Lidt senere hjem.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede let og så på hende med et roligt blik. "Okay, så da Anno viste sig for mig var jeg hendes eneste mulighed.. okay.. forstået.. " hun tykkede lidt på det igen og tænkte sig lige så stille om og så på Zill igen. "Jeg forstår, vi vil altid være fjender, men lad mig sige en ting, hold venner tætte men fjender endnu tætter." hun blinkede let med det ene øje før hun langsomt så sig om i det store slot. "Kan jeg få lov at sove her, og give besked til nogen soldater om at hente mig her, en våbenhvile kontakt til jeg er kommet helt hjem til mit eget land." hun så på hende igen med alvorlige øjne.

[Drazilla Dragoens]

"Giv mig en god grund til at åbne mit slot for dig? Da jeg åbnede det for Anno var hun respektløs overfor mig og stjal mine forlovelses ringe fra begge mine forlovede" spurgte hun roligt for hvad ville denne Clarisa ikke kunne finde på at stjæle fra hende, selvom den ikke rigtigt var noget som hun kunne stjæle eftersom krystalhjertet var låst forsvarligt inde, besværgelsen til billedrummet kendte hun ikke og ringen fra Damian bar hun på hendes finger. "Og lige en ting til, lad være med at være respektløs over for guderne, husk du reprænstere Lysets gudinde mens jeg repræsentere mørkets gud.. Brug Lysets stav med omtanke, den er en gave fra Lysets gudinde" sagde hun roligt for hun havde ment at Anno var meget respekløs overfor guderne da hun nærmest udnævnte sig selv til gudinde på grund af den magt som staven gav hende.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede let ved hendes ord angående guderne. "Jeg vil huske dine ord" hun nikkede igen som en respektful hilsen ved hendes svar og så roligt på hende igen "Og med hensyn til at lade mig være her på slottet.. Hvorfor skulle jeg nogen sinde stjæle fra dem? det ville hverken gavne mig eller mit land at gøre sådan noget." hun rejste sig langsomt op, lidt træt i hovedet efter hvad der var sket denne dag.

[Drazilla Dragoens]

Den store hoveddør indtil tronsalen blev pludseligt åbent og en lille dreng omkring de 9 år kom løbende ind med en ung kvinde efter sig som hele tiden forsøgte at fange ham, ikke i sjov men i alvor for han måtte jo ikke gøre dette. Knægten løb hen og stillede sig ved Zills side som en smule undrende betragtede ham. Drengen lignede Zill i ansigts trækkende men øjnene var mere skov grønne, den unge kvinde kom hen og så undskyldende på dronningen "undskyld deres højhed, jeg forsøgte at stoppe ham men..." Zill stoppede hende med en enkelt bevægelse med hånden.
"Mor jeg kan ikke sove, vil du ikke nok komme og sove med mig?" spurgte den lille dreng stille og lignede lidt en der havde haft mareridt og nu bare ville have beskyttelse fra en forældre. Zill sukkede kort "Jo min skat, kommer lige så snart jeg har vist Nirelias nye dronning hendes værelse for natten" svarede hun roligt og kyssede ham på panden, noget der bare gjorde drengen glad for det var jo ikke altid hun ville gøre det.
Hun rejste sig fra hendes plads "kom med og så skal jeg vise dig dit kammer for natten, så kan vi snakke igen når solen står op" sagde hun roligt til Clarisa for ærligtalt gad hun ikke diskutere noget lige nu, hun ville bare have drengen i seng igen og så ud og se hvad Damian lavede og bede ham sende nogle vagter op til at holde øje uden for dronningens dør.

[Clarisa Nemay]

hun smilte let og gik roligt efter Zill, hun så hurtigt på drengen før hun så på Zill igen. "En sød dreng du har." hun smilte roligt og sendte også ham et smil før hun så på Zill igen. hun sagde ikke mere end dette og fulgte blot roligt med, hendes øjne var allerede ved at lukke i og hun undertrygte en gaben. hun så let rundt mens de gik, lod sit blik glide rundt på alt, studerede det hurtigt før hun langsomt lod sit blik glide fremad igen mod den vej de nu gik på.

[Drazilla Dragoens]

"ja sød.." mumlede hun for sig selv for hun mente stadig at drengen burde få en rygræd i stedet for at være som en nirelianer i modsætning til hans søstre, den største var jo lejemorder nu og blevet meget som hendes mor i personligheden og den mindste lille søster var også godt på vej til trods for hun kun var 6 år gammel.
Gangene de gik igennem var mørke og kun oplyst af få fakler på gangene så havde man bare lidt dårlig syn ville man ikke rigtigt kunne kende forskel eftersom der ikke var nogen malerier eller andet på væggene foruden faklerne. Zill stoppede i en større gang og vendte fronten mod Clarisa da hun stod ved en dør, "Derinde kan du sove for bedre forhold får du nu ikke" sagde hun roligt eftersom værelset ikke ligefrem var så stort som de andre med høj rang sov, men igen det var stadig tæt nok til at Zill ville kunne holde øje med hende selvom hun ville sende nogen vagter der kunne stå ved døren hele natten. "Ida find nogle vagter" sagde hun roligt til barnepigen som hurtigt forsvandt igen.
Zill satte sig på hug ved drengen og kyssede ham på kinden "Smut ind på dit værelse så kommer jeg om lidt, du har jo din dyr til at passe på dig" sagde hun roligt inden hun sendte drengen afsted med et klap i røven.

[Clarisa Nemay]

Clary så roligt på hende og nikkede før hun langsomt gik ind på værelset, vendte sig langsomt om derinde og så på Zill. "Jeg takker for deres gæstfrihed." hun smilte lidt og holdte i døren, hun var parat til at lukke den når zill gik, da hun vidste det ville være meget uhøfligt hvis hun lukkede den nu. hun så efter pigen der løb efter nogen vagter og derefter så hun efter drengen der også løb og tilbage på zill igen.

[Drazilla Dragoens]

Zill tog ikke videre notis af kvinden men ventede bare på at den unge kvinde kom tilbage igen med to vagter som Zill beordrede til at holde vagt foran døren, før hun selv gik i retningen af der hvor drengen var løbet så hun kunne komme ind og ligge lidt med drengen i hans seng. Hun ventede tålmodigt på at han sov igen inden hun stille vred sig ud af hans favn og lod Ida overtage vogtningen af drengen inden hun selv gik imod hendes værelse for hun var egnetlig træt når det kom til stykket, men langt skulle hun nu ikke gå da hendes værelse lå lige ved siden af drengens.

[Clarisa Nemay]

hun så lidt efter Zill før hun langsomt lukkede døren og gik hen og satte sig på sengen, hun begyndte langsomt at klæde sig af og ind under dynen, den var ret kold men det gjorde nu ikke noget, den ville blive varm meget hurtigt, og der gik skam heller ikke lang tid før hun også faldt i søvn, hun lå og drejede sig lidt i søvne før hun faldt i en rigtig dyb søvn.

//Sovetid! xD//

[Drazilla Dragoens]

Zill lagde sig ind i hendes store seng og så lidt op i loftet som om hun ventede på at Damian ville komme til hende men han ville nok have travlt med hans hærføre pligter, så hun måtte fange ham på et andet tidspunkt. Hun sukkede lidt inden hun rejste sig og tog hendes tøj af før hun lagde sig under silke lagnerne og lå sådan i nogle timer inden hun faldt i en let søvn så den mindste lyd ville vække hende.

[Damian]

Efter nogen timer med alle de slaver der først skulle tjekkes, så ordnes og så ned i fange kældern tog sin tid, han var ret så udmattet nu, dog ikke 100%, så derfor besluttede han sig for at gå op til Zill, som han regnede med allerede havde lagt sig, han gik med rolige skridt derop, hen forbi et værelse med vagter, han stoppede dog op og gik tilbage, han lagde sit hoved på skrå før han gik hen og åbnede døren, han så ind og rystede på hovedet før han lukkede døren i og så på vagterne "Hvornår er det næste vagt skift?" og en af vagterne svarede "Om fem timer deres nåde" og stod ret igen, Damian så bare lidt frem og tilbage før han smilte skævt "Sæt ekstra vagter på, uden for hendes vindue også.. alt skal være i den fineste orden til når dronningen står op" sagde han og gik videre, han kom ind på sit eget værelse hvor han smed den store rustning og våben, han smed trøjen og tog sig til skuldern, han masserede den kort mens han løftede på den og gik så ud derfra igen og hen forbi de smås værelse, nærmest listende og så åbnede han døren ind til Zills værelse, han sneg sig langsomt ind og lukkede døren efter sig, hun vågnede nok af dette og han kravlede op i hendes store seng og op ved siden af hende før han lagde armen omkring hende, dog havde han haft en så irriterende dag at han havde brug for at afkoble, men det var nu en smule svært at gøre, der var ikke andet end nogen få timer til at solen stod og han lå bare og nussede om hende, små kys kunne nok mærkes imod hendes nakke da han nød hendes nærværd og at hun var så beroligende for ham, han havde dog lyst til at gøre mer end bare at nusse om hende og kysse hendes nakke, hvilket han nok også gjorde for efter meget kort tid lå han over hende og der gik dog noget tid før han lå ved hendes side, under det bløde silke lagn uden tøj på og faldt lige så stille hen i dvale tilstand hvor han lå helt stille og hvilede.

[Drazilla Dragoens]

Hvad der foregik uden for Zills værelse havde hun ingen ide om da hun lå i en hvile tilstand men da døren åbnede sig til hendes værelse åbnede hun øjnene og så træt hen imod døren med et lille smil på læberne da hun så hvem det var men lagde sig ned igen eftersom hun var lidt små træt og nu hvor damian var der kunne hun sove mere trygt. Men sove fik hun ikke ligefrem lyst til da han pludselig var over hende efter hans kærtegn imod hendes nakke, dog bød hun det bare velkommen for hun nægtede ham meget sjældent på hans små natlige besøg, så det gjorde hun da heller ikke denne gang og efter han var færdig og havde lagt sig ved hendes side lagde hun sig bare tæt op af ham med hovedet på hans brystkasse hvor hun efter lidt tid faldt i søvn.

[Clarisa Nemay]

Hen af morgnen vågnede Clary stille op og stragte sig, hun havde sovet godt nok, trods at hun en dag forinden havde været vidne til at hendes mænd havde mistet livet foran hende. hun sukkede let og rejste sig hvorefter hun langsomt begyndte at klæde sig på og så roligt mod vinduet, gik langsomt derhen og kiggede ud på alt hvad der skete derude. hun så ned på de vagter der nu var stillet udenfor hendes vindue og sukkede endnu en gang og satte sig roligt op på vindues kammen.

[Drazilla Dragoens]

Efter Damian var kommet til hende og de begge 2 var faldet til ro, vågnede Zill efter en okay nats søvn som kun var blevet bedre af han var kommet til hende. Så da hun vågnede smilede hun lidt ved synet af ham inden hun kyssede ham på kinden og sneg sig lige så stille ud af hans favn inden hun kravlede ud af sengen og ud på hendes badeværelse hvor hun tog en kort svømmetur inden hun igen trådte op af vandet og tørrede sig før hun gik hen til hendes klædeskab hvor hun tog en sort underkjole på og før hun tog en silkekåbe over så det dækkede lidt mere af hendes krop men stadig gik den kun til knæene.
Efter hun var kommet i tøjet gik hun roligt igennem værelset og hen til døren som hun lige så stille åbnede før hun smuttede ud og ind på hendes lille piges værelse, hvor den lille pige allerede var oppe og igang med at pine hendes barnepige, noget der fik Zill til at smile og tog den lille 6 årige pige i hånden inden de hentede brormand for nu skulle de ned og spise lidt morgenmad. Dog da de gik forbi Clarisas værelse bankede Zill på for at se om hun var oppe eller stadig sov. Det hun ikke tænkte over var at de 2 vagter kiggede disktret på hendes krop for hun var jo stadig en smuk kvinde til trods for hun havde født 3 børn med årene.

[Damian]

Damian lå bare der og hvilede sig, han mærkede skam godt at hun gik ud og havde da også set på hende imens, men lå stadig stille da hun kom ind og ud, han smilte ved lyden af den lille prinsesse der allerede var oppe og larme, og da Zill gik videre med den lille pige og dreng stod han selv op og kom i tøjet, han fulgte i smug med og stod bare og så på hende med rolige øjne, dog så han på vagterne "Har i intet bedre at tage jer til?" spurgte han og gik frem, vagterne spærrede øjnene op og stod ordenlig ret før han viftede dem væk, der var ikke brug for dem mere og han smilede kort til Zill før han gik tættere og lagde sin hånd på den lille prinsesses hovedet og nussede hende kort før han gjorde det samme ved prinsen "Jeg går hen til arbejdsværelset" sagde han og smilede til de to små, han havde jo efterhånden været der i mange år og været deres mors kæreste og da vel også med til ting de lavede da han også ville lære dem at kende og de skulle kende ham og være tryg ved ham.