Path of life or path of death - Destiny?

[Deleted]

Kurohime løb gennem skoven på både den lyse side og den mørke side. Hun gjorde det for at holde sig i form og slå tiden ihjel. Egentlig håbede hun også på at kunne finde en at kæmpe imod hvis det var, men udefra skulle man ikke tro at hun havde våben på sig. Men det har hun skam og det er nogle knive perfekt for snigmorder eller krigere som vil angribe meget hurtig og præcis. Men hun var døde i skoven mellem de to lande, så det var langtfra sikkert at der ville være andre her. Men af samme grund kan hun også træne her i fred og ro. Især på den mørke side, især når det er efterår eller vinter.
Efter en times tid ankommer hun til en vandfald. Hun havde løbet i et stykke tid, og tænkte at selvom hun ikke havde nået hendes grænse endnu så kunne hun vel godt tage en pause. Så det gjorde hun ved at sætte sig ved bredden. Samtidig kunne hun også nåde synet på den lyse side mens det varede, og tog lidt vand at drikke fra vandfaldet.
Det regnede ned over skoven så hun havde taget noget på til at dække hovedet for regn. Hun så op mod skyerne og regnede med at det var omkring eftermiddags tid nu.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kæmpede imod en gruppe af Khans en stamme af røvere og andre som var ligeglad med andre som havde det de ville have han havde sin folks helt specielle rustning som var meget lettere og man kunne bevæge sig lettere end normale rustninger men den gav også mindre beskyttelse en de normale rustninger den lignede en mellem ting en ulv og en ørn som tema den var nogle af de få ting han måtte tage med sig fra hans folks våben og rustning da han forlod dem

[Deleted]

Forstyrrelse. Nej.. kamp. Det var det første hun tænkte da hun hørte lyden ikke så langt væk fra, efter at have været her i kort tid. Lyden af kamp. Der lod til at være mere end bare to. Ud fra lydende at dømme efter, så kunne der godt være tale om en gruppe folk der kæmper. Hun tænkte at hun vel godt kunne se på og se hvad det ville ende med, så hun rejste sig op fra bredden og vendte sig om og satte sig opløb i den retning hvor kampen finder sted. For at ikke skabe sig for meget opmærksomhed, havde hun kravlet op i et træ og hoppet fra gren til gren.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut havde ikke ta nogen af sine våben frem og hans modstandere som han ikke havde gjort ukampdygtig eller hevet ned af deres heste var på heste og de var cirka ti tilbage men der lå omkring 20 rundt om ham og rullede over en mands ryg og tog fat om mandens hals og kastede ham efter en anden mand på en hest men han var ved at blive træt hans krop var jo ældre en den burde være

[Deleted]

Heste. Og mange af dem, som forventet. Men det som virkelig fangede hendes opmærksomhed var at alle dem på hestene omringende én mand. 20 mod 1? Ikke særlig fair på basis plan. Men hun vidste at man ikke skulle skue hunden på håret, og hvis der skal være så mange for at omringe én mand så måtte han være stærk. Men hun var også lidt i tvivl om hun bare skulle se på eller blande sig. Normalt kendte hun ikke til en modstanders kampmetode for kampen var gået i gang for lang tid siden. Men hvis hun skulle vente ville hun få lidt viden om hans kampmetoder og han ville oveni købet måske blive en smule udmattet, hvis ikke meget.
Hun lagde ikke engang rigtig skjul på at hun var tilstede. Oh.. at bruge en anden mands krop mod de andre. Interessant" sagde hun til sig selv da manden i midten havde kastet en bevidstløs eller død person mod en af de 20 ryttere. Uanset om han var stærk eller ej, selvom han helt sikkert var stærk så hun ville gerne kæmpe mod ham, så tog hun ligeså stille en af hendes knive frem for at være forberedt hvis der skulle ske noget.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Den mand alamut havde kastet døde efter han havde kastet ham og da han hørte en kvinde der talte og han sagde "Interessant nej det interessant er at jeg dræbte en og fik en anden ned af hesten" og han tog fat i en mands arm da han prøvede på at hugge ham ned og drejede armen rundt stak mandens sværd igennem ham selv og brugte kroppen som et skjold for en mand med et le på en hest

[Deleted]

Hun svarede ikke tilbage, men manden kunne åbenbart høre ret godt siden han kunne høre hende til trods for alle de heste og mænd der har omringet ham. Men fordi han talte til hende, var der et par stykker der kiggede hen mod hende. En af dem tog bue og pil frem og sigtede med det samme mod hende. Hun indså nu at hun var indblandet i kampen lige siden hun kunne høre det larm de heste lavede. "Så problematisk.. nej. Så svage" sagde hun inden hun nåede at oppe ned fra grenen så hun ikke blev ramt af mandens pil. Midt i faldet kastede hun kniven mod manden og ramte hans ene hånd, inden hun landede på jorden. Hun kunne ikke indgå at være med i kampen, så hun kunne ligeså godt acceptere det og nedkæmpe dem. Hun gav ikke manden tid til at komme til sig selv, før hun allerede var nået helt hen til ham, hoppet op mod ham og skubbede ham af hesten mens hun tog sin kniv tilbage og hoppede et par meter tilbage. Hun svang hurtigt kniven for at få mandens blod af hendes kniv. "Svage og langsomme. Indblandet eller ej.. vil du have dem for dig selv?" spurgte hun til sidst.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut havde lært at kunne at kunne arbejde på to niveauer samtidig så han kunne kæmpe og have en samtale på en gang uden de største problemer det havde han lært under hans træning som illusioner og han sagde "nej da det ville være uhøflig at tage det hele selv" og tog spydet fra manden med et spark i mellem hans ben dræbte ham med sit eget spyd

[Deleted]

Hun begyndte en optælling i det sekund hun fik af vide at hun godt kunne være med. Godt 18-19 personer var stadig i live. En mand var hoppet af hans hest og gik strakts til angreb på hende med et langsværd. Hun svarede igen ved først at undvige og derefter sætte et modangreb ind. Derefter slog hun manden bevidstløs ved at ramme efter nakken med hendes frie hånd. Yderligere to gik til angreb mod hende. Hun kunne klart se at de ikke var særlig erfarne i kamp og fik hurtigt slået dem ned på den ene eller den anden måde. "Du lader til at være stærk. Ved du noget om en gruppe ved navn Assassino? spurgte hun ligefrem mens hun gik hen mod ham og de resterne folk.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede under den maske han havde på og slog mand i maven så han bukkede sig forover og alamut tog om nakken på ham og hoppede op så hans nakke sagde et højt ubehagelige lyd og han gav slip på manden og manden faldt død sammen og han sagde "jeg kender dem rigtig godt efter som jeg har været en del af dem" og han stak to fingre i øjnene på en anden mand og sagde "hvorfor vil du vide noget om dem" og han hev sine fingre ud

[Deleted]

Sikke nådesløse metoder han brugte. I sandhed en dræber helt ind til hans knogler. En af dem som ikke dræber med det samme med udsætter andre for smerte ligesom med den sidste som blev prikket i øjnene. "var en del af dem? Af hvad jeg har fået af vide, så er det vist noget livstids noget. Eller er det måske flaske informationer? spurgte hun inden hun tog endnu et par stykker ned og fortsatte "Hvorfor jeg gerne vil vide noget om dem?" og holdte en pause. Hun tog kniven mellem tænderne og hoppede op mod en som stadig sad på sin hest, tog fat i hans arm og lavede et saltomortale så hun fik kastet manden af hest og hårdt ned mod jorden. Hun vendte sig om og tog igen kniven med hendes hånd og fortsatte så "det spørgsmål kan jeg vist ikke svare på uden at fortælle mit navn, for ikke at være uhøflig. Jeg er Kurohime. Jeg vandre omkring på dette jord og i begge lnade for at kunne finde nogle stærke folk at kæmpe imod. Jeg har hørt at Assassino er en gruppe snigmordere og at der skulle være nogle stærke folk iblandt dem" og fik derefter taget endnu en ned. Hun talte op igen og de var nu deromkring ikke engang halvdelen tilbage.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så overrasket på kvinden som hed Kurohime og sagde "Kurohime gudinde for krig sult og pest ved du godt der er et stamme som tror du er en gud" og manden med leen hoppede af sin hest og begyndte at løbe mod alamut men alamut løb endnu hurtigere mod manden så hurtigt han kunne og da han var lige foran ham tog et reb frem hev benene under ham og bandt hans venstre arm sammen med hans højre ben så han ikke kunne komme fri og alamut tog en kastekniv som lignede en fjer og skær hans hals over og de sidste af mændene begyndte at løbe væk og alamut sagde "man kan komme ind og ud at den men når man er ude er man ude og lade os lige få på det rene de er ikke mere end snigmorder gruppe end du er en ting" han havde ikke dræbt de fleste af mændene fordi han ville undgå det men samtidig gjorde han så de aldrig ville kunne kæmpe igen og han kunne ikke lide at hans folk blev kaldt snigmordere for de var langt fra en snigmordere

[Deleted]

Hun vidste godt at hun fra en tidligere genration var berømt, men at der var nogle der troede at hun var en gud kom ligefrem helt bag på hende. "En stamme der tror at jeg er en gudinde? Gudinde for krig, sult og pest? Meget har jeg oplevet... meget har jeg hørt. Men gudinde? Det giver ikke mening før man ved noget mere eller det hele af det. Det lyder som noget jeg gerne vil høre noget mere om. Vil du fortælle mig om det?" spurgte hun og fortsatte kort efter "siden du nævner at en stamme tror at jeg er gudinde.. så må det vel betyde at du måske ved en ting eller to om mig. Eller tager jeg fejl?"
Hun tog efterfølgende en mand ned fra en anden hest ved at kaste kniven mod hans mavereligion inden hun hoppede op mod ham og tog kniven tilbage inden hun skubbede ham ned fra hesten. Derefter sagde hun så "Ikke mere end snigmorder.. end jeg er en ting? Interessant. Men jeg burde heller ikke forvente andet når man tænker på at jeg ikke er en del af gruppen eller har indre kendskab til dem" Hun så sig omkring og der var kun få tilbage som stadig var levende og ved deres bevidsthed.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"jeg er nok den bedste til at vide noget om bjergs stammerne uden fra dem men det jeg ved om dig er kun fra din stamme" sagde han mens han gik rundt mellem de døde og sårede og dræbte dem som ikke havde en chance for at komme i livet for han kunne ikke se grunden til at dræbe der løb væk og lidt efter satte han sig ned og tog sin hjelm og sin maske at og hans ansigt som var ældre at se på den og han sagde "hvad vil du med Assassino"

[Deleted]

"Min stamme? Jeg kender ikke til noget stamme som tror at jeg er en gudinde. Tror du mon ikke at du måske forveksler mig med en anden? Det virker er sandsynligt" sagde hun. Efter at de sidste nu lå på jorden, så hun på sin kniv som ikke havde blod på sig og lagde den så på plads igen hvor man umiddelbart ikke kunne se den. "Hvad jeg vil med Assassino? Kæmpe. Kæmpe mod nogle af deres stærke folk" svarede hun og spurgte kort efter "hvad skulle jeg ellers lave?"