|
|
Post by Shodo-pan on May 15, 2012 20:35:49 GMT 1
legion gik hen til den anden seng og lagde tasken på gulvet og sagde helt roligt "min mor solgt da jeg var 13 til en 72 år kvinde som var meget interesseret i min krop" da han havde sagt det fik han et udtryk som lignede at han var et helt andet sted og tid og sagde "jamen frøken Urquhart den vil ikke" og han holdte en pause som om han hørte nogle tale og sagde lidt bange "nu kan den frøken Urquhart" og han rystede på hovedet og hans syn var igen koncentreret på Nyoka
|
|
|
|
Post by nyoka on May 17, 2012 14:27:24 GMT 1
Et par løftede øejnbryn afslørede hun ikke lige vidste hvad skete og så overraskelsen over at en mor kunne sælge sin søn på den måde. Nyoka ville ikke kunne gøre noget så slemt, hellere slå ham ihjel end at skulle udstille ham sådan. Et sted kunne hun ikke lade være, for lidt kærligt var der ved hende, så hun rejste sig, gik hen til ham og omfavnede ham.
[green]"Din stakkel."[/green] Hviskede hun, der var ingen som skulle gå igennem sådan noget, overhovedet og han virkede for flink til at han selv skulle have været ude om det. Hvis den kvinde ikke var død, ja så skulle hun da nok sørger for hun blev det.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 17, 2012 15:16:10 GMT 1
legion fik et lille smil at hendes omfavnelse og sagde "ja lidt" faktisk var det bedste der var sket for ham for den kvinde som havde købt ham lærte ham at læse og de gange hvor hun sov læste han i hendes bøger og lærte at lave golem og brugte golemer til at dræbe hans ejer og hans mor eftersom hun aldrig havde set ham som et levende væsen og mens han lagde han sine arme om hendes liv og sagde "hun så mig aldrig et levende væsen så hun gav mig aldrig kærlighed"
|
|
|
|
Post by nyoka on May 17, 2012 15:26:43 GMT 1
Hun begyndte stille at nusse ham i nakken som hendes arme hvilede over hans skuldre, hun så på ham med et blidt og kærligt blik. Det var da ikke fair ikke at få kærlighed af sin mor, så forstod hun bedre hans job som trækkerdreng.
[green]"Det er jeg ked af Legion, havde jeg været din mor, så havde du fået alverdens kærlighed, men du må jo nøjes med kærligheden i et venskab."[/green] Kom det stille fra hende,næsten hviskende og hendes stemme var varm og blid. Nyoka var faktisk en rar person, hvis bare man kendte hende og ikke mødte hende på jagt hvis man ikke gjorde.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 17, 2012 15:39:28 GMT 1
Han begyndte at kærtegne hende meget forsigtig på ryggen som var meget tæt på nusse og han sagde stille "din eller min opfattelse at et venskab" han havde den opfattelse at to venner kunne godt gå i seng sammen uden det betød noget andet end det var bare sjovt men hvis hun sagde at han skulle stoppe med det så gjorde han det men hvis hun selv lagde op til det igen så ville han selv begynde igen
|
|
|
|
Post by nyoka on May 17, 2012 15:49:41 GMT 1
Et kort grin kom fra hende, hun havde nu ingen anelse om hvad hans syn på venskab var, men at skulle gå i seng med ham mente hun ville ødelægge alt. Sådan var hendes syn da, men hun forsatte da med at nusse ham, for det mente hun ikke betød noget, andet end at hun så småt var begyndt at holde af ham som en rigtig ven.
[green]"Mit syn tror jeg."[/green] Sagde hun så med et lille smil, for hun ville altså ikke give sig hen til en mand når de skulle forstille at være venner. En tilfældig var ok, hvis han var det værd.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 17, 2012 16:06:18 GMT 1
Han blev ved lidt længere før han skubbede hende forsigtigt tilbage og sagde "så tror jeg at jeg er nødt til at være lidt sammen med kromutter inden jeg gør noget dumt" og kyssede hende drillende på panden og gik hen til døren og blinkede frækt til hende og sagde "lad vær med at låse døren" og gik ud at værelset og hen til baren hvor hun var og sagde i et frækt tone "når skal vi have en lille dans før vi går i seng" og de to gik ind på kromutters værelse
|
|
|
|
Post by nyoka on May 17, 2012 16:13:14 GMT 1
Sådan at blive skubbet væk og kysset på panden, fik hende til at se efter ham med et lettere irreteret blik, hun havde det lige så hyggeligt. Da han havde forladt værelset, satte hun sig bare ned på sengen med et skuffet blik i øjnene og stirrede bare ud i luften. Nyoka tog stille sin kjole af, hun lagde den pænt sammen og lod det placere på natbordet inden hun lagde sig oven på dynen med armene bag hovedet. Hendes slangeøjne stirrede op i loftet, hun var rimelig sikker på at det blev svært at finde en mage, for mænd var virkelig ikke det hun mente de skulle være. Måske skulle hun bare slå ham ihjel når hun havde fået sine børn? Tankerne gled lidt rundt i hovedet som hun prøvede at finde en løsning.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 17, 2012 16:35:08 GMT 1
En halv time efter legion havde gået ind sammen kromutter kom han ud at værelse og mens han gik op til Nyoka satte han sit tøj på plads og gik ind til hende og sagde en smule en smule overrasket "hvorfor ser du ud til at overveje at dræbe" han håbede på det var ikke hans skyld at hun lignede at hun ville dræbe nogle
|
|
|
|
Post by nyoka on May 17, 2012 16:50:56 GMT 1
Da han endelig kom ind igen, så hun bare på ham med et ligegyldigt blik, trak på sine skuldre og lod blikket glide mod loftet igen. Hun tog en dyb indånding så hendes bryst hævede sig en del og igen faldt ned som hun åndede ud med et suk. Nyoka hadet at blive skuffet, specielt når det var første gang i lang tid hun faktisk havde kontakt med andre.
[green]"Jeg tænker bare......"[/green] Kom det så fra hende i et ligegyldigt toneleje, ingen tvivl om at hun var utilfreds over han bare sådan var gået. Selv havde hun da ikke haft en mand i meget lang tid, hvilket gjorde hun slet ikke forstod at han ikke kunne styre sig, men det var vel bare typiskmænd. Så måtte hun vel også bare finde sig en tilfældig mand et eller andet sted.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 17, 2012 23:04:13 GMT 1
Han satte sig ved siden af hende og sagde "og det du tænker over er" han havde på fornemmelsen at det omhandlede at han var gået for lidt siden men han havde forstået det sådan at hun havde mere lyst de skulle have et mere normalt opfattelse at et venskab en hans lidt mærkelige opfattelse at et venskab
|
|
|
|
Post by nyoka on May 17, 2012 23:09:40 GMT 1
Hun rullede irriteret med øjnene, for hun gad da ikke fortælle ham sine tanker og ville hun det, havde hun nok allerede gjort det. Så hun satte sig op og rejste sig helt fra sengen, hun tog sine to sidste dele af og gik ud på det tilhørende badeværelse, men lukkede ikke døren.
[green]"Hvis det var meningen du skulle vide det havde jeg jo nok sagt det."[/green] Kom det så roligt fra hende, lige nu var hun stadig lidt muggen, men det gik nok over. Nyoka tog en vaskeklud som lå der ude, dyppede den i noget vand og duppede sin krop, hendes skin havde fået lidt for meget sol og hun havde brug for at køle ned og lige nu var vand det bedste middel til det.
[green]"Er det virkelig så svært at styre sig? Det går da fint for mig!"[/green] Kom det så lettere anklagende fra hende, for hun var rimelig irriteret over at blive efterladt på den måde når hun stod og var ved at trøste ham som venner og bum så forsvandt han.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 18, 2012 0:06:29 GMT 1
Han gjorde sig umage med ikke at se på hende da hun tog det sidste af hendes tøj af og sagde "du skal huske jeg aldrig fik rigtig kærlighed som barn så jeg har en helt anderledes måde at blive trøste på så den måde du prøvet at trøste mig på ville min mærkelige måde at opfatte trøste ville nok få til af prøve at tvinge dig i seng med mig og jeg vil ikke ødelægge vores venskab så tidligt" det var faktisk den grund til at han var gået væk fra
|
|
|
|
Post by nyoka on May 18, 2012 7:08:34 GMT 1
En rimelig opgivende og irriteret lyd kom fra hende, det var da bare typisk at den første ven hun finder, kan hun ikke trøste. Nyoka blev ved med at duppe sit skin med det kolde vand, hun lagde sig bare ned på gulvet derefter og gde kluden på sit hoved. Her lå hun egentlig meget godt, han ville kunne se hendes ben, intet andet.
[green]"Det er da yderst heldigt af mig at finde en jeg ikke kan trøste."[/green] Mumlede hun så bare, faktisk var det jo bare til sig selv, for hun mente det jo i ironi og så var der ikke rigtig mere at snakke med ham om lige nu. Nyoka sukkede nydende over kulden som kom fra stengulvet, det var lige hvad hun havde brug for og så ville hun nok snart gå i seng så hun kunne blive god igen.
|
|
|
|
Post by Shodo-pan on May 19, 2012 11:58:45 GMT 1
legion rejste sig og gik hen til sin seng og lagde sig ned på den og kunne ikke lade være med at svare på det Nyoka selv det ikke var meningen at han skulle svare på det "ingen er perfekte ingen gang mig"og grinede kort og lukkede sine øjne og lidt efter faldt han i søvn
|
|
længe siden 
