Hjemme i varmen

[Griffith Falconsoul Den 13]

Den unge mand så alvorlig på hende og sagde "og alamut har opgivet alt det han troede på opgivet hans forsøg på at gøre os en mere fredelige så prøver han at glemme de ting han har og hans fortid vil ikke prøv at tale med ham nu" og rejste så op og gik hen til hende og sagde "prøv han er altid svært at tale med lige efter han er vågnet tro mig han har været min mester"

[Mark Ash Paolini]

En meget dårlig ide kom frem i hendes hoved. "I har ladet ham sove alt for længe.. men fint måske vågner han når jeg forlader ham og tager børnene med mig" sagde hun koldt selvom hun havde prøvet den lille taktik før den gang hun havde været gravid men det havde vidst heller ikke rigtigt hjulpet særlig meget.. "Og en anden ting.. hold op med at træne børnene, børn skal ikke trænes, de skal ikke tages fra deres forældre, de skal ikke bruges som våben". Hun vendte sig om for hun var rasende over dette her.. Den gruppe skulle altid ødelægge alt for hende, specielt den drøm hun havde om en lykkelig familie.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Jeg prøver men jeg er 1 mod 50 så det ikke nemt at gøre" sagde den unge mand i en surt og satte sig på en stol samtidig sad alamut og tænkte over hvad han skulle gøre og besluttede sig at forslå Myst noget når hun kom tilbage og drengen som havde vist Myst hen havde øret op af døren så han kunne høre hvad der skete der ind

[Mark Ash Paolini]

"50 imod 1? og du tænkter slet ikke over at begå oprør eller tale med folk og overbevise dem om at de traditioner i har er forkerte.. I kæmper imod slavehandlere men i er ikke bedre end dem for i træner børn til at være jeres våben selvom de fortjener så meget bedre.. de fortjener et valg og en lys fremtid" sagde hun køligt for de her folk var da slet ikke til at snakke med ligesom hun ikke altid kunne snakke med alamut. "og når jeg nu åbner døren og afsløre at drengen har lyttet skal du ikke straffe ham for så kommer jeg tilbage og så skal jeg nok vise hvor rasende jeg kan blive".. Hun havde ikke en gang åbent døren endnu men hun lyttede til drengens hjerte og åndedrag.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Den unge mand smilede og sagde "det er kun godt og de 50 er så faste i deres mening som du er på din og kun en vil få nok bag sig til et oprør og han må ikke for hende han elsker" og smilede drillende til hende men han var meget alvorligt om det og åbnede en bog frem og begyndte at skrive i den

[Mark Ash Paolini]

Dette var ikke tidspunket at drille Myst på for hun var stadig rasende. "Ikke min skyld du er så svag og Alamut kan bare komme tilbage men han skal ikke regne med at komme tilbage til mig.. Jeg gav ham valget for længe siden og det står stadig åbent for ham jeg er der bare ikke hvis han vælger jer mordere" råbte hun nærmest rasende inden hun gik hen og nærmest flåede døren uden at tænke over drengen stod på den anden side.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Drengen hoppede tilbage da Myst åbnede døren og sagde lidt bange "vi er ikke mordere" og rejste sig op og begyndte at gå ned af trappen for at vise hende tilbage og det var tydeligt at han var bange for hende og så hele tiden over skulderen den unge mand rejste sig op og lukkede døren efter Myst

[Mark Ash Paolini]

Myst så vredt på drengen men sagde ikke noget det første stykke tid de gik.. "Du er måske ikke.. men de vil træne dig til det ligesom de har trænet alle de andre igennem leg så i ikke opdager noget" sagde hun køligt for lige nu var hun for rasende og egentlig havde hun ikke lyst til at tage tilbage til alamut men hun var tvunget til det fordi hendes børn var der.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"ja fruen" var det eneste drengen ture at sige mere end det og da de nåede hen til døren til tunnelen til Myst og alamuts hytte og sagde "skal fruen har de brug for mere hjælp så bare sige til" og drengen bukkede for hende og manden med ørne masken åbnede døren og sagde nysgerrig "gjorde min søn sin opgave godt nok"

[Mark Ash Paolini]

Myst var stadig rasende så det kunne ses i hendes øjne at hun havde lyst til at flippe helt, så hun så rasende på manden med masken. "Du skal ikke sætte dit barn i arbejde. Du skal ikke træne ham til jeres forpulede krige med en verden i ikke kan ændre" sagde hun vredt inden hun bare begyndte at gå ned igennem tunnelen med en masse vrede elviske ord så rødder og andet voksede efter hende for hun ville spærre dette sted helt af så de ikke en gang ville kunne komme til dem når Darklias krigere nåede dem.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Manden med ørne maske lod være med at sige noget og hoppede ind og lukkede døren og alamut kunne svagt mærke at jorden bevægede sig lidt af Mysts magi så han gik hen til den hemmelige indgang til tunnelen og åbne den så Myst og sagde "Myst jeg tror det vil være bedst for vores familie flytter langt væk herfra"

[Mark Ash Paolini]

Rasende, det var hvad hun var da hun gik igennem tunnelen mens hun mumlede en masse vrede ord på elvisk og havde knyttet hænderne for hun havde lyst til at slå på et eller andet. Da hun så alamut var det tydeligt at hun var rasende i stedet for opgivende.. "Det siger du ikke.. " sagde hun sarkastisk inden hun bare vandrede forbi ham og ud af den anden dør så hun kom uden for i den kølige aften luft.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lod være med at sige mere for han kunne se det ikke ville blive bedre hvis han sagde noget så han gik ind til de små så Myst kunne køle lidt af og han sagde stille til sig selv "jeg må lære at tale elvisk" og efter en halv times tid efter Myst var kommet tilbage tog han sit varme tøj på og gik ud til Myst og sagde "vil du tale om det min gudinde"

[Mark Ash Paolini]

Hun var blevet ved med at gå lige ud uden at tænke over hvor hun egentlig var henne af før hun var nået til en lysning med en lille bæk. Her stoppede hun op og skreg hendes vrede ud for noget i hende havde sagt hun burde være langt væk fra hendes børn så de ikke skulle høre hendes skrig selvom hun ikke kunne være sikker på om de havde forbedret hørelse eller ikke, lige nu håbede hun dog på ikke.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hørte Mysts skrig og begyndte at løbe efter hen mod skriget for at være sikker på hun ikke var kommet noget til og sneen tog en smule at hans fart men ikke længe efter kom han hen til hende og sagde "er alt i orden min gudinde" og så bange på hende for hun var komme til skade