Hope and Faith

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt og betragetde Clary efter hun var kommet ind i rummet, stadig kunne man se skuffelsen i hendes øjne selvom hendes læber intet sagde. Hvorfor skulle hun sige noget? Der var jo intet at sige når det kom til stykket selvom hun kunne fortælle historier om hvordan landene var og hvordan hun havde det med cec men hun lod være med at sige noget. Det var som om hun lod Clary tænke selvom hun ikke ligefrem lod hende gøre det med noget fysisk bevægelighed for hun ville holde øje med hende og sørge for hun ikke stak af, eftersom hun ville slæbe hende til brylluppet efter, så det nyttede ikke hvis hun stak af for det ville ødelægge alt for hende eller ville det sådan set ikke men hun ville have lige så meget magt som hun havde haft da Cec havde været dronning, for der havde meget ikke været nødvendigt før hun gik sin vilje og hvis hun ikke kunne få det ved at være sød ville hun bruge tvang, desuden var hun træt af de falske beskyldninger imod hende.

Efter hun havde betragtet hende i en times tid, ophævede hun alligevel lammeren for at se om Clary havde noget fornuftigt at sige eller om hun skulle lamme hende igen så hun kunne få lov at tænke videre over tingene.

[Clarisa Nemay]

efter den times tid hvor hun bare havde ligget på det kolde gulv følte clary en lettelse ved endelig at kunne bevæge sig. hun rystede helt da hun prøvede at komme op at stå. hvad skulle hun sige til Zill at hun ikke ville eller skulle hun prøve at forhandle. hendes ben skælvede og hun trak vejret hurtigt, efter løbeturen før var hun jo faldet ned men nu var hun bare en fanget mus. hun vendte langsomt blikket mod Zill, hvad skulle hun også gøre? hun sukkede før hun langsomt rankede sig op og så på hende med rolige øjne. hun vidste ikke hvordan hun skulle formulere sig nu. "Drazilla.. Jeg ville blot have tid til at være alene..." hun sagde ikke mere lige nu, det var jo rigtigt at hun havde løbet, men det var da Zill var efter hende, hvem ville ellers blive stående for at modtage en rassende dronnings vrede. hun lukkede øjnene, vendtede på det næste der ville komme, kunne hun overhovedet forsvare sig selv? mod Zill? hun troede ikke hun havde en chanse hvis det kom til det stykke.

[Drazilla Dragoens]

Drazilla så tålmodigt på hende men også meget afventede for hun skulle bare sige et forkert ord til hende før hun ville flippe, noget man godt kunne se på hende selvom hun forsøgte at være så rolig så mulig men hendes vejrtrækning afslørede hendes vrede.
"Du har allerede fået en times tænketid" sagde hun køligt for hun var ikke særlig tålmodig lige nu og hun havde allerede givet hende en times tænketid. Så hun ventede bare på svar for brylluppet skulle stå i aften uanset om det var under tvang eller ikke.

[Clarisa Nemay]

Hun så på hende før hun rystede på hovedet, hun vendte sig om og lagde armene over sin lille krop, eller det mente hun selv den var lige nu, hun mente hun var så lille, som et barn, og alligevel ønskede hun at hun blev mindre så man ikke ville lægge mærke til hende. Som dronning var der mange forpligtelser, og dem havde hun skam taget til sig, men nu var hun bange for at gøre noget forkert for sit land, nu hvor hun stod overfor noget som et bryllup med en vildt fremmed person. hun rystede på hovedet. "Jeg er ikke klar.. jeg har brug for.. for tid alene.." hun vendte sig om, var det nervæsitet? eller angst? det vidste hun ikke, men hun havde det som om hendes hjerte kunne splintres i tusinde af stykker. hun vendte hovedet væk, tænkte på det hjem hun havde, slottet var jo hendes hjem, landet var hendes hjem. hun sank en klump før hun langsomt vendte sig mod Zill igen. "Jeg er slet ikke parat.. Det er for hurtigt.." hun var bestemt nu, måske om et stykke tid ville hun tillade det, men lige nu var der ingen planer om det. hun så på Zill. hvad skulle hun sige for at overtale hende til at udskyde det? bare lidt? hun havde lyst til at bide sig i læben, eller holde sig til brystet, så ondt gjorde det indeni hende, en frihed var ved at blive taget fra hende, og hun ville aldrig kunne blive sig selv. hun så roligt rundt før hun langsomt lukkede øjnene og åbnede dem igen. hun begyndte at se sløret, hvad var det? hun tog sig til hovedet og lukkede øjnene. nej hun var ikk parat, slet ikke, hun havde fået det dårligt og nu svagede hun også før hun langsomt gik hen til en væg hun kunne læne sig op af, hvilede hovedet, hvorfor begyndte det at dunke så meget i hendes hoved? hvorfor havde hun pluselig fået det så dårligt.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt og betragtede hende selvom hun allermest havde lyst til at råbe og skrige af hende eller bare snerre fordi hun ikke gjorde som der blev sagt og det gjorde hende rasende når det kom til stykket. "Fint du kan få lov at møde ham en time inden brylluppet skal stå, for så ser du han ikke er særlig slem.. Men brylluppet skal stå i aften så du har bare med at gøre dig klar" sagde hun køligt for hun var ligeglad, Clary skulle giftes med den mand hun havde valgt til ham, så den eneste der kunne ændre en smule på det var Zeiar men det regnede hun ikke med at han ville gøre for en fremmed kvinde.. han ville miste alt hvis han sagde nej, ja selv livet ville hun tage fra ham efter hun havde taget hans titel, hans magt, hans guld og hans frihed så den mand havde meget at stå på spil så dum regnede hun ham nu ikke for men igen hun kunne jo tage fejl..

"Du kan lige så godt få det hele overstået for i vil have flere år sammen, for gør du det ikke nu tager det dig år om at bestemme dig og det har jeg ikke tid til at vente på" sagde hun køligt for hun havde det jo lidt på samme måde selvom hun nu udemærket kendte den mand hun skulle giftes med og holdt meget af ham, men at gifte sig havde hun det svært ved, tanken tiltalte hende ikke selvom hun sådan set havde givet hendes hånd til ham.. Bare tanken om at binde sig til en var ikke sjov, men hun vidste udemærket godt at hun ville gøre det lige så snart hun var sikker på han kunne skaffe hende arving.

[Clarisa Nemay]

Hun vendte opmærksomheden mod Zill igen, hun sukkede før hun langsomt vendte blikket væk og så mod døren. "Det eneste jeg vil have er et ordenligt bryllup." hun vendte sig mod Zill igen før hun langsomt trådte frem med hånden på hovedet. "Alle kvinder har jo en drøm om et perfekt bryllup.." hun bed sig i læben før hun så ned. "Jeg føler mig ikke klar i aften, lad mig i det mindste få en uge eller to så jeg kan få orden på nogen ting på mit slot, så folket også er forberedt, jeg har endnu ikke fået sagt noget til dem" hun så mod hende igen med sit rolige blik. "De kan sende deres bedste mænd med mig hvis det er de ikke stoler på mig." hun håbede Zill var rolig, selvom hun regnede med at hun var rassende. hun prøvede i det mindste at få det udskudt lidt, for der var intet der var parat til en konge lige nu, hun skulle først snakke med sin rådgiver og give en odre til alle de ting der skulle laves, for en konge kunne ikke være konge uden at folk kendte ham. hun bed sig lidt i læben. "desuden.. En brudekjole burde da også være lavet med tid og ikke på stress, det giver kun en dårlig kjole.. undskyld jeg siger det.." hun bøjede hovedet og så ned. "Jeg siger ikke nej til bryllupet, jeg vil bare bede om tid til at få det op at stå, og at jeg kan få nerverne en andelse ned"

[Drazilla Dragoens]

Zill sad lidt og tænkte over hvad hun sagde selvom hendes øjne ikke var helt normale mere men mere drageøjne end menneske for vreden var virkelig lige under overfladen. "Fint du kan få 7 dage men brylluppet skal holdes her i Darklia, festen her på slottet og jeg skal nok sørge for det hele.. Foruden vil du være under konstant bevogtning og overvågning af 10 af mine mest trodaste vagter foruden Zeiar altså, hvilket betyder de ikke adlyder dig, kun mig så du kan aldrig sende dem væk" sagde hun køligt selvom hun nok ville sende adskillige spioner oven i det for at sikre sig at alt gik som hun ville have det og Clary ikke forsøgte at stikke af på noget tidspunkt, så hun skulle nok sørge for at sende nogen kvinder med hende som kunne holde øje med hende mens hun havde hendes alene tid. Desuden kunne også lige nå at få papirene helt klar til den tid selvfølgelig med ekstra betingelser for både Clary og Zeiar eftersom han heller ikke skulle slippe så let, for han ville nok vende sig imod hende ligesom alle andre..

Hun rettede sig op igen og gik hen til døren som hun åbnede på klem for at snakke med en af vagterne. "Hent Zeiar og gør 10 af mine mest trofaste kriger og vagter klar ved porten, der skal være mindst 4 kvinder" sagde hun roligt og lukkede igen døren før hun stillede sig op af væggen lige ved siden af den med blikket imod Clary selvom hun virkelig havde lyst til at slå løs på hende men så var det jo nærmest med garanti at hun ikke fik lov til at få hendes vilje..

[Zeiar Visari]

Zeiar havde været ude i gåren, i færd med at træne et par unge krigere. Normalt arbejdede han sjældent på denne tid, men et par af soldaterne som var blevet sendt til ham for at blive trænet op, havde tydeligt brug for nogle ekstra lektioner, så han havde valgt at give dem lidt ekstra træning nu, efter de andre var blevet sendt bort.
Han var ved at vise dem nogle kampbevægelser, da en af vagterne kom, og sagde at Drazilla ønskede at se ham, og fortalte hvor hun var.
Zeiar sendte soldaterne bort, og sendte vagten tilbage med beskeden om at han var på vej. Han gik forbi sit sovekammer før han tog ned til dronningen, og lagde sit sværd fra sig der, og tog derefter direkte videre til hvor dronningen befandt sig.
Han var iført fine sorte klæder, som tydeligt fremviste at han ikke var blandt landets fattigere dele.
Han trådte ind i lokalet, med et neutralt, formelt blik i det rolige ansigt, idet han gik direkte forbi de vagter som var til stede, og stillede sig foran Zill, og så på hende med et roligt blik "De ønskede at se mig?". Han havde ikke fået noget af vide om hvorfor han var blevet hidkaldt, så nu afventede han bare at finde ud af hvorfor hun havde ønsket at tale med ham

[Clarisa Nemay]

Clary vendte sig hurtigt mod døren hvor Zeiar kom gående ind, stod roligt stille og så på ham før hun vendte sig mod Zill, skulle han virkelig med hende? og som hun havde forstået tidligere var han hendes kommende mand, hvis det da var ham.. også på den måde Zill omtalte ham. hun vendte igen blikket mod Zeiar før hun langsomt trådte nogen skridt til siden for at han kunne gå længere ind hvis han skulle det, og måske så at hun kunne gå ud og mod porten, hun skulle jo hjem, det var planen.

hun så endnu engang på Zill før hun ventede på at hun sagde noget, stadig ventende på om hun kunne gå ud til porten eller om hun havde noget at sige til hende inden hun ville tage afsted.

[Drazilla Dragoens]

Døren blev hurtigt lukket da Zeiar var trådt ind i rummet bare for at Clary ikke skulle få den ide om at smutte inden Zill var færdig med hende. Så Zill så roligt imod ham med et skævt smil "Se han er smuk ikke?" sagde hun roligt til Clary selvom hun lod øjnene vandre over Zeiar for hun lagde jo ikke skjul på hendes meninger selvom hun nu ikke gjorde andet end at sige dem, ihvertfald ikke længere nu hvor hun var forlovet.

"Ja Zeiar jeg har noget du skal gøre for mig. Dette er Dronning Clarisa og jeg ønsker du skal giftes med hende.. For begge landes skyld.. men først skal du følge hende og holde øje med hende hele tiden og sørge hun ikke siger for meget til hendes såkaldte rådgivere eller andre personer" sagde hun roligt for hun havde da ikke noget imod at sige hvad grunden var. Selvom han nok ikke fik valget for det var jo enten giftemålet eller at han mistede hovedet, så det var jo lidt op til ham eftersom hendes ordre altid var på den måde, enten gjorde man det eller så røg en eller anden kropsdel af.

[Zeiar Visari]

Zeiar så, som altid, meget respektabel og værdig ud, og det sås tydeligt på ham at han var mere end blot en almindelig soldat eller vagt, og heller ikke ville nøjes med en sådan betegnelse.
Hans blik vandrede kort over på Clarisa, da Zill nævnte hende, men gled derefter snart tilbage på dronningen, og han holdt det der mens hun snakkede. Han lyttede til hvert et ord, og sagde intet før hun var færdig med at snakke. Tilsyneladende ønskede hun at han skulle indgå giftermål med denne dronning, Clarisa, som åbenbart var denne kvinde. Det var ikke lige en del af hans umiddelbare planer, og ikke ligefrem noget han lige havde regnet med. men hvis Zill bad ham om det var der sikkert en grund til det. Og han havde aldrig betvivlet hendes beslutninger, hvor latterlige og unødige eller forkete de end måtte virke, og han havde ikke tænkt sig at begynde nu.
Så var det her virkelig hvad hun ønskede, ville han naturligvis rette sig efter det. Selvom det ville have en del indvirkninger på hans livsstil og der var nogle ting han ville være nødt til at lære at leve med, da det selvfølgelig ville komme til at medføre nogle ændringer for hans liv og levevej.
Han sagde ingenting, men gjorde et kort, respektfuldt nik mod Zill, som tegn på han havde hørt og forstået det hele og var indforstået med det.

[Clarisa Nemay]

clary vendte hurtigt opmærksomheden mod zill efter at havde kigget lidt på sin 'kommende' mand. havde hun lige hørt rigtigt skulle hun overvåges som sådan, kunne hun ikke engang snakke med sin rådgiver. hun vendte blikket væk med en lidt sur mine før hun langsomt lukkede øjnene, hun ville ikke op at skændes med zill, ikke mere, hvertfald ikke nu.
hun vendte sig helt om og så på Zill. "hvis du ikke har noget imod det vil jeg altså gerne hjem nu.." hun så roligt på hende før hun langsomt vendte blikket mod Zeiar. langsomt gik hun frem mod ham, så ham nøje an. "Jeg må vel heller lære dem at kende..." hun så roligt på ham før hun langsomt så mod zill igen, hendes blik var lidt hårdt, især efter hvad hun lige havde været igennem.

Hendes blik vendte hurtigt tilbage til Zeiar igen, hvis han var så smuk hvorfor tog hun ham ikke selv? sådan var hendes tanker lige nu, for hun havde bestemt ikke lyst til at blive gift lige nu, men 7 dage var vel bedre end ingenting. "Hvornår skal jeg komme tilbage? 3 dage før bryllupet?" hun vendte hurtigt blikket mod zill igen, hun skulle lige vide dette for hun skulle jo vide hvornår hun skulle forlade sin 'kommende' mand for en tid, eftersom han skulle følge med hende, eller om hun overhovedet skulle forlade ham på noget tidspunkt, var zill på mærkerne omkring dette, ville hun overhovedet lade hende være alene på noget tidspunkt. hun begyndte at tænke på om hun overhovedet fik noget frihed derhjemme, om han skulle rande efter hende hele tiden, for hun var jo konstant sammen med Hiro når hun var hjemme.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede begge roligt for det her skulle egentlig nok gå hen og blive sjovt, en draconian og en dragehvisker + at de var jo forskellige de 2.. Så det skulle nok være underholdende hvis hun altså havde mulighed for at se dem. "Der venter 10 krigere nede i tronsalen som skal med jer.. De sørge for i kommer sikkert til slottet og sørge for at Clary ikke sikker af i tilfælde af du fejler" forklarede hun roligt for de kunne jo gå så snart hun er færdig med at snakke, dog regnede hun ikke lige med at Zeiar ville fejle på dette punkt, eftersom han jo kunne vinde stor magt ved dette og blive mere lige med Zill så han ikke længere bare behøvede at træne krigere men nu selv kunne kontrollere nogen selvom Clary nok stadig ville have magten.
"2 dage før vil være fint for det tager jo alligevel nogen dage at komme til dit slot til hest, der står en vogn klar til jer samt friske heste nede i stalden medmindre i ønsker at flyve.. Bare husk i skal have mindst en af krigerne med jer hvis i vælger at flyve" forklarede hun stadig helt roligt, for Zeiar kunne jo forvandle sig ligesom hende selv og det ville forkorte deres rejse med næsten en dag.

[Zeiar Visari]

Zeiar sagde ingenting i starten, men stod bare og lyttede lidt, og afventede situationen. Han ville ikke sige noget før han selv bedømte det til at være det rette tidspunkt, og før han havde noget at sige.
Ved Zills kommentarer vendte han dog kort opmærksomheden mod hende, med et lettere skeptisk blik "Har jeg nogensinde fejlet dig?" spurgte han bare, selvom det nærmest besvarede sig selv, for han havde jo altid gjort som hun ønskede, hvor uenig han så ellers var, og havde aldrig fejlet en opgave hun havde givet ham. Så selvfølgelig havde han heller ikke tænkt sig det nu.
Efter det vendte han dog kort opmærksomheden mod Clarisa for et øjeblik, og trådte et par skridt nærmere hende, og sendte hende et respektfuldt blik, som dog samtidig viste at hun ikke ville ønske at trodse ham, eller behandle ham som mindreværdigt skidt. "Jeg kan forstå at du ønsker at vende hjem.. Så vi bør nok se at komme afsted" sagde han roligt, langt fra utålmodig efter at tage afgang mod dette land, som han tilsyneladende snart ville være tvunget til at tage som sit hjem, ihvertfald for en tid.

[Clarisa Nemay]

hun vendte igen blikket mod Zill, nikkede, en dag mere, det var jo dejligt. hun vendte blikket mod Zeiar igen og nikkede før hun langsomt vendte blikket væk igen. "Flyve er hurtigere.." hun mumlede let før hun langsomt vendte sig væk fra Zeiar mod Zill. "Så vil vi ses om nogen dage" hun vendte igen bort fra dem begge to og mod døren, som sådan set var bag Zeiar, hun ville bare afsted nu, så hurtigt som muligt. hun prøvede bare at holde humøret oppe, eller bare tænke på noget hun kunne lide.

Hun tog hånden op til sin venstre overarm og holdte fast i den som om det gjorde ondt i den, men det gjorde det ikke, hun vidste bare ikke hvad hun skulle gøre lige nu, om hun skulle sige noget eller lade vær, måske få gang i en anden slags samtale, men det gad hun enlig ikke, hun ville bare have lov til at tænke i fred. hun så pluslig op igen. "Vi køre i vogn. " hendes stemme var en anelse bestemmende og hun ventede bare på at blive fulgt ud til vognen nu, om Zeiar skulle sidde i vognen eller på hest vidste hun ikke, men turen skulle nok blive en andelse 'morsom' for hende.