Lidt senere hjem.

[Clarisa Nemay]

Clary der bare lå og prøvede at sove, vidste intet af dette der skete rundt omkring huset, eller hvad der skete med huset hvis der skete noget. hun sukkede let før hun åbnede øjnene og lukkede dem igen prøvede virkeligt at falde i søvn, og efter 20 minuters tid faldt hun endelig lidt hen.

Hendes mor så roligt på Hiro da han gik ud af huset og begyndte at koge noget vand til te. hun så roligt på ham før hun lod ham gå mens hun forbedrete vandet. gik langsomt ind i et gæsteværelse og begyndte at rede op. hun lagde lagn på, dyne og pude betræk og gik hen og åbnede vinduet i 3 minuter før hun også lukkede det, gik så tilbage til køkkenet hvor hun tog et krus ned og satte det på bordet og ventede på at han kom ind. i kruset var der et net med urter til teen, og vandet stod stadig i kedlen på komfuret.

[Hirotio Senso]

Hirotio satte sig henne ved bordet og var blot tavs mens han ventede på at der blev lavet te. Han bemærket kruset og kunne allerede dufte teen. Han lukkede øjnene og var blot tavs, tjekkede via sin magi om alt var som det skulle være og det tydede på at alt var roligt. dette ville blive en hård nat, at være ene om at beskytte dronning var på ingen måde behageligt. Han sukkede, lod øjnene glide op igen og så blot roligt på kruset uden at sige noget. Han var alt for træt til at sige noget og hvad skulle det også være?

[Clarisa Nemay]

Clary's mor så roligt på ham før hun gik over og hentede vandet. hældte lige så stille vandet i kruset, og der gik ikke så lang tid før man kunne dufte den dejlige duft af urter i hele køkkenet. hun så roligt på ham og smilte. "Jeg har gjort et værelse klart til dem.. det er lige ved siden af min datters.. der til højre." hun pgede roligt derhen, stadig med blikket mod ham og smilte. "Nå men de går bare i seng når de føler for det.." hun rejste sig stille og begyndte at gå ned af den lille gang mod sit ejet værelse.

Clary vendte sig let i søvne, hun sov ganske roligt. efter en lang dag eller retter to lange dage var der ikke noget bedre end at sove i en seng der var kendt for hende, men samtidig kunne hun ikke rigtigt sove så godt, nok minderne og sorgen der vældtede ind over hende mens hun sov.

[Hirotio Senso]

Han smilede og nikkede, takkede hende høfligt og lagde hænderne om kruset. Da hun smuttede sad han længe der i tavshed, drak teen og efter noget tid rejste han sig op. Satte krusset til vask og smuttede hen ad gangen, standsede ved Clarisa´s værelse hvor han kort kastede et blik derind, konstaterede at hun sov og lukkede lydløst døren i igen inden han smuttede ind på værelset ved siden af, så sig omkring og lukkede døren bag sig. Han løsnede sværdet som han om livet på ham og trak en spejl frem som han havde skjult under tøjet. Han satte sig på sengen og kiggede i spejlet, i nogle sekunder skete der intet men billedet i spejlet ændret sig og en soldat dukkede op ”Herre.” lød dennes stemme ”Har i fanget hende?” spurgte Hirotio i en hviskende stemme. Manden bekræftede at de havde fanget tjenestepigen og Hirotio nikkede. Manden forsvandt og Hirotios spejlbillede dukkede op igen. Han lagde spejlet på det lille bordet ved siden af sengen og skubbede skoene af inden han gled ned at ligge på sengen med al tøjet på og blikket rettet mod loftet.

[Clarisa Nemay]

Cary sov hele natten igennem, dog med få marridt efter alt hvad hun havde oplevet var det ikke så sært at hun fik marridt. meget tideligt om morgnen vågnede hun, så sig om i værelset, hun så bare roligt på alt hvad der var tilbage i værelset. hun rejste sig langsomt og gik så langsomt hen og klædte sig på med noget af det gamle tøj der stadig var tilbage, hun gik hen til et lille spejl og så ind i det. langsomt satte hun håret op. hun stod længe og så sig selv i spejlet gjorde sig lidt i stand før hun langsomt gik ud fra værelset og ind i køkkenet, så ikke rigtigt hvor hun gik, men stoppede op uden foran og så bare ned i gulvet. selv hendes forældre sov endnu.

[Hirotio Senso]

Hirotio havde ikke sovet hele natten, han var døset i nogle minutter men ikke rigtigt sovet og så snart solen havde vist sig på himlen var han kommet på benene, havde vasket ansigt og gået nogle ture rundt om huset. Han havde udforsket området men sørgede for ikke at være langt væk fra huset. Omgivelserne var utrolig smukke og det ville nok have taget ham flere timer at tjekke det hele ud hvis han ville havde gjort det omhyggeligt, han vendte dog tilbage til huset efter godt to timer og trådte forsigtigt og lydløst ind ad døren for at opdage at dronningen var vågnet. Han bukkede dybt for hende ”Godmorgen Deres højhed” hilste han og trådte roligt nærmere, han trak en stol ud for hende så hun kunne sætte sig ”Har de sovet godt?" noget sagde ham at hun ikke havde men nu havde han jo stillet spørgsmålet.

[Clarisa Nemay]

hun så hurtigt op da døren blev åbnet og så roligt på ham, et enkelt lille smil kom frem på hendes læber og gik så hen og satte sig på stolen han trak ud for hende. hun så stadig bare på ham, havde ikke helt hørt hvad han havde spurgt om da hun var i sine egne tanker, men langsomt gik det op for hende. hun sukkede let før hun vendte blikket mod bordet. "Nej jeg har sovet forfærdeligt.." hun bed sig let i læben, hun mærkede hendes underlæbe var begyndt at spræke og begyndte at bide i den, af ren reaction, og vane. hun sad lidt sådan før hun stoppede og så roligt op på ham. "De har ikke sovet.. har de?" hun smilte let igen.

[Hirotio Senso]

Han sendte hende et bekymret blik da hun sagde at hun havde sovet forfærdeligt. Det undrede ham nu slet ikke. ”Når vi vender tilbage til slottet skal jeg sørg for at De får nogle urter som hjælper mod mareridt” sagde han blidt. Da hun så spurgte, eller rettere konstaterede at han ikke havde sovet smilede han sit velkendte milde smil ”Jeg klare mig” sagde han. Han kunne nu godt bruge sin stav, desværre havde han efterladt den derhjemme, men nu var der ikke så meget at gøre ved det og han vil nok kunne klare sig nogle timer uden den. Uden et ord begyndte han at lave te og selvom han måtte åbne nogle skabe lykkedes det ham at finde de forskellige ting. Selvom han ikke boede der gik det ikke at han lod dronningen gøre tingene.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på ham da han snakkede og nikkede så let og roligt på samme tid. hun så ned igen før hun så på sine hænder, efter alt hvad der var sket var hun klar over så mange andre ting der var nødvendige. hun sukkede let og smilte op til ham igen, kiggede på hvad det var han lavede. "Krusene er i det mørke skab over ved ildstedet." hun smilte let før hun langsomt rejste sig op for at hjalpe ham, hun var jo ikke vant til at der var nogen der roede i hendes forældres hus, og på samme tid virkede det helt forvirrende at nogen gjorde det. hun så roligt på ham. "Hiro.." hun stoppede sig selv i det hun var ved at sige.

[Hirotio Senso]

Han smilede og åbnede skabet ved ildstedet og ganske rigtigt fandt han krusende. Han tog fire ud og lukkede skabet idet hun rejste sig og kom hen til ham. Han sagde intet for hvad skulle han sige? Roligt betragtede han vandet der var ved at blive lunken. Da hun sagde hans kælenavn vendte han blikket mod hende med et spørgende udtryk. Han så forundret på hende da hun blot standset midt i sætningen ”Er der noget galt?” spurgte han forsigtigt. Han blev blot bekymret når hun gjorde den slags, at standse midt i en sætning var aldrig godt.

[Clarisa Nemay]

hun så bare roligt på ham og smilte, sagde intet men så mod vandet han var ved at koge. hun vendte langsomt tilbage til stolen og satte sig ned igen. hun lagde langsomt sine hænder i skødet. hun så roligt på ham igen, hendes blik var roligt og på en måde alligevel ikke, der lå noget inde bag hendes rolige øjne, en urolighed over noget, forvirrende, og samtidig var der også et tegn på at hun havde taget meget ved lære allerede. hun så ned på sine hænder igen, knyttede dem før hun igen lod dem ligge. "Min bror.. Han lærte mig alt hvad jeg ved, han lærte mig at kæmpe, bruge et sværd, han lærte mig hvordan jeg skulle være overfor en mand.. Men han sagde også.. At han ville være med til at godkende en mand til mig.." hun så roligt op på ham. "Men.. Han vil aldrig kunne gøre det.. for jeg.. Jeg vil ikke kunne lære min mand at kende først.. har jeg ret? jeg bliver nød til at gifte mig.. for landets skyld.. jeg kan ikke deltage i krig, det er under mig.. jeg er en dronning.. det er ikke noget jeg skal tænke på."

[Hirotio Senso]

Han fulgte hende med blikket og stillede sig op ad bordet mens han betragtede hende roligt. Da hun satte sig så han blot tavst til idet hun samlede tankerne og begyndte at snakke. Han lyttede tavst og da hun tav smilede han mildt, rettede sig op endnu engang ”Ja De bliver nød til at gifte Dem for landets skyld, dette betyder dog ikke at De ikke vil kunne finde en mand de holdt af, elsket og som er nyttig for landet. Det er ikke let men det er heller ikke udelukket” svarede han mildt inden han tøvede og dog fortsatte han ”Jeg… jeg vil nok aldrig kunne gøre det Deres bror ønskede at gøre, men hvis De står og er i tvivl omkring at træffe et valg omkring en mand.. kan De altid spørg om råd, jeg er trodsalt Deres rådgiver” sagde han mildt. Vandet begyndte at boble og han hældte det op i to krus. Han satte krusene på bordet, et foran hende og et på den anden side af bordet. Han fandt ligeledes noget sukker og mælk inden han satte sig ned.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på ham og tog langsomt kruset og så på det, hun satte det dog roligt igen og så igen på ham. hendes øjne var allerede meget spørgende men hun sagde intet nu. hun var blot i sine egne tanker, om hvordan hun skulle kunne finde en der var god nok for landet, og hvordan skulle hun overhovedet vide at denne person hun nu engang ville vælge var god nok for landet. hun sukkede let og så bare på kruset.

Inde i forældrenes soveværelse stod de langsomt op, begge to iførte sig deres morgenkåber. langsomt åbnede de døren ud til den lille gang og trådte ud. stoppede lidt som om de lige skulle huske hvem det var der sad i deres køkken, men gik så hurtigt ind. faren gik hen og aede Clary over hovedet mens moren langsomt gik igang med at lave mad.

[Hirotio Senso]

Hirotio rejste sig op af ren høflighed idet hendes forældre dukkede op. han gled dog ned at sidde igen da de var gået videre og så ned i sit krus uden at sige noget. Han drak sin te uden at sige noget og gled ind i sin egen verden. Han hævede dog kort blikket mod dronning, så hendes fader inden hun kastede et blik ud af vinduet. Han undertrykte et suk og vendte blikket mod kruset igen. Han spekulerede over hvornår de kom af sted for han ville gerne snart tilbage til slottet. At gå og være så anspændt var langt fra behageligt.

[Clarisa Nemay]

hun rejste sig pluslig op og så roligt på Hiro før hun vendte sig mod sin mor og far, krammede sin far hvorefter han krammede hende tilbage. hun stoppede og gav ham et kys på panden før hun langsomt gik hen til sin mor og krammede hende, gav hende et kys på kinden. "I er altid velkommende på slottet.. kom og besøg mig.." hun smilte let til dem før hun langsomt gik hen og tog kruset, drak hurtigt ud mens hendes mor begyndte at pyldre, hun ville lade hende gøre det denne gang, hun forstod hende jo engtlig godt, hun havde mistet en, og hun ville ikke miste en igen. hun satte langsomt kruset tilbage på bordet da det var tomt, og hendes mor havde overfaldt hende med kram og gråd, og selfølgelig, som alle mødre, ville hun ikke give slip. "M..Mor.. jeg.. bliver nød til at gå nu.."