Lidt senere hjem.

[Drazilla Dragoens]

Zill så stadig roligt på hende men tænkte over tingene, så dette var den nye dronning hun skulle til at kæmpe imod og have som fjende. "Så jeg gætter til at Annos døde sjæl viste sig for dig, fortæl mig smilte hun i døden?" sagde hun roligt for hun vidste jo hvordan det hele forløb det med at arve våbenet der tilhørte landet, selvom hun ikke ligefrem selv havde prøvet det da hendes bare havde gået i arv fra hendes far, men hun havde hørt ham fortælle hvordan det gik til.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på hende og smilte nu lidt mere "Smilte? nej mener jeg ikke rigtigt hun gjorde, hun ville vidst bare af med staven så hurtigt som muligt. eller så var jeg en smule for bange til at se rigtigt efter.." hun bed sig let i læben efter at hun havde talt og studerede zill en gang, zill var smuk og folk sagde hun var gammel, det kunne man ikke se på nogen måder. hun så roligt på zills ansigt med et udtryk af venlighed. "Er det muligt at jeg kan sidde lidt ned, deres hærføre og forlovede formoder jeg, har haft mig liggene hen over en hest i lang tid."

[Drazilla Dragoens]

"Jeg sagde jo til hende hun var for svag til at klare det, magten steg hende til hovedet" sagde hun roligt med et tilfreds smil for hun havde jo hele tiden sagt at Anno var alt for svag til at bære vægten af tronen på hendes ryg og det var nu bevidst siden hun ikke kunne holde til det mere end 4 års tid. "Selvfølgelig hvor er mine manere dog" sagde hun lige så roligt som før så man kunne nærmest gætte hun var i godt humør siden hun ikke skældte og smælte. Hun sendte en grøn kugle imod Kaos så hans lænke blev åbnet "Kaos hent en tjener, vi mangler en stol" sagde hun roligt idet panteren rejste sig og skyndte sig hen imod køkken døren som den selv fik åbnet. En tjener kom bakkende ud af den åbne dør, bange for den knurrende panter. "Slave hent en behagelig stol til min gæst og du slipper for at blive aftensmad" sagde hun roligt. Tjeneren nikkede men så stadig bange på panteren som gik tilbage på plads igen så tjeneren kunne hente den store egetræs stol til Clarisa, dog fik denne tjener hjælp af 2 andre siden stolen var ret tung, men de placerede den hos Clarisa og trådte lidt tilbage mens de afventede ordre..
Zill så igen roligt på Clarisa "Noget at spise og drikke?" spurgte hun roligt siden de jo nu var i gang med at hundse med slaverne.

[Clarisa Nemay]

Clari så på da hun sendte sin panter ned i køkkenet efter en tjener og stod roligt og så på hvad der skete, at hun truede denen 'slave' var noget hun næsten havde foruset, så det undrede hende ikke spor, men hun sagde heller ikke noget til det, hun var jo ikke hjemme så hun kunne ikke tillade sig at gøre noget ved det. Da stolen langsomt blev sat frem til hende satte hun sig roligt ned. hun så rolig på hende og nikkede så let. "Jo tak" hun smilte let igen og så mod de tjenestefolk der stod der før hun igen vendte opmærksomheden mod hende.

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt og ventede på svaret så efter svaret så hun over på tjenerne som stadig stive i det "Nå hvad venter i på?" spurgte hun lettere irriteret over den dårlige tjeneste hun fik ud af dem. Tjenerne skyndte sig ret hurtigt ud i køkkenet hvor man kunne høre nærmest lidt panik tilstand på grund af døren var åbent, nogle tjenere kom ud med et stort bord og en ekstra egetræs stil til Zill som de stillede op inden de satte alt muligt lækkert mad på bordet, lige fra frugter til stegt kød og en sølv kande fyldt med vin. Efter alt var sat på bordet viftede Zill dem væk igen så de skyndte sig ud i køkkenet igen og lukkede den lidt store dør efter dem.
Hun satte sig i stolen over for hende og plukkede så nogle druer fra en klase der var blandt frugterne. "Hvad er så din baggrund? Et simpelt menneske som Anno?" spurgte hun roligt for noget skulle hun jo vide om den unge kvinde hun i fremtiden skulle kæmpe imod.

[Clarisa Nemay]

hun så let på hende da hun satte sig overfor hende og nikkede let før hun langsomt tog nogen druer selv. "Ikke et menneske som sådan, jeg er født med magi i mine åre..dog vil jeg selv sige jeg er langt fra som Anno.." hun begyndte lige så stille at spise de få druer hun havde taget og lænet sig lidt tilbage i stolen, slappede mere af. "Disse tjenere de har.. jeg forstod de er slavere.. fra mit land?" hun så stadig på hende dog var der intet der røbede om hun var sur over dette eller hvad hun nu var.

[Drazilla Dragoens]

"Godt for Anno burde heller aldrig have været dronning, det var hun ikke speciel for klog til når hun tænkte på sig selv mere end hendes land" sagde hun lettere ligegyldigt men mange havde jo gået og tænkt det samme fordi Anno var gået så meget op i at få Geralt væk fra Zill og tilbage til hende selv end at passe landet, for Zill havde kunne angribe frit uden nogen modstand.
Da Clarisa nævnte det med slaverne så Zill mod køkkendøren og trak på skuldrene som om hun ikke vidste det. "ingen ide.. Nogen af dem er vel darklianer som er blevet solgt af deres forældre fra da de var små" sagde hun roligt for hun havde da ingen ide om hvor de slaver var fra, hun spurgte dem jo ikke ligefrem men igen hun købte dem fra markedet når hun endelig selv skulle skaffe nogen og det var ikke sikkert de vidste det heller.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede let og så roligt på hende og tog det bære der var stillet frem til hende, der var jo hældt op på samme tid så hun løftede det lige så stille som en lille skål til Zill. "Lad mig skåle for et bedere samarbejde?" hun lavede en lille grimasse som for at spørger om det var rigtigt, om hun var villig til at have et lille samarbejde med clari istedet for kun krig, for selvom der var krig mellem landene, skulle de jo også kunne respektere hinanden og dermed kunne løse konflickter på andre måder end med våben.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på hende med et hævet øjenbryn for hun skulle lige være sikker på om hun mente det alvorligt eller ikke. "du kan få samme aftale omkring grænsen som cec havde, men lad mig være flink og advare dig om hvis du nogensinde rør mine mænd eller forføre dem så skal jeg nok sørge for halvdelen af dit land ligger døde.. Det var den samme fejltagelse Anno lavede nemlig" sagde hun roligt men stadig advarende for hun mente det skam alvorligt da hun virkelig hadede når folk rørte hendes ting, uanset på det var almindelige genstande eller levende væsner.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på zill og lyttede til hendes ord med omhu før hun lod til at tænke lidt. "Dine mænd er dine mænd. jeg vil aldrig være med til sådan noget som at være sammen med en der allerede er givet til en. Det er skamligt af Anno at opføre sig sådan når hun havde et land at tænke på. Hun tænkte mere på hvor meget hun fik indenbord nedefra en oppe fra.. Sådan er jeg ikke.. Langt fra." hun tog langsomt en tår og satte bæret ned på bordet igen og så på hende. "Og hvad var aftalen med Cec den gang?"

[Drazilla Dragoens]

"Jeg snakker mit folk generelt, for ikke alle kvinderne interessere mig" sagde hun roligt men sådan lå det nu, de eneste kvinder hun interesserede sig rigtigt for var kvindelige krigere, hendes tidligere elskerinde Mira og så et par stykker som kunne lave mad sammen med barnepigen Gina ellers interesserede det hende ikke. "Sandt det tænkte hun vel på men hvis jeg nogensinde opdager du er med barn med et fra mit folk skal jeg glædeligt tvinge dig til at drikke en bestemt eliksir så du mister det barn i voldsomme smerte".. Dette var noget man nærmest kunne se på hende at hun havde gjort før og hun gad egentlig ikke rigtigt gøre det igen, eftersom det jo var et større arbejde sidst havde hun jagtet Anno tilbage til Nira slottet for at tvinge den i hende der...
"For dig er det dronning Cec, tal ikke respektløs om den tidligere dronning og min søster.." advarede hun kort og alvorligt for den nærmest Zill havde haft efter hendes faders død var nemlig cec til trods for de var fjender så kunne de stadig tale om alt, selv det med at de begge havde haft en interesse for kvinder foruden mænd.. "Jeg går med til ingen mord på grænsen, så skal der dræbes skal de slæbes over på ens egen side.. Mens kroen allerede har nogle sedler op med de regler fra den gang cec levede"

[Clarisa Nemay]

hun så på hende og nikkede let ved hendes ord, sagde ikke rigtigt noget angående det de lige havde snakket om, da hun sankkede igen angående hvad hun lige havde sagt med cec så hun hurtigt ned. "Jeg undskylder deres mejestæt, det var ikke ment at jeg ville tale respektløst om deres søster." hun så på hende igen efter en kort pause. "Aftalen bliver overholdt fra min side af, jeg giver mine folk besked så hurtigt som muligt. Jeg har en lille forspørgelse angående slavetogterne som har forgået i mit land. de kan svare hvis de vil. I har fanget rigtigt mange slaver på jeres sidste tur, og jeg ved de blev fanget i mit eget land, jeg stopper jer ikke i det, men jeg syns mit folk skære draskit ned, jeg ber om tid for mit folk til at komme ovenpå igen til at de kan blive mere rustede istedet for at gå rundt i frygt." hun så på Zill med et lidt mere voksent blik, hun ville ikke sige de skulle slippe slaverne fri som de lige havde taget, det turde hun ikke rigtigt at komme op med, ikke nu hvor de kunne snakke som de gjorde.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede hende roligt som hun ind i mellem spiste af druerne da det nok var noget af det hun foretrak at spise mest på slottet, de var jo så dejlige nemme at spise selvom de egentlig ikke smagte af så frygteligt meget. "Godt så husk at sige at hvis de smadre noget i min grænsekro så kommer de til at betale med alt hvad de ejer eller med deres liv, de samme regler gælder også for mit eget folk" sagde hun roligt for det virkede da meget retfærdigt at Nirelianerne skulle betale på samme måde som Darkliarne, det var dog jo alt efter hvor meget de smadrede, for var det sådan noget som en kop eller tallerken var det ikke dyrt men smadrede de hele kroen kunne det koste deres liv. "Fint nok, siden du siger det på den måde går jeg ud fra at Damian har skaffet forsyninger og nye slaver til mig, så jeg kan nok overleve i noget tid ligesom han kan for han skal bruge blod som føde" sagde hun lidt ligegyldigt for hun kunne jo sagtens skære lidt ned på togterne men nu heller ikke for meget så hendes krigere kom til at kede sig.
"Men nu du er dronning så er der vel nogle ting jeg hellere må fortælle dig som kun vi kongelige arvinger må vide" sagde hun roligt men lagde ekstra tryk på kun kongelige eftersom ikke en gang rådgivere måtte vide noget som helst, ej hellere dem som de tog som mand eller børn der ikke var den første fødte.

[Clarisa Nemay]

hun så på hende og nikkede let lyttede igen til hvad hun sagde og så lidt på maden der stod foran hende og begyndte langsomt at spise, ikke det der bondeagtige æde men spise lige så fint, hun havde godt nok fået skæld ud mange gange over måden hun spidste på lige da hun kom til slottet og derfra havde hun taget ved lære at man altså ikke spiste med fingrene. hun tog langsomt nogen fler druer over på den lille telerken foran hende og begyndte at spise lige så stille igen, drak lidt ind i mellem, mens hun stadig lyttede til Zill, hvertfald hendes udtryk vidste det for hun lyttede med et intresant blik mod hende. "Hvad for nogen ting?" hun satte sig langsomt til rette for at slappe af igen og smilte lidt igen til Zill.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede hende stadig roligt, nærmest studerede den kvinde som skulle være hendes modstander i fremtiden, ihvertfald lige så snart kvinden forlod slottet. "Den ene ting har du allerede opdaget. Nemlig at Annos sjæl viste sig for dig, dette er noget som alle arvinger kan gøre den dag de dør, men de kan kun gøre det en gang og hvis den arving de vælger ikke tager imod det vil slottet bogstavligtalt gå under og folket ville være fortabt og et let offer for modstanderen.. Arvingen kan kun vælges hvis der ikke er nogen fødte arvinger men for at det skal ske skal man være gift med vedkommendes far eller mor" forklarede hun roligt men nogle af disse ting sagde jo sig selv sådan set. Udover hun ikke var sikker på om Clarisa allerede havde sladret videre omkring med hun havde set Anno ellers måtte hun ihvertfald sørge for at mistanken hurtigt blev fjernet.
"Vi 2 er som nat og dag, sol og månen, vinteren og sommeren hvis du forstår. Vi 2 kan ikke leve uden hinanden ej heller vores lande kan gøre det, det er grunden til at Nirelia ikke er fuldstændigt ødelagt endnu.."