Det skal laves! (Zeus)

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede ned i gryden og vurderede der snart ville være mad, "en gryderet, det er simpelt men god mad," han kiggede over på hende da hun stillede det andet spørgsmål, han rødmede og rørte let ved sine læber, "jo det var kun et, men kunne ikke lade værre," han kiggede på hende og kunne ikke fjerne sine øjne, "du har en sær effekt på mig, hvis ikke jeg havde mistet min familie, havde du nok været en person jeg ville have bejlet til! du har en måde at føle mig varm på en helt ny måde!" han kunne næsten ikke kontrollere sine flammer, han havde altid haft større styrke i sine flammer når han oplevede kærlighed eller stor vrede, og lige nu havde han svært ved ikke at gå og ånde ild. Han kiggede på hende, og satte skåle samt skeer frem på et bord, han smilede til hende, og kiggede på hende i en form for trance, han vidste ikke hvad han skulle gøre mere.

[Odette Soul]

Hun havde intet imod gryderetter, for det var noget af det nemmeste at lave, selvom hun havde det med at krydre for lidt, men det var nok derfor hendes mad ikke altid smagte af særlig meget, så det var jo bedre at overlade det til dem som kunne gøre.
Varmen bredte sig igen til hendes kinder selvom hun lige havde fået den væk, så hun tvang sig selv til at se væk fra ham i et mindre forsøg på at få den fjernet igen, men hun bed sig dog i læben igen for at frembringe følelsen af hans læber imod hendes. ”Tror ikke du ville have kendt mig eller mødt mig hvis det var.. Og måske havde det også været til det bedste.. ”

[/color] det sidste var sagt en smule stille som hun så ind i ilden i stedet for hun havde jo et godt liv sådan som hun havde det, fordi inderst inde var hun en bondepige. Hun elskede naturen og gå at hygge om dyrene, hun brød sig ikke om byerne hvilket også var grunden til at hun normalt holdt sig derhjemme eller i skoven for der havde hun det nu en gang bedst og det ville hun jo helst ikke have skulle ændre sig, ligesom det at hun egentlig aldrig havde haft lyst til at kysse nogen eller være så tæt på folk medmindre de var venner og nu kunne hun ikke lade være med at mindes følelsen af hans læber imod hendes.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på hende og smilede til hende, han gik en smule tættere på hende, og kunne tydeligt se hun også rødmede, hvilket gjorde det en smule nemmere for ham, han gik hen ved siden af hende, og rørte let ved hendes hår, "er glad for jeg har mødt dig, du er virkelig noget særligt!" han kiggede på hende og rødmede en smule, hans hånd der rørte hendes hår, lagde han let på hendes skulder, og hans anden prøvede han let at røre hendes kind med, han havde i sinde at vende hende mod ham, så de kunne se hinanden i øjnene, hans tommelfinger rørte let ved hendes underlæbe, og han mindedes deres kys, og han havde virkelig lyst til at kysse hende igen.

[Odette Soul]

Hun havde ikke helt lagt mærke til at han kom tættere på hende igen, men følte dog hendes blive kraftigt varme så hun gættede nærmest var knald rød i hovedet, og det var ikke varmes skyld men det han sagde og det at han rørte ved hendes hår. Da han rørte hendes kind så hun forsigtigt op på ham for hun havde jo både lyst til at blive og opleve noget af det folk talte om når de snakkede om kærlighed, men et andet sted havde hun lyst til at råbe skrigende væk i frygt for det her. Hun rykkede dog hovedet lidt tættere på hans for hun havde jo stadig lyst til at kysse ham igen men i stedet hviskede hun stille. ”Vær sød ikke at sige mere.. Det vil aldrig ende godt”

[/color] igen så hun væk men det var nok mest fordi hun var for bange, fordi hun jo aldrig havde prøvet noget af det her før og hun troede ikke på lykkelige slutninger så hun tænkte det her ville være for farligt at forsætte så det var bedst hun trak sig med det samme.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Han kiggede roligt på hende, og vidste ikke helt hvorfor hun trak sig væk, hun ville det mindst ligeså meget som ham, han kunne se det på hende, men han ville gøre hvad hun sagde, han bevægede sin hoved ned ved siden af hendes så hans læber var få centimeter fra hendes øre, "så vil jeg ikke sige mere, men det tror jeg det ville!" han smilede og kyssede let hendes hals under øret, han holdt sine læber på halsen, og flyttede dem let længere bagud, indtil han kyssede hendes hår, han smilede og lagde en hånd om hende, for at holde på hende, selvom der ingen styrke var i den, og hun nemt kunne flytte sig, han ville også stoppe hvis hun bad om det for alvor, selvom han regnede med hun ikke ville gøre det.

[Odette Soul]

På en måde følte hun sig tryg ved siden af ham men hun følte sig også utryg ved at være så tæt på fordi hun mente stadig han var farlig for hende, netop fordi han var lokkende og satte underlige tanker i hendes hoved og vagte underlige følelser som hun allerhelst ville glemme. I et kort øjeblik tillod hun sig at nyde hans kys på hendes hals før hun nærmest vågnede op og rystede på hovedet ”Regel nummer 1: stol aldrig på andre end familien.. Regel nummer 2: forelsk dig aldrig i en mand som du ikke kender”

[/color] mumlede hun lidt stille for sig selv for at gennemgå de mest simple regler hun kendte til og dem hun lidt havde opdraget sig selv med selvom hendes far jo nok havde været glad på hendes side, så var hun selv bange for at blive såret fordi hun jo først lige havde mødt Zeus så hun ville ikke give sig hen til ham! Hun var ikke en af de der nemme kvinder, fordi hun var for stolt til at gå i seng med hvem som helst, hvilket jo nok var grunden til hun stadig var jomfru.
Hun flyttede sig dog ikke fra ham, for hun kunne virkelig ikke bestemme sig til om hun skulle trække sig helt væk mens legen var god eller om hun skulle undersøge det lidt mere for der var ingen der sagde hun skulle gå i seng med ham, men igen det kunne hun heller aldrig finde på for hun havde svoret sig selv kun at gå i seng med den mand hun giftede sig med.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus blev ved med at holde om hende, han lagde sin pande mod hendes hår, og sukkede en smule over det hun sagde, "det er også godt at være sikker, men hvis du ikke stoler på andet end familien, hvordan vil du så lade nogen komme så tæt på at du kan lære dem rigtig at kende, uden de er familie??" han smilede lidt, ikke at det var forkert det hun sagde, men hvis hun kun levede efter de regler, var der ingen grund til at leve overhoved, ihvertfald ikke i Zeus hoved, det betød du aldrig ville lære andre at kende, og hvis du aldrig kendte andre, ville man ende alene. Han rørte let ved hendes kind og smilede mens han kyssede hendes hals igen, "bare så du ved det, jeg har et princip ligesom dig, når det kommer til kyskhed, jeg vil være ren, til når den rette person kommer!" han smilede og lagde sin pande på hendes skulder.

[Odette Soul]

Hun stod lidt og vidste ikke hvad hun skulle give sig til om hun skulle trække sig væk eller læne sig mere ind til ham, det var virkelig en tvivl hun aldrig nogensinde havde følt før. ”Jeg har aldrig haft brug for at have folk tæt på.. jeg har altid været glad for mit liv sådan som det var”

[/color] sagde hun lidt mere roligt bare så han kunne forstå hun aldrig havde haft brug for at have folk tæt på, aldrig haft brug for gode venner eller noget fordi hun havde hendes familie og de var egentlig nok for hende, og selv dem så hun jo ikke meget til fordi hun arbejdede så meget som hun gjorde, så hun havde aldrig rigtigt følt ensomhed fordi hun var altid omgivet af så mange mennesker, for hun havde jo kunne snakke med alle om alt fordi hun ikke havde noget at skjule når det kom til stykket.
Hun sukkede stille af hans kys på hendes hals for han lokkede jo på en måde ingen andre havde kunne lokke på før, så han var alt for farlig egentlig. ”kun en god ting, for du får ikke noget ud af mig på det område”[/color] sagde hun roligt men lidt alvorligt for hun ville i det mindste holde sig til at være jomfru og holde det løfte hun aflagde til sig selv, og hvis de med tiden stadig følte noget for hinanden kunne de jo blive gift, selvom noget i hende tvivlede på at det ville komme så langt men det var nok mest fordi hun ikke rigtigt stolede på mænd. ”Maden brænder på”[/color] sagde hun roligt men det var lidt for at snakke om noget andet, for det her var jo slet ikke gennemtænkt og hun havde da slet ikke regnet med at næsten falde for en smed, for hun skulle jo bare have lavet tingene og så hjem igen, der havde jo ikke slet ikke været nogle planer om det her.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus lyttede bare til hende, han smilede og først da hun nævnte madenslap han, han løb ikke over til maden, men gik rask derover, mens han slog ud med armen, "Yool toul sul!" indholdet blev rørt rundt, og han smilede, magi var dejligt at have for det meste, han elskede også at øve de små ting stadig, hvilket han havde set for mange der droppede, men tit var magi overvurderet, men mere et redskab og ikke en livsstil, hvilket også var grunden til han elskede at lære nye ting, og lave ting uden brug af magi. Han tog gryden og rørte rundt i den, hvorefter han slukkede ilden i ildstedet, og hældte mad op i de to skåle. Hans hånd sydede men der var et lag is som holdt varmen på afstand, og han hang hurtigt gryden tilbage, "så er der mad!" han smilede til hende og gik hen og holdt stolen for hende, han kunne ligeså godt opføre sig som han var opdraget, han havde jo allerede fortalt hende hvem han var.

[Odette Soul]

På et punkt ville hun egentlig ikke have at han slap hende og på den anden side var det kun en god ting, dog fulgte hun ham med øjnene og begyndte egentlig at finde ham en smule irriterende fordi han vagte de her følelser og tvivl i hende, men hun valgte dog ikke at sige noget til det for hun havde stadig ikke fundet ud af om det kun var på grund af varmen eller om der virkelig var et eller andet ved hams om tiltrak hende på en måde hun aldrig havde troet hun skulle opleve og egentlig også en måde hun aldrig havde ville opleve!
Hun betragtede han en smule men så efterfølgende over på essen fordi hun trængte lidt til at se væk så hun ikke kom til at stirre alt for meget for så fik hun bare lyst til at være tæt på ham igen. Det var først da han sagde der var mad at hun igen så på ham med et sødt smil som hun så han holdt stolen for hende, til trods for hun egentlig havde prøvet det en del gange før, så var det stadig lidt sødt fordi det var ham, så hun gik roligt hen og satte sig på stolen som var trukket ud for hende ”Tak for det, det dufter godt.”

[/color] sagde hun roligt og var egentlig ret glad for der kunne komme et nyt emne var kommet op i stedet for det andet for hun var jo stadig lettere bange for at svigte sig selv hvis han blev ved med at være så lokkende. ”Hvor længe tror du egentlig det tager når jeg nu er kommet i vejen?”[/color] spurgte hun roligt som hun hentydede til hvor længe han ville være om at gøre arbejdet færdig, for hun var vidst bare i vejen for ham mens hun var her, så hun overvejede lidt at tage hen på den nærmeste kro fordi det begyndte efterhånden at blive for sent til at hun ville tage hjem, man vidste jo aldrig hvad der lurede i skoven når det blev mørkt.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på hende og tænkte lidt over spørgsmålet, han vidste det ikke, men var rimelig sikker på det stadig ville tage en dag at fuldføre, "stadig en dag, hvis jeg ellers må arbejde selv, resten af tiden, du burde kunne nå hjem i god tid imorgen," han kiggede roligt på hende og smilede til hende, han spiste roligt sin mad, og kiggede bare på hende engang imellem, han nød hendes selvskab, og håbede lidt hun ville blive, selvom han vidste at hun ville nægte, så han spurgte ikke engang, for han vidste man skulle vælge sine kampe på forhånd, der var ingen grund til at komme i en kamp, mand vidste der var tabt på forhånd.

[Odette Soul]

Ligeledes så hun ind i mellem på ham mens hun spiste af maden, selvom hun måtte puste lidt på den i starten for ikke at brænde sig, det havde hun vidst allerede gjort nok for i dag. ”så må jeg hellere leje et værelse på kroen så jeg ikke er i vejen for dig, selvom jeg nu har nydt at lave noget”

[/color] sagde hun roligt med et lille smil for hun havde da haft det sjovt med at arbejde, men som han sagde burde han jo kunne klare det hurtigere end at have hende rendende og distrahere ham hele tiden, for hvis det skete kom hun nok ikke hjem inden for en dag fordi sneen nok ville spærre vejen for hende så hun nok ville ende med at sidde fast et eller andet sted og ende med at fryse en del, selvom hun jo bare kunne bruge magi så ville hun ikke kunne det på hestene og dem ville hun jo også gerne have hele hjem igen.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede roligt på hende, han smilede og var glad for han var resistent overfor varme, betød han bare kunne spise når han ville, han smilede til Odette og kiggede mest af alt ind i hendes øjne, "hvis du kommer imorgen midt dag, burde de være færdige!" han smilede til hende og spiste det meste af det han havde i sin skål, undtagen 2 stykker kød, som han lagde ned i en lille skål ved sine fødder, hvor hans kat kom hen og begyndte at spise, han ae'de den en enkel gang, og gik derefter over og tog en potion til.

[Odette Soul]

Selvom Odette var dødelig følte hun stadig varme og kulde på ligefod med dødelige mennesker, så hun mente jo selv der var en god varme herinde men om det var på grund af essen og ilden eller om det var smeden som bragte det frem. ”Så må jeg gøre det..”

[/color] sagde hun roligt efter hun havde tygget af munden for egentlig bare at spise noget mere indtil hendes skål var tom. ”Tak for mad det smagte godt”[/color] sagde hun roligt for hun spiste sjældent særlig meget medmindre hun havde haft travlt hele dagen og ikke havde nået at spise, så var hun en del sulten om aftenen. Hun rejste sig dog ikke men sad bare og så roligt på ham selvom hendes øjne gled ned på katten ind i mellem og det frembragte et smil over hendes læber.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus smilede da hun kommenterede hans mad, han fik spist sin anden portion færdig, og denne gang lagde han kun et stykke til katten, hvilke var nok for aftenen, "det har været rigtig hyggeligt at have dig ovre," han kiggede bare på hende, og lagde sit hoved på sine hænder, som han støttede på bordet, han kiggede roligt på hende, og søgte igen hendes øjne, "jeg håber du kan få et værelse, selvom det burde være muligt! og jeg håber jeg snart for dig at se igen!" han rejste sig ikke, og håbede bare de kunne sidde lidt sammen.