just hanging by

[efrantis]

endnu engang havde efrantis fundet sig selv ved kanten af en lille flod i skoven et sted han så ofte besøgte

hvilket vel nok mest var af hensyn til der sjælent dukkede folk op ved disse områder det var ikke en af de bedste dage på året selvfølgelig
efteråret var nu atter om ham igen med dens køligere vejr og dystre atmosfære ikke den bedste tid for en draconian med speciale i ild heldigt for efrantis var det dog at han havde sin varme som han selv kunne genere så længe en smule varme stadig var i luften han havde besluttet sig for at tage et dyk i søen som altid og havde smidt tøjet ved breden

efrantis var ikke typen til og blive nervøs for folk sku se ham men da der aligevel sjælendt dukkede nogen op betød dette selvfølgelig ikk det store aligevel han dykkede elegant i vandet og svømmede en smule rundt uden problemer normalt var dette ikke nemt for en ild draconian da det krævede koncentration at opretholde beskyttelse overfor vandets svækkende effekt på ham en teknik efrantis var forholdsvis dygtig til

skoven var stille selv dyrende holdt sig fra området for det meste nok mest på grund af det faktum at efrantis var en draconian noget som provokerede de fleste dyr eller bare skræmte dem

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

denne dag havde halbien Hoshi fri. hun havde valgt at gå ned til floden og træne på sin bue skydning. hun gik roligt ned til floden og satte sig ned ved floden og satte sine fødder i vandet for at køle dem af først. hendes hvide hår var løst som altid og hendes øre lagde sig stille ned så de gik i sit med hendes hår så man ikke kunne se hun var en halbie.
hendes tøj var en smuk rød kjole som hun nu havde trykket op til hendes lår hun lagde sig ned på jorden og legede lidt med sin bue imens hun elskede at træne men hun vidste at hun også skulle lærer bare at ligge det væk bare et øjeblik. hvilket hun ikke var dygtig til. hun havde altid et eller andet med sig. enten hendes bue og pile eller hendes sværd. hun lignede dog ikke en der kunne bruge sådan noget men synet bedragede i hendes tilfælde. hun var vagt og elskede det da ingen skulle røre hendes folk som hun var blevet rørt.

[efrantis]

efrantis fortsatte sig svømmetur under vandet en ting der altid havde fået hans krop og sind i ro kort efter hørte han bevægelsen af nogen ved breden af søen i starten overraskede dette efrantis en del da der aldrig rigtig dukkede nogen op ved disse områder nogen var kommet her uden frygten for ham eller chancen for han var der måske nogen som ikke kunne mærke han var der ? efrantis svømmede stadig med hele kroppen under vand lidt tættere på breden og stak hovedet stille op fra vandet lige nok til og kunne bruge sine øre ordenligt til og lytte da hans evner til og høre var forholdsvis dårlige under vand han kikkede stille rundt for at finde væsenet der havde vagt hans interesse

det tog ham dog ikke længe at se hvad det var en pige lå i græsset tæt ved vandet og legede med hvad så ud til og være en bue hun så ret uskyldig ud trods det at hun havde et våben men efrantis havde hurtigt lært man ikke skal undervudere folk på deres udseende det ville i hvertfald ikke være første gang han var faldet for sådan et trick

stadig at finde et menneske var nok det han havde regnet mest med da disse ikke var kendt for de bedste sanser...en ting efrantis dog ikke kunne få sit hoved rundt om pigen i græsset lugtede ikke helt som et menneske noget dyrisk var over hende men han kunne ikke rigtigt få tanke om hvad
efrantis bevægede sig tættere på breden for at undersøge sagen lidt mere

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi legede roligt med buen og opdagede ikke ørene der kom op af vandet. dog da noget om mod hende farede hun op, tog en pil og sigtede mod vandet hvor væsnet var. hende øre kom frem og strittede lige op. hun var i angrebs stilling lige nu. hun så mod ørene og mærkede hvor meget hun havde lyst til at hvæse men gjorde det ikke. hun havde buen og pilen klar til vis noget skulle vælge at angribe.
"kom frem"
beordede hun med en let hvæsene stemme. hun brød sig ikke om folk der sneg sig ind på andre. og slet ikke når det var hende de sneg sig ind på. hun var nok en kvinde men forsvarsløs ville hun ikke være igen. det lange hvide hår var tykt og blæste lidt med vinden. hendes katte øjne så ned i vandet og hun ville helt ikke hoppe i vandet da hun jo var en kat og ikke brød sig så meget om vand.

[efrantis]

efrantis blev hurtigt overrasket over kvindens reaktion og mærkede nu tydeligt at dette ikke var et normalt menneske hendes reaktion var hurtig og lige så hurtigt som han dukkede op fra vandet var hun klar med buen til forsvar efrantis kunne tydeligt mærke hendes vagtsomhed han havde det selv sådan i de fleste tilfælde når folk var omkring ham især på steder som dette

"rolig jeg gør dig ikke noget jeg blev bare overrasket over at se folk dukke op her ude "svarede han roligt mens han langsomt trak sig selv højere og højere op af vandet intil han stod i fuld figur kun dækket til knæet med vand

da han var vand til og være her alene havde efrantis ikke tænkt over at hans tøj stadig lå på bredden ikke at det betød meget for ham aligevel
"hvis du sænker din bue kommer jeg ind igen som du tydeligt kan se er jeg ikke armeret" sagde han med en stille og lidt smilende stemme

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hun så på personen som kom op af vandet. hun hørte hvad han sagde og hun så vagtsomt på ham. hun trak pillen ind og sænkede buen. hun så på ham og hendes vagtsomme øjne kiggede roligt på ham. ja han havde jo ret. han havde ikke nogle våben. og nu kunne hun jo se det. han var nøgen. hun så kort væk og trak vejret dybt før hun så mod ham igen og denne gang i øjnene.
"vil du være rar at dække din ædle dele til"
sagde hun roligt og satte sig ned på jorden og så på ham. hun havde dog pilen og buen lige ved sig vis det nu vidste sig at han faktisk var ude på noget. hun ville jo helst ikke ende som slave igen.

[efrantis]

efrantis kikkede på pigen da det tog ham et kort sekund at realisere hva problemet var "ah ja selvfølgelig havde ikke tænkt over det ser du jeg plejer normalt og være her alene" han gik roligt ind mod bredden hvor hans tøj lå og tænkte nærmest ikke over at pigen sad klar med et våben efrantis samlede hurtigt sit tøj op og tog det på igen han sørgede som altid for at hans ene øje var lukket når det ikke var dækket til af bindet og skyndte sig at få det på som noget af det første han samlede også staven op og bevægede sig nærmere pigen til et træ der stod tæt ved hendes siddeplads

"så hva laver en pige som dig her ude " spurgte han i en stille tone mens han ventede på et svar kikkede han lidt rundt inden han tog et æble op af en lille skin pose han havde haft med sig mens han lænede sig roligt op af træet

"nå ja mens vi er ved det bare rolig du behøver ikke den bue mod mig " fortsatte han "træ går ikk så godt imod ild ser du"
sagde han igen i en komisk tone mens han hurtigt fremkaldte en lille ild i hans fingre der gik ud kort efter

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hun så på ham da han gik mod breden til sit tøj. hun pustede ud og var lettet over at han tog tøjet på igen. hun var nok van til at se mænd men det var stadig underligt når folk gik nøgne rundt.
"det forstår jeg. jeg er også tit alene når jeg er uden for hvor jeg bor."
hun så på ham da han kom over hvor hun sad og lænede sig op af et træ hun så mod buen og sukkede. hun følte sig så dum.
"undskyld. er bare forsigtig"
hun skubbede roligt sin bue om bag sig og tog en af sine pile op og brugte den til at rense sine skærpe negle med. hun så på ham da han grinte og hun forstod det ikke før der kom ild ud af hans finger.'
"magiker?"
spurgte hun da hun ikke helt var sikker. han lignede jo bare et menneske men det gjorde de fleste racer jo. undtagen en rae som en halbie der havde dyre øre og hale.

[efrantis]

efrantis kikkede på hende med forundrede øjne og smilte lidt "nej draconian"sagde han og ændrede langsomt sit udtryk til et lidt mere trist ansigt pludselig begyndte hans hud om øjnene at ændre sig til en form for skæld der mindede lidt om en reptil eller slange de var sorte i modsætning til hans normale rødlige farve

hans hånd begyndte nu også og få dem og ændre sig til en anderledes struktur igen ligesom reptiler hans fingre voksede lidt og fik nu nogle store skarpe kløer dog kun på den ene øje "som du kan se hænger jeg på denne forbandelse af et liv født sådan dog men ser ikke ud til mange mennesker mere ser det som normalt"sagde han og kikkede på sig selv

"jeg håber ikke dette har skræmt dig de fleste plejer og løbe når de ser det mennesker som dyr"han kikkede på pigen igen med et svagt smil
"også grunden til jeg normalt er her alene da ingen nærmer sig normalt"

"så hvem er du ? jeg kan lugte du ikk er et menneske noget kat måske ?" sagde han med et mere nysgerrigt ansigt nu

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hun så på ham da han pludselig begyndte at forandre sig. hun var dog klar til at tage sin bue der var lige bag sig. da han sagde hvad han var så hun meget nysgerigt på ham. hun havde aldrig set sådan en.
"alle er født med en forbandelse af en art."
sagde hun lavt og da han spurgte om han havde skræmt hende satte sin sine hænder foran sig og kiggede nærmere på ham. hun så godt på ham og løb ikke en meter. faktisk var hun ret så facineret af ham. han havde en fantastisk evne.
"det forstår jeg ikke. Du virker da ikke farlig. jeg er sikkert farligere end dig."
hun hentyede ikke til racen men til personligheden. hun var jo en kamp glad pige. da han så spurgte hvad og hvem hun var vippede hun lidt med ørene for at vise hun jo var en kat. hendes hale var dog under tøjet så hun kunne ikke vise den. hun kravlede lidt tættere på ham og hendes katte øjne så intens på hans forvandlede øje. hendes var mere kat end menneske øjne. hun smilte svagt og sagde så.
"jeg er Hoshi. og som du kan se er jeg en halbie, katte halbie."
hendes øre pegede frem mod ham også selv om de var så hvide som sne.

[efrantis]

efrantis smilte og grinte til pigen han var glad og lettet over at hun stadig var der det var ikke så tit han stødte på folk som blev efter det han viste han kikkede på hende da hun bevægede sig tættere på og så tydeligt at hendes øre og øjne var anderledes "jeg tænkte det nok syntes nok jeg kunne lugte noget kat over dig " sagde han med et smil da hun bevægede sig tættere på ham kunne han dog hurtigt mærke nervøsiteten han fik i nærheden af piger han ikke kendte og kikkede hurtigt ned i græsset igen hans arm blev hurtigt normal igen og hans hud tilbage til sin normale farve

interesant har heller ikk selv set en halbie førsagde han med en stille nervøs stemme
"må være en sjælend race har trods alt set meget i min levetid" efrantis kikkede mod skyerne og begyndte nu at tænke over den tid han havde levet og alt han havde oplevet et langt liv var ikk altid en god ting da det også medføre en del sorg og tragiske oplevelser

"har levet længe nu og oplevet en del" sagde han med en rolig stemme mens alt forsvandt om ham og han begyndte og tænke tilbage på sit liv og hvor alene han havde været det meste af tiden

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så og mærkede hans nervøsitet og trak sig tilbage. hun så på ham med rolige øjne og tænkte over hvad han sagde. ja sjælden det var den vidst. de fleste var jo slaver eller i dalen hvor hun kom fra. men det sagde hun jo ikke. hun så på ham med rolige øjne og da han nærmest forsvandt i hans øjne smilte hun roligt og hviskede.
"hvad tænker du på"
hun smilte roligt og forstod godt vis han ikke ville tale om det. det var jo ikke alle der ville tale om deres fortid eller om deres tanker. hun var dog meget rolig lige nu og hvor han blev normal igen. hun kunne dog ikke blive et menneske udseende hun ville altid ha sine øre og hale på sig.

[efrantis]

efrantis lysnede op i øjnene igen og undrede sig et kort øjeblik over hvor han var før det gik op for ham igen "ja det må du undskylde jeg er sådan når jeg husker tilbage" han kikkede på pigen hun var nu ret sød med hendes katte øre
"hmm tænker bare på min fortid "sagde han stille med et smil

det gik pludselig op for ham at han havde glemt og introducere sig selv "nå ja mit navn er forresten efrantis og som du har hørt er jeg en draconian halv drage halv menneske jeg er 198 år gammel men stadig ret ung af min race og være" sagde han mens han stille kikkede på hende "det lidt svært og forklare min fortid der er sket meget igenem tiden efter så mange år oplever du en del ting du godt ville glemme igen" efrantis satte sig nu ned i græsset og fortsatte med og spise sit æble mens han kikkede ned i posen efter flere ting hvorefter han hurtigt træk et nyt æble og noget brød op af den kikkede på pigen og sagde "sulten ?"mens han rækkede noget af maden hen mod hende han var altid opdraget til og være høflig og give fra sig

det var jo ikke alle der havde så meget som ham selv

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hun så på ham og synes faktisk han så sød ud da han tænkte tilbage. hun så på ham med rolige øjne og da han fortalte om sig selv nikkede hun roligt.
"jamen så hej da Efrantis, og det var mange år. jeg er kun 24 og stadig glad for at være den jeg er"
hun så han rakte brød og æble til hende.
"jo tak bare lidt brød ville være godt"
hun så roligt på ham og smilte. Hoshi tog lidt brød og rakte resten tilbage til ham. hun havde faktisk ikke fået frokost.

[efrantis]

efrantis kikkede nysgerrigt på hoshi mens hun talte og tog brødet og æblet tilbage da hun selv havde taget noget "du skal bare sige til hvis du får brug for noget mere"sagde han og lagde det tilbage i posen igen inden han fortsatte med og tale

"du ville blive overrasket over hvor meget man når at se og opleve med en levetid som min nogengange ville jeg dog ikke havde noget imod et normalt kort liv " det begyndte stille og blive lidt koldere da det jo var efterår efrantis kikkede ned på sig selv igen inden han begyndte at øge sin egen kropstemperatur for at udholde den kommende kulde han kikkede tilbage til hoshi igen og brugte sine evner til og øge området hvor i hans varme ramte så den dækkede hele området han sad ved ikke meget men lige nok til at kulden ikke blev rørt han kikkede igen mod himlen
inden han begyndte at tale igen "så hvad laver du her ude ? " spurgte han kort og roligt "bor du i nærheden ? " spurgte han igen mens han fortsat kikkede mod himlen