Hjemme i varmen

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Vil du så købe en eliksir så jeg kan glemme alt om mit folk for det jeg har gjort med dem vil ikke give slip på mig selv om jeg prøver alt hvad jeg kan" sagde han uden at se på hende han kunne ikke få sig selv til det han følte sig så svag og havde det dårligt med at han ikke kunne give slip på sin egen fortid

[Mark Ash Paolini]

Myst sukkede stille ”Det er ikke sikkert at eliksiren kun sletter den del af dit liv.. Vi kan risikere den også sletter alle minderne om mig og vores børn” sagde hun lidt stille stadig mens hun så på deres børn. ”tror det er mest sikres hvis vi finder en der kan besværgelsen” sagde hun mere roligt for det var vidst deres bedste chance.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"så må vi gøre det min gudinde" sagde han og kyssede hende på kinden og sagde "jeg er ked af min fortid ødelægger vores forhold" og rejste sig op og gik ud at rummet og gik op af trappen og gik ind på soveværelset og tog sit tøj af og lagde sig på sengen men han kunne ikke sove så han så op på loftet

[Mark Ash Paolini]

Hun sukkede lidt for hun kunne jo heller ikke lide den ide, hvad hvis det at slette hans hukommelse bare forandrede ham? Hvad hvis de en dag så ham og tvang ham til kamp uden han kunne huske dem? Hun kunne slet ikke lide det men noget måtte de vel gøre.. Da han var på vej ud af døren så hun kort efter ham inden hun igen lod blikket glide over på deres børn, alle de tanker hun havde i hovedet var ved at knuse hendes hjerte for det gjorde ondt at tænke over at deres børn skulle vokse op uden forældre men noget måtte hun jo gøre så efter en time rejste hun sig og gik hen til stedet hvor hendes kappe lå som hun tog over sig inden hun gik hen til den hemmelige tunnel han havde fået lavet sammen med huset. Et kort suk forlod hendes læber inden hun fik den magiske lås op og begik sig ned i tunnelen efter havde låst døren igen for det her måtte få en ende så hun måtte se om hun kunne snakke med folkene.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Efter en halv time rejste han sig op og tog sit tøj på igen og gik ned til de små og så på dem han og tænkte kort over Myst var henne men han troede hun havde gået en tur i skoven men samtidig ved den anden ende af tunnelen sad der en mand med en ørne maske på foran døren til alamuts folks by og sagde højt "hvem er det som kommer"

[Mark Ash Paolini]

Dette her var måske ikke den smarteste ide men hun ville vide hvorfor de ikke bare ville lade ham være, hvorfor de ikke ville indse at det de gjorde var ondt og ikke godt. ”Jeg er kokken” svarede hun bare roligt for hun havde ikke lyst til at opgive hendes navn da hun kom tættere på manden. Hvorfor skjulte de sig altid bag masker? Hun forstod dem ikke men på den anden side forstod hun ikke altid alamut.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"nårrr alamuts gudinde" sagde manden og rejste sig op og sagde "mit navn er ørnen hvad vil du her" og så på hende faktisk var der ikke så mange der havde masker på de brugte dem som blandt deres egne kunne de se at den person var at meget høj rang i deres område som blev vist at dyret

[Mark Ash Paolini]

Myst stoppede op ikke langt fra ham. "Har jeg måske ikke lov til at rejse frit hertil?" spurgte hun roligt for var hun måske ikke blevet optaget ved en eller anden cermoni hvor hun var blevet rasende efter fordi hun havde troet de lagde en besværgelse over hende, noget som hun ikke var særlig meget tilfreds med.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"du må godt komme ind men det ville være meget hurtigere for dig hvis jeg ved hvor du skal hen så jeg kan få en lærling kan vise dig der hen" sagde manden hun havde lov til komme ind i byen men den var lavet sådan at det var en labyrint og selv nogle som var havde boede der hele deres liv der kunne nemt fare vild i den

[Mark Ash Paolini]

Det irriterede hende lidt det her men hun var jo heller ikke glad for at de var sådan overfor hendes mand. "Jeg skal tale med de øverste" sagde hun roligt selvom hun ikke havde lyst til det så måtte der gøres noget og imellem tiden måtte alamut bare passe deres børn og skete der noget så måtte han jo finde et godt sted til dem langt fra gruppen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Manden bukkede han for hende og åbnede døren råbte "en lærling" og der gik kun et par minutter før en dreng ikke mere end 10 kom frem og sagde "hvad er mester ørn" og manden med ørne masken sagde "den dame vil se vores leder" og drengen bukkede for Myst og sagde "gå efter mig den dame"

[Mark Ash Paolini]

Det at det var en meget ung dreng der skulle følge hende var ikke ligefrem noget der bragte et smil over hendes læber men mere en sur mine. Så hun så ikke på ham ørne manden da hun bare gik forbi ham og sammen med lærlingen. Først da de var alene sukkede hun stille "Hvor er dine forældre?" spurgte hun drengen da der ikke var andre i nærheden, ihvertfald ikke hvad hun kunne se og høre.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Drengen så på Myst og sagde "min far er ørnen som du har lige talt med og min mor passer mine brødre og søstre i børnehaven" og han begyndte at gå op ad en trappe og sagde meget nysgerrige som kun et barn kunne gøre "må jeg spørge dig om noget fru gudinde Firestorm" og så kort over sin skulder på hende

[Mark Ash Paolini]

"så de har lavet nogen ting om? hvorfor er du så lærling i så ung en alder? og hvor mange søskende er i lige?" spurgte hun roligt for sig selv, for hun var stadig meget imod at nogen så ungt skulle arbejde, selvom hun godt vidste mange børn var tvunget til det. "Og ja lille skat du kan bare spørge" sagde hun stadig roligt med et lille smil.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han rødmede at blive kaldt lille skat og sagde "lærling er det man bliver kaldt når man begynder på sin træning" og han så lige ud og sagde "jeg har tre søskende som vi har samme forældre men så er alle de andre i gruppen er mine åndelige brødre og søstre og mit spørgsmål er det rigtigt du er udødelig" og så på hende igen