just hanging by

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi havde ikke tøvet med at dræbe bossen. hun løb hurtigt og fortrød hun var løbet fra Efrantis. dog da han kom hende i møde ved at gribe fat om hende så hun op på ham og kunne se på øjnene at det var ham. hun tog fat i hans klør og kravlede op på ryggen og holde godt fast i ham.
"Please lad ikke mine venner være såret på nogle måde"
hviskede hun til gudinden i det høje. hun ønskede at hun var blevet i dalen denne dag så var dette måske ikke sket. men så havde hun heller ikke mødt Efrantis. hun så mod bjerget og hendes øjne lyste i vrede. eller sådan så det ud. faktisk var det himlens lys der fik hendes øjne til at lyse.

[efrantis]

da hoshi sad på hans ryg satte han farten en smule op og kikkede foran hans øjne var fokuseret fremmad og han kunne mærke hendes frygt for om der ville ske noget pga stenen "bare rolig jeg ville aldrig lade dem gøre dig eller dine venner noget" sagde han alvorligt og fortsatte med sit blik fremmad

han dykkede lidt ned og svævede ind mellem træerne som om det var ingenting inden han hurtigt dykkede op igen nu kunne man se en flok af mennesker på vej mod foden af bjerget de så ud til både og lede men også have en ide om hvor de skulle hen ikke et godt tegn

da han kikkede ned igen kunne han se 2 andre nær foden af bjerget det så ud til og være halbier også de var tydeligt skræmte over menneskerne og der var da også en del flere en efran havde regnet med så de måtte havde forberedt sig i lidt tid han dykkede endnu engang og landte foran halbierne og menneskerne og lod hoshi kravle ned igen "tsk der er flere end jeg havde regnet med de må have skjult dem selv godt" sagde han og knurrede mod menneskerne og sendte en kort lige flamme imod dem som ramte vejen foran dem dette var dog mest for at skræmme dem

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hun smilte lidt og så så krigerisk ud i luften mod bjerget. hun følte vinden og da de kom til foden af bjerget så hun på de to helbier hvor den ene var faldet. den anden hjalp den faldne op. Hoshi hoppede ned fra Efrantis og løb over til de to helbier og spurgte om de kunne nå dalen alene og de nikkede og den ene gav to dolke til Hoshi som smilte glad og sendte dem afsted og farede mod menneskerne.
ja de blev da skræmt af der kom en drage men ikke nok til de trak sig væk. de blev forskrækkede da Hoshi kom farene med en dolk i hver hånd og løb mod dem. hun hoppede mod de førreste og skar deres halse op så de faldt om og forblødte. hun var vred nu og det skulle gå ud over alle menneskerne der kom mod hendes race der ikke kunne forsvare sig. noget hun vidste hun ville lærer hendes børn når hun fik nogle.
"forsvind!"
hvæsede hun da hun så en trak sig lidt over det han lige havde set hende gøre. dog blev han skubbet frem af nogle andre og pludselig kom et net flyvene over Hoshi og to mænd skyndte sig at træde på hendes hænder for at få hende til at slippe dolkene.

[efrantis]

efran kikkede bag sig og så de 2 halbier hjælpe hinanden med og komme videre mod bjerget hvorefter han rettede blikket mod menneskerne igen
han så hoshi hurtigt løbe mod dem og begynde at andgribe hun var rigtig god hurtig og vidste hvordan man brugte et våben
efran brølte igen og begyndte at slå med sin hale og hænder ud til siderne for at skubbe menneskerne som kom tæt på ham væk igen et slag fra hans hale var så stærk at de skød en mand ind i et træ og formentlig brækkede et par ribben på vejen

efran så nettet flyve mod hoshi og skød en kugle af ild fra munden mod det for at brænde det væk hvorefter han løb mod hende og mændene og slog en af dem der holdt hende nede væk fra hende igen

han forvandlede sig tilbage til sin menneske form men stadig med sort farve "en fuld drageform tager meget energi jeg kan bedre kæmpe sådan her " sagde han og gav hoshi en hånd med og komme op og skyndte sig at stå ind foran hende igen han blev ramt af 2 pile og en mand der prøvede at ramme ham med sit sværd men efran nåede at blokke det med sin hårde skæld han vendte sig igen mod dem og råbte "i får brug for mere end det hvis i vil ligge en drage ned tåber" inden han fremmanede en sværd af ild der hurtigt blev normalt dette var den eneste form for "magi" som sådan han kunne udføre

han rakte sværdet til hoshi "her brug dette jeg kan kæmpe uden normalt ville man brænde sig på det da det kun adlyder mig men du speciel så du kan godt bruge det " sagde han og gav hende et lille blink og et smil

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hun så ildkuglen og dukkede sig for den så den ramte nettet. hun så på ham da han hjalp hende op. dog brød hun sig ikke om at han kom til skade. hun tog imod sværdet og så på en af mændene der løb mod dem med sit ejet sværd. hun blokkerede hurtigt og lavede et sving ned ved hans mave og ramte.
Hoshi så på Efrantis og smilte som tak for sværdet. det havde nok været dumt at glemme sin bue og pil men et sværd var altid bedre for hende. hun så mod helbierne der var kommet et godt stykke op af bjerget. hun ville ha dem i sikkerhed før hun ville få efrantis i sikkerhed. Hoshi mærkede et lufttryk mod hende og hun skyndte sig at vende sig om og blokkere en med et sværd. en der havde svunget så hårdt at der kom lufttryk. hende øre lagde sig ned og hun så på manden som hun fik i knæ ved at presset.
"undervuder aldrig din fjende. tåbe. selv en kvinde kan ha sværdkamps færdighed"
sagde hun og sparkede ham i brystet så han faldt ned på jorden. han blev bange og skyndte sig væk. Hoshi smilte tilfreds og så på resten af menneske flokken.
"jeg ved ikke hvor mange flere jeg kan klare"
hviskede hun til Efrantis.

[efrantis]

efran stod til og starte med og beundrede hvordan hun kæmpede samtidig med han selv brugte sine vinger han endnu engang havde fået frem til at blokke eventuelle pile der fløj mod hende mens han selv tog et par stykker ned hans klør var skarpe og kunne nemt rive et menneske over

han lagde nu også mærke til at det begyndte at tynge ud i dem inden de sidste få af dem stod ved kanten af skoven efran kunne mærke at en af dem begyndte og spænde en pil op lavet af drageskæl noget som var langt stærkere en normalt noget som selv han ville få problemer med og stoppe
han skyndte sig at hukke et par af de sidste mænd ned inden en af dem råbte og begyndte og få de andre til og løbe "vi er nød til og flygte drenge det her kommer til og kræve flere jeg havde ikke regnet med og støde på en draconia samtidig " manden der råbte løb nu også inden efran hørte en pil komme flyvende imod hoshi

hans hjerte stoppede et sekund inden han selv stilte sig endnu engang med ryggen til hende pilen der dog denne gang var af anderledes material gik lige ind i ryggen på ham og fik tvunget ham i knæ heldigvis undgik de vitale dele men pilen sad hårdt i og efran kunne hurtigt mærke hans krop gav efter i benene han kikkede mod hoshi med svage øjne inden han satte en hånd i jorden som støtte vingerne forsvandt og han blev normal igen han grinte lidt til hoshi inden han kikkede i jorden igen "hehe jeg sagde det jo hoshi jeg holdte mit løfte" sagde han og tog en hånd for munden han begyndte og trække vejret tungt pilen sad godt men stadig et stykke fra hjertet





// bare rolig jeg dræber ham ikke

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så på mændene der løb og fnøs af dem til Efrantis pludselig kom ind foran hende og tog en pil der var ment til hende. hun smed sværdet og skyndte sig ned til ham. hun tog om ham og så på pilen
"vi må ha dig til en healer nu"
hun så rundt og vidste kun der var en healer i hendes landsby men det var for langt væk. hun så på Efrantis og lagde sit hoved mod hans.
"undskyld... vis jeg ikke havde forladt dalen havde du aldrig været blevet såret."
sagde hun trist og hendes øre lagde sig trist ned. hun følte det var hendes skyld at han var såret. Hoshi så på ham og så på pilen. det kunne være farligt at hive sådan en ud. men vis hun ikke gjorde det kunne han måske dø vis den bevægede sig længere ind. Hoshi følte hendes hjerte stoppede men det var kun pga hun var trist. hun havde endelig fundet en ven der ikke var samme race og så var hun ved at miste ham igen.

//kan du også lige våge på

[efrantis]

efran kikkede op på hende da hun snakkede til ham og svarede bare "men så havde jeg jo ikke mødt dig man siger at drager beskytter deres skatte højere en noget andet og lige nu er dig og dit folk det det her er ingenting i forhold til glæden af at møde en som dig " sagde han roligt og rakte en hånd op til hendes kind for at gøre hende glad igen han kikkede nu igen mod sin taske og pegede på den
"der min taske jeg skal bruge min taske " sagde han og prøvede at rejse sig

"der ligger en flaske i den jeg skal bruge den "sagde han og kikkede intenst på tasken han kunne stadig huske den flaske han altid havde på sig
dens indhold var normalt sort og lignede en blanding af olie og blod måske hvis han brugte den kunne han få dem begge til dalen der så ud til lige og være langt nok til en enkelt tur

[Eru Ubasa]

"sikke en redelighed i har fået lavet"
lød en stemme oppe fra et træ. stemmen tilhørte den unge halbie Eru som havde sidet i træet hele tiden og set og hørt alt. hun hoppede ned og så på Efrantis som stadig levede. i modsætning til de mænd der log rundt om hende.
"tsk jeg hader død"
mumlede hun og gik over til tasken efrantis talte om. hun tog den op og kiggede nysgerigt i den. før hun gik over til Hoshi og Efrantis. og logrede med sin hale. hendes øre hang ned som altid. hun var hunde halbie. hun så på Efrantis ryg og så så på hans ansigt.
"må jeg hjælpe?"
spurgte hun roligt. hun var trods alt en healer fra skoven. en healer som ikke kunne slå ihjel om hun så skulle.

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

"hvem der?!"
Hvæsede Hoshi som slet ikke havde lugtet denne pige der hoppede ned fra træet. hun så vred på hende som hun kom over mod dem og tog hans taske. Hoshi følte vreden men noget ved den logrene hale gjorde hun ikke farede i flæsket på pigen. hun så på hende og da hun spurgte om hun måtte hjælpe så HOshi på Efrantis. stollede han på denne fremmede. Hoshi gjorde nok mest fordi hun også var en halbie, selv om hun var... føj en hund.
"du må ikke dø Efrantis"
hviskede Hoshi ind i hans øre. hun ville ikke miste ham selv om hun jo vidste at han havde ret i at de ikke ville ha mødtes vis hun havde blevet i dalen.

[efrantis]

efrantis trak vejret hurtigt men kunne ikke rigtig tale endnu han skyndte sig og tage tasken fra den nye pige og sagde svagt "tak" han tog flasken og åbnede den hvorefter en tyk røg kom ud af den der var heldigvis stadig noget i han skyndte sig og tage en lille smule af det hvorefter røde streger dukkede op over hans krop han vred sig i kroppen og udgav et lille råb "gud hvor jeg hader den her " sagde han nu svagt men begyndte og få en smule kræfter tilbage

han prøvede langsomt og rejse sig til knæene og rakte en hånd mod hoshi for at få støtte "effekten er kun midlertidig men burde holde mig på bene lidt tid " sagde han endnu engang svagt og kikkede med seriøse øjne på den nye pige "tak men hvem er du ?" spurgte han roligt og kikkede på hende med det bedste smil han kunne få frem i hans stand

[Eru Ubasa]

Eru så på dem med undrene øjne til hun kom i tanke om hun ikke havde præssenteret sig.
"undskyld. jeg har helt glemt at præssentere mig. jeg hedder Eru og er skov Healer, alsår ikke at jeg healer skoven men bruger skovens midler til at heale andre."
sagde hun med et venligt smil og gik om bag Efrantis og så på hans sår. hun studerede det godt og vidste godt at hendes oldemor kunne mere men Eru kunne meget alligevel. hun snussede til pilen og kunne lugte den ikke var normal. noget andet var over det. hun så på dem for at vide om hun måtte hjælpe.

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så på pigen da hu sagde hun hed Eru og at hun var healer. noget inden i Hoshi lettede op. så døde han ikke. hun så på Eru og nikkede fra hendes side og så så på Efrantis om han ville lade hende hjælpe. Hoshi ønskede han sagde ja for hans skyld. men ville han mon lade en fremmed røre ham ved hans sår? det kunne kun han vide. Hoshi lagde sit hoved mod hans igen og sukkede.
"lad hende prøve vil jeg sige"
hun hviskede det til ham for at få ham til at sige ja. Hoshi stolede jo på andre halbier og det var denne pige jo. det kunne man jo se på halen og ørene.

[efrantis]

han satte sig stille op og kikkede på pigen og smilte svagt til hende igen "selvfølgelig må du det hvis hoshi stoler på dig stoler jeg på dig" sagde han og bukkede sig ind igen i smerte væsken gjorde det kun nemmere at bevæge sig smerten var der stadig efran koncentrerede sig om ryggen og begyndte at brænde træet på pilen væk så kun spidsen var tilbage den sad stadig lidt ude af skulderen men da han ikke selv kunne nå den måtte han spørge om hjælp

"vil i fjerne spidsen først den er af drageskæl så jeg kan ikke brænde den væk og den sidder så jeg har svært ved og bevæge mig"
han kikkede igen på hoshi og smilte til hende "jeg er bare glad for du ikke er ramt " hoshi sagde han hoshi var jo en af de få personer han kunne snakke sådan med i lang tid

[Eru Ubasa]

Eru så på spidsen i skyldren og tog sin hånd i sin mavetaske hvor hun tog en tang op og tog fast i spidsen. hun så mod hoshi og trak vejret dybt.
"undskyld men dette vil gøre meget ondt"
hun vidste hun ikke tage den ud baglæns det ville gøre det være så hun måtte gøre holdet pile spidsen var på vej ud af større ved at hive den ud den vej.
hun tog godt fat i tangen og med en fodt sat bag sig og en foran hans og ed et hårdt ryk hev hun i tangen og spidsen og fik den ud.
hun smed tangen og skyndte sig at tage nogle urter frem fra sin taske og lagde over hans sår for at stoppe blødningen og betændelses tilstande. hun holdte dem på med sine hænder og så på såret med rolige øjne.