Lidt senere hjem.

[Clarisa Nemay]

Clary som bare sad i vindues kammen og så ud vendte sig om ved lyden af bankenen og gik langsomt hen og åbnede døren, lige i tide til at se Damian sende sine vagter væk, hun ventede roligt på at han var færdig med at snakke, dog kiggede hun ikke kun på ham, men også Zill, smilte lidt til hende og nikkede som en hilsen. "Godmorgen deres mejestæt" sagde hun høfligt og så nu på de to små hun havde med. "Og godmorgen til Prinsen og Prinsessen" sagde hun sødt og så på hende igen, hun så hurtigt på Damian og nikkede høfligt som en hilsen, men sagde ikke noget, de havde jo på en måde præsenteret sig for hinanden, dog uden ord.

[Drazilla Dragoens]

Da Damian sagde noget til vagterne så Zill lidt undrende i retningen af ham men gættede på hvad vagterne havde gjort hvilket bare fik hende til at smile for hun havde været så vant til de blikke at hun med tiden bare havde ingoret dem og havde ladet folk kigge. "Okay min kære, skal jeg sende noget morgenmad op?" spurgte hun roligt for det kunne jo godt være han var sulten igen selvom solen nok var stået op, så kunne han jo stadig bevæge sig rundt i det meste af slottet da de tunge gardiner næsten altid var trukket for.
Hun havde set kort på Clarisa men kun kort til Damian var færdig med at tale før hun igen så på hende "Godmorgen, det er på tide med noget morgenmad" sagde hun roligt dog med et lille smil nu hvor Damian var i hendes nærhed også selvom han nok skulle arbejde det meste af dagen hvor solen var oppe.

[Damian]

Han smilte "Må du godt min egen" sagde han roligt og smilte før han så på de to små "Kan i passe på mor?" spurgte han dem med sit rolige og venlige smil, de var jo dejlige, trods alt at han ikke brød sig om deres far, men det var jo ikke deres skyld, og det var nok også derfor han holdte af dem.
Han så lidt på Clarisa "Godmorgen til dig også deres Mejestæt" sagde han kort og så på de to små og ventede deres svar.
Solens lys var jo gemt bag de store gardiner men ringen var skam i hans lomme, hvis en af de nye tjeneste folk kom til at hive det ned eller trække det fra, eller den sags skyld kunne prinsessen vel også finde på at gøre det for at irritere sin barnepige eller alle andre for de skulle jo lukkes igen.

[Clarisa Nemay]

hun smilte lidt til zill og nikkede før hun trådte ud på gangen. hun så på Zill og til børnene og ventede på at de skulle gå ned i spisesalen. hun så på de to børn, de ligede ikke Damian så hun gættede sig hurtigt til at det ikke var hans, og hun tænkte lidt over hvor kærlig han var overfor disse børn, han havde måske taget faderrolen. hun smilte roligt til dem før hun så på Damian igen. "Godmorgen Deres nåde" sagde hun så endelig og vendte blikket mod Zill endnu en gang.

[Drazilla Dragoens]

"Så sender jeg en lille godte op til dig" sagde hun roligt med et lille frækt smil for hun havde da en perfekt morgenmad til ham klar, bare for at vise sig fra hendes gode side af. Begge børn nikkede til Damian om de skulle passe godt på mor for det gjorde de nu altid, selvom Zill ikke altid var gode ved dem for hun kunne godt finde på at slå hvis de ikke opførte sig ordentligt. "Vi ses når du er færdig med at arbejde" sagde hun roligt for det ville passe med omkring nattetid og det gjorde hende heller ikke så meget for hun havde stadig nogle ting hun skulle nå inden hun var hans for natten.
Hun begyndte at gå med børnene imod spisesalen for de skulle jo have noget at spise og hun skulle sende den lille godte op til Damian så han kunne få en god morgenmad også og klare sig igennem dagen også.

[Damian]

Han smilede til de to små og lod sine hænder glide hen over deres hoveder før han så på Zill og lod sin hånd gled ned over hendes kind "Lyder godt.. Jeg gør mig hurtig idag" sagde han og gik lige stille afsted, han havde hænderne i lommerne og begyndte lige så stille at fløjte mens han tænkte på hvad han ville lave senere, noget han ikke havde tænkt på endnu, noget der gav ham et smil over læberne.
Lyden af hans skridt forsvandt ind på et værelse og blev væk.

//Out går jeg ud fra//

[Hirotio Senso]

Han havde været væk i hvad? To dage? Ja deromkring og da han var vendt tilbage til slottet var alt i kaos. Dronningen var blevet kidnappet og rådgiverne var… rådvilde. Alt på slottet var i kaos og den ellers så rolig Hirotio anlagde et pokkerfjæs og et køligt ansigtsudtryk for ikke at lade vreden og irritationen løbe af med ham. At miste dronningen så let var en skændsel, og at miste så mange soldater på en gang var virkelig til at blive vred over. I sidste ende havde Hirotio opgivet at vente på en løsning fra de andre rådgivers side og valgt at tage af sted på egen hånd. Han havde samlede en flok soldater og var draget til Drakila. Den eneste løsning at tage derhen. Han havde sørgede for general for soldaterne og bedt dem tage af sted mod slottet. Selv tog han af sted senere men de dukkede alle op på samme tid foran slottets porte. Her blev de standsede og nægtede adgang hvilket han da havde forventet. Hirotio sted af sin hest, iført hvide bukser, en hvid skjorte og over dem krigsudstyr som udgjorde panser til at beskytte brystet, ben og armbeskytter. Ved hans venstre side hang sværdet og ved højre side en dolk. Han trak hjelmen af hovedet og afslørede en masse gyldne lokker. Ha så op på slottet og derefter på vagterne inden han lagde hånden over sværdfæstet og transporteret sig ind på selve slottet. Han dukkede op i en lang gang hvorfra han kunne høre lyde i nærheden. Lyden af børn i nærheden samt skridt og bevægelse førte ham videre gennem gangen. Han standsede foran en lukkede dør fortsat med hånden over sværdfæstet. Han så på døren mens han i hovedet kastede en stærk besværgelse over den og straks blev den gennemsigtig for hans blik. Han kunne se Clarisa, Zill og nogle børn derinde. Han afbrød besværgelsen og bankkede høfligt på døren inden han åbnede den og trådte ind ganske roligt og som om alt var normalt. Man kunne godt sige at han lige var brudt ind på slottet. Han var rank, med de turkise øjne tomme for liv og ansigtet udtryksløst, noget anderledes end hvad man så ham.

[Clarisa Nemay]

Clari var fulgt med Zill hele vejen ned i spisesalen og havde fundet det som et enormt stort rum. hun så roligt rundt før hun så på Zill og børnene, ventede høfligt på at hun fik givet sine børn noget at spise før hun selv ville kunne spise. hun så på hende med en undren i blikket, ikke fordi der var noget spicielt der undrede hende, men hun havde en tanke i hovedet. hun vendte hurtigt hovedet mod døren da Hiro kom ind, hun lukkede øjnene og åndede lettet ud før hun åbnede dem igen og smilte stort til ham, havde nærmest lyst til at løbe hen i armene på ham.

[Drazilla Dragoens]

Kort efter de var ankommet til tronsalen, hvor måltidet skulle indtages havde Zill fået fat i en af slaverne og bedt denne om at sende den rødhåret danserinde op til arbejdsværelset. Hun sagde intet om hvad pigen egentlig skulle bruges til men hun havde jo lovet en lille godte til hendes forlovede og så var hun i godt humør, så han måtte da godt få en kvinde at lege lidt med.
Hun gik selv hen med børnene til bordet der var blevet placeret midt i den store tronsal og havde 4 stole, 2 lidt høje til børnene. Selv placerede Zill sig imellem dem for ellers vidste hun at de ville begynde at slås og kaste med mad og det orkede hun ikke at skulle til at skælde ud på, så hun sad roligt og så lidt på alt den mad der blev serveret for dem, mest frugt og grønsager sammen med brød og noget forskelligt til pålæg.
Selv den sorte panter Kaos og den hvide tiger Genna havde hver fået et stor stykke kød som de lå og åd oppe ved siden af tronen, uden at bekymre sig om hvad der ellers skete omkring dem.
Da døren blev åbnet så hun roligt imod den med et hævet undrende øjenbryn mens hun studerede den kønne lille sag der kom ind. "Jeg gætter på det er din" sagde hun roligt efter hun havde studeret ham i nogle sekunder før hun igen så tilbage på Clarisa for kvinden var jo ikke i fare på nogen måde lige nu, de sad jo lige så stille og fik noget morgenmad og derefter var Clarisa sådan set fri til at gå selvom Zill nok havde andre ting hun skulle lærer hende men hun var fri til at forlade slottet.

[Hirotio Senso]

Hans blik gled fra Zill til Clarisa hvor hans blik hvilede i nogle sekunder. Han kunne se lettelsen i hendes øjne og glæden ved at se ham og hans reaktion på dette var blot at bukke et halvt buk dog høfligt. Han virkede ganske rolig og afslappet per kropsholdning men i virkeligheden var han fuldkommen opmærksom på enhver fremmed lyd. Hans blik forlod Clarisa og gled hen over Zill ganske kort da denne snakkede om ham som var han en ting. Han lod hende gøre som hun ville, havde ikke i sinde at gøre en kamp ud af dette for han ønskede sin dronning i sikkerhed frem for alt. Han var dog ret sikker på at han ville være i stand til at beskytte hende hvis det skulle ende i kamp, men han ville alligevel ikke tage chancen. Den var for risikabel. Hans blik forlod atter Zill som han blot havde nikkede til og ikke bukkede, så meget høflighed og respekt ville han ikke give hende. ”Jeg er kommet for at bringe Nirelias dronning hjem” hans stemme var rolig, på den anden side ikke til at diskutere med og fast samt selvsikker. Clarisa så ud til at være okay, men det må have været en hård omgang for hende alligevel. Han vidste trods alt hvordan hun havde det med alt dette, hendes liv var under alle omstændigheder blevet vendt på hovedet og det var blevet værre nu.

[Clarisa Nemay]

Clari så fra Hiro til Zill før hun langsomt stillede sig hen ved siden af hiro, så stadig på Zill med et roligt blik. "Deres mejestæt.. Hvis der ikke var mere de ville fortælle mig omkring vores forhold til landene eller andet de mener jeg skulle vide omkring at være en dronning så vil jeg forlade dem." hun smilte stadig og så roligt på Zill før hun langsomt så på hiro igen. hun bed sig let i læben før hun så på Zill igen og til hendes børn. Så på den lille dreng med et venligt smil og derefter det samme med pigen. rettede sig roligt op og så på Zill igen ventede lidt på hvad hun ville sige, hvis hun da havde noget at sige til dette her.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede dem roligt da Clarisa stillede sig op ved siden af Hiro "Skal vidst ikke være bange for at du stjæler mine mænd, du har jo allerede fundet dig en" sagde hun roligt og egentlig også en smule ligeglad for så slap hun jo for at skulle kæmpe om dem. Hun tog et æble og tog en bid af den, gumlede lidt på den mens hun betragtede dem "Men jo der er mere jeg skal fortælle dig og englebarnet har ikke ret til at komme med og desuden hvis du ikke holder kæft med det jeg har fortalt indtil videre så får du ikke kun mig på nakken men også begge guder" advarede hun men der var ingen der ønskede at få guderne på nakken, eller jo var der vel men de var heller ikke rigtig kloge for selv Zill ville ikke en gang turde at krydse gudernes vej.

[Hirotio Senso]

Hirotios blik forlod atter Zill og gled hen over Clarisa der kom hen imod ham. Da denne standsede ved siden af ham vendte han blikket væk og følte sig nu mere sikker og rolig. hans opmærksomhed rettede sig mod Zill idet denne erklærede at Clarisa havde fundet sig en mand og at Zill derfor ikke behøvede at bekymre sig for sine mænd. Han havde lyst til at komme med en spydig kommentar men holdt det i sig i stedet for smilede han overbærende som om det Zill havde sagt havde været absurd hvilket det i hans øre da også var. Han brød sig ikke om måden Clarisa snakkede til Zill på, at være så underdanig var ikke nødvendigt men han forstod det alligevel, hun var ny i alt det så selvfølgelig var hun usikker, og muligvis bange. Da Zill svarede måtte han virkelig lægge bånd på sig selv for ikke at fare på hende. Hans egen følelser kom bag på ham men han havde kontrol, og en del endda derfor virkede han fuldkommen rolig udenpå. At hun kaldte ham englebarn generet ham ikke så meget, det var endda et komplement. ”Jeg vil bede Dem snakke høfligt til Hendes majestæt siden hun tiltaler Dem høfligt. Desuden har De fået hende på egen hånd allerede rigeligt. Næste gang De ønsker at komme i kontakt med Nirelias dronning skal deres diplomater henvende sig til vore diplomater og på ingen anden måde. Hvis De ønsker at behandles med respekt må De behandle andre med respekt. At De truer med guderne er blot fejt og barnligt.” han tav holdt en kunstpause inden han fortsatte. Hans stemme havde været fuldkommen rolig som om han snakkede om vejret. Pausen havde været så kort at Zill ikke ville nå at få et ord indført ”Desuden skal De vide at hvis De eller Deres guder så meget som krummer et hår på denne dronnings hoved skal jeg sørg for at det bliver det sidste De gøre. Ja tag det som en trussel om De vil, men jeg kan sige så meget at Nirelia vil hævne sig stort, og det bliver ikke mod Dem direkte men mod Deres børn. Og ja, normalt blander jeg ikke småfolk ind i de voksnes kampe, men denne gang skal jeg gøre en undtagelse” han tav. Gjorde sig klar til at tage fat i Clarisa og transportere sig væk fra slottet hvis det blev nødvendigt.

[Clarisa Nemay]

Clari blinkede kort med det ene øje før hun vendte blikket mod Hiro. "Hiro! var din mund!" hun vendte hurtigt opmærksomheden mod Zill og stillede sig frem. "Jeg undskylder på min rådgivers vejne. Jeg ville aldrig tillade sådan noget." hun bukkede hovedet let i respekt og så så op på Zill igen, stod ret. "Skal vi sige at vi kan tale videre en anden dag, lige nu vil jeg gerne have et ord med min rådgiver om dette her." hun prøvede at holde hovedet koldt ved dette her, det skulle helst ikke gå galt på nogen måde, specielt ikke når alt lige havde været så roligt.

[Drazilla Dragoens]

Zill så kun kort på Hiro da han stod og prædikede fro hende inden hun så lettere irriteret på Clarisa som for at vise hun virkelig ikke brød sig om at han snakkede sådan til hende når hun egentlig intet havde gjort, for hun havde været ret overrasket over at Clarisa pludseligt var slæbt hen til hende uden hun havde givet ordre til det. Desuden havde de jo fået en mindre fredsaftale på plads og den skulle da ikke ødelægges af en rådgiver der ikke brugte hovedet men kun snakkede med hjertet, ikke ligefrem særlig specielt godt også fordi mange vidste at Darklia ville vinde krigen hvis de endelig skulle have en stor.
"For din skyld håber jeg han tager til jeres Kirke og beder om tilgivelse hos gudinden, for vi ved jo godt hvad der sker når en af højtstående rang taler ondt om guderne.. Eller skal jeg måske minde jer om de få hundrede døde i Nirelia, der døde af sygdom efter jeres tidligere dronning Anno talte ondt om guderne. " sagde hun roligt til Clarisa eftersom englebarnet var under hendes stand og når han ikke brugte hovedet så gad hun da slet ikke snakke med ham og hvis Damian havde været der havde han sikkert faret på personen. Det var jo typisk mænd egentlig når de blev alt for følesladet.
"Ja kan vi godt, men lad ham blive hjemme hvis du ikke ønsker krig ellers sender jeg da gerne mit uhyre i krig, tror han vil have godt af at komme lidt ud" sagde hun roligt selvom hun var irriteret på denne rågiver der åbenbart ikke vidste hvornår man holdte kæft og hvornår man talte eftersom man ikke blandede sig når begge dronninger talte til hinanden, selv det havde hendes egne rådgivere da lært.