Path of life or path of death - Destiny?

[Deleted]

Hun tog de ord lidt køligt og svarede igen "og hvad så? Tage dig af en hybrid unge når der er gået ni måneder?" for hun regnede ikke med at manden også var en falden engel, så en blanding af to racer ville blive til en hybrid selv. Men køligheden forsvandt meget hurtigt da manden forsatte og nu rørte hende andre steder. Da manden var foran hende igen, rakte hun hænderne ud mod hans sider for at tage fat så hun derefter kunne hoppe op mod ham og ramme ham i maven med hendes knæ. Alt imens spurgte hun "kalder du det at kæmpe?" og man kunne godt høre at hun ikke var glad for at blive rørt ved.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lod sig blive taget fat i og sagde "nej det er hvad man kalder for at gøre modstanderen ukoncentreret og tog fat i den ben som var på vej mod hans mave og hev i den så hun ville falde ned og tog en tynd læderrem frem prøvet at få den rundt om hendes hals så han havde overtaget

[Deleted]

Hun var endnu ikke kølet ned endnu og derved stadig ukoncentreret, så den tynde læderrem kom rundt om hendes hals. "Pervers sagde hun. "Parre dig med mig siger du? Var det også en forsøg på at gøre mig ukoncentreret? I så fald var det slået grueligt fejl. Eller er det hvad du vil have hvis du vinder? Det ser jeg frem til.. hvis du altså kan bruge det mellem dine ben til den tid" sagde hun ironisk og sparkede lige op mod ham mellem hans ben samtidig med hun sagde "hvis". Hun gjorde det fordi at han selv brugte beskidte kneb mod hende, så hun havde ikke noget imod selv at bruge beskidte kneb selvom hendes kunne gøre meget ondt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Av" sagde han da hendes knæ ramte ham mellem benene og lige i det øjeblik var han glad for han havde en noget hårdt læder lige vor hun ramte men hans arme bevægede sig hurtigt ud til siderne som en refleks på hendes spark så i cirka 20 sekunder ville ikke kunne få vejret og han fik læderrem hurtigt løsere så hun lige kunne trække vejret og sagde koldt "du har tabt uanset hvad du gør kan jeg tage luften fra dig" og han holdte en kort pause før han sagde "og jeg er ikke interesseret i din krop du ville have en kamp og så fik du en hvis du vil have en rigtig kamp kan vi godt gøre det men først fald ned"

[Deleted]

Hun var ikke ligefrem optimistisk over at ramme plet, for hun kunne godt mærke det hårde læder. Sekundet efter ændrede hendes ansigtsudtryk sig. hun slap hendes ene kniv og bevægede så hånden hen mod hendes hals, mod mandens læderrem. Hun prøvede at få den fri, men nyttesløs. Hun troede at det var omme for hende. Hun tænkte at tiden måske også var inde. Hun tænkte lidt i nogle få sekunder før hun ombestemte sig, og kastede derefter den anden kniv lige mod manden fort før han løsnede hans læderrem. Hun gipsede vejret til sig.
"En rigtig kamp? Det ville også være mere passende" sagde hun køligt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Kniven ramte ham på siden af hans hjelm så der kom kun et lille slag og han sagde "kan jeg fjerne læderrem uden du angriber mig så vi kan aftale hvad reglerne i den kamp" og han løste lidt mere så hun kunne få nok luft som hun kunne tale og tænke klart men stadig nok så han kunne hive den hurtigt sammen hvis hun prøvede at angribe ham

[Deleted]

Hun så lidt overrasket på ham og sagde "regler?" og kun få sekunder efter fortsatte hun "hvad for nogle regler... tænker du... på?" mens hun med korte mellemrum trakt vejret. Hun har ellers normalt ikke kæmpet seriøse kampe med regler, men folkene havde nok ændret sig i løbet af de sidste tusind år. Hun tænkte at det måske også var derfor han ikke dræbte hende. Mon folket var blevet mere civiliseret.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"ja så vi ved hvad vi må og hvad vi ikke må men er du med på du ikke angriber mig hvis jeg fjerner læderrem" sagde han alamuts folk mente at der var to former for kamp hvor den ene var krig kamp hvor der var kun den en regel at overleve og den anden kamp var en rigtig kamp hvor der var regler og hvis de ville have en pris for at vinde

[Deleted]

"Fint" sagde hun og lagde kniven tilbage på sin plads og førte hånden væk. Sig frem" sagde hun som endnu et tegn på at hun ikke vil angribe ud af det rene ingenting. Hun rettede blikket lidt nedad og spurgte så "kan jeg få mit ben tilbage?" og nok var det et spørgsmål, men hun ville ikke tage et nej for et nej hvis han svarede nej. Hun havde allerede hans livrem og nu var hun gået med til at de skulle have nogle regler.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut flyttede læderrem og gik lidt væk fra hende og sagde "ingen dødelige angreb eller gøre skader som man ikke kan kæmpe mere nogensinde igen og har du nogen ting som du vil have som reglerne" og han så på hende for hvis hun ikke havde noget ville han også tage en af sine våben frem og spørge hende om der skulle være en pris til vinderen

[Deleted]

"Jeg har ikke regler at tilføje" svarede hun og kom op og stå på benene. Sekundet efter tog hun tilløb og løb lige mod ham eller rettere, hun løb lige forbi ham mod hendes kniv og samlede den op hvis hun var i bevægelse. Hun vendte sig om og løb lige mod ham med hendes ene kniv, velvidende om at han let kunne stoppe hendes angreb, parere eller blokere det. Hun gik ud efter at han ville blokere hendes åbenlyse angreb og ved sammenstøds øjeblikket ville hun svare på hans andet spørgsmål mens hun så ham i øjnene "Du sagde fra starten at du ikke ville kæmpe uden grund og hvis vinderen ikke fik noget. Men du har aldrig sagt hvad du vil forlange hvis du vandt. Hvad... hvad vil du have?"

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut to en kniv frem og holdte den så hendes kniv så den ikke gjorde ham noget og han sagde mens han så hende i øjnene "det går meget ud på hvad du vil have men som det er nu så er det hvorfor vil du kæmpe imod alle" og han hoppede tilbage og han holdte kniven foran ham

[Deleted]

"Lige meget med hvad jeg vil have. Jeg har allerede fortalt dig det. Om jeg så kræver bare én sølvmønt.. så kan du stadig kræve at dræbe mig hvis du vinder" sagde hun og uden at svare på hans spørgsmål. Hun tøvede en smule. Hun havde to svar til det spørgsmål, hvoraf den ene er sandheden og den anden er en løgn. "Hvorfor jeg vil kæmpe mod alle? Jeg har allerede sagt at jeg ikke behøver en grund for at kæmpe mod alle. Skal jeg sige det hundred gange før du vil forstå det?" lød hendes svar og hendes spørgsmål. Hun vidste at manden var stærk, meget stærk. Så hun stilte sig i forsvars position.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede og sagde "jeg tror ikke på dig har du mistede noget som du holdte at" og havde på fornemmelsen at hun ikke ville angribe ham så han satte sig ned i skrædderstilling og bevægede kniven langsomt ned og op og så lavede han en illusion hvor han blev usynlig og en illusion kom frem bag frem bag hende og angreb hende

[Deleted]

Kurohime kunne ikke tro hendes egne ører. Kunne han mon have gennemskuet eller var det bare fornemmelser eller rene spekulationer? Ikke desto mere svarede hun ikke tilbage. Hun ændrende hendes stilling en smule da manden satte sig ned. Til at starte med troede hun at han ville gøre hende ukoncentreret på en anden måde denne her gang, men hun ville ikke falde for sådan et trick. men hendes tanker forsvandt og blev erstattet af nogle andre da manden nærmest forsvandt for øjnene af hende. Et lyd. Hun hørte noget bevæge sig lige bag hende. Men ikke kun på lyden, hun fandt det også naturligt at nogle vælger at angribe bagfra. Illusionen nåede lige at såre hende før hun stoppede angrebet og selv slog tilbage.