Maybe I should Stay At The Castle... For Ever?

[Drazilla Dragoens]

Det var sandt hun ikke var særlig åben overfor andre, men hun var vokset op med at gøre som det passede hende og at hun ikke behøvede at lytte til andre fordi hun var dronning, noget der selvfølgelig kun var blevet slem da hun havde mistet hjertet for så havde hun ikke lyttet til andre end hendes far fordi hun havde så meget respekt for ham og nu var han død så var det hende som bestemte over alt.
”Det har du aldrig gjort” sagde hun stille mens et meget stille og næsten usynligt smil listede sig over hendes læber for det var jo sandt nok, men stadig havde hun ikke skilt sig af med ham til trods for hun havde alle mulige grunde til at gøre det for han havde jo lavet alle mulige ulykker som havde gjort hende rasende som når han var klodset eller bare ikke gjorde som han fik besked på men stadig han altid fundet en måde at vende det om til hans egen fordel ved bare at få hende til at grine af det i stedet. Da hun endelig tog sig sammen og så han kun kom tilbage med et glas rakte hun ham hendes efter hun havde nippet til hendes egen for hun ville jo ikke drikke alene så hun kunne jo lige så godt dele med ham, men han virkede jo som stivnet så hun sænkede glasset igen indtil han ville virke mere løsnet op i det.
”Den forlovelse har kun gjort sådan ved mig fordi jeg valgte en kedelig mand der kun går op i arbejde og ikke går op i mig” svarede hun blot for hendes mand behøvede jo ikke at arbejde fordi han alligevel ikke rigtigt havde nogen magt udover den hun gav ham, hvilket hun allerede havde lært nu bare ville være en fejl for Damian lavede jo ikke andet end at arbejde fordi han var hærfører. Så hun ville i hvert fald ikke give en anden mand sådan et arbejde fordi hun bare ville blive sat til side igen og det var jo ikke ligefrem det hun ønskede fordi hun ville have opmærksomhed noget mere end det Damian gav hende men det var vel også for meget at forlange.

[Rai Mirriko]

Måske hun forventede for meget af ham, eller også troede han bare at hun havde for mange forventninger til ham, som han ikke rigtig kunne leve op til, men alligevel havde han fået muligheden for at blive i hendes selskab, også selvom han ofte var kommet ud for at tabe et glas eller to, selv når han ikke ville vække hende om morgenen, lykkedes det ham at tabe et glas, hvor han så endte med at vække hende. Utroligt nok så havde hun endnu ikke smidt ham ud, hvilket til tider godt kunne undre ham, men på den anden side, så var det blot godt for ham.
"Men noget må jeg da gøre rigtigt?"
spurgte han i et forsøg på at få Drazilla til at indrømme, at der var noget han var god til, måske ikke lige at varte hende op, men der måtte da være en anden grund til at han stadig var en del af hendes ansatte på slottet, ellers ville han da være blevet smidt ud for længst eller havde hun svært ved at finde erstatninger? Dog morede Rai sig ofte, når han endte med at tabe noget, og han så kunne bringe et smil frem på hendes læber, hvilket hørte til sjældenhederne. Ulykkerne var på sin vis hans kendetegn, men han havde nu ikke noget imod det.
"Derfor vil jeg foreslå at du ikke binder dig til nogen. Men jeg skal selvfølgelig ikke rådgive dig"
sagde han ganske ærligt, eftersom at han ikke havde retten til at rådgive hende i noget. Og det var ikke en gang sikker at det var iorden at han gav sin egen mening? Han endte dog med at tage imod glasset, eftersom at han godt kunne se på hende, at hun ikke ville drikke selv. Egentlig havde han ikke noget imod at drikke sammen med hende, så længe hun ikke tvang ham til at drikke mere end han kunne klare.

[Drazilla Dragoens]

Det var ikke fordi hun huskede alt det ballade han havde lavet på slottet udover hans lidt usædvanlige morgenvækning hvor hun blev vækket af smadret ting og selvfølgelig den gang han gav hende vand i bjerget, for den lille detalje var hun jo blevet en del vred over men så vidt hun huskede havde hun alligevel endt med at smile over noget andet han havde gjort.
Hun gjorde dog et skuldertrak der viste at hun ikke selv anede hvad han gjorde rigtigt siden han stadig blev. ”Måske fordi du får mig til at smile eller minder mig om en eller anden klodset person eller så er du bare sjov at drikke fuld så jeg kan bruge dig som træningsdukke” svarede hun roligt for hun var jo ikke helt sikker på den del for en hver anden havde jo fået skåret adskillige lemmer af eller helt mistet livet eller blevet spærret inde nede i fangekælderen, så der var jo uendelige muligheder til ting hun ville have gjort imod ham hvis det netop ikke fordi det var Rai de snakkede om og han kendte jo udmærket godt til det for han havde jo set hende straffe alle mulige personer for meget mindre nærmest.
”Du ved godt at når der er noget jeg vil have så skal jeg nok få det. Desuden så lever du jo nok ikke lige så længe som mig så kan jeg jo altid optage mit gamle liv efter hvis det er det jeg ønsker, der er jo ingen skade i at prøve hvis du beviser dig værdi selvfølgelig” svarede hun blot med et lille skævt smil for hun regnede da ikke med hun skulle de næste mange år, og uanset hvad så ville det da give ham noget at kæmpe for der var jo ingen der sagde de skulle gifte sig, men de kunne jo bare prøve at se hvordan det ville gå for noget tid. ”Sæt dig ned så jeg kan bruge dig som pude” sagde hun roligt men hun gad sådan set ikke blive siddende oppe for pelsen var så meget mere lokkende for hende lige, så hun kunne endda overveje at ligge nøgen på det men det var ikke ligefrem noget hun gjorde her i tronsalen selvom hun var ligeglad om folk kiggede hvis hun gjorde det.

[Rai Mirriko]

Egentlig følte Rai sig heldig lige i øjeblikket, eftersom at han ikke forventede at han kunne komme i en værre situation, end han allerede var i, dog regnede han muligvis med at han ville komme galt afsted, når han skulle til at kæmpe imod krigerne - dem der havde meget mere erfaring end ham selv. Men han ville nok næppe give op, eftersom at han godt vidste, at han blev nød til at udvikle sine evner, hvis han skulle ende med at støde ind i den kvinde igen. Dog var det nødvendigt for ham lige nu, at behage hendes ønsker, hvad hun enten måtte beordre ham til.
"Jeg skulle måske nærmere have meldt mig som nar?"
spurgte han med et lettere drillende smil på læben. Men han vidste godt, at han blev brugt til meget mere end blot underholdning, selvom det at være en trænings dukke muligvis også var en form for underholdning i hendes øjne. Men det var dog noget han godt kunne leve med, eftersom at han efterhånden havde været i hendes selskab i flere år, så han var van til lidt af hvert og tog imod de fleste ting, som hun kunne finde på.
"Det er jo sandt nok, du kommer jo ikke til at døje med mig hele dit liv? Det må da næsten være en fryd?"
sagde han roligt, og valgte at sætte sig ned, lige efter at hun næsten havde beordret ham til at sætte sig, så hun kunne bruge ham som skød. Egentlig vidste han ikke om han skulle holde fingrene fra sig, eller om han kunne tillade sig at lade sin hånd røre hende, blot for at give hende noget nærvær.
"Jeg vil gerne bevise mig værdig overfor dig. Men hvordan? Jeg duer jo ikke som kriger"
sagde han ganske ærligt og gjorde blot tegn til, at hun roligt kunne ligge sig til rette på hans skød, han havde jo ikke sat sig ned, for at hun skulle gøre noget andet? Flasken endte han dog med at stille fra sig, selvom han hurtigt kunne fylde glasset op endnu en gang, hvis hun var mere tørstig.

[Drazilla Dragoens]

Et mindre grin kom fra hende da han sagde han måske skulle have meldt sig som nat i stedet, for ja det ville nok havde passet meget godt til ham for han underholdt hende jo ret godt og det var jo hans klodsethed der fik hende til at tilgive ham gang på gang selvom det måske ikke ligefrem var særlig smart af hende at gøre.
”Giv mig nu ikke gode ideer.” sagde hun drillende for hun kunne da sagtens finde på at sænke ham i rank bare for at se hans ansigt hvis hun gjorde det og så selvfølgelig for at se om han faktisk kunne finde ud af udfylde det job bedre end han kunne fylde tjener jobbet, men igen det krævede jo også at han var klar når hun beordrede det og det var ikke ligefrem hans stærke side, så hun regnede ikke helt med at han ville være særlig god til nogen af jobbene når det kom til stykket og alligevel var han stadig tjener selvom hun burde finde et mere passende job til ham.
”Det er nu mere en skam at du skal dø fra mig, for du er irriterende god til at opvarte dine dårlige egenskaber med dine gode, men der er jo altid plads til forbedringer.” sagde hun roligt med et skævt lettere grinende smil for det var jo en skam at han skulle dø, men det skulle de fleste jo i sidste ende så det ville ikke betyde så meget igen for folk døde og man kom over det. Men det krævede jo at hun skulle finde en erstatning for ham og det ville blive irriterende svært og nu kunne hun jo ikke bare nakke slaver fra Nirelia fordi de havde en slags fred. Da han satte sig ned gik der ikke mange sekunder før hun lagde sig ned igen med hovedet på hans ene lår men så hun stadig kunne se ind i ilden.
”Du skal ikke være kriger, du skal være en kujon og stikke af så du kan komme hjem til mig. Hvis jeg ville have en kriger så ville jeg jo ikke forlade Damian” svarede hun roligt som hun så ind i ilden, men hun var så træt af krigere eller folk der bare var ligeglade med alt. Messi havde været ligeglad med alt udover have en god tid, noget hun godt kunne følge ham i men han var alligevel ikke moden nok til trods for han var meget ældre end hende. Geralt havde været ligeglad med alt og han var en kriger selvom han nægtede det. Og så var der jo Damian som var kriger og meget fokuseret. Så hun ville egentlig prøve noget helt nyt, en kujon kunne jo være sjovt at prøve.

[Rai Mirriko]

Måske han virkelig skulle lære at holde sin mund? Selvom det alligevel morede ham en anelse, at hun for længst kunne have ham sat til at være en hofnar eller hvad man kunne kalde en, der blot skulle underholde hende og være der, når hun havde behov for underholdning. Men måske det kunne lære ham, at møde til tiden og faktisk være der for hende, men det ville han jo aldrig nogensinde kunne opfylde?
"Jeg skal nok forsøge at lade vær, selvom jeg nogle gange er fyldt med gode ideer"
sagde han lettere drillende, selvom de ikke altid var lige glad for ham selv eller hende. Specielt ikke den gang, hvor hun var endt med at blive spændt fast til sengen. Det havde nu været hyggeligt nok, men også modigt, eftersom at Rai ingen ide havde om hvilke tanker hun havde i hovedet, selvom han nu havde fået et mindre indblik i, hvad hun mente om hendes forlovelse med Damian, selvom det sagtens kunne være for at lokke ham i en fælde? Han ville muligvis være alt for modig, hvis han turde tage et skridt lignende, selvom han virkelig gerne ville gøre et forsøg, så var det yderst svært at finde ud af, hvad Drazilla egentlig gerne ville have? Og han kunne jo heller ikke leve for evigt, medmindre at han blev udødelig eller blev bidt af en vampyr.. Som Selena? Hun kunne sikkert godt finde på det, bare for at hævne sig på ham.
"Der findes en løsning på næsten alt?"
sagde han en anelse lokkende, eftersom at der jo var muligheder for at han kunne leve længere, dog ville det være svært for en simpel magiker, men hvis han nu fik hjælp, så ville han sagtens kunne ofre sig selv, blot for at få nogle flere år sammen med hende, dog så han helst ikke at han endte som vampyr.. Rai smilte dog en anelse til hende, da hun valgte at ligge sig på hans skød. Der gik dog noget tid, hvor han blot lod hende være i fred, men i sidste ende kunne han ikke lade vær med at lade en hånd glide igennem hendes hår, blot en enkelt gang, fordi han lige ville se hvordan hun reagerede på det.
"En kujon? Jeg troede i det mindste, at jeg skulle kunne forsvare mig selv? Men det er måske ikke det min dronning ønsker. Og har du tænkt dig at forlade Damian? "
spurgte han roligt, selvom det sidste spørgsmål blev stillet en anelse lavt, eftersom at han var bange for hvad hendes reaktion kunne være på hans ord, også selvom hun selv havde bragt det på banen, så var han ikke sikker på om han nu også måtte spørge hende omkring det? Det kunne jo være at det var noget hun selv skulle slås med og at andre ikke skulle blande sig. Bestemt ikke ham, som faktisk ønskede at hun forlod ham, så hun ville blive mere fri og livlig, som tidligere.

[Drazilla Dragoens]

Han kunne egentlig blive en køn hofnar men igen hun havde nok i dem hun havde, specielt hendes dansere var hun glad for men igen dem havde hun betalt med kroppen til den der en gang havde overhovedet i Black Mark, for hun havde ikke gidet at betale så hun havde brugt kroppen ligesom så mange andre gange før det, men det var jo en nem måde at slippe uden om regninger på men igen det var mange år siden efterhånden.
”Nej del endelig med mig, kunne jo være det var sjovt” sagde hun lidt grinende for det kunne jo være det ville være noget som gjorde hendes hverdag lidt mere spændende end det her dødkedelige noget, for deres lille ting i det lukket værelse havde da gjort det hele spændende for Damian vidste jo ikke noget og det gjorde så mange andre heller ikke, selvom det måske nok var underligt at hun tilbragte så meget tid med en tjener bag lukket døre. Selvom hun ikke ligefrem skjulte noget for lige nu virkede det da meget åbenlyst at hun kunne have noget kørende med ham, men hun gad ikke skjule sig mere.
”Og hvad foreslår du som løsning? For jeg har efterhånden prøvet alt for at få dig til at blive og leve længere behøver du ikke for min skyld” spurgte hun roligt med et skævt smil for hun havde da prøvet så mange ting efterhånden, flere måder at straffe ham på og adskillige gange hvor hun havde skældt ham ud så hun var ved at være tom for ideer, så han måtte selv komme med ideer om hvad hun skulle gøre for hun havde givet ham noget at kæmpe for nu men igen det havde hun jo prøvet før uden større held. Hun sagde ikke noget til at han strøg fingrene igennem hendes hår for det var jo meget afslappende så der var ingen grund til at blive vred over han rørte hende for hun havde jo selv sagt han skulle bruges på pude.
”Jeg vil hellere have dig i live i stedet for du kommer hjem så smadret igen. Så brug en besværgelse der får dig til at forsvinde, der findes en som kan bruges uden stav. Så overladt kampene til mig..” svarede hun roligt som hun så ind i ilden men det var jo sandt det hun havde sagt hun ville jo blive noget så rasende hvis han kom hjem så smadret igen eller bare ikke som den normale Rai hun kendte. Hun vendte sig rundt så hun i stedet lå med baghovedet på hans lår og bedre kunne se op på ham ”hvis du kan holde dig ude af ballade til sommer og passer dit arbejde ordentligt, så forlader jeg ham til fordel for dig.” sagde hun roligt som op på ham så han kunne se hun mente det men det krævede jo han kunne holde sig ude af ballade næsten et helt år hvilket hun tvivlede på men det var så også hans sidste chance hvis de skulle havne op sammen.

[Rai Mirriko]

Egentlig skulle hun ikke overveje muligheden for at sætte ham på posten som hofnar, eftersom at han ville gøre alt for ikke at passe til lige netop det job. Men hvis han ikke kunne gøre andet end at følge hendes ordre, så blev han vel nød til at træde til, dog håbede han lidt på, at hun havde nok til at besætte den post, så der ikke var plads til ham.
"Det kunne også være det stik modsatte af sjovt? Men næste gang jeg får muligheden for at lænke dig fast, tror jeg at jeg vil holde mest styr på dine ben.."
sagde han med et drillende smil på læben, blot for at se hvordan hun ville reagere på de ord. Eftersom at han jo egentlig ikke burde tale så åbent over det, fordi det kunne bringe sandheden frem, selvom Drazilla muligvis virkede en anelse ligeglad med hvad de andre mente, men hvad nu hvis Damian fik besked inden at hun havde taget en beslutning om at gøre det forbi eller ej? Det kunne jo hurtigt ende med at Damian ville forsøge at hævne sig på Rai, hvis det kom frem at Rai havde forsøgt at overtale hende til at bryde forlovelsen?
"Jeg kender da flere måder, hvorpå man kan leve længere? Som udødelig eller ende som vampyr..? Men du vil hellere have mig til at forlade dig ind der er gået et århundred?"
sagde han ganske roligt, også selvom han kunne fornemme på hende, at hun muligvis ikke ville have at han levede i en længere periode, som det lige nu var muligt for ham. Men det kunne jo også være, at hun var bange for at han ville binde sig alt for meget til hende, hvis hun valgte at forlade Damian for hans skyld? Dog skulle hun ikke være bange for, at han ville få ejerfornemmelse overfor Drazilla, når man tænkte på, at han godt vidste hvordan hun havde været før Damian.. Fri og med på næsten det værste. Men måske han skulle gøre det klart overfor hende, at han aldrig nogensinde ville forlange noget af hende eller tvinge hende til at holde op med hendes livstil, som den havde været før - på det tidspunkt havde hun jo heller ikke været så tom for energi og lyst til eventyr? Måske hun var blevet alt for begrænset.
"Virker det ikke en smule for svagt af mig? Men kan jeg finde den besværgelse på biblioteket, eller skal jeg lære den af dig? Hvad med nogle besværgelser, som kan sørge for en vis form for afstand imellem to personer? Eller måske forskellige race typer?"
spurgte han ganske roligt, hvorefter han igen lod en hånd glide igennem hendes hår, da han ikke havde fået noget tegn fra hende, som kunne tyde på, at hun ikke brød sig om det. Dog lod han blikket glide ned mod hende, da hun vendte blikket mod ham. Rai smilte en anelse, før at han nærmest gik i stå over hendes ord.. Til sommer? Så skulle han jo næsten blive på slottet.. Ellers ville det være en fuldstændig umulig opgave.
"Til sommer? Du skal bare sige til, hvis jeg ikke skal forlade slottet.. Undskyld, at jeg bringer dette på banen.. Men Selena lovede mig at vi skulle mødes igen.. Så jeg er bange for, at det slet ikke er så let igen.."
sagde han en anelse skuffet over sig selv, hvorefter han ikke rigtig vidste hvordan hun ville reagere på det. Men Selena havde lovet ham, at hun nok skulle finde ham på et tidspunkt, helst når natten var længst.. Så hun kunne bruge mest mulig tid på ham. Hvilket blot skræmte ham..

[Drazilla Dragoens]

Måske ville det være meget sjovt at have ham som hofnar, men igen det var jo ikke helt sådan noget underholdning hun ville have for sådan noget skulle hun jo bare sende bud efter hvis det var, men hun ville bare gerne have en at snakke med nu og da eller rejse med måske.
Hun kom dog til at grine da han sagde det med at lænke hende fast. ”Hvem siger du får den mulighed igen? Det kunne jo være en engangs ting” sagde hun drillende for det var jo ikke sikkert han fik den mulighed igen, selvom hun dog havde nydt at han havde opført sig sådan overfor hende, så det måtte han jo godt gøre ind i mellem men selve spændingen med at gøre det man ikke måtte var også meget tiltalende den gang og det var stadig lige så meget men igen det havde det jo altid været. Hun tænkte slet ikke over Damian lige nu for hun anede ikke helt hvad han lavede, men han var der jo aldrig så hun havde ligesom opgivet at følge med i det, men igen han havde vel travlt med krigen i bjergene.
”Jeg ville hellere have en sjov og god kort tid med dig end en lang og pinefuld hvor vi til sidst ikke ville føle noget for hinanden” svarede hun blot men det var jo lidt sådan hun følte det, for det virkede jo som en evighed den tid hun havde været med Damian, ikke ligefrem på den dårlige måde for hun nød jo at tilbringe tid med den vampyr men det virkede bare ikke der var nok tid til dem, så det gjorde hun tog sin afstand fordi hun ville være centrum for i hvert fald det meste af opmærksomheden men lige for tiden fik hun jo sjældent noget. Så det var vel egentlig manglen på opmærksomhed der gjorde hende så underlig? For hun var da nærmest stadig med på den værste men begrænsede sig på grund af Damian så måske var hun bange for ham egentlig? Bange for at være alene? Fordi Damian havde været den eneste mand som jo kunne holde hende ud og som forblev ved hende i stedet for konstant at svigte hende eller afprøvede hendes grænser for det gad hun jo ikke i længden.
”Nogen gange er flugt bedre end kamp, selv jeg har brugt den besværgelse men det var mest for at skabe afstand. Du kan lærer den af mig for den er ikke så svær igen. Tja det kommer an på racen du vil have væk fra dig? Om du er ude på at skade dem lidt eller slet ikke” svarede hun roligt for der var da mange muligheder på det område, nogen af dem ville med garanti kræve at han brugte sin stav for de var lidt mere kompliceret end andre. Hun så dog roligt op på ham og smilede en anelse for nu var rollerne jo lidt vendt om for en gang var det ham der skulle lærer hende en besværgelse, som den der lysende kugle han havde lavet i deres tur i bjerget, men igen den burde vel kunne forbedres og bruges imod vampyrer? Det var jo trods alt lys.
”Selena? Så er det den luder hedder.. Hvordan ser hun ud? Er hun lige så smuk som mig?” sagde hun en anelse irriteret for hun kunne mærke vreden komme op i hende igen på grund af navnet på den kvinde, en kvinde hun nok skulle få dræbt på et eller andet tidspunkt eller så skulle hun i hvert fald lærer at man ikke rørte Zills ejendom. ”Jeg vil ikke nægte dig at gå uden for, fordi dette jo er en prøve og ikke en straf” sagde hun lidt mere roligt men hun endte dog med at sætte sig helt op for der var jo ingen grund til at blive siddende nu hvor hun mærkede vreden i hende.

[Rai Mirriko]

"Jeg har vel lov til at håbe, og du bad mig jo om at dele mine ideer med dig, så det var hvad jeg gjorde"
svarede han med et drillende smil på læben, eftersom at han sagtens kunne forestille sig at gøre det igen, det havde jo været ganske underholdende for dem begge også selvom hendes ben ofte havde været i vejen, blot fordi hun gjorde modstand. Men på den anden side, så ville han med glæde gennemgå det samme igen for at få chancen for at binde hende ordentlig næste gang, eftersom at han gerne ville have hende til at slappe yderligere af, så hun måske kunne nøjes med at nyde, det der skete? Rai lod sin hånd glide igennem hendes hår endnu en gang og lod blikket glide ind i ilden, der legede med brændet, som meget snart ville slippe op.
"Hvis muligheden er der for at jeg kan leve længere, så kan du jo altid gøre det af med mig, når du ikke gider mig mere? Så længe du ikke gør det indenfor de næste par år"
sagde han ganske roligt, dog en anelse drillende, da det måske kunne være lettere at finde frem til en løsning, hvis der både var mulighed for et langt og kort liv? Det kunne jo altså sammen være noget hun kunne få lov til at afgøre, nu hvor hun allerede rådede over hans liv. Desuden så ville han sagtens kunne ligge hans liv i hendes hænder, eftersom at hun havde haft hans liv i mange år nu, så hvorfor ikke lade hende råde over det indtil han skulle forlade verdenen, medmindre hun blev træt af ham, når han for alvor kom til at se gammel ud? Selvfølgelig skulle han ikke overveje dette nu, men alligevel kunne han ikke lade vær med at tænke på det, selvom hans tanker blev draget hen mod besværgelser..
"Og jeg kan bruge besværgelsen selv uden min stav, men hvor langt væk kan jeg så komme? Ville det ikke være en straf hvis en vampyr ikke ville kunne nærme sig sit bytte? Måske kun kunne bevæge sig få centimeter tæt på, uden aldrig rigtig at nå sit mål?"
spurgte han ganske roligt, også selvom han tydeligvis havde bragt et ømt emne på bordet, så blev han nød til at komme ud med tingene, ellers ville han ikke kunne se sig selv i øjnene. Han synes også selv, at hun skulle kende sandheden, selvom hendes reaktion kom helt bag på ham, så han så en anelse nervøs på hende.
"Det er hendes navn.. Men skal jeg være ærlig.. Så er hun ikke min type.. Og der bliver du nød til at stole på mig.. Jeg er blot bange for at støde ind i hende, hvis jeg først bevæger mig ud, så kommer kun til at bevæge mig udenfor, hvis det er nødvendigt."
svarede han ærligt og håbede blot at hun ikke ville betvivle hans ord, eftersom at han havde fortalt sandheden.. Grunden til at Selena var blevet så sur, var jo at han havde afvist hende. Afvist hende også selvom det havde sine konsekvenser.

[Drazilla Dragoens]

”Sandt nok, men du skal være heldig hvis sådan noget sker igen, så du må finde på nogen andre ideer” sagde hun lidt drillende med et lige så drillende smil på hendes læber for han måtte jo bare finde noget andet end det, for hun var jo stadig med på noget ballade selvom det ikke ligefrem behøvede at føre derhen men de kunne sikkert finde på noget andet sjovt, for de kunne jo sagtens more sig sammen uden det endte på den måde, men igen det endte jo sjældent anderledes, eller jo når hun bankede ham mens han var fuld men ellers ikke, i hvert fald ikke af hvad hun egentlig kunne huske men det gjorde jo ikke så meget for hun havde jo en gang været en der nærmest horede konstant.
”Hvorfor skulle jeg dog gøre det af med dig til den tid? Du tror måske ikke du ville have noget at skulle have sagt?” spurgte hun undrende for det gav da ikke meget mening, for hvorfor skulle hun ville have han forlængede hans liv blot for at hun kunne tage hans liv til sidst? Det gav jo ikke meget mening men igen var det ikke lidt af en stor kærlighedserklæring fra hans side? Hun vidste jo godt drengen var forelsket i hende, det var jo blevet ret klart for hende da de havde været på bjergtur hvor han havde sagt den helt store kærligheds ting men var det her alligevel ikke lidt for ekstremt? Det mindede hende jo om Damian om igen der var ved at begå selvmord fordi han havde været hende utro den ene gang, men igen det var alligevel at lave lidt for meget drama for noget hun ikke rigtigt forstod mere.
”Altså det med at du selv ville flygte kan variere alt efter hvor meget du koncentrere dig, mens det andet ville jeg tro krævede magi med en stav men jeg er ikke sikker for har aldrig haft brug for at have en vampyr på afstand? Men igen har jeg jo dragen i mig så jeg får bare den sorte hud frem hvis jeg ikke vil have de skal bide mig” sagde hun lidt mere tænkende for hun kunne jo ikke ligefrem sige hvilken magi der krævede stav og ikke krævede det for hun havde jo ikke ligefrem havde brugt en stav så hun anede det faktisk ikke, det måtte de vel undersøge på biblioteket.
Hun så mere streng på ham da han ikke svarede på hendes spørgsmål. ”Hvordan ser kællingen ud?” sagde hun lettere irriteret for hun ville gerne vide det, så hun kunne sende samtlige lejemorder ud efter den kvinde bare så hun kunne lærer at man ikke skulle røre nogen der var tæt på Zill.

[Rai Mirriko]

Rai så en anelse eftertænktsomt på hende, som han kløede sig en anelse i nakken og valgte at lade blikket glide ind i ilden. Hvorfor skulle han være heldig? Men på den anden side, så ville han da gerne kæmpe for sin sag, eftersom at det havde været det hele værd. Noget som han næppe ville kunne undvære i særlig lang tid af gangen. Så måske han virkelig skulle gøre et forsøg på at holde sig fra ballade? Dog forlangte hun næsten for meget af ham, da der var yderst lang tid til sommer og Selena havde lovet ham at hun nok skulle finde ham, så snart at sneen faldt og nætterne blev længere.
”Mon ikke jeg finder på noget”
Sagde han med et let smil på læben og lod blikket glide ned på hende igen. Han havde muligvis svært ved at holde sig fra hende, men det var jo heller ikke fordi hun valgte at gøre det særlig let for ham? Hun havde det med at give ham lidt og så stoppe i et voldsomt forsøg på at friste ham til at tage skridtet videre, hvilket han næsten aldrig kunne sige nej til.. Måske det ville være lettere at se bort fra sandheden? Nej, han blev nød til at gøre et forsøg på, at holde afstand til Selena og ikke færdes udendørs..
”Jeg har sjældent noget at sige. Når jeg endelig siger noget, så dummer jeg mig”
Svarede han ganske ærligt, men også roligt, eftersom at han forsøgte at bevare roen.. Dog kunne det godt være svært, når man tænkte på hvor meget han havde det med at lukke ud overfor hende, som han i teorien burde holde for sig selv. Som det svar han havde givet hende. En sank en mindre klump og forsøgte at holde lidt igen med sine tanker.. Dog ønskede han blot at kunne tilbringe mere tid sammen med hende, uden at Damian lige pludselig skulle komme i vejen, blot på grund af noget samvittighed.. Han sukkede let, som han lyttede til hendes forklaring og nikkede en smule med hovedet, hvorefter han overvejede sine muligheder.
”Så hvis jeg bare kan bevare roen og koncentrere mig om formularen, så kan jeg i teorien godt flygte, selv ud af lænker? Hvor meget øvelse vil det kræve, hvis jeg skulle forsøge at holde en vampyr på afstand uden stav?”
Spurgte han roligt og fumlede lidt rundt med sine fingre, som han langsomt blev en anelse rastløs efter at komme i gang med arbejdet, så han ville være mere forbedret til næste gang. For det ville med sikkerhed ske. Men det kunne også være, at det ville kræve tid på biblioteket for overhovedet at finde en formular, som ville kunne bruges i hans tilfælde?
”Undskyld.. Mørkebrunt hår, langt vil jeg mene at det var. Hendes øjenfarve var blå.. Andet kan jeg ikke sige ud over de typiske vampyr træk, bleg hud..”
Sagde han lettere stressende, som han ikke ønskede at hun skulle flippe ud på ham. Men det var dog svært for ham at beskrive Selena, eftersom at han havde forsøgt at fortrænge minderne omkring hende. Men nu tvang Drazilla ham til at huske. Noget der ikke var særlig rart for ham. Men han valgte at følge hendes ord.

[Drazilla Dragoens]

Egentlig regnede hun med at han nok ville forsøge sig med noget for han havde jo ikke ligefrem kunnet holde fingrene fra hende i forvejen, noget hun godt kendte til for hun havde jo aldrig kunne holde fingrene fra ham heller, men han måtte jo tage ved lærer for hun ville jo ikke have en mand der bare troede han kunne snurre hende om sin finger og dermed gøre som han ville.
”Gør du jo nok” svarede hun bare for der var jo ikke meget til det, for han skulle nok finde på noget og hun ville ikke komme med ideer han kunne bruge imod hende, selvom hun jo kunne finde en del for selvom de havde været sammen et par gange så havde hun da mange ideer endnu, både som hun havde prøvet før men også nogen hun aldrig havde prøvet og egentlig gerne ville prøve fordi hun jo ikke anede hvordan sådan noget føltes.
”Du ved jo godt at jeg lytter, måske ikke lige med det samme men senere hen når jeg er begyndt at slappe af” sagde hun roligt med et skævt smil, for det var jo sandt nok for hun var jo ikke altid særlig god til at lytte når hun var rasende over noget, men igen det vidste han vel godt for det var et af de tidspunkter hvor hun da slet ikke ville lytte til fornuft eller fornuft og fornuft det kunne jo diskuteres for det kunne jo være folk bare ville lægge hendes aggressioner over på noget andet end at koste andre smerte, for hun havde jo en gang kunne finde på at gå i seng med folk bare fordi hun var rasende, måske ikke lige på dem men på så mange andre ting.
Hun trak lidt på skuldrene da han spurgte omkring besværgelserne for det var jo lidt svært at sige for hende, ”Kommer selvfølgelig an på lænkerne, de magiske lænker som jeg har i kælderen kan du ikke, men almindelige lænker burde du godt kunne hvis du kan koncentrere dig om det… Kommer stadig an på hvad du vil bruge af besværgelse, for nogen ting er bedre end andre og nogen kan holde en vampyr væk i længere tid men det vil tærer på dine kræfter” forklarede hun bare for det kom jo an på så mange ting hvis man skulle gøre det ordentligt, så hun regnede med at hans bedste chance var at skynde sig væk i stedet for bare at prøve på at holde en vampyr på afstand.
”Så du var tæt nok på til at se hendes øjenfarve?” spurgte hun lettere vredt men igen hun var jo aldrig sådan rigtigt blevet overfaldet for hun havde jo altid vundet over hendes modstander. Dog vidste hun nu hvordan personen så ud som hun ville sende sine lejemordere ud efter for det her skulle den kvinde jo ikke slippe særlig let fra.. Hun overvejede kort om hun skulle rejse sig for at tage ud og træne bare så hun kunne afreagere med et eller andet for det her gjorde hende da kun rasende.

[Rai Mirriko]

Dette var fysisk og psykisk umuligt at komme ud af levende.. Han var efterhånden overbevidst om, at hvis det ikke gik ud over ham, så ville det med sikkerhed gå ud over Selena. Hvilket med sikkerhed ville få konsekvenser, hvis hun overlevede og fandt frem til hans position. Tankerne strøg rundt i hovedet på ham og han var egentlig ikke sikker på, hvornår han skulle sige sandheden og hvornår han skulle udelade sandheden, blot for at skåne sig selv? Men lige nu valgte han igen at tie, måske var det klogt eller også skulle han blot forsøge at dreje samtalen hen på et andet emne, men ville det ikke blot gøre hende utilfreds? Et lavmælt suk forlod hans læber, som han lod blikket glide mod jorden. Rai valgte dog at lade blikket glide mod hende, som han endte med at åbne munden, uden at der kom en eneste lyd ud.. Det var tydeligvis håbløst.
Lige nu ville han nærmest ønske, at det ikke var muligt for ham at tænke, eftersom at tankerne strømmede rundt i hans hovede, nogle handlede om dem.. Sammen.. Andre beskæftigede sig med episoden omkring Selena og en tredje forsøgte at koncentrere sig om træningen, der forhåbentligt snart ville blive aktuel. Så det var umuligt at finde hoved eller hale i. Han nikkede dog en anelse til hendes ord, også selvom ha virkede lettere fraværende, så havde han godt fået med, at hun kunne lytte, så snart at hun bare slappede af. Hvilket ville blive svært for ham at forårsage.
"De siger at koncentration er det vigtigste i dette tilfælde.. Mit tilfælde. Men jeg er efterhånden også fast besluttet på, at jeg ikke længere vil være noget legetøj eller et bytte for den sags skyld. Så jeg er åben for alt"
sagde han fast besluttet og valgte at se Drazilla i øjnene.. Men han blev lige pludselig grebet af en form for frygt, da han først havde beskrevet Selena for hende. Han havde tydeligvis dummet sig endnu en gang, eftersom at han havde beskrevet hende alt for godt. Det var i hvert fald ikke positivt, så han valgte at folde hænderne foran sig og åndede dybt ind, som han samlede mod til at svare hende. Det var måske ikke klogt, men hvis han ikke svarede hende, ville det ende med, at hun blot misforstod det hele.
"Ikke tæt på, men den blege hud og det mørke hår var med til at lade øjnene træde yderligere frem.. Men jeg var ikke tæt på, min dronning"
forklarede han med et mindre form for mod, som han havde haft tidligere. Han var dog ganske overbevisende, eftersom at farven blå trådte endnu mere frem, når det var i selskab med mørke og hvide farver. Ellers ville han næppe have beskrevet hende med blå øjne, for han brød sig egentlig ikke om at se hende i øjnene, det var slemt nok at blive kastet for Drazilla's blik en gang imellem.

[Drazilla Dragoens]

Det var måske hans klogeste valg hidtil, dette med at holde mund uden at kommentere alt hun sagde, for der var alligevel ikke meget at kommentere på det når hun jo havde talt sandt, det med at hun jo nok lyttede når hun først var dæmpet af med hendes vrede. En anden grund til at det var et klogt valg var fordi hun jo var nem til at blive rasende og hvis de blev ved med at snakke om Selena så ville hun nok flippe helt ud selvom hun var tæt på at gøre det allerede for hun brød sig virkelig ikke om at nogen havde misbrugt hendes legetøj på den måde, i hvert fald ikke når hun havde planer med dette stykke legetøj for hun ville jo gerne have at han blev noget mere men han blev altså nødt til at bevise at han var noget mere end bare det, men igen det blev vel den største prøvelse for ham, men hun ville ikke gøre meget for at hjælpe ham udover det med at træne ham for når det kom til selve situationen så var det jo ham selv der skulle ordne de ting, selvom hun nu ville sørge for at denne Selena blev efterlyst så hun ville have flere lejemorder og dusørjæger på hende.
”Det får vi jo at se om du virkelig mener det, jeg kan kun hjælpe dig noget af vejen men resten bliver du nødt til selv at klare”

[/color] svarede hun så roligt som hun nu kunne, selvom hun jo stadig var lettere rasende over det med den vampyr og det havde jo ikke ligefrem blevet bedre over den beskrivelse han havde givet af hende, for det betød jo at han havde været meget tæt på hende og det var ikke ligefrem en tanke som Zill brød sig om på nogen som helst måde, da Zill ville være den eneste som var så tæt på ham. Så hun var egentlig meget tæt på at give ham en lussing i ren og skær vrede men hun holdt igen bare for at se om han havde en forklaring på hvorfor han var så tæt på at han kunne se hendes øjenfarve for der var jo ikke ligefrem alle man gad at se i øjnene, selv Zill anede jo ikke hvilken øjenfarve hendes krigere, slaver, tjenere eller andre adelige eller hvem pokker der ellers var tæt på hende havde, fordi den del var jo uinteressant for hende.
Hendes hænder var knyttet som hun så på ham i vrede, klar til at give ham et slag hvis han kom med et eller andet forkert svar, men hvad var et forkert svar? Selv det anede hun ikke selv. Hun trak den ene hånd en smule tilbage inden hun sendte et slag imod hans ansigt men stoppede nogle centimeter fra det for hun måtte altså beherske sig ”Fint du slipper for slag denne gang”[/color] mumlede hun lettere vredt men hans forklaring havde været god nok, men hun valgte dog at rejse sig fra stedet for nu var det ikke særlig sjovt mere at være der, hvor var det alkohol dog når man skulle bruge det? Hun sukkede en smule uden rigtigt at vide hvad hun nu skulle give sig til udover hun jo ville afreagere på en eller anden måde. ”Jeg vil arrangere noget træning imod vampyrer til dig, hvis du kan forsvare dig imod dem burde du også kunne klare en simpel kvinde.. Selvom det vel er for meget forlangt”[/color] sagde hun en smule højere som hun sendte ham et tvivlsomt blik angående det med at han skulle kæmpe imod en kvinde i stedet for at gå i seng med hende. ”Gå ud til krigerne og begyndt træningen så finder jeg en bog med besværgelser til dig”[/color] sagde hun blot for hun var kommet frem til en løsning med hvordan hun kunne afreagere en smule inden hun skulle se ham igen til træningen. Hun vendte rundt og begyndte at gå imod biblioteket fordi hun jo skulle finde den rigtige bog til besværgelser imod vampyrer.
[/blockquote]