Hjemme i varmen

[Mark Ash Paolini]

"Du burde ikke træne nu, du burde lege i skoven eller i solen.. Ligge på engen på en sommer dag og bare dase eller sidde foran pejsen en aften med sødesager mens du lytter til historier" sagde hun roligt men sukkede stille for sig selv for børnene burde ikke træne i sådan en alder. De burde slappe af og have det sjovt og mærke kærligheden fra deres forældre. "På en måde er jeg udødelig men heller ikke helt. Jeg kan ikke blive syg og jeg kan ikke blive gammel.. Men dø i kamp kan jeg ligesom mennesker" svarede hun roligt for ja hun var på en måde udødelig så længe hun ikke blev hårdt såret i kamp.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Drengen begyndte at grine og sagde "fru gudinde Firestorm det er vores træning men hvorfor skulle vi bruge så mange ord for at sige det vi leger når vi lære at løbe frit og sødesager får vi værd aften og historier får vi skal sove har alamut ikke fortalt dig om det" og stoppede ved en dør og sagde "her er vores leders arbejdsværelse jeg er lige her når du skal videre

[Mark Ash Paolini]

"Nej han har fortalt i bliver trænet i at lege med folks sind og følelser før i dræber dem.. Det er ikke en sød ting at gøre.." sagde hun roligt selvom hun egentlig var lidt ligeglad for hun mente stadig det var slavearbejde, de havde her men hun valgte dog ikke at sige noget omkring det. For var man en god person ville man ikke bruge illiusioner imod andre for at skjule sig. Hun bankede på døren og ventede lidt på om der var svar.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Drengen smilede til hende og sagde "alamut har også mistet meget for illusioner men du vil nok ikke forstå det" og da drengen havde sagt det åbnede en mand omkring de 25 år og sagde overrasket "alamuts gudinde hvad laver du her sagde du ikke du aldrig ville komme her igen" han så ud til ikke at have sovet i nogle dage

[Mark Ash Paolini]

Myst så roligt på drengen "jeg ved hvad han har mistet, en chance for at blive lykkelig og leve som han ønsker det og ikke som andre bestemmer for ham" svarede hun roligt for hendes holdning stod stadig fast på det punkt, denne gruppe plagede ham jo stadig til trods for han havde forsøgt at vælge den fra så kunne han ikke.
Da døren blev åben så hun roligt på den unge mand "ja det sagde jeg men i tvinger mig til det" sagde hun lettere køligt for hun brød sig bestemt om dette sted, det havde hun aldrig nogensinde gjort.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Okay kom ind gudinde Firestorm" sagde den unge mand og flyttede sig væk fra døren og rummet bag ham der en masse bøger og den unge mand satte sig bag et bord og sagde "hvad kan jeg så hjælpe dig med er der noget i vejen med alamut" og så hurtigt rundt efter en anden stol og rejste sig op og tog nogle bøger væk fra en stol så Myst og satte sig ned igen

[Mark Ash Paolini]

Myst gik roligt ind i rummet selvom hun måske ikke var den mest velkommende her i landsbyen for hun havde jo tidligere beskyldt dem for alt muligt, nogen af tingene kunne hun endda bevise. Hun så sig lidt rundt i rummet og kom til at tænke på hendes fars bibliotek med alle mulige forskellige bøger nogen meget ældre end hende selv, dog satte hun sig ikke ned selvom han tilbød stolen. "Hvorfor bliver i ved med at plage os? hvorfor lader i os ikke bare være i fred? vi vil ikke have noget at gøre med jeres traditioner, jeres måde at gøre børn til slaver på eller mord eller krigen imellem jer og begge dronninger..." sagde hun stadig lettere køligt for hun forsøgte så vidt muligt at beherske hendes temperament..

[Griffith Falconsoul Den 13]

Den unge mand så forvirret på hende og sagde "hvad det eneste vi har med ham og dig lige nu faktisk er det kun hans fortid der er noget med os at gøre" og han tænkte sig lidt om og sagde "er han vågnede op efter ikke særlig længe efter han har lagt sig til at sove" for den unge mand havde fået en ide om hvad det var om

[Mark Ash Paolini]

"I plager os stadig med jeres irriterne traditioner og jeres måde at opdrage uskyldige børn på.. Børn er ikke krigere.." sagde hun køligt for hun hadede dette sted og ville egentlig bare gerne væk herfra. "I plager min mands sind og dermed plager i også mig.. Først truer i med at tage mine børn og nu truer i med at tage min mand..Og jeg bryder mig ikke om nogen af tingene" sagde hun mere koldt for inden skulle gøre hendes familie noget ondt, ikke på nogen vilkår for så skulle folk nok se hvilken magi hun besad.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Jamen han er nu en ud fra så han skal selv gøre noget for at komme med os igen og det er indirekte vores skyld at hans sind er plagede" sagde han og rejste sig op og gik hen til et vindue og sagde "den kamp som gjorde alamut til leder skulle han kæmpe mod den tidligere leder men de var lige stærke i kamp så alamut lavede en illusion så den tidligere leder så han blev det vi kalder for tom"

[Mark Ash Paolini]

"Det er stadig en dum tradition at man skal slås for lederskabet, det er kun barbare der gør det.. Andre folk med hjerne ville vælge den næste leder ved afstemning og ikke ved at slås for det.." sagde hun køligt for hun hadede det stadig.. Der kom intet godt ud af at slås med hinanden når man kunne afgøre det på en meget fredelig måde.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Det ved vi unge men de gamle vil holde til de gamle regler som vi altid har gjort de gamle og alamut havde mange diskussioner over bare det med børnene og forældre reglen og du gav ham styrken" sagde den unge mand og vente sig om og sagde "måske er du nøglen til at hjælpe ham videre"

[Mark Ash Paolini]

"Jeg har prøvet og er snart træt af det.. I plager min mand og skaber en usikker fremtid for mine børn.. Det eneste jeg snart kan gøre er at slette hans hukommelse helt så han også glemmer mig og børnene" sagde hun køligt for hun hadede virkelig det fremtiden havde at bringe hende og hendes lille familie. "Jeg hader dette sted, i ødelægger folks sind så de ikke kan opleve ægte kærlighed eller lykke fordi i giver dem sår for livet som aldrig vil lukkes"

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Alamut valgte det selv han vidste det ville tage år fra ham men ingen kunne vide han ville få det problem men det bedste ting jeg kan forslå er prøv at påvirke ham så han tilgiver sig selv du virker til han vil gøre alt for dig" sagde den unge mand gik hen til bordet og sagde venlig "jeg er nødt til at vende tilbage til arbejdet alamut vil føre dig tilbage hvor du kom fra og hils alamut fra rotten og sige til ham hvordan kunne han tage på opgaver og samtidig have styr på alt papirarbejdet"

[Mark Ash Paolini]

"Jeg har prøvet.. jeg har gjort nærmest alt jeg kunne.. jeg forlod mit hjem og arbejde igennem 400 år blot for at være sammen med ham og tilgivet ham gang på gang men jeg kan snart ikke mere, mine børn bliver påvirket af denne forpulede gruppe fordi i hele tiden kommer mellem mig og ham.." sagde hun køligt for hun havde bestemt ikke tænkt sig at forlade dette sted lige nu, hun var ikke færdig med at skælde ud selvom det langsomt gik op for hende at det måske var Alamut som var magtgal..