Hjemme i varmen

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "en ting at man gøre det i naturen en helt anden ting at gøre det i byen min gudinde" og kyssede hende på munden og det var der faktisk meget stor forskel at gøre det i byen og naturen og han sagde "men du har ret i skoven bliver deres legeplads men jeg tror du vil få det svært med at holde øje med tre legebørn" og grinede kort for han regnede med han ville lege meget med de små

[Mark Ash Paolini]

”Sandt nok men mine børn skal ikke præsenteres for byerne før de er mindst 10 år gamle” sagde hun lettere bestemt for hun havde ikke selv tænkt sig at tage dem med, de havde jo deres far til at underholde dem her i skoven så hun vil gerne udsætte de lidelser som byerne havde at byde på i mindst 10 år endnu, det var jo også derfor hun ikke havde taget dem med sidst hun rejste. ”Og jeg har heller ikke brug for at holde øje med dem, det regnede jeg da med at deres fader gjorde, for kommer de for slemt til skade så får han med mig at bestille” sagde hun roligt med et skævt smil selvom hun egentlig mente det. Hun havde ikke noget imod de sloges og trænede men kom de til skade fordi deres far ikke holdt øje med dem så fik han med hende at bestille for hun ville ikke miste hendes børn alt for tidligt og frihed ville hun jo også gerne selv have lidt af, men kom de til skade så kunne hun jo ikke overlade dem til deres far en anden gang.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "jeg er kun en dødelig jeg kan ikke alt som dig og hvis du er bange for jeg giver dem et rigtigt våben så tag det roligt mit folk har en tradition med først skal man kunne alle frit løb teknikker før våben kommer frem i billedet så måske vil der gå 11 år og det er kun hvis de er hurtige til at lære min gudinde" han ville selvfølgelig gøre sit bedste for at beskytte sin familie men han ikke alt så der var en lille chance for de små ville komme til skade

[Mark Ash Paolini]

”Måske er du kun dødelig, men det er også din slags jeg har set udføre utrolige ting for at bestykke hvad i har kært” sagde hun roligt med et skævt smil for hun havde jo levet i mange år og set en del ting efterhånden specielt når hun betragtede de dødelige. ”Håbede lidt med at du bare kunne starte ud med at træne dem med kæppe og hvis de selv ville det så kunne du lærer dem andre våben” sagde hun roligt for hun var ikke vild med ideen om våben, men igen det havde hun nu heller aldrig været.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kyssede Myst på panden og sagde "Myst min egen lille gudinde hvad kan man bruge et våben til når den er slået ud at hænderne" og kyssede hende igen på panden og sagde "først skal de lære at bruge deres krop og deres naturlige evner og så bruge andre ting min gudinde" han ville selvfølgelig ikke lade de små komme ind i en by uden at lære dem at slås først

[Mark Ash Paolini]

Hun sukkede kort opgivende ”Nej jeg ved det godt. Kan bare ikke lide tanken om au vil oplære dem som krigere som om du forventer at alle i verden vil være imod dem.” sagde hun lettere stille for hun kunne virkelig ikke lide at de skulle lærer at slås, det havde hun aldrig lært selv og hun havde da klaret sig fint uden at skade andre særlig voldsomt, højest for at få lidt afstand så hun kunne stikke af men aldrig noget personer aldrig ville komme over igen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så ned i gulvet og sagde "min gudinde jeg vil lære dem at forsvare sig selv for der vil altid være nogle som vil gøre andre ondt og vil det så være forkert at lære dem nogle forsvar teknikker" han vidste godt at hun ikke var glad for våben og kamp men verden var et meget lidt fredelig sted så hellere kunne nogen få forsvar teknikker var bedre end ingen og han rejste sig op og sagde "jeg går op og i seng min gudinde"

[Mark Ash Paolini]

”Nej det vil vel ikke være forkert, men så sørg for at de ved de kun skal bruge det til forsvar, aldrig som angreb.. De skal ikke slås fordi de er vrede” sagde hun stadig stille men mere roligt for der kom aldrig noget godt ud af at slås i vrede eller fuldskab for den sags skyld, det havde hun jo set meget af da hun arbejdede på Brothel. ”Skal jeg gå med dig op?” spurgte hun roligt som hun så på ham igen, for det kunne jo godt være at han var for træt til at ville have hende med eller bare ikke gad hende mere lige nu fordi hun var så bekymret for børnene.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så på hende og sagde "det er første jeg vil lære dem forsvar er aldrig til angreb og du må godt komme med hvis du selv vil min gudinde" han lærer de små at det de lærde at ham aldrig skulle bruges for raseriet eller andre dårlige ting kun for at gøre dem selv glade men kun for at hjælpe andre folk og begyndte at gå op at trapperne til deres soveværelse

[Mark Ash Paolini]

Hun sukkede kort som hun rejste sig for at følge med ham ”Du må undskylde hvis jeg lyder som en værre pylder mor, men elsker vores børn og dig over alt på jorden.. Vil helst ikke have i kommer ud i problemer” sagde hun roligt for hun kunne jo ikke gøre for det men hun vidste også godt hun ikke altid kunne være i deres nærhed så det var nok bedst de lærte at forsvare sig mod fare. Selvom hun hadede tanken om de kunne komme til skade.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "det er i orden men vi vil ikke altid være i nærheden af dem og især mig så jeg vil give dem de bedste ting jeg kan lære dem og jeg håber på du vil gøre det samme min gudinde" og åbnede døren for hende og sagde "men skal vi ikke glemme det nu gudinde og nyde hinandens varme" det sidste sagde han mens han åbnede døren til deres soveværelse og bukkede for hende

[Mark Ash Paolini]

”Hvad jeg lærer dem er kunskaber til at skabe og glæde..” svarede hun blot for hun havde bestemt ikke tænkt sig at lærer dem noget som kunne skade andre eller dem selv. Så det blev højest noget med de basale ting for at kunne klare sig i denne verden og måske hvis de havde talent inden for noget af det ville hun hjælpe dem videre for med tiden havde hun jo fået mange magtfulde beundre og venner så det ville være nogenlunde nemt at skaffe dem et arbejde.
”Jo det kan vi da godt, men du skal stadig sove” sagde hun roligt som hun gik ind i rummet og lagde sig hen på sengen for hun regnede med hun bare skulle ligge her og putte med ham indtil han sov.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut gik ind efter hende og sagde "og jeg vil lære dem at forsvare og hjælpe de svage" og lukkede døren bag sig og tog det meste af hans tøj af ud over hans bukser og lagde sig ved siden af hende og kyssede hende på panden og sagde "men jeg håber at hele min hjerte at de aldrig får brug for det jeg lære hende" og han lagde en arm om hende og lukkede sine øjne og kort efter fald han i søvn

[Mark Ash Paolini]

Myst lå roligt på sengen og betragtede ham som han tog tøjet af og lagde sig hos hende. Hun elskede at se på ham når han sov for han virkede så fredfyldt og slet ikke som den kriger han i virkeligheden var. Selv lagde hun sig til at hvile en smule med lukket øjne men efter lidt tid opfangede hendes øre en lyd så hun håbede roligt øjnene og listede ud af sengen inden hun listede sig ind til hendes børn hvor hendes søn lå og smilede op til hende fra sengen, så hun rystede bare på hovedet af ham og tog ham op i favnen før hun satte sig hen på en stol og nynnede lidt for ham indtil han faldt i søvn igen og hun lagde ham tilbage i sengen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Kort efter Myst var gået ud at rummet begyndte han at bevæge sig uroligt og ikke særlig efter vågnede han og satte sig hurtigt op og så vildt rundt han svedte helt vildt men han gjorde sig meget umage med ikke at lave alt for høje lyde så Myst ikke kom han ville ikke have hun skulle se ham sådan