Hjemme i varmen

[Mark Ash Paolini]

Vinteren var ovre dem, det kunne man godt se hvor de boede for jorden og træerne var dækket af sådan et smukt lag sne, desværre var efteråret jo ovre som var Myst yndlings tid på året, den var bare gået alt for hurtigt for hun havde meget travlt med at passe hende små skønne børn. Dog havde hun på et tidspunkt i efterået efterladt børnene sammen med Alamut for at hun kunne tage til Nirelia for at købe stof til tøj til de små. Dette var dog over en måned siden men resten af tiden havde hun nu været hjemme og passet både hus og børn når hun ikke sad og syede tøj til de små.

Nu var det aften og nærmest helt mørkt uden for med en fuldmånde der lyste så klart, omgivet af nogle af de smukkeste klare stjerner. En smuk nat men Myst valgte nu at tilbringe den inden døre i deres fælles hytte, hun sad foran pejsen med sytøjet i hånden og med de små sovende inde ved siden af i et andet rum, dog lyttede hun hele tiden efter dem til trods for der ikke var nogen grund for det, de sov jo så godt begge to, det kunne hun sagtens høre. Så lige nu virkede alt så fredeligt og hun havde tid til at sy på noget nyt vintertøj til de små så de ikke skulle komme til at fryse på noget tidspunkt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kom ind i hytten med hænderne fulde med træ så de havde til noget tid havde en ret stor og hvidt tøj på sig så han kunne holde varmen uden for og samtidig var det svært for andre at se ham og han lagde træet i en kurv ved siden af kyssede Myst på munden så lidt sne fra hans hætte faldt ned på hendes hoved og han sagde "hvordan har de små og deres mor haft det i dag" han havde nemlig været ude for det meste af dagen for at holde sine evner ved lige

[Mark Ash Paolini]

Myst havde godt hørt ham for hun lyttede jo intens til omgivelserne, noget hun var begyndt at gøre siden hun var blevet mor til de små, men igen det havde da også beskyttet dem for en del dyr og andre væsner. Men lige nu slappede hun dog af foran ilden som var hendes eneste lys men det var også godt nok for hende.
Da Alamut kom ind smilede hun for sig selv selvom smilet blev større efter hun havde gengældt hans kys "Vi har det da fint nok, de små blev trætte efter de havde fået aftensmad" sagde hun roligt for hun sørgede da for hendes familie fik mad, til trods for hun ikke selv spiste noget af den.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende sagde "det var godt min gudinde" og han tog noget af sit tøj af og hængte det på en stumtjener så han ikke fik det for varmt hev en stol hen ved siden af hende og sagde "det var godt min gudinde" og kyssede hende på kinden og så ind i ilden

[Mark Ash Paolini]

Myst smilede bare sødt til ham som hun forsatte med sytøjet selvom hun så på ham for hun elskede jo den mand, selvom de havde deres diskutioner ind i mellem. ”Hvordan har mine børns fader det så i dag? Noget spændende at se derude?” spurgte hun roligt bare så de kunne snakke for børnene sov så havde de jo mere tid til hinanden, så hun ville jo gerne vide hvad han havde gået og lavet eller om han bare havde noget andet spændende at fortælle.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"nej ikke noget særligt så nogle fra en bjerg stamme som gjorde deres fælder klar så de kunne få mad og har fundet et sted som nok skal blive godt sted til at lære de små at løbe frit og måske deres mor" sagde han og sagde det sidste i en drillende tone og smilede frækt til hende og grinede lidt

[Mark Ash Paolini]

Hun kunne ikke lade være med at grine lidt af ham "Ser jeg da så tyk ud at jeg skal til at træne?" spurgte hun drillende og så lidt af sig selv for hun mente jo ikke selv hun var tyk af en elver, men på den anden side så sagde hun det jo kun fordi de begge vidste at hun var hurtigere end ham hvis hun egentlig gad at tage sig sammen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut grinede og sagde "nej da men et par kilo rundt omkring så vil du blive helt perfekt min gudinde" og kyssede hende på munden og sagde "men hvad skal vi lave mens de små sover min gudinde" og så nysgerrig på hende for han var meget interesseret i hvad hun havde lyst til at lave

[Mark Ash Paolini]

"Hvordan kan jeg egentlig være en gudinde hvis jeg ikke er perfekt?" spurgte hun lettere undrende for hun forstod den ikke rigtigt. Nu havde han jo lige sagt at hun var for tynd så perfekt kunne hun ikke være og det var da kun gudinder der var perfekte men igen hun var jo her på jorden så gudinde kunne hun heller ikke være. "Tja havde håbet på at få trøjen her færdig til ham" sagde hun rolgit og hentydede til deres søn.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Hvis guderne var perfekte tror du så at være krig mellem de to lande som de beskytter min gudinde" sagde han han vidste ikke helt hvad lyset gudinde og mørkets gud tro gik ud på og han ville nok aldrig gøre det og sagde "og efter du er færdig med trøjen til vores lille mand" og så ned på den trøjen

[Mark Ash Paolini]

"Jeg sagde gudinde ikke gud" sagde hun roligt med et skævt smil som en pæn lille hentydning til at mandlige guder ikke var perfekte og det var dem der skabte krig og kaos.. Ikke noget der passede men det var jo lidt sjovt at drille ham med en tro han ikke kendte til. "Tja så langt har jeg ikke tænkt endnu for regnede med du nok var gået i seng der" sagde hun roligt og så lidt ind i ilden for her om natten plejede hun jo at sidde og lave et eller andet med hænderne eller gøre rent hvis hun da ikke havde bestemt sig for at hvile sammen med Alamut.

[Griffith Falconsoul Den 13]

alamu smilede til hende og sagde "når jeg havde tænkt os vi kunne hygge os lidt min gudinde" og kyssede hende på munden og sagde drillende lidt efter "eller vi kunne lave flere børn min gudinde" grinede kort får han regnede med de to små skulle blive lidt større før de skulle have flere børn

[Mark Ash Paolini]

”Hvordan havde du tænkt dig vi skulle hygge os?” spurgte hun roligt for det var da sjovt at høre hvad han havde af ideer ind i mellem, nogen af dem kunne jo sagtens bruges mens andre var hun ikke helt glade for. Hun kom dog til at grine da han sagde det med flere børn ”Det tror jeg vi skal vente lidt med, synes du da ikke 2 er rigeligt lige nu?” spurgte hun roligt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"jo men det kan jo være at de har magi min gudinde og det vil gøre det sværere at passe dem min gudinde" sagde han drillende men han vidste godt det var svært nok med de to som de havde i forvejen han kunne godt huske da han skulle passe dem mens Myst var ude og købe ting til dem og han sagde "vi kunne kunne finde ud af hvornår de små skal lære at løbe frit min gudinde"

[Mark Ash Paolini]

”Tror nu ikke det bliver så meget anderledes at opdrage på dem end hvis de måske ikke har nogen magi” svarede hun roligt for hun regnede da ikke med det blev det største problem, det var måske snare mere svært at få dem til at holde op med at lave numre, men det gjorde jo bare livet en smule mere sjovt. Hun grinede sødt da han snakkede om hvornår de allerede skulle lærer dem ting ”Lad dem nu lige få lov at lærer at gå først. De andre ting kommer nok naturligt for skoven bliver jo deres legeplads, så de skal nok lærer det med tiden” svarede hun med et smil for de var jo stadig børn og var først lige begyndt at kravle lidt rundt, så der ville da i hvert fald gå nogen måneder endnu inden de ville begynde at rejse sig op af ting bare.