han og slap Clarisa med et smil på læben, han trak sig lidt tilbage så de to kunne sige hej, eller hvad de nu end skulle sige til hinanden som dronninger siger, han vidste ikke hvad de skulle snakke om dog ville det vel på sit rette sted at smutte ud og gøre den anden gave klar til Zill, for så mange nye slaver var vel dejligt nu når de andre var blevet udtømmet i gennem snart 4 år ca. og derfor havde Zill jo brug for nye, så han nikkede blot til hende før han gik ud igen, han bad soldaterne om at gøre dem klar og smide de døde i voldgraven så fjenden på et tidspunkt i fremtiden ville se alle de skeletter i vandet og måske blive skræmt.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on May 21, 2011 10:52:53 GMT 1
Et smil spillede sig over Zills læber da Damian og den nye dronning kom til syne eller lige på nuværende tidspunkt vidste Zill ikke meget om den nye dronning men hun havde dog hørt der var kommet en ny men ellers intet. Smilet der spillede over hendes læber var ikke rigtigt til at tyde for det kunne både være kærligt og lumsk på samme tid idet hun rejste sig fra tronen og trådte de få trin ned fra tronen og gik imod Clarisa og så rundt om hende selvom hun kort sendte Damian et kærligt smil da hun var gået om hendes ryg og så lidt på han forlod stedet.
Hun så igen på Clarisa og gik om til hendes front "Hvem har min tilkommende så bragt mig i gave?" spurgte hun roligt denne gang uden at smile for hun skulle jo være sikker på hendes humør først.
|
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on May 21, 2011 10:58:33 GMT 1
Clari så roligt på hende før hun nejede en enkelt gang og stod igen rank. "Clarisa Nemay. Deres mejestæt." hun så roligt på hende før hun stillede sig som hun havde lært på slottet, børstede noget af sin kjole af og kom med et lille usikkert smil. hvad skulle hun sige til denne dronning som hun havde hørt så meget frygteligt om. hun stod blot helt roligt og ventede på det næste der ville ske. hun havde godt set smilet der før havde været på Damians læber over at havde set Zill, men samtidig havde hun skam også lagt mærke til Zill, det var altså den kommende konge af draklia, ikke et dårligt valg for Zill, hvertfald ikke når det handlede om krig.
|
|
|
|
Post by Damian on May 21, 2011 11:07:14 GMT 1
Damian så bare på de døde, men så ikke påvirket ud af det, det var jo en vanesag for ham nu, plus at han selv var en dræber der havde intet imod at dræbe, hans øjne så roligt rundt før han fik slaverne op på linje og begynte at se dem an, en after en så han på dem for at se om de var skadet, syge eller bare fejlede noget, dog efter hans hoved fejlede de alle noget, de kom alle fra Nirelia og var sukkersøde lys tilbedere, gode, glade og bare kærlighedsfulde væsner der kun kunne bruges til slaveri og intet andet, dog sagde han intet af dette og gik blot videre mellem dem for at se hvad de fejlede forudover hans egen mening.
//Han ser bare på slaver.. Svare når engang de to dronninger er færdige med snak eller noget andet sker//
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on May 21, 2011 11:10:27 GMT 1
Zill tog Clarisa i øjensyn for kvinden var da ganske smuk men hun måtte da også være noget særligt siden hun ikke stod sammen med andre slaver. "Hvad er din rang i Nirelia? den må være vigtig siden Damian bringer til mig på denne måde og ikke ligesom andre slaver" sagde hun roligt for der måtte jo være et eller andet specielt og hun skulle da lige være sikker så hun ikke bare skulle stikke sværdet i kvinden fordi hun var køn og se på.
|
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on May 21, 2011 11:15:37 GMT 1
hun så roligt på hende, stadig meget rank at se på. "Min rank er lige så stor som deres. Men det gør mig ikke anderledes end de andre slaver han har medbragt sig." hun tav igen og så roligt på hende før hun langsomt prøvede at slappe lidt mere af, dog var det en smule svært når hun stod overfor Zill, og Clari som jo kun var en ny dronning vidste ikke så meget endnu om alle disse ting, bare hun kom helskinet hjem til at kunne sige hun havde haft en ærfarringsrig tur.
|
|
længe siden 
