Lidt senere hjem.

[Hirotio Senso]

Han mærkede tydeligt at hun puttede sig indtil ham. Selv var han hverken svimmel eller træt af transpirationen, og virkede lige så fattet og rolig som før. Hans blik gled rundt og snart faldt det på en kvinde der dukkede op med en lante i hånden. Han sagde intet lod Clarisa om at se sig omkring blot for ikke at forstyrre. Da kvinden kom hen imod dem og spurgte til hvem de var svarede han ikke da han var ret sikker på at hun alligevel vil opdage det. Da hun gjorde og tabte lanten gik lyset ud. Han satte forsigtigt dronningen ned så hun stod på sine egne ben men slap hende ikke helt så hun stadig stod støttet til ham mens han havde en arm rundt om hendes skuldre. roligt rakte han hånden frem og en flamme blev tændt og lyste en stor del af omgivelserne ”Mit navn er Hirotio Senso, dette er deres datter, dronning Clarisa af Nirelia” sagde han og tav. Flammen lyste fortsat og oplyste omgivelserne. Den rørte ikke ved hans håndflade men svævede nogle centimeter fra den.

[Clarisa Nemay]

kvinden stod roligt og så bare på dem før hun løb frem og hev sin datter ind til sig, knugede hende bare ind til sig lidt før hun igen skubbede hende lidt ud og så på hendes ansigt. "Du milde.. Du milde.. Du er hjemme..Lille Cary.. " hun vendte sig lidt og så mod gården. "Kios! Kios kom ud! Clary er hjemme!" hun råbte det ud, ligeglad om hvis naboerne hørte hende, hun vendte sig hurtig om og krammede sin datter igen og begyndte at kysse hendes ansigt, mens hendes hænder nu lå på hendes kinder.

En mand dukkede hurtigt op i døren og så bare ud på Hiro før han langsomt gik frem mod sin kone og datter, han så ikke så bekymret ud, men glæden viste sig i hans øjne da moren flyttede sig lidt og han kunne se sin datter. han smilte let før han også gav hende et kram, dog ikke lige så stort som morens. hviskede noget i hendes øre før han vendte sig mod Hiro, ragte hånden frem. "Velkommen hr."

Clary stod roligt og lod sin mor kramme hende og kysse hende i ansigtet, hun havde dog mest lyst til at bede hende stoppe da hun var træt og stadig en smule svimmel, der var jo også lidt i hende endnu, som gjorde hende ukoncenteret, dog ikke noget skadeligt, og da hendes far kom ud og krammede hende, fik hun endelig et lille smil på læberne, også over det han hviskede, hun kom med et lille fnis og så på ham. "Far.. Han er ikke min kæreste"

[Hirotio Senso]

Han stod roligt og lod forældrene komme til. De havde vel savnet deres datter hvilket ikke var underligt og derfor hold han pænt afstand uden at sige noget. Da faderen rakte ham hånden rakte Hirotio ligeledes hånden og trykkede mandens hånd. Flammen lå fortsat roligt i hans venstre håndflade så der var lys at gøre godt med. ”Hirotio Senso hr. Nemay. Mig en ære at møde dronningens forældre” han bukkede høfligt for manden da han havde sluppet hans hånd og bukkede ligeledes for kvinden.

Ved Clarisas ord så Hirotio væk med et forlegent udtryk. Hvad gik der af folk så de troede at han og Clarisa var sammen så snart de så på dem. udviste han noget der tydede på den slags, han følte jo end ikke noget for hende, ikke noget kærlighedsrelaterede i hvert fald. Han holdt skam af hende, respekteret hende og ville beskytte hende med sit liv hvis det stod til ham men forelsket var han nu ikke, han anede end ikke hvad det betød. Det eneste han muligvis kunne sige han elskede var Nirelia, dette smukke land som han elskede mere end noget andet i verden, og hans forældre og familie selvfølgelig.

Hans blik forlod manden og gled hen over Clarisa som endnu ikke så helt frisk ud ”Jeg foreslår at Vi får dronningen indendørs, det vil være mindre farligt” sagde han venligt. Han løftede Lanten op som var blevet tabt og rakte hånden ind. En flamme skød straks op og han rakte den til manden som tog imod den. Flammen i hans hånd gik ud og han var hurtigt henne ved Clarisa som han kort advarede om at han ville bære hende indendørs. Få sekunder efter lå hun i hans arme igen.

[Clarisa Nemay]

Moren så roligt på Hiro da han vendte hovedet væk, og smilte let, grinte også før hun viftede med hånden som bare føl med. hun vendte sig selv om og begyndte at gå lige så stille mod døren, og faren fuldte lige så stille med, satte sig ved et lille bord da de kom derind. moren satte sig også og så op på Hiro der bar hendes lille pige, eller hun var jo ikke så lille igen.

Clary lod ham igen løfte hende op og igen lod hun sit hoved putte ind til ham og igen følte hun sig en smule mere tryg. "Hiro? du fortalte mig ikke hvad der var sket? gjorde du?" hun så roligt op på ham da hun spurgte og smilte blot roligt, før hun så på sin far og mor igen. "Nej far! du kan godt glemme det blik!" hun prøvede at pege finger af ham, men han grinte bare og lod til at være lidt i en anden verden hvor han tilsynladene tænkte på noget helt specialt.

[Hirotio Senso]

Han fornemmede hendes moders blik på sig men så ikke på hende. Hvad skete der lige. Han havde ingen anelse om det selv men disse tor personer havde nogle ideer, det kunne han nærmest se lyse ud af dem. Han var dog høflig og tavs og sagde derfor intet idet han blot fulgte med ind i huset ganske roligt. Igen puttede hun sig indtil ham hvilket han lod hende gøre uden brok hvis det da glædede hende og gjorde hende tilfreds. Hans blik blev kort vendt mod hende ved hendes spørgsmål ”Gift, jeg vil gætte på at det var karet der var forgiftet og derfor kunne vagterne ikke vide at der var gift i den da det ikke kan ses, og da de jo kun tjekket vandet” svarede han roligt.

Han satte hende blidt og forsigtigt ned på en stol og tog selv plads på en passende afstand dog hvilede hans blik mest på Clarisa. Hun var endnu ikke fuldkommen frisk endnu så skulle der ske noget ville han være der hurtigere hos hende. Da hun nævnte faderens blik så han på hendes far uden helt at forstå det. Noget foregik mellem dem som han ikke forstod hvilket var en anelse irriterende men han var høflig nok til at holde mund. ”Er De sikker på at De er okay Deres Majestæt?” spurgte han efter noget tid.

[Clarisa Nemay]

hun så på ham da han talte om gift og rystede så let på hovedet, ikke fordi hun sagde nej til det, men fordi det var lidt underligt for hende, og fordi hun lige skulle tænke tanken til ende. "Så var det derfor jeg fik det så underligt da jeg hældte vandet ned i karet.. og pigen? hende der kom med det?" hun så roligt på ham for at få svar, havde de fanget hende? havde hun været med til det bevist? hun så mod sin mor der sad som et stort spørgsmåls tegn og så var hun også meget bekymret. hendes far der også var der sad med en pipe han lige havde tændt, men han sad bare helt stille og lod det brænde ud.

hun så tilbage på Hiro og nikkede. "Jeg har det ude mærket Hiro.. jeg.. føler mig bare lidt mere træt.. hvordan ser planen ud?" hun så roligt på ham igen for at se ordenligt på ham når hun snakkede til ham. hun smilte let og så på sine forældre der langsomt rejste sig og gik over til hende. moren så roligt på hende og lagde hånden på hendes pande, hvorefter faren langsomt lagde en hånd på hendes skulder.

[Hirotio Senso]

Han nikkede ”Og hun vidste alt om det, hun forsøgte at flygte og derfor sendte jeg vagter ud efter hende. jeg ved ikke om de har fanget hende men så snart De er gået til ro finder jeg ud af det” svarede han venligt og høfligt. Han kunne se at hendes forældre var bekymret hvilket der intet underligt var i. Da hun sagde at hun havde det udmærket nikkede han blot, fulgte hendes forældre med blikket idet de rejste sig og kom hen til hende. Han ville gerne fortælle dem at han nok skulle sørg for at hun ikke kom noget til men han tøvede. Moderens udtryk og faderens tavse bekymring tog dog beslutningen for ham ”Hr. og fru Nemay, jeg vil gøre mit bedste for at hendes majestæt ikke kommer noget til, og det så betyder at jeg skal give mit liv i bytte for hendes” sagde han venligt og blidt, alvorligt og alligevel med et smil over læberne. Et beroligende smil. da hun spurgte om planen var han tavs i nogle sekunder ”En nats søvn her og så kan vi besøge Deres broders grav, derefter transportere jeg os hjem” svarede han roligt.

[Clarisa Nemay]

hun sad ganske roligt og lyttede til hvad han sagde, hun var ikke ond, så hvis hun skulle straffe denne pige, blev det ikke med døden. hun så hurtigt tilbage på sin mor da hun rørte hendes ansigt og skulle til at åbne munden, dog lukkede hun den igen og så ned i bordet. der gik lidt tid før hun enlig fattede hvad han lige havde sagt omkring det med hendes bror. hun så hurtigt op på hendes mor igen der stadig lod til at pusle om hende. "Mor! STOP!" hun rejste sig hurtigt op og slog hendes hånd væk, hun så på hendes mor. "Lad vær med at være så pyldret! jeg kan ikke klare det! var du pyldret da bror var syg?! nej du sagde han nok skulle klare sig, indtil.. indtil.." hun stoppede og så på sin far der havde lagt pipen og havde rejst sig. "Clary..." hun så bare på ham inden hun så på hiro og nikkede let til ham, som tak for at han ville tage derhen med hende. hun vendte sig om væk fra sin mor og far og begyndte at gå hen mod et værelse og gik ind, smækkede døren, men var hurtigt henne ved døren igen og så ud på dem. "hvor er hans ting?!"

hendes mor så bare forfærdet ud over hendes opførsel men trak alligevel hånden til sig. hun så roligt på hende da hun snakkede og så ned for et øjeblik før hun igen så op på hende med lidt hårder øjne. hun åbnede munden et par gange for at få nogen ord inført men måtte lukke dem igen, kiggede lidt på hiro før hun så på sin datter igen, det var tydeligt at hun var anderledes når han var der end hun ville havde været hvis de var alene.

Kios, hendes far stod nu roligt og så efter sin datter, og nu hvor hans kone ikke kunne sige noget lod han også vær. men da Clary nu kom hen til døren og spurgte om sønnens ting var han endnu mere stille, men langsomt kom ordene. "De er blevet smidt ud.." han var næsten bange for det møgfald der ville komme om lidt.

[Hirotio Senso]

Han vendte blikket bort da Clarisa begyndte at skælde ud på forældrene. Sådan noget skulle han altså ikke være vidne til, problemer i familien skulle holde sig til familien og det var det. Han kunne dog intet gøre og blev derfor siddende roligt mens det hele forløb. Først da dronningen rejste sig hævede han blikket mod hende idet hun nikkede til ham og han sagde intet til svar, der var ingen ting at sige. Da hun gik ind i et værelse rejste han sig op men så var hun ude igen. Hendes spørgsmål gjorde det ham klart at det havde været broderens værelse hun havde været ind i.

Moderen kunne ikke sige noget og faderen svaret velvidne at der ville ske noget. For at der ikke skal ske yderligere skænderier og råberi som ville tilkalde naboerne var han hurtigt henne ved hende Clarisa ”Deres majestæt, jeg beder dem, lad det ligge” sagde han blidt og bedende, ikke en stemme han normalt ville bruge, han gjorde det dog for hendes sikkerheds skyld. Han havde stillede sig foran hende således at hun ikke vil kunne se forældrene og blikket var bedende og dog roligt og fattet.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på ham og så hurtigt ned, hun sagde intet til det og gik så langsomt ind igen, hun så bare på sengen og gik så langsomt derhen og satte sig i fod enden, hun lagde hånden på dynen før hun så op på Hiro igen. hendes øjne var fyldte med tåre der langsomt begyndte at glide ned af hendes kinder. "Jeg vil lade det ligge.. Men.. Men jeg vil ikke glemme det.. Det er som om de ikke vil mindes om hvad han har gjort.." hun så ned på sengen igen og tog så fat i dynen, knugede den ind til sig for en tid før hun igen lod den ligge ned på sengen igen, hun rejste sig langsomt og begyndte at rede den, ligge dynen pænt før hun gik hen til en anden seng der stod i rummet, hun satte sig langsomt ned på denne seng og så ned i gulvet.

[Hirotio Senso]

Han åndede lydløst lettet op og smuttede ind efter hende på værelset uden at lukke døren helt blot lægge den på klem. Han blev stående henne ved døren idet hun selv gik rundt. Ved hendes ord gled hans hoved på skrå. Han kendte ikke hendes bror, anede ikke hvad han havde gjort eller hvordan han havde været så han kunne ikke udtale sig på det punkt. Han bemærkede tårerne men flyttede sig ikke, så blot væk da han ikke brød sig om at se hende sådan. Da hun rejste sig op skævede han hen til hende og fulgte hende med blikket idet hun satte sig på den anden seng ”Jeg synes De skulle klæde De om og få lidt søvn.. De er træt… sover De her?” spurgte han roligt.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på ham og nikkede let. "Dette er mit værelse.. " hun så roligt ned igen før hun så sig om igen, tørrede tårene væk. hun så roligt på ham igen før hun langsomt rejste sig op. "jamen jeg har intet tøj.. glem det.. jeg tager noget af mit gamle." hun kom med et lille smil. "Jeg siger godnat så.." hun vendte sig om mod sengen og så lidt på den før hun gik hen til et meget lille skab, nærmere en komode. åbnede den og tog en slags underkjole ud. hun begyndte langsomt at åbne den kjole hun havde på for at kunne skifte til denne lille kjole.

[Hirotio Senso]

Han nikkede da hun sagde at dette var hendes værelse og begyndte at gå en tur rundt i værelset for at sikre den imod fare for indbrud, brand og andet som han havde gjort i kroen. Da hun sagde at hun ville skifte tøj nikkede han fraværende og derved bemærkede han ikke at hun var i færd med at trække kjolen af, han sikrede værelset og tjekkede en ekstra gang om han havde gjort det ordentligt inden han vendte blikket mod hende for at opdage at hun havde løsnede kjolen. Han så overrasket ud og glippede forundret med øjnene inden han hastede ud af værelset forlegent.

[Clarisa Nemay]

Clary så roligt efter ham da han hastede ud af værelset, skiftede langsomt kjole til en lille sovekjole, underkjole eller hvad man nu ville kalde det. hun sukkede let før hun så sig om i rummet, det var så anderledes at være tilbage, og så forkert. hun lukkede øjnene en enkelt gang før hun igen så frem mod sin brors seng. hun så for sig den gang hun havde stået der og kigget ned på sin bror. hun rystede hovedet igen før hun langsomt kravlede ind under dynen og lagde sig med hovedet ind til væggen.

Hendes mor som intet havde sagt så roligt på Hiro da han kom hastende ud af værelset. "Noget at drikke eller spise?" spurgte hun venligt og satte sig mere til rette ved det lille bord. hun smilte roligt som om intet var forandret i huset, men inden under hendes hårde ydre var hun en såret hunløve.

Faren så ikke på nogen af dem men rejste sig roligt og mumlede noget med at han ville gå i seng, og gav hurtigt sin kone et kys på kinden før han gik hen mod en lille gang væk fra køkkenet, åbnede døren og gik ind i et værelse.

[Hirotio Senso]

Hirotio hævede blikket idet der blev snakket til ham og han smilede venligt. ”Gerne noget te hvis De har noget” svarede han blidt ”Men jeg må først lige ud og sikre huset” han bukkede høfligt inden han forlod huset. Han tog sig tid til at gå rundt om huset, sikre det med magi og sørgede for at lægge beskytterbesværgelser over. Han var omhyggelig med ikke at glemme noget hverken et lille hul eller en lille flise. Efter godt 20 minutter gik han ind i huset igen. Han havde haft en lang dag og hans søvn de seneste dage havde været utrolig dårlig derfor følte han sig godt træt men heldigvis kunne det ikke ses på ham udefra. Han bemærkede at Clarisas far ikke længere var der, han må være gået i seng.